Fredens Torv - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 11:22

2026-01-12T11:22:47Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:22
Linje 102:		Linje 102:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.		* Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* E. Sejr: Gamle Aarhusgader II, 1961.		* E. Sejr: Gamle Aarhusgader II, 1961.
	* Sejrs Sedler.		* Sejrs Sedler.

Hemik med 3. apr. 2025, 09:11

2025-04-03T09:11:52Z

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 11:11
Linje 15:		Linje 15:

	Aarhus var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk, der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter – den såkaldte ''konsumtion''. Byen måtte derfor udvides uden for den gamle bygrænse, og området ved Fredens Torv blev én af flere byvækstretninger. Både torvet og Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, hvor man var lettet over, at fremmede		Aarhus var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk, der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter – den såkaldte ''konsumtion''. Byen måtte derfor udvides uden for den gamle bygrænse, og området ved Fredens Torv blev én af flere byvækstretninger. Både torvet og Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, hvor man var lettet over, at fremmede
	tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].		tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]].

	===Geografi===		===Geografi===
Linje 26:		Linje 26:

	===Konsortiet===		===Konsortiet===
	Fredens Torv og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] (1789-1857), amtmand, prokurator, politiker og godsejer af [[Moesgaard]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] ~~(1807-1872)~~ og prokurator og embedsmand [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|Jens Christian Hee]] ~~(1806-1861)~~.		Fredens Torv og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen (1789-1857)\|Søren Thomsen]], amtmand, prokurator, politiker og godsejer af [[Moesgaard]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]] og prokurator og embedsmand [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|Jens Christian Hee]].

	Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af [[Trods Katholm]]. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning og satte samtidig sine tofter ved [[Jægergården\|Jægergårdsmarken]] til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det ovennævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:		Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af [[Trods Katholm]]. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning og satte samtidig sine tofter ved [[Jægergården\|Jægergårdsmarken]] til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det ovennævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''
	''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''

	[[Fil:Fredens Torv ca. 1930, E.A. Ebbesen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredens Torv fotograferet fra [[Mindegade]] omkring 1930. Til venstre i billedet ses lidt af adelsgården [[Trods Katholm]], mens det i billedets midte er pakhuset fra 1847 der ses. Trods Katholm og pakhuset var i flere år ejet af jernproducenterne [[A/S Brødr. Kier]]. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Den Gamle By.]]		[[Fil:Fredens Torv ca. 1930, E.A. Ebbesen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredens Torv fotograferet fra [[Mindegade]] omkring 1930. Til venstre i billedet ses lidt af adelsgården [[Trods Katholm]], mens det i billedets midte er pakhuset fra 1847 der ses. Trods Katholm og pakhuset var i flere år ejet af jernproducenterne [[A/S Brødr. Kier]]. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Den Gamle By.]]
Linje 38:		Linje 37:
	Området lå ganske vist formelt på [[Aarhus bymark\|bymarken]], men ifølge Anordning vedr. Brandvæsenet i Købstæderne af 6. april 1832 skulle et sådant område umiddelbart uden for købstadgrunden betragtes som en del af denne og behandles som sådan.		Området lå ganske vist formelt på [[Aarhus bymark\|bymarken]], men ifølge Anordning vedr. Brandvæsenet i Købstæderne af 6. april 1832 skulle et sådant område umiddelbart uden for købstadgrunden betragtes som en del af denne og behandles som sådan.

	Borgerrepræsentationen kunne tiltræde ansøgningen, og det er ikke så mærkeligt, da behandlingen af ansøgningen blev overdraget til en kommission, der havde [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|Jens Christian Hee]] fra interessentskabet som medlem! Begrundelsen var, at bygherrerne løb en særlig risiko, da de selv måtte bygge nogle af husene for at sætte projektet i gang. Fritagelsen for bygningsafgift skulle gøre det mere attraktivt for nye indbyggere. Selvom dispensationen først blev bekræftet af staten den 20. juni 1850, blev projekteringen godkendt af [[Århus Kommunes bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] allerede i august 1849.		Borgerrepræsentationen kunne tiltræde ansøgningen, og det er ikke så mærkeligt, da behandlingen af ansøgningen blev overdraget til en kommission, der havde [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|Jens Christian Hee]] fra interessentskabet som medlem! Begrundelsen var, at bygherrerne løb en særlig risiko, da de selv måtte bygge nogle af husene for at sætte projektet i gang. Fritagelsen for bygningsafgift skulle gøre det mere attraktivt for nye indbyggere. Selvom dispensationen først blev bekræftet af staten den 20. juni 1850, blev projekteringen godkendt af [[Århus Kommunes bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] allerede i august 1849.

	Ansøgningen om fritagelse for konsumtion blev derimod overflødig, da konsumtionen blev ophævet ved lov i mellemtiden.		Ansøgningen om fritagelse for konsumtion blev derimod overflødig, da konsumtionen blev ophævet ved lov i mellemtiden.

	===Anlæggelsen og urealiserede planer om en gade mere===		===Anlæggelsen og urealiserede planer om en gade mere===
	Undersøgelser har vist, at det første nye hus på Fredens Torv blev bygget til [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|J.C. Hee]] i 1849 og var tegnet af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester H. Thomsen og købmand [[Andreas Malling]].		Undersøgelser har vist, at det første nye hus på Fredens Torv blev bygget til [[Jens Christian Hee (1806-1861)\|J.C. Hee]] i 1849 og var tegnet af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]]. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester H. Thomsen og købmand [[Andreas Malling]].

	[[Århus Stiftstidende]] beskrev 4. oktober 1853, at konsortiet bag Fredens Torv havde planer om at anlægge endnu en gade: ''"paralel med Fredensgade, i Skillelinien med [[Henrik Schandorff (1817-1897)\|Hr. Kbm. Schandorffs]] Toft, at anlægge en lignende Gade, der saaledes vilde faae Udløb til [[Fiskergade]] lige for [[Fiskerbroen]], som let omdannes til en Kjørebro."'' Avisen vurderede, at dette ville blive en ''"særdeles heldig Communicationslinie med Byens Midtpunkt."'' Disse planer blev forpurret af anlæggelsen af [[Søndergade]]. Avisen fandt, at Søndergade ville tilintetgøre ''"al Formitet for Anlægget"'', dvs. at der allerede i samtiden var blik for Fredens Torvs og Fredensgades særlige plan.		[[Århus Stiftstidende]] beskrev den 4. oktober 1853, at konsortiet bag Fredens Torv havde planer om at anlægge endnu en gade: ''"paralel med Fredensgade, i Skillelinien med [[Henrik Schandorff (1817-1897)\|Hr. Kbm. Schandorffs]] Toft, at anlægge en lignende Gade, der saaledes vilde faae Udløb til [[Fiskergade]] lige for [[Fiskerbroen]], som let omdannes til en Kjørebro."'' Avisen vurderede, at dette ville blive en ''"særdeles heldig Communicationslinie med Byens Midtpunkt."'' Disse planer blev forpurret af anlæggelsen af [[Søndergade]]. Avisen fandt, at Søndergade ville tilintetgøre ''"al Formitet for Anlægget"'', dvs. at der allerede i samtiden var blik for Fredens Torvs og Fredensgades særlige plan.

	===Uden for alting – også koleraen===		===Uden for alting – også koleraen===
	Navnet Fredens Torv hænger nok sammen med freden efter Trårskrigen 1848-1850, eller rettere sagt hang det sammen med ønsket om fred, for da J.C. Hee gik i gang med at bygge sit eget hus, var byen besat af tyske tropper. I 1850 var huset så færdigt, og Hee flyttede ind i [[Fredens Torv 6\|nummer 6]]. ''”Jeg har efter min egen Skønsomhed en af de smukkeste, og bedste og mest bekvemme, Bopæle i Byen”'', skrev han i et brev. Det var alle folk ikke enige i. De fleste så nemlig hans nye ejendom, fordi Hee ~~var~~ var kæmner i byen, og det betød, at man skulle ud til hans private bolig for at betale skat.		Navnet Fredens Torv hænger nok sammen med freden efter Trårskrigen 1848-1850, eller rettere sagt hang det sammen med ønsket om fred, for da J.C. Hee gik i gang med at bygge sit eget hus, var byen besat af tyske tropper. I 1850 var huset så færdigt, og Hee flyttede ind i [[Fredens Torv 6\|nummer 6]]. ''”Jeg har efter min egen Skønsomhed en af de smukkeste, og bedste og mest bekvemme, Bopæle i Byen”'', skrev han i et brev. Det var alle folk ikke enige i. De fleste så nemlig hans nye ejendom, fordi Hee var kæmner i byen, og det betød, at man skulle ud til hans private bolig for at betale skat.

	Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''		Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''
Linje 55:		Linje 54:
	[[Niels Jørgen Israelsen (1914-2006)\|Niels Jørgen Israelsen]] angav i [[Den Gamle By]]s Årbog 1967, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget ved Fredens Torv. Han flyttede dog først permanent til Aarhus i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel.		[[Niels Jørgen Israelsen (1914-2006)\|Niels Jørgen Israelsen]] angav i [[Den Gamle By]]s Årbog 1967, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget ved Fredens Torv. Han flyttede dog først permanent til Aarhus i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel.

	Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder ~~(1810-1888)]]~~, der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage ~~var~~ talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.		Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten Hans Wilhelm Schrøder, der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.

	Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ~~ejendommene~~, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].		Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendomme, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].

	=== Lejlighedsplaner ===		=== Lejlighedsplaner ===
Linje 67:		Linje 66:
	Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.		Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

	I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.		I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig til byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.

	=== Levevilkår i 1900-tallet ===		=== Levevilkår i 1900-tallet ===
Linje 79:		Linje 78:

	''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''		''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''

			=== Fredens Torv i dag ===
			I 2024-25 gennemgik Fredens Torv en større renovering. Torvet er gjort grønt med træer og planter, og biltrafik er blevet begrænset.

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===
Linje 105:		Linje 107:
	* Kommuneatlas Århus - http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ (læst juni 2018)		* Kommuneatlas Århus - http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ (læst juni 2018)
	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Aarhus 1984.		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Aarhus 1984.
	* Århus Stiftstidende 12.12. 1981.		* Århus Stiftstidende, 12.12.1981
			* Århus Stiftstidende, 29.03.2025
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: 1536-1660]]		[[Kategori: 1536-1660]]

JanneMarieBarslev med 15. mar. 2024, 08:23

2024-03-15T08:23:09Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2024, 10:23
Linje 31:		Linje 31:
	''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''		''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''

	[[Fil:Fredens Torv ca. 1930, E.A. Ebbesen.jpg\|350px\|thumb\|~~left~~\|Fredens Torv fotograferet fra [[Mindegade]] omkring 1930. Til ~~højre~~ i billedet ses lidt af adelsgården [[Trods Katholm]], mens det i billedets midte er pakhuset fra 1847 der ses. Trods Katholm og pakhuset var i flere år ejet af jernproducenterne [[A/S Brødr. Kier]]. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Den Gamle By.]]		[[Fil:Fredens Torv ca. 1930, E.A. Ebbesen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fredens Torv fotograferet fra [[Mindegade]] omkring 1930. Til venstre i billedet ses lidt af adelsgården [[Trods Katholm]], mens det i billedets midte er pakhuset fra 1847 der ses. Trods Katholm og pakhuset var i flere år ejet af jernproducenterne [[A/S Brødr. Kier]]. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Den Gamle By.]]

	===Borgmesteren behandlede sin egen ansøgning===		===Borgmesteren behandlede sin egen ansøgning===

Phillip Stadsarkivet: /* Adresser og bygninger */

2023-04-21T06:47:22Z

Adresser og bygninger

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:47
Linje 86:		Linje 86:
	* '''[[Fredens Torv 3B]]'''		* '''[[Fredens Torv 3B]]'''
	* '''[[Fredens Torv 6]]''': Opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.		* '''[[Fredens Torv 6]]''': Opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.
	* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.		* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.
	* '''[[Fredens Torv 9]]'''		* '''[[Fredens Torv 9]]'''

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 10:29

2023-02-15T10:29:11Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 12:29
Linje 52:		Linje 52:
	Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''		Den isolerede beliggenhed havde sine fordele. I 1853 rasede en frygtelig koleraepidemi i Aarhus med mange dødsfald til følge. Brændevinsbrænder Søren Thomsen trådte til og ryddede ''”nederste Etage i sit paa Fredenstorv beliggende Pakhus til Beboelse for Familier, hvis Leiligheder paa Grund af Koleraen skal desinficeres.”''

	===En smuk og enkel plan ===		=== En smuk og enkel plan ===
	[[Niels Jørgen Israelsen]] ~~har~~ i [[Den Gamle By]]s Årbog 1967 ~~angivet~~, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget ved Fredens Torv. Han flyttede dog først permanent til Aarhus i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel.		[[Niels Jørgen Israelsen (1914-2006)\|Niels Jørgen Israelsen]] angav i [[Den Gamle By]]s Årbog 1967, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget ved Fredens Torv. Han flyttede dog først permanent til Aarhus i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel.

	Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage var talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.		Husene ved Fredens Torv ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv tegnede nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre, nye bygninger. På dette tidspunkt var bindingsværkets dage var talte, så husene fik pudsede facader. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus.
Linje 59:		Linje 59:
	Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].		Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og [[Fredensgade]].

	===Lejlighedsplaner===		=== Lejlighedsplaner ===
	Lejlighedsplanerne er ikke systematisk gennemgået for torvet og gaden, men en annonce fra 1869 giver et indtryk af indretningen af en af lejlighederne i byens første moderne udlejningskompleks, [[Fredensgade 9]] på hjørnet af torvet og [[Fredensgade]], også benævnt [[Fredens Torv 7]]:		Lejlighedsplanerne er ikke systematisk gennemgået for torvet og gaden, men en annonce fra 1869 giver et indtryk af indretningen af en af lejlighederne i byens første moderne udlejningskompleks, [[Fredensgade 9]] på hjørnet af torvet og [[Fredensgade]], også benævnt [[Fredens Torv 7]]:

	''"Til April Flyttedag 1869 er en Beboelsesleilighed i Stue-Etagen tilleie - som i flere Aar har været beboet af Ingenieurcapitain Dalgas - best. af 6 gibsede og tapetserede Værelser med 6 Kakkelovne. Værelserne ere følg: Et Værelse til Contoir paa 2 Fag, et Hjørneværelse paa 4 Fag, en Spisestue paa 3 Fag og 2 Værelser til Gaarden. Endvidere i Kjælderen Kjøkken med Comfur og øvrige dertil tilhørende Reqvisiter; ved den ene Side af dette et Pigekammer med Kakkelovn, ved den anden Side en stor Brændekjælder og bagved denne til Gaarden: Spisekammer og Fadebur med Borde, Rækker og Hylder. Fra Spisestuen en Snegletrappe ned til Kjøkkenet. Loftplads.forskelligt.... J. C. Fastrup"'' (Århus Stiftstidende 14. januar 1869).		''"Til April Flyttedag 1869 er en Beboelsesleilighed i Stue-Etagen tilleie - som i flere Aar har været beboet af Ingenieurcapitain Dalgas - best. af 6 gibsede og tapetserede Værelser med 6 Kakkelovne. Værelserne ere følg: Et Værelse til Contoir paa 2 Fag, et Hjørneværelse paa 4 Fag, en Spisestue paa 3 Fag og 2 Værelser til Gaarden. Endvidere i Kjælderen Kjøkken med Comfur og øvrige dertil tilhørende Reqvisiter; ved den ene Side af dette et Pigekammer med Kakkelovn, ved den anden Side en stor Brændekjælder og bagved denne til Gaarden: Spisekammer og Fadebur med Borde, Rækker og Hylder. Fra Spisestuen en Snegletrappe ned til Kjøkkenet. Loftplads.forskelligt.... J. C. Fastrup"'' (Århus Stiftstidende 14. januar 1869).

	===Knudepunkt ===		=== Knudepunkt ===
	Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.		Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

	I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.		I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.

	===Levevilkår i 1900-tallet===		=== Levevilkår i 1900-tallet ===
	Flere erindringer berører livet på torvet. De fortæller en historie om, at kvarteret efterhånden mistede sit præg af borgerskabskvarter og blev et område for småhandlende og mindrebemidlede.		Flere erindringer berører livet på torvet. De fortæller en historie om, at kvarteret efterhånden mistede sit præg af borgerskabskvarter og blev et område for småhandlende og mindrebemidlede.

Linje 80:		Linje 80:
	''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''		''"Fredens Torv var et arbejdssted. Baggården hvor Ettie voksede op tilhørte Brødrene Kier, og Ettie og hendes bror vidste, at de ikke måtte forstyrre arbejderne. Der var meget klare regler for, hvad børnene måtte og hvad de ikke måtte. Hun husker tydeligt alle de lyde, der var rundt om i gårdspladsen - den særlige lyd af heste der gik over brostenene, lyden af bølgende jernplader, der blev læsset og råbende handlende ude fra torvet. Oven på lejligheden var et stor tørreloft hvor Ettie og hendes bror Georg legede meget."''

	===~~Bygninger~~ og ~~personer~~===		=== Adresser og bygninger ===
	* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade\|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).		* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade\|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).
	* '''[[Fredens Torv 2]]'''		* '''[[Fredens Torv 2]]'''

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Anthon Preis" to "Anthon Peter Preis (1813-1868)"

2023-02-13T11:46:51Z

Text replacement - "Anthon Preis" to "Anthon Peter Preis (1813-1868)"

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2023, 13:46
Linje 87:		Linje 87:
	* '''[[Fredens Torv 6]]''': Opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.		* '''[[Fredens Torv 6]]''': Opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet.
	* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.		* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.
	* '''[[Fredens Torv 9]]'''		* '''[[Fredens Torv 9]]'''
	* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte.		* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte.

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 12:45

2023-02-06T12:45:59Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 14:45
Linje 92:		Linje 92:
	* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].		* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].

	* Se også [[Fredensgade]]		=== Se også ===
			* [[Fredensgade]]

	== Fredens Torv på AarhusArkivet ==		== Fredens Torv på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredens+Torv Fredens Torv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredens+Torv Fredens Torv]}}

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.		* Jens Toftgaard Jensen og Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920. Skrifter om dansk byhistorie 2, 2005.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Skjold Andreas Arendt med 2. nov. 2022, 12:24

2022-11-02T12:24:10Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2022, 14:24
Linje 82:		Linje 82:
	===Bygninger og personer===		===Bygninger og personer===
	* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade\|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).		* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade\|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3).
			* '''[[Fredens Torv 2]]'''
	* '''[[Fredens Torv 3A]]''': I de siden 1970 fredede baghuse og det fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]].		* '''[[Fredens Torv 3A]]''': I de siden 1970 fredede baghuse og det fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]].
	* '''[[Fredens Torv 3B]]'''		* '''[[Fredens Torv 3B]]'''
Linje 87:		Linje 88:
	* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.		* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade\|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
	* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.		* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus \|byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma.
			* '''[[Fredens Torv 9]]'''
	* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte.		* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte.
	* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].		* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].

Skjold Andreas Arendt: /* Knudepunkt */

2022-10-21T08:03:02Z

Knudepunkt

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2022, 10:03
Linje 65:		Linje 65:

	===Knudepunkt ===		===Knudepunkt ===
	Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun ~~få veje~~, der førte dertil, og ~~en af dem~~ var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.		Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en vej, der førte dertil, og det var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

	I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.		I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.

Skjold Andreas Arendt: /* Knudepunkt */

2022-10-21T08:02:26Z

Knudepunkt

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2022, 10:02
Linje 65:		Linje 65:

	===Knudepunkt ===		===Knudepunkt ===
	Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun en få veje, der førte dertil, og ~~det~~ var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.		Fredens Torv blev med ét slag et vigtigt knudepunkt i byen, da man i 1862 tog jernbanen i brug. [[Aarhus Hovedbanegård\|Banegården]] lå jo endnu længere uden for byen, og der var kun få veje, der førte dertil, og en af dem var gennem Fredens Torv. Man kunne nemlig endnu ikke komme over [[Aarhus Å\|åen]] ved [[Søndergade]], hvor de gamle skrænter var umulige at krydse, og der endnu ikke var bygget en bedre overgang.

	I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.		I stedet måtte man over [[Mindebro]]en nede ved [[Skolegade]] og Fredens Torv. Pludselig var freden væk på torvet, og alt trafik til og fra banegården gik den vej. Det varede indtil 1884, da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget for enden af Søndergade blev taget i brug. Herefter blev det hovedfærdselsåren til banegården og udviklede sig byens hovedstrøg. Dermed faldt Fredens Torv lidt i baggrunden.