Fredensgade - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 08:14

2026-04-21T08:14:30Z

Phillip Stadsarkivet: /* Adresser og bygninger */

2024-02-16T08:40:49Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2024, 10:40
Linje 40:		Linje 40:
	*'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858.		*'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858.
	*'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling\|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880.		*'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling\|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880.
	*'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt N.S. Bech.		*'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt [[N.S. Bech]].
	*'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen.		*'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen.
	*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne.		*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne.

Phillip Stadsarkivet med 16. feb. 2024, 08:38

2024-02-16T08:38:43Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2024, 10:38
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|~~375px~~\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]		[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]
			'''Fredensgade''' er en gade der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem [[Fredens Torv]] og [[Rosenkrantzgade]] og ender i en sydvestlige retning med at blive til [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.

	~~'''~~Fredensgade~~''' ligger~~ i ~~den indre by. Gaden går fra [[~~Fredens Torv~~]] og frem~~ til ~~fortsættelsen~~ i ~~[[Ny Banegårdsgade]]~~. ~~Ligger~~ mellem ~~Fredens Torv~~ og [[~~Rosenkrantzgade]] og forlænges med [[Ny Banegårdsgade~~]]. ~~[[Østergade]] er sidegade og~~ [[Sønder Allé]] ~~krydser~~ Fredensgade.		Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.

			For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.

			Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.

	~~Anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.~~
	~~For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes~~
	~~langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter~~
	~~i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi~~
	~~gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.~~
	~~Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev~~
	~~åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse~~
	~~med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større~~
	~~rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen,~~
	~~men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.~~
	I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation\|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930.		I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation\|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930.

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:52

2023-04-21T06:52:59Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:52
Linje 25:		Linje 25:

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.		* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.
	* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.		* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Anthon Preis" to "Anthon Peter Preis (1813-1868)"

2023-02-13T11:46:51Z

Text replacement - "Anthon Preis" to "Anthon Peter Preis (1813-1868)"

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2023, 13:46
Linje 28:		Linje 28:
	* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.		* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.
	* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.		* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.
	* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014.		* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014.
	* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.		* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.
	* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.		* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.

Skjold Andreas Arendt med 2. nov. 2022, 12:34

2022-11-02T12:34:26Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2022, 14:34
Linje 58:		Linje 58:
	*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.		*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
	*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.		*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.
			*'''[[Fredensgade 73]]'''

	== Fredensgade på AarhusArkivet ==		== Fredensgade på AarhusArkivet ==

Skjold Andreas Arendt med 28. okt. 2022, 12:16

2022-10-28T12:16:31Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 14:16
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.151519895742744,10.207763470252619:56.15357674456364,10.209072870314596
			~Fredensgade ~Fra Fredens Torv til Ny Banegårdsgade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|375px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]		[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|375px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

2022-06-13T07:30:04Z

Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 09:30
Linje 16:		Linje 16:

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.		* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.
	* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.		* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.

Laura B. med 17. nov. 2021, 09:23

2021-11-17T09:23:50Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2021, 11:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|375px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]		[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|375px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]

	'''Fredensgade''' ~~blev anlagt omkring år 1850 sammen med~~ [[Fredens Torv]] ~~med reference~~ til ~~fredsslutningen~~ i ~~samme år~~. Ligger mellem Fredens Torv og [[Rosenkrantzgade]] og forlænges med [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.		'''Fredensgade''' ligger i den indre by. Gaden går fra [[Fredens Torv]] og frem til fortsættelsen i [[Ny Banegårdsgade]]. Ligger mellem Fredens Torv og [[Rosenkrantzgade]] og forlænges med [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.

			Anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.
			For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes
			langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter
			i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi
			gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.
			Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev
			åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse
			med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større
			rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen,
			men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.
	I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation\|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930.		I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation\|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930.

Linje 39:		Linje 49:
	*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.		*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
	*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.		*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.

			== Fredensgade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade Fredensgade]}}

	== Kilder ==		== Kilder ==
Linje 44:		Linje 57:
	* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985		* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985
	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Phillip Stadsarkivet med 5. sep. 2019, 09:30

2019-09-05T09:30:20Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2019, 11:30
Linje 39:		Linje 39:
	*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.		*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
	*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.		*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.

	~~[[Aarhus Zoologiske Have#Nedgang og lukning\|test]]~~

	== Kilder ==		== Kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 10:14
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]		[[Fil:Fredensgade 1892.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]]
	'''Fredensgade''' er en gade der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem [[Fredens Torv]] og [[Rosenkrantzgade]] og ender i en sydvestlige retning med at blive til [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.		'''Fredensgade''' er en gade, der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem [[Fredens Torv]] og [[Rosenkrantzgade]] og ender i en sydvestlige retning med at blive til [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade, og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade.

	Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.		Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv - med henvisning til Treårskrigen.

	For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.		For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i ti år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.

	Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.		Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.
Linje 20:		Linje 20:

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
	* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.		* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907.
	* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.		* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.
	* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014.		* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)\|Anthon Peter Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014.
	* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.		* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.
	* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.		* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
	* '''[[Fredensgade 23]]'''. Forhuset opført for købmand J. F. W. Röse i 1854. Ændret ved arkitekt [[Peder Møller]] i 1938.		* '''[[Fredensgade 23]]'''. Forhuset opført for købmand J.F.W. Röse i 1854. Ændret ved arkitekt [[Peder Møller]] i 1938.
	* '''[[Fredensgade 24]]'''. Opført af murersvend J.P. Dyhr i 1856. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.		* '''[[Fredensgade 24]]'''. Opført af murersvend J.P. Dyhr i 1856. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
	* '''[[Fredensgade 25]]'''. Huset blev opført for murersvend J. Jensen i 1854.		* '''[[Fredensgade 25]]'''. Huset blev opført for murersvend J. Jensen i 1854.
Linje 44:		Linje 44:
	*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne.		*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne.
	*'''[[Fredensgade 42]]'''. Huset blev opført af murermester J. Jensen i 1868.		*'''[[Fredensgade 42]]'''. Huset blev opført af murermester J. Jensen i 1868.
	*'''[[Fredensgade 43]]'''. I 1852 stod snedkerformand H.W Helstrup bag opførelsen af et kort to etager højt hus med facade mod Fredensgade, men som mod Sønder Allé var trukket så langt tilbage fra vejen, at en lille forhave kunne anlægges. Hjørnet blev før 1868 bygget af værtshusholder Mikkel Rasmussen Bundgaard.		*'''[[Fredensgade 43]]'''. I 1852 stod snedkerformand H.W. Helstrup bag opførelsen af et kort to etager højt hus med facade mod Fredensgade, men som mod Sønder Allé var trukket så langt tilbage fra vejen, at en lille forhave kunne anlægges. Hjørnet blev før 1868 bygget af værtshusholder Mikkel Rasmussen Bundgaard.
	*'''[[Fredensgade 44]]'''. Ejendommen er opført for skipper B. Tanck i 1871 ved murermester Christian Lund. Direktør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] overtog bygningen og brugte den som legatbolig for 'Den Skovbyske Stiftelse'.		*'''[[Fredensgade 44]]'''. Ejendommen er opført for skipper B. Tanck i 1871 ved murermester Christian Lund. Direktør [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]] overtog bygningen og brugte den som legatbolig for 'Den Skovbyske Stiftelse'.
	*'''[[Fredensgade 45]]'''. Aarhus Rutebilstations bygninger og faciliteter.		*'''[[Fredensgade 45]]'''. Aarhus Rutebilstations bygninger og faciliteter.
Linje 59:		Linje 59:

	== Kilder ==		== Kilder ==
	* Aarhus Stiftstidende 27/8 1961		* Aarhus Stiftstidende 27.08.1961
	* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985		* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985
	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]