Frederiksgade 79 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:13Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 25:		Linje 25:
	Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.		Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

	== Se også ==		=== Se også ===
	*[[Fredede bygninger i Aarhus]]		*[[Fredede bygninger i Aarhus]]
	*[[Frederiksgade]]		*[[Frederiksgade]]

MiaGulvadJørgensen med 30. aug. 2022, 07:02

2022-08-30T07:02:23Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2022, 09:02
Linje 19:		Linje 19:
	I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].		I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].

	[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg\|375px\|thumb\|right\|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=== Senere ejere ===		=== Senere ejere ===
			[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift\|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.		Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift\|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Linje 32:		Linje 32:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}}

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* ''Demokraten'' 27.07.1958.		* ''Demokraten'' 27.07.1958.
	*Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale]		*Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale]

Skjold Andreas Arendt med 25. aug. 2022, 13:45

2022-08-25T13:45:34Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Frederiksgade_79.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Frederiksgade_79.jpg\|350px\|thumb\|right\|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 19:		Linje 19:
	I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].		I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].

	[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg\|375px\|thumb\|right\|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Senere ejere ===		=== Senere ejere ===
	Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift\|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.		Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)\|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift\|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Skjold Andreas Arendt med 25. aug. 2022, 13:44

2022-08-25T13:44:25Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:44
Linje 18:		Linje 18:
	=== Herskinds-slægten ===		=== Herskinds-slægten ===
	I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].		I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)\|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)\|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)\|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].

			[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg\|300px\|thumb\|right\|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Senere ejere ===		=== Senere ejere ===

Skjold Andreas Arendt med 25. aug. 2022, 13:35

2022-08-25T13:35:14Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 15:35
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Frederiksgade_79.jpg\|300px\|thumb\|right\|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.153713,10.203256~[[Frederiksgade 79]];		56.153713,10.203256~[[Frederiksgade 79]];

Skjold Andreas Arendt: /* Se også */

2022-08-19T09:04:36Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2022, 11:04
Linje 23:		Linje 23:

	== Se også ==		== Se også ==
	[[Fredede bygninger i Aarhus]]		*[[Fredede bygninger i Aarhus]]
	[[Frederiksgade]]		*[[Frederiksgade]]

	== Frederiksgade 79 på AarhusArkivet ==		== Frederiksgade 79 på AarhusArkivet ==

Skjold Andreas Arendt: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.153713,10.203256~Frederiksgade 79; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.153713,10.203256 |align=right }}
På '''Frederiksgade 79''' ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere...."

2022-08-19T09:00:54Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.153713,10.203256~Frederiksgade 79; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.153713,10.203256 |align=right }}</div> På '''Frederiksgade 79''' ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere...."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.153713,10.203256~[[Frederiksgade 79]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.153713,10.203256
|align=right
}}</div>

På '''[[Frederiksgade]] 79''' ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.

=== De første ejere ===
Hovedbygningen på Frederiksgade 79 blev opført før 1716 til købmanden [[Hans Jensen Buchtrup (1683-1753)|Hans Jensen Buchstrup]], som et bindingsværk hus i to etager. Buchstrup solgte i 1718 ejendommen til købmanden [[Christen Nielsen Haarbye]], der byggede den ældste østlige del af bindingsværkshuset i gården bagved hovedbygningen.

=== Herskinds-slægten ===
I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].

=== Senere ejere ===
Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

== Se også ==
[[Fredede bygninger i Aarhus]]
[[Frederiksgade]]

== Frederiksgade 79 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}}

== Litteratur og Kilder ==
* ''Demokraten'' 27.07.1958.
*Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Arkitektur]]