Frederiks Allé - Versionshistorie

Hemik med 14. aug. 2025, 06:56

2025-08-14T06:56:40Z

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2023, 13:01

2023-12-19T13:01:35Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2023, 15:01
Linje 57:		Linje 57:

	=== Hullet ===		=== Hullet ===
	Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne [[Herman Christian Salling\|Herman Salling]] i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.		Fra 1940’erne begyndte den nordlige del af Frederiks Allé at skifte markant udseende. Hvor Søndre Kirkegård tidligere havde ligget, blev byens nye rådhus indviet i 1941. Arbejdernes Byggeforenings boliger fra 1872 måtte i 1960’erne vige pladsen for blandt andet Mejeriforeningens nye store kontobygning, der blev taget i brug på Frederiks Allé 22-26 i starten 1968. Nogle måneder før kunne [[Herman Christian Salling (1919-2006)\|Herman Salling]] i samme bygning slå dørene op for den 10. føtex i Danmark.

	Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og [[Søgade]].		Den resterende del af Arbejdernes Byggeforenings boliger blev også nedrevet og i perioden 1972-1986 blev den store grund, der omfattede Frederiks Allé 26-54, kaldt for ’Hullet’. Tilnavnet skyldes, at grunden i den 14-årige periode stod gabende tom og primært blev benyttet som parkeringsareal. I 1974 købte kommunen grunden fra 6,2 mill.kr., men det var Kommunernes Pensionskasseforsikring, der i slutningen af 1986 kunne udleje de første lejemål i det store kombinerede erhvervs- og boligbebyggelse, der nu ligger på hjørnet af Frederiks Allé og [[Søgade]].

Phillip Stadsarkivet med 3. maj 2023, 10:49

2023-05-03T10:49:57Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 12:49
Linje 13:		Linje 13:
	=== Del af Aarhus Bygrunde ===		=== Del af Aarhus Bygrunde ===
	Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023.</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.		Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023.</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.
			[[Fil:Frederiksgade-Frederiks alle - .JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Frederiksgade med Frederiksport samt de ubebyggede områder på hver side af Frederiks Allé ca. 1796. Kort: Grundrids af Byen Aarhuus. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]
	=== Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet ===		=== Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet ===
	Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene".		Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene".

	I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Brobjerg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).<ref>Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.</ref> Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved.		I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Brobjerg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).<ref>Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.</ref> Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved.
	[[Fil:Frederiksgade-Frederiks alle - .JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Frederiksgade med Frederiksport samt de ubebyggede områder på hver side af Frederiks Allé ca. 1796. Kort: Grundrids af Byen Aarhuus. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]
	[[Fil:Frederiks Alle 1873.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Frederiks Allé og nærliggende område ca. 1873. Kort: Hoffensberg. Jespersen & Fr. Trap, Lith. Inst.]]		[[Fil:Frederiks Alle 1873.JPG\|350px\|thumb\|right\|Kort over Frederiks Allé og nærliggende område ca. 1873. Kort: Hoffensberg. Jespersen & Fr. Trap, Lith. Inst.]]

SBC: /* Byparken */

2023-05-03T09:52:35Z

Byparken

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:52
Linje 65:		Linje 65:
	I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne [[Musikhuset]] indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed anlagdes en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé.		I 1969 blev Vester Allés Kaserne nedlagt, og 13 år senere kunne [[Musikhuset]] indvies på arealet bag den tidligere kaserne. Ved samme lejlighed anlagdes en park med en parterrehave foran Musikhuset på arealet op til Frederiks Allé.

	Siden kasernens lukning i 1969 ~~har~~ der været debat om at lægge [[Musikhusparken]] sammen med Rådhusparken. Ved [[Aarhus Festuge\|Festugen]] har man igennem flere år forsøgt sig med at lukke (og til dels græslægge) den nordligste del af Frederiks Allé således, at de to parker blev forbundne til én samlet park – kaldet [[Byparken]].		Siden kasernens lukning i 1969 havde der været debat om at lægge [[Musikhusparken]] sammen med Rådhusparken. Ved [[Aarhus Festuge\|Festugen]] har man igennem flere år forsøgt sig med at lukke (og til dels græslægge) den nordligste del af Frederiks Allé således, at de to parker blev forbundne til én samlet park – kaldet [[Byparken]].

	I maj 1993 foretoges en forsøgslukning af Frederiks Allé i tre uger med henblik på at skabe en bypark. For politikere og andre var det essentielt at opnå en forståelse af konsekvenserne af en lukning af Frederiks Allé ~~i forhold til~~ byens trafikafvikling. Fordele og ulemper skulle opvejes mod hinanden, og en evt. lukning frygtedes at ville medføre mere støj og trafik på nærliggende veje ligesom handelsdrivende frygtede en negativ indvirkning på ~~handlen~~.		I maj 1993 foretoges en forsøgslukning af Frederiks Allé i tre uger med henblik på at skabe en bypark. For politikere og andre var det essentielt at opnå en forståelse af konsekvenserne af en lukning af Frederiks Allé for byens trafikafvikling. Fordele og ulemper skulle opvejes mod hinanden, og en evt. lukning frygtedes at ville medføre mere støj og trafik på nærliggende veje, ligesom handelsdrivende frygtede en negativ indvirkning på handelen.

	Det frygtedes at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra [[Rådhuspladsen]] til [[Park Allé]] og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra [[Banegårdsgade]] til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader [[M.P. Bruuns Gade]], [[Sonnesgade]] og [[Jægergårdsgade]] oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.		Det frygtedes, at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse, som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra [[Rådhuspladsen]] til [[Park Allé]] og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra [[Banegårdsgade]] til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader [[M.P. Bruuns Gade]], [[Sonnesgade]] og [[Jægergårdsgade]] oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.

	Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri-zone hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter lukket for biltrafik.		Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri-zone, hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter lukket for biltrafik.

	I 2014 foreslog Teknik og Miljø ~~overfor~~ byrådet at indsnævre vejbanen på Frederiks Allé for at bringe de to parker tættere på hinanden, så der blandt andet kunne plantes flere træer. Samme år havde det politiske parti SF foreslået at forsøgslukke den nordligste del af Frederiks Allé i tre måneder, men dette viste der sig ikke at være flertal i byrådet til.		I 2014 foreslog Teknik og Miljø over for byrådet at indsnævre vejbanen på Frederiks Allé for at bringe de to parker tættere på hinanden, så der blandt andet kunne plantes flere træer. Samme år havde det politiske parti SF foreslået at forsøgslukke den nordligste del af Frederiks Allé i tre måneder, men dette viste der sig ikke at være flertal i byrådet til.

	=== Adresser og ejendomme ===		=== Adresser og ejendomme ===

Phillip Stadsarkivet: /* Byparken */

2023-05-03T09:48:41Z

Byparken

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:48
Linje 71:		Linje 71:
	Det frygtedes at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra [[Rådhuspladsen]] til [[Park Allé]] og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra [[Banegårdsgade]] til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader [[M.P. Bruuns Gade]], [[Sonnesgade]] og [[Jægergårdsgade]] oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.		Det frygtedes at lukningen i maj 1993 ville ende i ét stort kaos, men det udeblev, og politikerne herunder rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] var derfor indstillet på at give det endnu et forsøg under den efterfølgende festuge i september 1993. Der var dog to flaskehalse som man trak frem i debatten. Den ene omhandlede højresvinget fra [[Rådhuspladsen]] til [[Park Allé]] og den anden flaskehals omhandlede venstresvinget fra [[Banegårdsgade]] til Park Allé, der begge under forsøget nåede en maks-belastning med kø til følge. De nærliggende gader [[M.P. Bruuns Gade]], [[Sonnesgade]] og [[Jægergårdsgade]] oplevede også trafikale stigninger som følge af forsøgslukningen. Forretningsfolkene i de nærliggende gader var ikke begejstrede, og dagligvarebutikkerne forudså markante fald i deres omsætninger på op til 25-50%, mens de små specialbutikker frygtede at folk ville fravælge deres butikker.

	Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri zone hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter ~~lukker~~ for biltrafik.		Under Festugen i 2012 blev området mellem Musikhusparken og Rådhusparken igen omdannet til en bilfri-zone hvor græsklædte bakker formede landskabet mellem de to parker. I den efterfølgende festuge i 2013 blev den nordlige del af Frederiks Allé atter lukket for biltrafik.

	I 2014 foreslog Teknik og Miljø overfor byrådet at indsnævre vejbanen på Frederiks Allé for at bringe de to parker tættere på hinanden, så der blandt andet kunne plantes flere træer. Samme år havde det politiske parti SF foreslået at forsøgslukke den nordligste del af Frederiks Allé i tre måneder, men dette viste der sig ikke at være flertal i byrådet til.		I 2014 foreslog Teknik og Miljø overfor byrådet at indsnævre vejbanen på Frederiks Allé for at bringe de to parker tættere på hinanden, så der blandt andet kunne plantes flere træer. Samme år havde det politiske parti SF foreslået at forsøgslukke den nordligste del af Frederiks Allé i tre måneder, men dette viste der sig ikke at være flertal i byrådet til.

SBC: /* Porten med udgang til landevejen til Skanderborg */

2023-05-03T09:47:47Z

Porten med udgang til landevejen til Skanderborg

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:47
Linje 31:		Linje 31:

	I 1818 blev [[Søndre Kirkegård]] indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for [[Jøder i Aarhus\|Det Mosaiske Trossamfunds]] lille [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|kirkegård]]. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran [[Musikhuset]].		I 1818 blev [[Søndre Kirkegård]] indviet på Frederiks Allés østlige side – hvor man i dag finder [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] og [[Rådhusparken]] – mens den vestlige side af Frederiks Allé fra 1824 blev hjemsted for [[Jøder i Aarhus\|Det Mosaiske Trossamfunds]] lille [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|kirkegård]]. Gravsten fra begge kirkegårde kan stadig ses i henholdsvis Rådhusparken og parken foran [[Musikhuset]].
	På grunden efter Søndre Kirkegård kom endnu et trossamfund til Frederiks Allé, da den katolsk - apostolske menighed i 1893 kunne indvi sin nye [[Skt. Nikolajs Kirke\|kirke]].		På grunden efter Søndre Kirkegård kom endnu et trossamfund til Frederiks Allé, da den katolsk-apostolske menighed i 1893 kunne indvi sin nye [[Skt. Nikolajs Kirke\|kirke]].

	=== En arbejdergade ===		=== En arbejdergade ===

SBC: /* Litteratur og kilder */

2023-05-03T09:23:07Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:23
Linje 96:		Linje 96:
	* Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.		* Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.
	* Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus, 2023.		* Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus, 2023.
			* Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie"
	* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
	* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961		* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961

SBC: /* Litteratur og kilder */

2023-05-03T09:22:39Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:22
Linje 95:		Linje 95:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.		* Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.
			* Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus, 2023.
	* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
	* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961		* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961

SBC: /* Del af Aarhus Bygrunde */

2023-05-03T09:22:11Z

Del af Aarhus Bygrunde

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:22
Linje 12:		Linje 12:

	=== Del af Aarhus Bygrunde ===		=== Del af Aarhus Bygrunde ===
	Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023).</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.		Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023.</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.

	=== Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet ===		=== Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet ===

SBC: /* Litteratur og kilder */

2023-05-03T09:20:47Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2023, 11:20
Linje 94:		Linje 94:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.
	* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus – Dengang og nu, red. Vagn Dybdahl, Århus byhistoriske Udvalg, 1971
	* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961		* Gamle Århusgade – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961