Frederiksbroen (ved Immervad) - Versionshistorie

Hemik med 18. sep. 2026, 10:29

2026-09-18T10:29:05Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:49Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 47:		Linje 47:
	Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.		Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

JanneMarieBarslev med 10. maj 2023, 08:52

2023-05-10T08:52:19Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2023, 10:52
Linje 63:		Linje 63:
	* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3		* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3
	* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* ~~Aarhus~~ Stiftstidende, 23. ~~april~~ 1819		* Århus Stiftstidende, 23.04.1819, 04.09.1896, 15.02.1828, 27.04.1842, 03.06.1840
	* Aarhus Stiftstidende, 04. ~~september~~ 1896		* Aarhus Byrådsforhandlinger 04.07.1872
	* Aarhus Stiftstidende, 15. ~~februar~~ 1828
	* Aarhus Stiftstidende, 27. ~~april~~ 1842
	* Aarhus ~~Stiftstidende, 3~~. ~~juni 1840~~


	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

Phillip Stadsarkivet med 12. sep. 2022, 13:27

2022-09-12T13:27:34Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 15:27
Linje 12:		Linje 12:
	'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.		'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.

	Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne ~~opførte man~~ en ~~anden~~ bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.		Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.

	=== Broens tidligste historie ===		=== Broens tidligste historie ===

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:08

2022-04-22T08:08:18Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:08
Linje 71:		Linje 71:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Trafik & transport]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:05

2022-04-22T08:05:17Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:05
Linje 71:		Linje 71:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~
	~~[[Kategori: Trafik & transport]]~~

MiaGulvadJørgensen med 12. apr. 2022, 13:12

2022-04-12T13:12:31Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 15:12
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]]		[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]]

	'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å~~\|åen~~]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.		'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.

	Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.		Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.

Laura B. med 6. okt. 2021, 07:46

2021-10-06T07:46:31Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 09:46
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.156723,10.206895~[[~~Skæring Strandkro~~]];		56.156723,10.206895~[[Frederiksbroen]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

Laura B.: /* Livet omkring broen */

2021-10-05T11:08:54Z

Livet omkring broen

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 13:08
Linje 37:		Linje 37:
	En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.		En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.

	Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.		Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.		I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-10-05T11:07:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 13:07
Linje 67:		Linje 67:
	* Aarhus Stiftstidende, 15. februar 1828		* Aarhus Stiftstidende, 15. februar 1828
	* Aarhus Stiftstidende, 27. april 1842		* Aarhus Stiftstidende, 27. april 1842
			* Aarhus Stiftstidende, 3. juni 1840

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2026, 12:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]] ~~fotograferet omkring~~ 1907.]]		[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]], ca. 1907.]]

	'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.		'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks- og handelsliv.

	Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.		Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.
Linje 17:		Linje 17:
	[[Fil:Den gamle Frederiks Bro.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotografering af maleri af Aarhus Å. I midten af billedet ses Frederiksbro ved Immervad. Maleriet stammer fra perioden omkring 1850-1870. Affotograferingen: Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1900]]		[[Fil:Den gamle Frederiks Bro.jpg\|350px\|thumb\|right\|Affotografering af maleri af Aarhus Å. I midten af billedet ses Frederiksbro ved Immervad. Maleriet stammer fra perioden omkring 1850-1870. Affotograferingen: Hammerschmidt Foto (1892-1987), ca. 1900]]

	Hvornår Frederiks Bro ved Immervad først blev bygget er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet, eksisterede broen. Den har muligvis også været der længe før det.		Hvornår Frederiks Bro ved Immervad først blev bygget, er uklart, men da [[Brobjerg]] blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet, eksisterede broen. Den har muligvis også været der længe før det.

	Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten\|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.		Tidligere er broen blevet kaldt '''Brobjerg Bro''' og fra 1600-tallet til 1824 '''Basballebroen''', opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie [[Basballe Slægten\|Basballe]], som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt [[Frederiksgade]] opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg\|350px\|thumb\|right\|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]		[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg\|350px\|thumb\|right\|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]

	Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere ~~specialiseret~~.		Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve- og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiserede.

	En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.		En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet, var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.

	Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.		Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.		I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial- og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.

	At Frederiksbroen forbandt Immervad med Frederiksgade betød, at det florerende butiks-og handelsliv kunne sprede sig til begge sider af åen, sådan som det også ses i dag.		At Frederiksbroen forbandt Immervad med Frederiksgade betød, at det florerende butiks- og handelsliv kunne sprede sig til begge sider af åen, sådan som det også ses i dag.

	=== Broen blev fjernet og en ny kom til ===		=== Broen blev fjernet, og en ny kom til ===

	Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.		Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne, der var udformet som granitkvadre, gemt og registreret i tilfælde af, at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.

	=== Se også ===		=== Se også ===