Fredensvang - Versionshistorie

Hemik med 7. maj 2026, 08:11

2026-05-07T08:11:39Z

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2026, 10:11
Linje 37:		Linje 37:
	I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.		I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.

	Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner [[Flemming Bamse ~~Duun~~ Jørgensen (~~1947~~-2011)\|Flemming 'Bamse' Jørgensen]] og [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]] sammen om at lave sangen 'De hvide fra Fredensvang', der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.		Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner [[Flemming Bamse Jørgensen (1948-2011)\|Flemming Bamse Jørgensen]] og [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]] sammen om at lave sangen 'De hvide fra Fredensvang', der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.

Hemik med 14. apr. 2026, 10:11

2026-04-14T10:11:03Z

Phillip Stadsarkivet med 12. jan. 2023, 14:32

2023-01-12T14:32:05Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2023, 16:32
Linje 5:		Linje 5:
	Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.		Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.

	===[[Fredensgaard]]===		=== Fredensgaard ===
	Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.		Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.

JanneMarieBarslev: /* Kilder og Litteratur */

2023-01-12T10:33:17Z

Kilder og Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2023, 12:33
Linje 47:		Linje 47:
	* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992		* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
	* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
			* "Fredens Tårn", Kurt Boch Andersen, artikel i Vibybogen 2018, Viby lokalhistoriske Forening.
	* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.		* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
	* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924		* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924

JanneMarieBarslev: /* Fredensgaard */

2023-01-06T10:52:47Z

Fredensgaard

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2023, 12:52
Linje 6:		Linje 6:

	===[[Fredensgaard]]===		===[[Fredensgaard]]===
	Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[~~SILVAN~~]]-kæderne.		Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.

	På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne\|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne\|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.		På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne\|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne\|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.

JanneMarieBarslev: /* Kilder og Litteratur */

2023-01-05T09:13:30Z

Kilder og Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2023, 11:13
Linje 45:		Linje 45:
	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
	* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
	* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.		* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
	* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924		* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924
			* Aarhus Stiftstidende. Vandtårn uden vand. 21-01-1989.
			* Aarhus Stiftstidende. Rådkvinde ærgrer sig over salg af vandtårn. 10-3-1991.
			* [https://aarhuspanorama.dk/toerlagt-vandtaarn-forvandlet-til-arkitektonisk-perle/ Aarhus Panorama 19.11.2021]
			* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=201 Preben Rasmussens Samling].

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

JanneMarieBarslev: /* Kilder og Litteratur */

2023-01-05T09:07:53Z

Kilder og Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2023, 11:07
Linje 45:		Linje 45:
	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
			* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
	* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924		* Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

JanneMarieBarslev med 5. jan. 2023, 08:56

2023-01-05T08:56:52Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2023, 10:56
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:000206194 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede [[Rosenvang]] med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i [[Viby]] med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på [[Bakholmsvej]] 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Fredens Sogn]] i [[Viby]]. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé\|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej\|Venusvej.]]		'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Fredens Sogn]] i [[Viby]]. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé\|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej\|Venusvej.]]


	Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.		Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.
Linje 31:		Linje 32:

	=== De hvide fra Fredensvang ===		=== De hvide fra Fredensvang ===
			[[Fil:000407459 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Man kan næppe sige Fredensvang uden også at nævne ”byens hold”, der her træner på deres store anlæg i Fredensvang. Fotograf Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor [[AGF]]’s [[AGF Fodbold\|fodboldhold]] holder til. Nok bliver kampene spillet på [[Aarhus Idrætspark\|stadion]], men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under [[Terp Højgård]], og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.		I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor [[AGF]]’s [[AGF Fodbold\|fodboldhold]] holder til. Nok bliver kampene spillet på [[Aarhus Idrætspark\|stadion]], men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under [[Terp Højgård]], og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.

JanneMarieBarslev med 5. jan. 2023, 08:39

2023-01-05T08:39:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Viby]].
+'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Fredens Sogn]] i [[Viby]]. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej|Venusvej.]]
-I december 1924 besluttede [[Viby Sogneråd]] officielt, at Fredengårds jorde fremtidigt skulle benævnes Fredensvang. Fredensvang var dog også blevet brugt tidligere til at beskrive området. Eksempelvis i Århus Stiftstidende i marts 1921, hvor der blev annonceret med villa- og havegrunde fra Fredensgaards jorde, der kunne købes på særdeles gode vilkår.
+Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.
-Viby Kommune købte i 1939 Fredensgårds sidste markjorder med henblik på fortsat udstykning. En overgang blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger, men disse er senere nedrevet.
+===[[Fredensgaard]]===
-Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej|Venusvej.]]
+På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.
 Områdets vejnavne er især hentet fra astronomien med navne på asteroider, planeter og stjerner, hvilket har medført, at det også kaldes Stjernekvarteret.
@@ Linje 15: / Linje 22: @@
 Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men købmandsforretningen er i dag lukket og de gamle butiksruder muret til.
 == Fredensvang på AarhusArkivet ==

SBC med 4. jan. 2023, 13:11

2023-01-04T13:11:44Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 15:11
Linje 2:		Linje 2:

	Villakvarteret er bygget på [[Fredensgård\|Fredensgårds]] jorder, der havde en størrelse på 45 hektar. De første spredte udstykninger fandt sted i 1910’erne og senere i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. Haveselskabet Fælleseje (stiftet 1920) med et areal på 8 hektar er dog udstykket fra Balagergård.		Villakvarteret er bygget på [[Fredensgård\|Fredensgårds]] jorder, der havde en størrelse på 45 hektar. De første spredte udstykninger fandt sted i 1910’erne og senere i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. Haveselskabet Fælleseje (stiftet 1920) med et areal på 8 hektar er dog udstykket fra Balagergård.
	I disse havekolonier kom senere de første helårshuse i slutningen af 1920’erne.		I disse havekolonier kom senere de første helårshuse til i slutningen af 1920’erne.

	I december 1924 besluttede [[Viby Sogneråd]] officielt, at Fredengårds jorde fremtidigt skulle benævnes Fredensvang. Fredensvang var dog også blevet brugt tidligere til at beskrive området. Eksempelvis i Århus Stiftstidende i marts 1921, hvor der blev annonceret med villa- og havegrunde fra Fredensgaards jorde, der kunne købes på særdeles gode vilkår.		I december 1924 besluttede [[Viby Sogneråd]] officielt, at Fredengårds jorde fremtidigt skulle benævnes Fredensvang. Fredensvang var dog også blevet brugt tidligere til at beskrive området. Eksempelvis i Århus Stiftstidende i marts 1921, hvor der blev annonceret med villa- og havegrunde fra Fredensgaards jorde, der kunne købes på særdeles gode vilkår.
Linje 14:		Linje 14:
	I 1930 ansøgte grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af Viby Sogneråd.		I 1930 ansøgte grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af Viby Sogneråd.

	Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men ~~købmandsforretning~~ er i dag lukket og de gamle butiksruder muret til.		Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men købmandsforretningen er i dag lukket og de gamle butiksruder muret til.

	== Fredensvang på AarhusArkivet ==		== Fredensvang på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 12:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000206194 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede [[Rosenvang]] med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i [[Viby]] med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på [[Bakholmsvej]] 2. ~~Fotograf~~ H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|450px\|thumb\|right\|Udsigt fra Fredensvang mod det endnu ubebyggede [[Rosenvang]] med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i [[Viby]] med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på [[Bakholmsvej]] 2. Foto: H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Fredens Sogn]] i [[Viby]]. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé\|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej\|Venusvej.]]		'''Fredensvang''' er et kvarter i [[Fredens Sogn]] i [[Viby]]. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé\|Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej\|Venusvej.]]
Linje 8:		Linje 8:
	Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.		Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.

	På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne\|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne\|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye ~~hovedbygningen~~ var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.		På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne\|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne\|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole\|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygning var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.

	=== Fra mark til villakvarter ===		=== Fra mark til villakvarter ===
Linje 22:		Linje 22:
	I 1930 ansøgte grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af Viby Sogneråd.		I 1930 ansøgte grundejerforeningerne Aarhus Byråd om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] og Fredensvang i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af Viby Sogneråd.

	Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men købmandsforretningen er i dag lukket og de gamle butiksruder muret til.		Den første købmand kom til Fredensvang i 1930, da en stor rød murstensvilla blev opført på hjørnet af Uraniavej og Rosenvangs Allé i den nordligste del af Fredensvang. Villaen ligger der endnu, men købmandsforretningen er i dag lukket, og de gamle butiksruder er muret til.

	=== Vandtårnet og runddelen ===		=== Vandtårnet og runddelen ===
	Ud over villaer finder man i Fredensvang også et 17 meter højt, ottekantet tårn ved [[Terp Skovvej 40]]. Tårnet blev opført som et vandtårn i 1926 og kunne ved opførelsen rumme 100 ~~kubikmeter~~ vand. Vandtårnet var i drift indtil 1979 og blev siden afhændet af [[Aarhus Kommune]] i 1987 med en klausul om, at det skulle anvendes til kulturelle formål med offentlig adgang. I slutningen af 1980’erne købte antikvitetshandler Kurt Bay Jensen tårnet med henblik på at lave et galleri. Prisen for tårnet, som han købte af Aarhus Kommunale Værker, ~~lå på~~ 28.000 kr.		Ud over villaer finder man i Fredensvang også et 17 meter højt, ottekantet tårn ved [[Terp Skovvej 40]]. Tårnet blev opført som et vandtårn i 1926 og kunne ved opførelsen rumme 100 m<sup>3</sup> vand. Vandtårnet var i drift indtil 1979 og blev siden afhændet af [[Aarhus Kommune]] i 1987 med en klausul om, at det skulle anvendes til kulturelle formål med offentlig adgang. I slutningen af 1980’erne købte antikvitetshandler Kurt Bay Jensen tårnet med henblik på at lave et galleri. Prisen for tårnet, som han købte af Aarhus Kommunale Værker, var 28.000 kr.

	I foråret 1991 blev tårnet sat til salg til en pris af 290.000 kr. Galleriplanerne fra salget til antikvitetshandler Kurt Bay Jensen blev aldrig realiseret, så Aarhus Kommune ønskede ved lignende salg fremover at indskrive en tilbagekøbsklausul, så sådanne tilfælde ikke gentog sig. I 2002 blev vandtårnet købt af et lokalt par, der ønskede at omdanne tårnet til privat bolig, men vi skal helt frem til 2015, før det lykkedes parret at få byggetilladelsen i hus. Tre år senere stod tårnet nyrenoveret med 85 ~~kvm~~ bolig fordelt på fire etager.		I foråret 1991 blev tårnet sat til salg til en pris af 290.000 kr. Galleriplanerne fra salget til antikvitetshandler Kurt Bay Jensen blev aldrig realiseret, så Aarhus Kommune ønskede ved lignende salg fremover at indskrive en tilbagekøbsklausul, så sådanne tilfælde ikke gentog sig. I 2002 blev vandtårnet købt af et lokalt par, der ønskede at omdanne tårnet til privat bolig, men vi skal helt frem til 2015, før det lykkedes parret at få byggetilladelsen i hus. Tre år senere stod tårnet nyrenoveret med 85 m<sup>2</sup> bolig fordelt på fire etager.

	Ikke langt fra vandtårnet ligger en kæmpe rundkørsel, der bærer navnet [[Fredensvang Runddel]]. Den var i mange år Aarhus’ største rundkørsel med en ydre diameter på ~~cirka~~ 70 meter. Runddelen blev anlagt i 1952 på Fredensgaards jorder. Her løber tre større veje igennem; nemlig [[Rosenvangs Allé]], [[Jyllands Allé]] og [[Terp Skovvej]]. Tidligere fandtes der mange rundkørsler i Aarhus – eksempelvis langs [[Ringgaden]] – men de fleste blev med årene erstattet af kryds med trafiklys. Fredensvang Runddel nåede som følge af de seks tilkørselsveje aldrig at blive lysreguleret, så runddelen er stadig den bedste løsning på at få trafikken til at glide.		Ikke langt fra vandtårnet ligger en kæmpe rundkørsel, der bærer navnet [[Fredensvang Runddel]]. Den var i mange år Aarhus’ største rundkørsel med en ydre diameter på ca. 70 meter. Runddelen blev anlagt i 1952 på Fredensgaards jorder. Her løber tre større veje igennem; nemlig [[Rosenvangs Allé]], [[Jyllands Allé]] og [[Terp Skovvej]]. Tidligere fandtes der mange rundkørsler i Aarhus – eksempelvis langs [[Ringgaden]] – men de fleste blev med årene erstattet af kryds med trafiklys. Fredensvang Runddel nåede som følge af de seks tilkørselsveje aldrig at blive lysreguleret, så runddelen er stadig den bedste løsning på at få trafikken til at glide.

	=== De hvide fra Fredensvang ===		=== De hvide fra Fredensvang ===
	[[Fil:000407459 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Man kan næppe sige Fredensvang uden også at nævne ~~”byens hold”~~, der her træner på ~~deres~~ store anlæg i Fredensvang. ~~Fotograf~~ Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000407459 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Man kan næppe sige Fredensvang uden også at nævne 'Byens hold', der her træner på sit store anlæg i Fredensvang. <br>Foto: Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor [[AGF]]’s [[AGF Fodbold\|fodboldhold]] holder til. Nok bliver kampene spillet på [[Aarhus Idrætspark\|stadion]], men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under [[Terp Højgård]], og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.		I dag er Fredensvang muligvis mest kendt som stedet, hvor [[AGF]]’s [[AGF Fodbold\|fodboldhold]] holder til. Nok bliver kampene spillet på [[Aarhus Idrætspark\|stadion]], men den daglige træning foregår på banerne og træningsfaciliteterne i Fredensvang. I 1935 købte AGF et stort markareal, der tidligere hørte under [[Terp Højgård]], og i de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele idrætsanlægget blev officielt indviet i 1942 efter at være blevet taget i brug året før.

	I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.		I 2017 blev det ikoniske klubhus revet ned. Et antal af 1880 (AGF blev stiftet i 1880) af de gamle, gule mursten blev sat til salg og ligger i dag rundt i mange aarhusianske hjem. Et nyt og mere moderne klubhus blev opført – dog stadig med gule mursten, der kendetegnede det oprindelige klubhus.

	Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner [[Flemming Bamse Duun Jørgensen (1947-2011)\|Flemming ~~”Bamse”~~ Jørgensen]] og [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]] sammen om at lave sangen ~~”De~~ hvide fra ~~Fredensvang”~~, der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.		Selvom AGF ikke er byens eneste fodboldklub, har fodboldholdet i mange år været kendt som byens hold. I 1994 gik de to aarhusianske musikikoner [[Flemming Bamse Duun Jørgensen (1947-2011)\|Flemming 'Bamse' Jørgensen]] og [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]] sammen om at lave sangen 'De hvide fra Fredensvang', der stadig runger ud over stadion, når spillerne løber på banen til hjemmekampe.


Linje 44:		Linje 44:

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992		* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
	* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.