Framlev Kirke - Versionshistorie

Hemik med 14. apr. 2026, 09:34

2026-04-14T09:34:05Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 11:34
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Framlevt Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Framlev Kirke. ~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Framlevt Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Framlev Kirke. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.		'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt ti vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.

	Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.		Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.

	Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men ~~beholdte~~ kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)\|Johan Arentsen Althalt]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdt kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:44Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 16:		Linje 16:
	Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

2022-11-29T10:04:14Z

Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2022, 12:04
Linje 14:		Linje 14:
	Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.		Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.

	Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-~~1725~~)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:38:15Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:38
Linje 17:		Linje 17:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Framlev Kirke på AarhusArkivet ==		== Framlev Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 15. nov. 2022, 14:52

2022-11-15T14:52:54Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 16:52
Linje 14:		Linje 14:
	Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.		Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.

	Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan ~~Arent~~ Althalt~~\|Johan Arent Althalts~~]] ~~enke~~, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1725)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 08:30

2022-11-11T08:30:53Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:30
Linje 14:		Linje 14:
	Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.		Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.

	Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti~~\|Århus domprovsti~~]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[~~Frijsenborg~~\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt\|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt\|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 08:57

2022-02-21T08:57:07Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 10:57
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Framlevt Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Framlev Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.		'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2021, 08:59

2021-02-05T08:59:33Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 10:59
Linje 10:		Linje 10:
	'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.		'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.

	~~Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti\|Århus domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse~~ i ~~1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborgs ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen~~, ~~som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt\|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]]~~ samt ~~[[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874~~, hvor ~~den daværende ejer, hofjægermester~~ [[~~Johannes Friis~~]]~~, solgte gården, men beholdte kirken~~. I ~~1882 solgtes kirken til jægermester [[T~~. ~~Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]]~~, ~~hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje~~.		Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.

	~~Kirken er blevet restaureret og istandsat~~ i ~~1717~~, ~~1791~~ samt ~~i 1890~~, hvor ~~arbejdet var under ledelse af arkitekt~~ [[~~Sophus Frederik Kühnel~~]]. I ~~forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider~~. ~~I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne~~, ~~der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus~~.		Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti\|Århus domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt\|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 20. jan. 2021, 09:15

2021-01-20T09:15:19Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2021, 11:15
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~158070~~,10.011979~[[Framlev Kirke]];		56.157470,10.011979~[[Framlev Kirke]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

MiaGulvadJørgensen med 20. jan. 2021, 09:13

2021-01-20T09:13:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Framlev Kirke blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti|Århus domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborgs ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.
@@ Linje 7: / Linje 16: @@
 == Se også ==
 * [[Kirker i Aarhus]]
 == Litteratur og kilder ==