Frederiksbjerg - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 08:42

2026-04-21T08:42:57Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 10:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg\|thumb\|350px\|right\|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]		[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg\|thumb\|350px\|right\|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]

	[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]		[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus' sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]

	[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]		[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]

	[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.		'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.

JanneMarieBarslev: /* Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus */

2026-02-25T08:39:23Z

Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2026, 10:39
Linje 32:		Linje 32:
	Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.		Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.

	Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1876. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor ~~[[Ingerslevs Boulevard]] og~~ [[Odensegade]] forløber i dag.		Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1876. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Odensegade]] forløber i dag.

	=== Hvad der ellers kunne være sket ===		=== Hvad der ellers kunne være sket ===

JanneMarieBarslev med 25. feb. 2026, 08:36

2026-02-25T08:36:55Z

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2026, 10:36
Linje 13:		Linje 13:
	Frederiksbjerg er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.		Frederiksbjerg er sammensat af [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)\|villaer]] fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.

	Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 ~~indlemmet i~~ Aarhus Kommune~~, og~~ det ~~var herefter, at området for alvor blev bebygget~~.		Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 blev Aarhus Købstadskommune og Viby Kommune enige om at lade det nye kvarter indlemme i Aarhus pr. 1. januar 1876.

	Frederiksbjerg bliver i dag af mange borgere set som et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand.		Frederiksbjerg bliver i dag af mange borgere set som et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand.
Linje 28:		Linje 28:

	=== Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus ===		=== Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus ===

	Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.		Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

	Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.		Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.

	Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i ~~1874~~. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.		Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1876. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.

	=== Hvad der ellers kunne være sket ===		=== Hvad der ellers kunne være sket ===

	Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].		Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

Linje 61:		Linje 59:

	=== Udvidelse ===		=== Udvidelse ===
	I 1896 købte Aarhus resten af [[Marselisborg Gods]] med skove, ~~hvilket blev indlemmet i byen~~ 1. januar 1899 og 1. oktober 1907. For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte byplan af [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]].		I 1896 købte Aarhus resten af [[Marselisborg Gods]] med skove. Store dele af området lå dog stadigt i Viby, men de to kommuner indgik atter en aftale, så resten af de hastigt voksende Frederiksbjerg, samt Marselisborg store mark- og skovområder pr. 1. januar 1899 og igen 1. oktober 1907 blev officielt indlemmet i Aarhus.

			For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte byplan af [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]].

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik: /* Vækst i den nye bydel */

2025-03-20T10:02:47Z

Vækst i den nye bydel

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 12:02
Linje 58:		Linje 58:
	Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev [[Aarhus Amtssygehus]] indviet i 1882, hvor vi i dag har [[Frederiksbjerg Skole]]. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]] indviet, i blev 1903 [[Ingerslev Boulevards Skole]] indviet og 1910 blev [[N. J. Fjordsgades Skole]] indviet, og i 1903 kunne [[Teknisk Skole]] indvie en ny stor skole for enden af [[Dalgas Avenue]].		Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev [[Aarhus Amtssygehus]] indviet i 1882, hvor vi i dag har [[Frederiksbjerg Skole]]. I 1887 blev [[Sct. Pauls Kirke]] indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave [[Guldbryllupsasylet]] i [[Skt. Pauls Gade]] indviet, i blev 1903 [[Ingerslev Boulevards Skole]] indviet og 1910 blev [[N. J. Fjordsgades Skole]] indviet, og i 1903 kunne [[Teknisk Skole]] indvie en ny stor skole for enden af [[Dalgas Avenue]].

	Væksten fortsatte i det 20. ~~Århundrede~~, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.		Væksten fortsatte i det 20. århundrede, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.

	=== Udvidelse ===		=== Udvidelse ===

Hemik: /* M. P. Bruun og Bruuns Bro */

2025-03-20T10:01:26Z

M. P. Bruun og Bruuns Bro

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 12:01
Linje 39:		Linje 39:
	Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].		Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

	=== M. P. Bruun og Bruuns Bro ===		=== M.P. Bruun og Bruuns Bro ===
	[[Fil:000186124 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[Bruuns Bro]]. På vej gennem krydset ses sporvogn nr. 21. Til venstre ses Peter Ehrenreich Isenkram og Udstyrsforretning i [[M.P. Bruuns Gade 34]]. Til højre i billedet ses de nu nedrevne ejendomme på M.P. Bruuns Gade 1-27. Tættest på kameraet nr. 27 "Korthuset", hvor fotograf og bogbinder [[Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud\|Edvard Monsrud]] havde forrestning. Dernæst nr. 25, hvor guldsmed Carl Nielsen havde forretning. Bygningerne blev nedrevet i 1930'erne, da [[Aarhus Oliefabrik]] byggede sit nye hovedkvarter her.]]		[[Fil:000186124 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[Bruuns Bro]]. På vej gennem krydset ses sporvogn nr. 21. Til venstre ses Peter Ehrenreich Isenkram og Udstyrsforretning i [[M.P. Bruuns Gade 34]]. Til højre i billedet ses de nu nedrevne ejendomme på M.P. Bruuns Gade 1-27. Tættest på kameraet nr. 27 "Korthuset", hvor fotograf og bogbinder [[Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud\|Edvard Monsrud]] havde forrestning. Dernæst nr. 25, hvor guldsmed Carl Nielsen havde forretning. Bygningerne blev nedrevet i 1930'erne, da [[Aarhus Oliefabrik]] byggede sit nye hovedkvarter her.]]

	Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun ~~(1809-1884)~~ havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.		Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M.P. Bruun havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

	Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21.		Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var [[Frederiks Allé]] og Spanien-Jægergårdsgade. M.P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende [[Bruuns Bro]] er fra 1920-21.

	=== Slum- og villakvarter ===		=== Slum- og villakvarter ===

JanneMarieBarslev med 28. okt. 2024, 09:06

2024-10-28T09:06:51Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2024, 11:06
Linje 20:		Linje 20:

	* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]		* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]
	* Folkeskolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[~~Sct. Annagades~~ Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]]		* Folkeskolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[Ingerslevs Boulevards Skole]], [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Sct. Annagades Skole]].
	* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]		* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]
	* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]		* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]

JanneMarieBarslev med 28. okt. 2024, 09:05

2024-10-28T09:05:43Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2024, 11:05
Linje 20:		Linje 20:

	* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]		* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]
	* ~~Skolerne~~ [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[Sct. Annagades Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]]		* Folkeskolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[Sct. Annagades Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]]
	* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]		* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]
	* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]		* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]

JanneMarieBarslev med 28. okt. 2024, 09:03

2024-10-28T09:03:05Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2024, 11:03
Linje 20:		Linje 20:

	* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]		* Kirkerne [[Skt. Pauls Kirke]] og [[Skt. Lukas Kirke]]
	* Skolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]		* Skolerne [[Læssøesgades Skole]] og [[Frederiksbjerg Skole]]. Tidligere også [[Sct. Annagades Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]]
	* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]		* Boligområderne [[Strandparken]] og [[Frederiks Plads]]
	* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]		* [[Frederiksbjerg Idrætscenter]]

Phillip Stadsarkivet: luftfoto tilføjelse

2023-02-28T08:20:05Z

luftfoto tilføjelse

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2023, 10:20
Linje 2:		Linje 2:

	[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]		[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]

			[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]

	[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 09:22

2023-02-15T09:22:36Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 11:22
Linje 23:		Linje 23:
	* Parkerne [[Frederiksbjerg Bypark]] og [[Skanseparken]]		* Parkerne [[Frederiksbjerg Bypark]] og [[Skanseparken]]
	* Torve og pladserne [[Ingerslevs Plads]], [[Harald Jensens Plads]], [[Frederiksbjerg Torv]], [[Chr. Kiers Plads]], [[Tietgens Plads]] og [[Joh. Baunes Plads]].		* Torve og pladserne [[Ingerslevs Plads]], [[Harald Jensens Plads]], [[Frederiksbjerg Torv]], [[Chr. Kiers Plads]], [[Tietgens Plads]] og [[Joh. Baunes Plads]].
	* ~~Indkøbscenteret~~ [[Bruuns Galleri]]		* Butikscentret [[Bruuns Galleri]]

	=== Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus ===		=== Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus ===

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 10:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg\|thumb\|350px\|right\|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]		[[Fil:Århus Frederiksbjerg bydel.jpg\|thumb\|350px\|right\|Frederiksbjerg bydel opmærket efter 2012-kort]]

	[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]		[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus' sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]

	[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]		[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]

	[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.		'''Frederiksbjerg''' er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i ''Frederiksbjerg vest'' og ''Frederiksbjerg øst''.

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2023, 10:20
Linje 2:		Linje 2:

	[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]		[[Fil:Aarhuskort Frederiksbjerg 1800-tal.png\|350px\|thumbnail\|Aarhus sydlige del i slutningen af 1800-tallet. Området blev senere til bydelen Frederiksbjerg. Senere Harald Jensens Plads og Marselis Boulevard indtegnet. Nederst [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]]]

			[[Fil:Frederiksbjerg Aarhus 1954 Royal Air Force.JPG\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Frederiksbjerg fra 1954. Foto: RAF]]

	[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000186570 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Magdalene Møllen\|Magdalenemøllen]], der lå hvor [[Marselisborg Hospital]] senere blev bygget, over [[Marselisborg Mark]] med græssende køer. Til venstre i billedet ses [[Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]], mens det til højre er amtssygehusets bygninger i [[Kroghsgade]]. Derudover ses bebyggelse langs [[Lundingsgade]] og [[Horsensgade]]. [[Ingerslevs Boulevard]] er endnu ikke anlagt. Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]