Frederiks Plads - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 11:24

2026-01-12T11:24:56Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:24
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygninger ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus' bykerne. Øst for området ligger [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-~~huset~~]] og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygninger ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus' bykerne. Øst for området ligger [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-Huset]] og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

	Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB's komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet Frederiks Plads vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.		Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB's komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet Frederiks Plads vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

Hemik med 12. jan. 2026, 11:24

2026-01-12T11:24:07Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:24
Linje 43:		Linje 43:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Centralværkstedet: https://aarhuswiki.dk/wiki/Centralv%C3%A6rkstedet#Litteratur_og_kilder		* AarhusWiki, Centralværkstedet: https://aarhuswiki.dk/wiki/Centralv%C3%A6rkstedet#Litteratur_og_kilder
	* Lokalplan 950, Aarhus, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien, 2013, PlanDK		* Lokalplan 950, Aarhus, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien, 2013, PlanDK

Hemik med 6. jun. 2025, 07:34

2025-06-06T07:34:38Z

Phillip Stadsarkivet med 19. feb. 2024, 08:25

2024-02-19T08:25:02Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2024, 10:25
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger [[Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

	Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.		Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

Phillip Stadsarkivet med 19. feb. 2024, 08:24

2024-02-19T08:24:34Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2024, 10:24
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger [[Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

	Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.		Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

Phillip Stadsarkivet med 21. dec. 2023, 11:10

2023-12-21T11:10:09Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2023, 13:10
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

	Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.		Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

Amanda R med 3. apr. 2023, 12:11

2023-04-03T12:11:30Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2023, 14:11
Linje 2:		Linje 2:

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~14929551538899~~, 10.~~208254295034756~~~Frederiks Plads;		56.14917459321424, 10.208980813940283~Frederiks Plads;
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~14929551538899~~, 10.~~208254295034756~~		\|center=56.14917459321424, 10.208980813940283
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Amanda R med 3. apr. 2023, 12:10

2023-04-03T12:10:23Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2023, 14:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Frederiks Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]		[[Fil:Frederiks Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]

			<div class="tright">{{#display_map:
			56.14929551538899, 10.208254295034756~Frederiks Plads;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.14929551538899, 10.208254295034756
			\|align=right
			}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

Phillip Stadsarkivet: Fjernede omdirigering til Frederiks Pladsen

2022-10-12T12:04:55Z

Fjernede omdirigering til Frederiks Pladsen

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2022, 14:04
Linje 1:		Linje 1:
	~~#REDIRECT~~ [[Frederiks Pladsen]]		[[Fil:Frederiks Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]

			'''Frederiks Plads''' er en plads, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

			Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

			=== Frederiks Plads i dag ===
			Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen [[C.F. Møller]] og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem [[Værkmestergade]] og [[Jægergårdsgade]] og langs [[Spanien]]. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har 6-7 etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med [[Aarhus City Tower]] og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. Ideen hermed er, i følge lokalplanen, at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".

			Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 kvm, hvor 35.000 kvm går til erhverv og 12.000 kvm til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler.

			=== Arkitekturen ===
			Frederiks Pladsens arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.

			=== Komponentværkstedet ===
			[[Fil:Komponentværkstedet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996]]
			Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som et det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af [[Centralværkstedet\|Centralværkstedarealet]], som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.

			[[Centralværkstedet]] blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, og herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.

			=== Det nye boligbyggeri ===
			Planerne for nedrivningen af Komponentværkstedet blev offentliggjort i 2012, og i 2013 blev nedrivningen vedtaget i Lokalplan 950. Efterfølgende blev der udarbejdet et skitseprojekt for området, som blev vedtaget i 2014 i Lokalplan 972.

			Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v.
			I følge lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "''(...)en fortætning af byen''", mens den samtidig: "''(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne''". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.

			===Vedtagelsen af lokalplanen trak ud===
			Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området efter, at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder, f.eks. [[Aarhus Oliefabrik\|AarhusKarlshamn]], havde. Dette blev dog henlagt.

			Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.

			== Frederiks Plads på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiks+Plads Frederiks Plads]}}

			== Litteratur og kilder ==
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			* AarhusWiki, Centralværkstedet: https://aarhuswiki.dk/wiki/Centralv%C3%A6rkstedet#Litteratur_og_kilder
			* Lokalplan 950, Aarhus, Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien, 2013, PlanDK
			* Lokalplan 972, Aarhus, Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade, Aarhus Midtby, 2014, PlanDK
			* Aarhus Stiftstidende, 21. maj 2014: https://stiften.dk/artikel/staten-oph%C3%A6ver-veto-mod-ny-bydel

			[[Kategori: Gader & veje]]
			[[Kategori: Torve & pladser]]

Laura B.: Omdirigering til Frederiks Pladsen oprettet

2022-01-06T09:38:12Z

Omdirigering til Frederiks Pladsen oprettet

Ny side

#REDIRECT [[Frederiks Pladsen]]

← Ældre version		Versionen fra 6. jun. 2025, 09:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Frederiks Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]		[[Fil:Frederiks Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower.<br>Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje ~~gulstensbygnigner~~ ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og ~~Aarhus´~~ bykerne. Øst for området ligger [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]], og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].		'''Frederiks Plads''' er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Pladsen med de mange høje gulstensbygninger ligger på hjørnet mellem [[Jægergårdsgade]] og [[Spanien]], men har desuden adgang fra [[Værkmestergade]]. Nord for området ligger [[rutebilstationen]] og Aarhus' bykerne. Øst for området ligger [[Filmby Aarhus\|Filmbyen]] og [[Aarhus Havn]]. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger [[Bruuns Galleri]], [[DGI-huset]] og [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]].

	Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor ~~DSB’s~~ komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.		Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB's komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet Frederiks Plads vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

	=== Frederiks Plads i dag ===		=== Frederiks Plads i dag ===
	Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen [[C.F. Møller]] og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem [[Værkmestergade]] og [[Jægergårdsgade]] og langs [[Spanien]]. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har 6-7 etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med [[Aarhus City Tower]] og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. ~~Ideen hermed~~ er, i følge lokalplanen, at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".		Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen [[C.F. Møller]] og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem [[Værkmestergade]] og [[Jægergårdsgade]] og langs [[Spanien]]. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har seks-syv etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med [[Aarhus City Tower]] og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. Idéen med dette er - i følge lokalplanen - at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".

	Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 ~~kvm~~, hvor 35.000 ~~kvm~~ går til erhverv og 12.000 ~~kvm~~ til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler.		Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 m<sup>2</sup>, hvor 35.000 m<sup>2</sup> går til erhverv og 12.000 m<sup>2</sup> til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål samt en parkeringskælder med plads til 400 biler.

	=== Arkitekturen ===		=== Arkitekturen ===
	Frederiks ~~Pladsens~~ arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.		Frederiks Plads' arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.

	=== Komponentværkstedet ===		=== Komponentværkstedet ===
	[[Fil:Komponentværkstedet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996]]		[[Fil:Komponentværkstedet.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996]]
	Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som et det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af [[Centralværkstedet\|Centralværkstedarealet]], som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.		Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som er det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af [[Centralværkstedet\|Centralværkstedarealet]], som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.

	[[Centralværkstedet]] blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg~~, og~~ herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.		[[Centralværkstedet]] blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m<sup>2</sup> til salg - herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.

	=== Det nye boligbyggeri ===		=== Det nye boligbyggeri ===
Linje 32:		Linje 32:

	Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v.		Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v.
	~~I følge~~ lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "''(...)en fortætning af byen''", mens den samtidig: "''(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne''". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.		Ifølge lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "''(...) en fortætning af byen''", mens den samtidig: "''(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne''". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.

	===Vedtagelsen af lokalplanen trak ud===		===Vedtagelsen af lokalplanen trak ud===
	Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området efter, at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder, f.eks. [[Aarhus Oliefabrik\|AarhusKarlshamn]], havde. Dette blev dog henlagt.		Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området, efter at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder - f.eks. [[Aarhus Oliefabrik\|AarhusKarlshamn]] - havde. Dette blev dog henlagt.

	Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.		Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.