Fredensgaard - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 08:07

2026-04-21T08:07:37Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 10:07
Linje 11:		Linje 11:
	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.

	27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to ~~agerstole~~, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.		Den 27. marts 1872 skulle gården - inkl. inventar og besætning - være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agestole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til den 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.

	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og han stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etage med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og han stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etage med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Til gården hørte meget jord, dækkende over mange ~~martrikelnumre~~ (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.		Til gården hørte meget jord, dækkende over mange matrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.		Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.

Phillip Stadsarkivet med 31. maj 2023, 13:30

2023-05-31T13:30:36Z

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 15:30
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at være blevet opført i 1795, hvor den blev udflyttet.		'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at være blevet opført i 1795, hvor den blev udflyttet.


	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.

SBC med 4. jan. 2023, 10:50

2023-01-04T10:50:54Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 12:50
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at ~~have været~~ opført i 1795, hvor den blev udflyttet.		'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at være blevet opført i 1795, hvor den blev udflyttet.


	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.

	27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, ~~hvorad de~~ seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.		27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.

	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ ~~etager~~ med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og han stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etage med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.		Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.
Linje 22:		Linje 22:
	Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].		Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].

	Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig inden også denne forfaldt og måtte nedrives.		Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig, inden også denne forfaldt og måtte nedrives.

	== Fredensgaard på AarhusArkivet ==		== Fredensgaard på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 4. jan. 2023, 07:32

2023-01-04T07:32:33Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 09:32
Linje 16:		Linje 16:
	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[~~Bjødstrup~~]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.		Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.		Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.

JanneMarieBarslev med 4. jan. 2023, 07:31

2023-01-04T07:31:23Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2023, 09:31
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at have været opført i 1795.		'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at have været opført i 1795, hvor den blev udflyttet.


	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.
Linje 15:		Linje 16:
	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 ~~blev~~ der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].		Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjødstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.

			Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.

			Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].

	Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig inden også denne forfaldt og måtte nedrives.		Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig inden også denne forfaldt og måtte nedrives.
Linje 23:		Linje 28:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.		* Viby Sogns historie II, Poul Rasmussen og August F. Schmidt, Viby Kommune, 1949
			* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
	* Århus Stiftstidende: 06.03.1872, 27.03.1872		* Århus Stiftstidende: 06.03.1872, 27.03.1872

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2023, 10:10

2023-01-02T10:10:56Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2023, 12:10
Linje 11:		Linje 11:
	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.

	27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.		27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.

	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2023, 10:08

2023-01-02T10:08:37Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2023, 12:08
Linje 13:		Linje 13:
	27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.		27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.

	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[~~Carl Lange\|~~Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)\|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].		Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2023, 10:08

2023-01-02T10:08:20Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2023, 12:08
Linje 13:		Linje 13:
	27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.		27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.

	I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Lange\|Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].		Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2023, 09:53

2023-01-02T09:53:42Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2023, 11:53
Linje 9:		Linje 9:
	'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at have været opført i 1795.		'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at have været opført i 1795.

	Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845. I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.		Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.

			27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.

			I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)\|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

	Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].		Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].
Linje 20:		Linje 24:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.		* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.
			* Århus Stiftstidende: 06.03.1872, 27.03.1872

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen med 22. nov. 2022, 08:56

2022-11-22T08:56:30Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2022, 10:56
Linje 20:		Linje 20:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.		* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]