Fredens Sogn - Versionshistorie

Hemik med 16. dec. 2025, 10:47

2025-12-16T10:47:59Z

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2025, 12:47
Linje 384:		Linje 384:
	}}</div>		}}</div>

	'''Fredens Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]), udskilt fra [[Viby Sogn]] i 1960 og med [[Fredenskirken]] som sognekirke. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Ning Herred]] ([[Aarhus Amt]]). Sognet var i 2025 hjemsted for ~~7191~~ indbyggere, hvoraf ~~5029~~ var registrerede medlemmer af folkekirken.		'''Fredens Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]), udskilt fra [[Viby Sogn]] i 1960 og med [[Fredenskirken]] som sognekirke. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Ning Herred]] ([[Aarhus Amt]]). Sognet var i 2025 hjemsted for 7.191 indbyggere, hvoraf 5.029 var registrerede medlemmer af folkekirken.

	Mod nord grænser sognet op til [[Langenæs]]-området, mod vest grænser sognet op til [[Viby]], mod øst grænser sognet op til [[Aarhus Idrætspark]] med [[Aarhus Stadion]] og [[Jydsk Væddeløbsbane]], mens det mod syd grænser op til [[Holme]] og [[Skåde]].		Mod nord grænser sognet op til [[Langenæs]]-området, mod vest grænser sognet op til [[Viby]], mod øst grænser sognet op til [[Aarhus Idrætspark]] med [[Aarhus Stadion]] og [[Jydsk Væddeløbsbane]], mens det mod syd grænser op til [[Holme]] og [[Skåde]].
Linje 402:		Linje 402:
	Som følge af opdelingen af Viby Sogn til to separate sogne måtte et ekstraordinært menighedsrådsvalg iværksættes i begge sogne som en nødvendighed. Det første menighedsrådsvalg i det nye Fredens Sogn fandt sted torsdag den 6 oktober 1960 i Fredenskirken, hvortil der skulle vælges 11 medlemmer til det nye menighedsråd. Det var muligt for sognebørnene at stemme på personer opstillet på to lister: en socialdemokratisk liste og en borgerlig-kirkelig liste. Året efter var der atter menighedsrådsvalg. Valget blev afholdt tirsdag den 21. november, hvor der denne gang skulle vælges 12 medlemmer til menighedsrådet i Fredens Sogn.		Som følge af opdelingen af Viby Sogn til to separate sogne måtte et ekstraordinært menighedsrådsvalg iværksættes i begge sogne som en nødvendighed. Det første menighedsrådsvalg i det nye Fredens Sogn fandt sted torsdag den 6 oktober 1960 i Fredenskirken, hvortil der skulle vælges 11 medlemmer til det nye menighedsråd. Det var muligt for sognebørnene at stemme på personer opstillet på to lister: en socialdemokratisk liste og en borgerlig-kirkelig liste. Året efter var der atter menighedsrådsvalg. Valget blev afholdt tirsdag den 21. november, hvor der denne gang skulle vælges 12 medlemmer til menighedsrådet i Fredens Sogn.

	I 1961 - i sognets første første leveår - afholdtes i alt 65 gudstjenester med ~~2791~~ altergæster. Kirkegængerne efterlod i samme år hele ~~6497~~ kr. i kirkebøssen.		I 1961 - i sognets første første leveår - afholdtes i alt 65 gudstjenester med 2.791 altergæster. Kirkegængerne efterlod i samme år hele 6.497 kr. i kirkebøssen.

	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===
Linje 439:		Linje 439:
	! År !! Befolkning		! År !! Befolkning
	\|-		\|-
	\| 1970 \|\|~~8410~~		\| 1970 \|\|8.410
	\|-		\|-
	\| 1980 \|\|~~6857~~		\| 1980 \|\|6.857
	\|-		\|-
	\| 1990 \|\|~~6645~~		\| 1990 \|\|6.645
	\|-		\|-
	\| 2000 \|\|~~6961~~		\| 2000 \|\|6.961
	\|-		\|-
	\| 2002 \|\|~~6936~~		\| 2002 \|\|6.936
	\|-		\|-
	\| 2007 \|\|~~6883~~		\| 2007 \|\|6.883
	\|-		\|-
	\| 2010 \|\|~~7057~~		\| 2010 \|\|7.057
	\|-		\|-
	\| 2015 \|\|~~7145~~		\| 2015 \|\|7.145
	\|-		\|-
	\| 2020 \|\|~~7338~~		\| 2020 \|\|7.338
	\|-		\|-
	\| 2022 \|\|~~7241~~		\| 2022 \|\|7.241
	\|-		\|-
	\| 2025 \|\|~~7191~~		\| 2025 \|\|7.191
	\|}		\|}

Hemik med 12. dec. 2025, 11:34

2025-12-12T11:34:52Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:21Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 470:		Linje 470:
	\|}		\|}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Sogne i Aarhus Kommune]]		* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet med 18. jan. 2023, 13:26

2023-01-18T13:26:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 15:26
Linje 476:		Linje 476:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107573 Fredens Sogn]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107573 Fredens Sogn]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder ==

	* Statistisk Årbog for Århus, 2003.		* Statistisk Årbog for Århus, 2003.

JanneMarieBarslev: /* Fredenskirken */

2023-01-02T06:37:02Z

Fredenskirken

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2023, 08:37
Linje 413:		Linje 413:
	Fredenskirken blev opført i 1958-60 efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.		Fredenskirken blev opført i 1958-60 efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

	Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede [[Anden Verdenskrig]]. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang.		Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede [[Anden Verdenskrig]]. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken ved kvarteret med navnet Fredensvang.

	Læs mere her: ''[[Fredenskirken]]''		Læs mere her: ''[[Fredenskirken]]''

Phillip Stadsarkivet: /* Fredenskirken */

2022-11-11T10:31:17Z

Fredenskirken

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 12:31
Linje 411:		Linje 411:
	===== Fredenskirken =====		===== Fredenskirken =====

	Fredenskirken er opført i 1958-60 efter ~~tegning~~ af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.		Fredenskirken blev opført i 1958-60 efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

	Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede [[Anden Verdenskrig]]. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang.		Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede [[Anden Verdenskrig]]. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang.

Phillip Stadsarkivet med 11. nov. 2022, 10:30

2022-11-11T10:30:52Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 12:30
Linje 390:		Linje 390:
	Sogneområdet omfatter blandt andet:		Sogneområdet omfatter blandt andet:

			* [[Fredenskirken]]
	* Boligkvarteret [[Fredensvang]]		* Boligkvarteret [[Fredensvang]]
	* AGFs træningsanlæg med tilhørende klubhus "Fredensvang"		* AGFs træningsanlæg med tilhørende klubhus "Fredensvang"

Phillip Stadsarkivet med 11. nov. 2022, 10:30

2022-11-11T10:30:29Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 12:30
Linje 407:		Linje 407:

	Opførelsen af de nordligste villakvarterer, Rosenvang og Rosenvænget, tog sin begyndelse i 1901 da [[Vibygård]]s ejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]] indrykkede avisannoncer for udstykningen af dele af Vibygårds jorder. Det faldt ikke umiddelbart i god jord hos sognerådet, der var betænkelig overfor en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. Ikke desto mindre udviklede jordsalget sig til at blive flere større boligområder i det der dengang var Viby Sogn. Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store områder, men Rosenvang trak fra, og blev næsten fordoblet i størrelse henover de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.		Opførelsen af de nordligste villakvarterer, Rosenvang og Rosenvænget, tog sin begyndelse i 1901 da [[Vibygård]]s ejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]] indrykkede avisannoncer for udstykningen af dele af Vibygårds jorder. Det faldt ikke umiddelbart i god jord hos sognerådet, der var betænkelig overfor en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. Ikke desto mindre udviklede jordsalget sig til at blive flere større boligområder i det der dengang var Viby Sogn. Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store områder, men Rosenvang trak fra, og blev næsten fordoblet i størrelse henover de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.

			===== Fredenskirken =====

			Fredenskirken er opført i 1958-60 efter tegning af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

			Fredenskirkens navn var på indvielsestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede [[Anden Verdenskrig]]. Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet Fredensvang.

			Læs mere her: ''[[Fredenskirken]]''

	===== Fredensvang =====		===== Fredensvang =====

Phillip Stadsarkivet: /* Fredensvang */

2022-11-07T14:35:48Z

Fredensvang

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 16:35
Linje 409:		Linje 409:

	===== Fredensvang =====		===== Fredensvang =====
	Villakvarteret er bygget på [[~~Fredensgårds jorder~~]], der havde en størrelse på 45 hektar. De første spredte udstykninger fandt sted i 1910’erne og senere i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. [[Haveselskabet Fælleseje]] (stiftet 1920) med et areal på 8 hektar er dog udstykket fra [[Balagergård]]. I disse havekolonier kom senere de første helårshuse i slutningen af 1920’erne. [[Viby Kommune]] købte i 1939 Fredensgårds sidste markjorder med henblik på fortsat udstykning. En overgang blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger, men disse er senere nedrevet. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej]]. Områdets vejnavne er især hentet fra astronomien med navne på asteroider, planeter og stjerner, hvilket har medført, at det også kaldes [[Stjernekvarteret]].		Villakvarteret er bygget på [[Fredensgård]]s jorder, der havde en størrelse på 45 hektar. De første spredte udstykninger fandt sted i 1910’erne og senere i begyndelsen af 1920’erne med udstykninger til havekolonier. [[Haveselskabet Fælleseje]] (stiftet 1920) med et areal på 8 hektar er dog udstykket fra [[Balagergård]]. I disse havekolonier kom senere de første helårshuse i slutningen af 1920’erne. [[Viby Kommune]] købte i 1939 Fredensgårds sidste markjorder med henblik på fortsat udstykning. En overgang blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger, men disse er senere nedrevet. Kvarteret afgrænses af [[Jyllands Allé]], [[Terp Skovvej]], [[Holmevej]], [[Fredensgårdsvej]], [[Junovej]] og [[Venusvej]]. Områdets vejnavne er især hentet fra astronomien med navne på asteroider, planeter og stjerner, hvilket har medført, at det også kaldes [[Stjernekvarteret]].

	Læs mere her: ''[[Fredensvang]]''		Læs mere her: ''[[Fredensvang]]''

Phillip Stadsarkivet: /* Sognets byområder, kendetegn og vartegn */

2022-11-07T14:34:23Z

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 16:34
Linje 406:		Linje 406:
	Fredens Sogn omfatter et større område i det sydlige Aarhus, der er karakteriseret ved særligt at indeholde villaområder, men også enkelte boligkvarterer med etagebygninger fra den umiddelbare efterkrigstid. Områdets karakter er identificeret ved mange privatejede villaer i Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang, mens boligkvarteret [[Præstevangen]] og boligblokkene ved [[Neptunvej]] udgør de almene boliger.		Fredens Sogn omfatter et større område i det sydlige Aarhus, der er karakteriseret ved særligt at indeholde villaområder, men også enkelte boligkvarterer med etagebygninger fra den umiddelbare efterkrigstid. Områdets karakter er identificeret ved mange privatejede villaer i Rosenvang, Rosenvænget og Fredensvang, mens boligkvarteret [[Præstevangen]] og boligblokkene ved [[Neptunvej]] udgør de almene boliger.

	Opførelsen af de nordligste villakvarterer, Rosenvang og Rosenvænget, tog sin begyndelse i 1901 da [[Vibygård]]s ejer [[Christian Leth Espensen]] indrykkede avisannoncer for udstykningen af dele af Vibygårds jorder. Det faldt ikke umiddelbart i god jord hos sognerådet, der var betænkelig overfor en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. Ikke desto mindre udviklede jordsalget sig til at blive flere større boligområder i det der dengang var Viby Sogn. Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store områder, men Rosenvang trak fra, og blev næsten fordoblet i størrelse henover de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.		Opførelsen af de nordligste villakvarterer, Rosenvang og Rosenvænget, tog sin begyndelse i 1901 da [[Vibygård]]s ejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]] indrykkede avisannoncer for udstykningen af dele af Vibygårds jorder. Det faldt ikke umiddelbart i god jord hos sognerådet, der var betænkelig overfor en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere. Ikke desto mindre udviklede jordsalget sig til at blive flere større boligområder i det der dengang var Viby Sogn. Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store områder, men Rosenvang trak fra, og blev næsten fordoblet i størrelse henover de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.

	===== Fredensvang =====		===== Fredensvang =====