Frederiksbroen (ved Immervad) - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:49Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 47:		Linje 47:
	Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.		Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]		* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

JanneMarieBarslev med 10. maj 2023, 08:52

2023-05-10T08:52:19Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2023, 10:52
Linje 63:		Linje 63:
	* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3		* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3
	* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* ~~Aarhus~~ Stiftstidende, 23. ~~april~~ 1819		* Århus Stiftstidende, 23.04.1819, 04.09.1896, 15.02.1828, 27.04.1842, 03.06.1840
	* Aarhus Stiftstidende, 04. ~~september~~ 1896		* Aarhus Byrådsforhandlinger 04.07.1872
	* Aarhus Stiftstidende, 15. ~~februar~~ 1828
	* Aarhus Stiftstidende, 27. ~~april~~ 1842
	* Aarhus ~~Stiftstidende, 3~~. ~~juni 1840~~


	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

Phillip Stadsarkivet med 12. sep. 2022, 13:27

2022-09-12T13:27:34Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 15:27
Linje 12:		Linje 12:
	'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.		'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.

	Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne ~~opførte man~~ en ~~anden~~ bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.		Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.

	=== Broens tidligste historie ===		=== Broens tidligste historie ===

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:08

2022-04-22T08:08:18Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:08
Linje 71:		Linje 71:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Trafik & transport]]

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:05

2022-04-22T08:05:17Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:05
Linje 71:		Linje 71:

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~
	~~[[Kategori: Trafik & transport]]~~

MiaGulvadJørgensen med 12. apr. 2022, 13:12

2022-04-12T13:12:31Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2022, 15:12
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]]		[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]]

	'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å~~\|åen~~]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.		'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.

	Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.		Efter [[Åboulevarden\|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne.

Laura B. med 6. okt. 2021, 07:46

2021-10-06T07:46:31Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2021, 09:46
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.156723,10.206895~[[~~Skæring Strandkro~~]];		56.156723,10.206895~[[Frederiksbroen]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

Laura B.: /* Livet omkring broen */

2021-10-05T11:08:54Z

Livet omkring broen

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 13:08
Linje 37:		Linje 37:
	En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.		En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.

	Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.		Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.		I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2021-10-05T11:07:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 13:07
Linje 67:		Linje 67:
	* Aarhus Stiftstidende, 15. februar 1828		* Aarhus Stiftstidende, 15. februar 1828
	* Aarhus Stiftstidende, 27. april 1842		* Aarhus Stiftstidende, 27. april 1842
			* Aarhus Stiftstidende, 3. juni 1840

Laura B.: /* Livet omkring broen */

2021-10-05T11:06:44Z

Livet omkring broen

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2021, 13:06
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg\|350px\|thumb\|right\|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]		[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg\|350px\|thumb\|right\|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]]

	Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger.		Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiseret.

	En af de butikker, der lå ved ~~Basballebroen, sådan som den hed frem til 1824,~~ var Andreas Thomsens forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld". ~~Der~~ lå desuden en farvergård ~~tæt ved broen~~. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne~~. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes der forskellige mindre forretninger i området omkring broen~~.		En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper.

			Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var A. Jahnsen R. Jahnsen, som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.		I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt\|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue\|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer.