Forældreskolen - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Ejnar Kirkegaard" to "Ejnar Kirkegaard (1883-1944)"

2024-03-01T08:35:13Z

Text replacement - "Ejnar Kirkegaard" to "Ejnar Kirkegaard (1883-1944)"

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2024, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.		Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.

	En sammenlægning med [[Elise Smiths Skole]], som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]] var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på [[Søndre Ringgade]], som allerede året efter tog navneforandring til [[Marselis Boulevard]]. Ejnar ~~Kirkegaards~~ kapitalgrundlag viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i 1935 kom det til en tvangsauktion, der som resultat fik, at Forældreskolen købte arkitekt Holger Lindhardts smukke funkishus med "folk og fæ". Skolen i Guldmedgade kunne forlades. Efter sommerferien 1935 mødte lærere og elever fra de to skoler op for på Marselis Boulevard 17 at tage hul på en fælles fremtid. Ikke mindre end 559 elever fordelt i to spor på de ti årgange. 20 klasser i 20 klasselokaler, som suppleredes af en række faglokaler. Lærere var der 26 af, og Haagerup blev bestyrer, mens Thorgils fra Kirkegaards skole blev viceskoleinspektør.		En sammenlægning med [[Elise Smiths Skole]], som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]] var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på [[Søndre Ringgade]], som allerede året efter tog navneforandring til [[Marselis Boulevard]]. Ejnar Kirkegaard (1883-1944)s kapitalgrundlag viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i 1935 kom det til en tvangsauktion, der som resultat fik, at Forældreskolen købte arkitekt Holger Lindhardts smukke funkishus med "folk og fæ". Skolen i Guldmedgade kunne forlades. Efter sommerferien 1935 mødte lærere og elever fra de to skoler op for på Marselis Boulevard 17 at tage hul på en fælles fremtid. Ikke mindre end 559 elever fordelt i to spor på de ti årgange. 20 klasser i 20 klasselokaler, som suppleredes af en række faglokaler. Lærere var der 26 af, og Haagerup blev bestyrer, mens Thorgils fra Kirkegaards skole blev viceskoleinspektør.

	Nye spor var lagt ud, og dem er der med betydeligt held og megen forstand, men også med lejlighedsvis turbolens kørt videre på siden.		Nye spor var lagt ud, og dem er der med betydeligt held og megen forstand, men også med lejlighedsvis turbolens kørt videre på siden.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:28Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 29:		Linje 29:
	Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig.		Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Skolevæsenet i Aarhus]]		* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

Phillip Stadsarkivet med 21. mar. 2023, 12:17

2023-03-21T12:17:02Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:17
Linje 12:		Linje 12:
	=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen ===		=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen ===

	Det var [[Besættelsen af ~~Århus~~ i 1864\|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck ("Palle Morten") til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade 44]], senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade 34]]. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund\|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole\|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.		Det var [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck ("Palle Morten") til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade 44]], senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade 34]]. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund\|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole\|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.

	I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".		I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".

Phillip Stadsarkivet med 13. dec. 2022, 09:56

2022-12-13T09:56:46Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2022, 11:56
Linje 12:		Linje 12:
	=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen ===		=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen ===

	Det var [[Besættelsen af Århus i 1864\|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade]] 44, senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade]] 34. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund\|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole\|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.		Det var [[Besættelsen af Århus i 1864\|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck ("Palle Morten") til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade 44]], senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade 34]]. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund\|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole\|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.

	I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".		I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".

	Albeck døde i 1913 efter 46 år som skolebestyrer, og lektor Mathias Møller [[Guldsmedgade]] 25 var endnu skolens domicil, da en kriselignende situation i 1925 førte til ophævelse af kontraktforholdet til katedralskolen. Reelt var monopolet for længst brudt. Albecks gamle skole var havnet i en håbløs situation, "det gjaldt livet". Krav om radikalt nye tiltag kunne ikke længere afvises. Mellem- og realskolen blev en realitet, og de seks skoleejende lektorer afstod for i alt 100.000 kr. skolebygningen i Guldsmedgade til "Forældreskolen i Aarhus A/S", som kunne præsentere sin første bestyrelse 17. juni 1926. Lektorvældet var en saga blot! Når der i en stilfærdig parentes ses bort fra, at den hidtidige skolebestyrer, lektor ved katedralskolen, Mathias Møller, fortsatte som lærer på skolen lige til sin død i 1937. Dette endda efter at han ved et "kup" 22. juni 1926 af den nye bestyrelses flertal af forældrerepræsentanter havde måttet resignere som formand efter blot fem dage på posten.		Albeck døde i 1913 efter 46 år som skolebestyrer, og lektor Mathias Møller [[Guldsmedgade 25]] var endnu skolens domicil, da en kriselignende situation i 1925 førte til ophævelse af kontraktforholdet til katedralskolen. Reelt var monopolet for længst brudt. Albecks gamle skole var havnet i en håbløs situation, "det gjaldt livet". Krav om radikalt nye tiltag kunne ikke længere afvises. Mellem- og realskolen blev en realitet, og de seks skoleejende lektorer afstod for i alt 100.000 kr. skolebygningen i [[Guldsmedgade]] til "Forældreskolen i Aarhus A/S", som kunne præsentere sin første bestyrelse 17. juni 1926. Lektorvældet var en saga blot! Når der i en stilfærdig parentes ses bort fra, at den hidtidige skolebestyrer, lektor ved katedralskolen, Mathias Møller, fortsatte som lærer på skolen lige til sin død i 1937. Dette endda efter at han ved et "kup" 22. juni 1926 af den nye bestyrelses flertal af forældrerepræsentanter havde måttet resignere som formand efter blot fem dage på posten.

	Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.		Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.
Linje 25:		Linje 25:
	Under 2. verdenskrig fik skolen gennem nogle år plads til en børnehave, og da det kommunale skolevæsen i månederne frem mod kapitulationen havde pladsproblemer som følge af tyskernes besættelse af en række skoler, nød afgangsklasserne på [[Kragelundskolen]] og [[Læssøesgades Skole]] godt af Forældreskolens gæstfrihed. Specialundervisningen startede i 1952, børnehaveklassen kom til i 1968, og observationsklassen for elever med adfærdsproblemer og psykiske afvigelser oprettedes i 1971. Tanker om et privat gymnasium knyttet til Forældreskolen har været fremme ved flere lejligheder, senest og nok mest seriøst i begyndelsen af 1980´erne, da et initiativ løb løbsk, fremturede og kollapsede, da "Foreningen til oprettelse af den selvejende institution Skt. Clemens Gymnasium i Århus" efter en ihærdig indsats måtte konstatere, at kun ni kandidater havde meldt sig.		Under 2. verdenskrig fik skolen gennem nogle år plads til en børnehave, og da det kommunale skolevæsen i månederne frem mod kapitulationen havde pladsproblemer som følge af tyskernes besættelse af en række skoler, nød afgangsklasserne på [[Kragelundskolen]] og [[Læssøesgades Skole]] godt af Forældreskolens gæstfrihed. Specialundervisningen startede i 1952, børnehaveklassen kom til i 1968, og observationsklassen for elever med adfærdsproblemer og psykiske afvigelser oprettedes i 1971. Tanker om et privat gymnasium knyttet til Forældreskolen har været fremme ved flere lejligheder, senest og nok mest seriøst i begyndelsen af 1980´erne, da et initiativ løb løbsk, fremturede og kollapsede, da "Foreningen til oprettelse af den selvejende institution Skt. Clemens Gymnasium i Århus" efter en ihærdig indsats måtte konstatere, at kun ni kandidater havde meldt sig.

	Elevtallet kulminerede med 603 børn i 1958, og i 1967 blev skolen udvidet ved, at der til det oprindelige flade tag føjedes en tagetage. Købet af villaen Rungstedvej 4 i 1976 og dobbeltvillaen Rungstedvej 8-10 ti år senere gav mulighed for nye udvidelser, og hvor trængt skolen var med hensyn til plads, kom desværre også til udtryk derved, at det karakteristiske og monumentale indgangsparti blev lukket i 1983.		Elevtallet kulminerede med 603 børn i 1958, og i 1967 blev skolen udvidet ved, at der til det oprindelige flade tag føjedes en tagetage. Købet af villaen [[Rungstedvej 4]] i 1976 og dobbeltvillaen [[Rungstedvej 8-10]] ti år senere gav mulighed for nye udvidelser, og hvor trængt skolen var med hensyn til plads, kom desværre også til udtryk derved, at det karakteristiske og monumentale indgangsparti blev lukket i 1983.

	Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig.		Omkring 1960 kom der gang i overvejelser, der som mål havde at erstatte aktieselskabsformen med indretning af skolen som en selvejende institution. "Motivet var ærligt og redeligt at slippe for den irriterende og belastende selskabsskat og samtidig få mulighed for at opnå statslån på gunstige vilkår til fremtidigt byggeri og skolens drift." Som det hedder i jubilæumsskriftet fra 1992. I marts 1964 var arbejdet med at finde frem til det fornødne antal aktionærer tilendebragt, og Albecks personlige satsning i 1867 resulterede hundrede år senere og efter mange sidespring undervejs i en fri grundskole, der som selvejende institution med en ansvarlig forældrekreds kunne føre en skoletradition videre under vilkår, Palle Morten aldrig ville have kunnet forestille sig.

	==~~Litteratur og kilder~~==		== Se også ==
	*~~Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon~~		* [[Skolevæsenet i Aarhus]]
	*Jørgen Kjær Hansen: Forældreskolen i ~~Århus 1867-1992 (1992) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20234032 Bestil materiale~~]

	====~~Se også==~~==		== Forældreskolen på AarhusArkivet ==
	* [[Skolevæsenet i Aarhus]]		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=124423}}

			== Litteratur og kilder ==
			* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
			* Jørgen Kjær Hansen: Forældreskolen i Århus 1867-1992 (1992) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20234032 Bestil materiale]
			* Forældreskolen. https://www.foraeldreskolen.dk/

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~{{#coordinates:56.140072,10.198700}}~~
	~~{{#coordinates:56.159646,10.207627}}~~
	~~{{#coordinates:56.157954,10.209242}}~~
	~~{{#coordinates:56.159422,10.212556}}~~

	~~<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->~~

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2022, 14:43

2022-12-12T14:43:18Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''- P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen -'''
+<div class="tright">
-Det var [[Besættelsen af Århus i 1864|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden [[Peder Mortensen Albeck]] til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade]] 44, senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade]] 34. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.
+=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen ===
 I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".
@@ Linje 29: / Linje 40: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
 {{#coordinates:56.140072,10.198700}}

Cjk: Fjerner version 65518 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:56:32Z

Fjerner version 65518 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:56
Linje 42:		Linje 42:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+98700~~}}		{{#coordinates:56.140072,10.198700}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+07627~~}}		{{#coordinates:56.159646,10.207627}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+09242~~}}		{{#coordinates:56.157954,10.209242}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+12556~~}}		{{#coordinates:56.159422,10.212556}}

	<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->		<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:13:37Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 42:		Linje 42:
	</mapframe>		</mapframe>

	{{#coordinates:56.~~140072\|~~10.~~198700~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+98700}}
	{{#coordinates:56.~~159646\|~~10.~~207627~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+07627}}
	{{#coordinates:56.~~157954\|~~10.~~209242~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+09242}}
	{{#coordinates:56.~~159422\|~~10.~~212556~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+12556}}

	<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->		<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:46:39Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:46
Linje 20:		Linje 20:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Jørgen Kjær Hansen: Forældreskolen i Århus 1867-1992 (1992) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A20234032~~ Bestil materiale]		*Jørgen Kjær Hansen: Forældreskolen i Århus 1867-1992 (1992) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20234032 Bestil materiale]

	====Se også====		====Se også====

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:45:58Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:45
Linje 30:		Linje 30:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.140463~~\|10.198676~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.140463 longitude=10.198676>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.198676, 56.140463] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	{{#coordinates:56.140072\|10.198700}}		{{#coordinates:56.140072\|10.198700}}
	{{#coordinates:56.159646\|10.207627}}		{{#coordinates:56.159646\|10.207627}}

Venni sale: /* Se også */

2016-04-04T13:51:29Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2016, 15:51
Linje 29:		Linje 29:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.140463\|10.198676}}
			{{#coordinates:56.140072\|10.198700}}
			{{#coordinates:56.159646\|10.207627}}
			{{#coordinates:56.157954\|10.209242}}
			{{#coordinates:56.159422\|10.212556}}

			<!-- Koordinaterne er Marselis Blvd. 17, Rungstedvej 8, Guldsmedgade 25, Rosensgade 34, Mejlgade 44 -->