Frederikskirken - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 11:23

2025-11-24T11:23:07Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 13:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Frederikskirken.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederikskirken. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Frederikskirken.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederikskirken. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>~~Fotograf~~: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Foto: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator [[Harald Lønborg-Jensen]] (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).		'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator [[Harald Lønborg-Jensen]] (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).

	===Baggrund===		===Baggrund===
	Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte [[Rio Teatret\|Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og [[Oddervej]], blevet brugt som gudstjenestelokale - i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater.		Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte - men dengang nyopførte [[Rio Teatret\|Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og [[Oddervej]] - blevet brugt som gudstjenestelokale; i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater.

	Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til [[Holme]], og Holmes sognepræst var dens første præst, men [[Skåde Sogn]] blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:		Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til [[Holme]], og Holmes sognepræst var dens første præst, men [[Skåde Sogn]] blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:
Linje 21:		Linje 21:
	:''SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.''		:''SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.''

	Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik 9., efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: Christian 10. og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.		Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik 9., efter forud indhentet tilladelse. På de fire øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: [[Kong Christian X\|Christian 10.]] og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.

	===Alteret===		===Alteret===
	Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster ~~kirke~~, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: ''"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket"'', englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik d. 9. til kirkens indvielse.		Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige 'kaminer' i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster Kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: ''"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket"'', englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik 9. til kirkens indvielse.

	Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, [[Solbjerg]], specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.		Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, [[Solbjerg]], specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

	===Døbefont===		===Døbefont===
	Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme ~~kirke~~ af baron [[Marselis slægten\|Constantin Marselis]] og hustru Sophia Carisius, hvis slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn. De var ejere af [[Marselisborg Gods]], under hvilket Holme ~~kirke~~ en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn. Det bærer blandt andet indskriften: ''"Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke".'' Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose). Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.		Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687 med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til [[Holme Kirke]] af baron [[Marselis slægten\|Constantin Marselis]] og hustru Sophia Carisius, hvis slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn. De var ejere af [[Marselisborg Gods]], under hvilket Holme Kirke en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær - på foranledning af kirkekomiteen - af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn. Det bærer blandt andet indskriften: ''"Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke".'' Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose). Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.

	===Orgel===		===Orgel===
	Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A. C. Zachariasen, ~~Århus~~, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.		Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A.C. Zachariasen, Aarhus, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.

	===Kirkegården===		===Kirkegården===
	Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav, samt et stort kuperet areal der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.		Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav samt et stort kuperet areal, der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.

	===Sognegården Frederiksgården===		===Sognegården Frederiksgården===
	Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af ~~1990erne~~ med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe~~, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid,~~ er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.		Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne, og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård, og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990'erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik med 30. sep. 2024, 07:02

2024-09-30T07:02:30Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2024, 09:02
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte ~~kirke~~ herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator [[Harald Lønborg-Jensen]] (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).		'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator [[Harald Lønborg-Jensen]] (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).

	===Baggrund===		===Baggrund===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:50Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 40:		Linje 40:
	Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.		Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:30:48Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:30
Linje 41:		Linje 41:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Frederikskirken på AarhusArkivet ==		== Frederikskirken på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: /* Alteret */

2022-11-11T08:32:49Z

Alteret

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:32
Linje 24:		Linje 24:

	===Alteret===		===Alteret===
	Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: ''"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket"'', englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik (9.) til kirkens indvielse.		Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: ''"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket"'', englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik d. 9. til kirkens indvielse.

	Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, [[Solbjerg]], specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.		Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, [[Solbjerg]], specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 12:28

2022-02-21T12:28:28Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 14:28
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Frederikskirken.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederikskirken. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 12:24

2022-02-21T12:24:26Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 14:24
Linje 1:		Linje 1:
	~~Denne artikel mangler oplysninger om kilde og evt. litteratur~~

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.111591095887334,10.211828755113832~[[Frederikskirken]];		56.111591095887334,10.211828755113832~[[Frederikskirken]];

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 12:24

2022-02-21T12:24:14Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 14:24
Linje 45:		Linje 45:
	== Frederikskirken på AarhusArkivet ==		== Frederikskirken på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederikskirken Frederikskirken]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederikskirken Frederikskirken]}}

			== Litteratur og kilder ==
			* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Frederikskirken, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/frederikskirken/

	[[Kategori: Kirker]]		[[Kategori: Kirker]]

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Frederikskirken, Skåde Sogn til Frederikskirken: Unødigt lang titel

2022-02-21T09:36:32Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Frederikskirken, Skåde Sogn til Frederikskirken: Unødigt lang titel

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 11:36
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2021, 09:34

2021-02-05T09:34:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 11:34
Linje 1:		Linje 1:
	Denne artikel mangler oplysninger om kilde og evt. litteratur		Denne artikel mangler oplysninger om kilde og evt. litteratur
	'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen
	(Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).		<div class="tright">{{#display_map:
			56.111591095887334,10.211828755113832~[[Frederikskirken]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.111591095887334,10.211828755113832
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:000251736.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sne ved Frederikskirken.<br>Fotograf: Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

			'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator [[Harald Lønborg-Jensen]] (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).

	===Baggrund===		===Baggrund===
Linje 29:		Linje 40:
	Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.		Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

	==~~Litteratur og kilder~~==		== Se også ==
			* [[Kirker i Aarhus]]
	[[Kirker i Aarhus]]

	~~[[Kategori:Kirker]]~~		== Frederikskirken på AarhusArkivet ==
	[~~[Kategori~~: ~~Det 20~~. ~~århundrede]~~]		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederikskirken Frederikskirken]}}

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.111815 longitude=10.213158>~~		[[Kategori: Kirker]]
	{
	~~"type"~~: ~~"Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213158, 56.111815~~] },
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~