Folkets Hus - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 11:34

2026-01-13T11:34:28Z

Laura B. med 21. jan. 2022, 13:48

2022-01-21T13:48:13Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jan. 2022, 15:48
Linje 14:		Linje 14:
	====Solgt til lejligheder====		====Solgt til lejligheder====
	Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.		Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.

			==Folkets Hus på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=3978 Folkets Hus]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Kurt L med 24. jun. 2018, 21:23

2018-06-24T21:23:36Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 23:23
Linje 16:		Linje 16:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926 ~~(s 47)~~		* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926
	* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963		* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
	* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 ~~(s.525)~~		* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925
	* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.		* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
	* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009		* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009

Kurt L med 24. jun. 2018, 21:20

2018-06-24T21:20:42Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 23:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg\|200px\|thumbnail\|right\|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]		[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg\|200px\|thumbnail\|right\|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
	'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.		'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23.

			Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''.

	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:44

2018-06-24T18:44:18Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:44
Linje 2:		Linje 2:
	'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.		'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.

	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.		I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:38

2018-06-24T18:38:44Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:38
Linje 4:		Linje 4:
	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.		I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.

	I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.		I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

	Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.		Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

	====Solgt til lejligheder====		====Solgt til lejligheder====

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:37

2018-06-24T18:37:53Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:37
Linje 4:		Linje 4:
	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik ~~bygningen~~ en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.		I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.

	I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.		I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:37

2018-06-24T18:37:34Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:37
Linje 4:		Linje 4:
	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik bygningen en ~~gennemgribende~~ ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.		I 1937-1939 gennemgik bygningen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.

	I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.		I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:36

2018-06-24T18:36:23Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg\|200px\|thumbnail\|right\|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]		[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg\|200px\|thumbnail\|right\|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
	'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere ~~omdøbt til~~ '''Folkets Hus''', i ~~[[Amaliegade]] 21-23~~.		'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23. Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt nu til '''Kongreshuset'''.

	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.		I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning om modernisering til 13 millioner kroner.

	I bygningen var ~~der~~ i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.		I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

	Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.		Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

			====Solgt til lejligheder====
			Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til et byggeselskab, der ombyggede den til lejligheder og butikker.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
Linje 14:		Linje 17:
	* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963		* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
	* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525)		* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925 (s.525)
			* Morgenavisen Jyllands-Posten, flere årgange 2000-2004.
			* Århus Stiftstidende, 14. juli 2009

	[[Kategori: Foreninger]]		[[Kategori: Foreninger]]

Kurt L med 24. jun. 2018, 18:17

2018-06-24T18:17:12Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2018, 20:17
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Folkets Hus 1939.jpg\|200px\|thumbnail\|right\|Folkets Hus, Amaliegade. 1939]]
	'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23.		'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', senere omdøbt til '''Folkets Hus''', i [[Amaliegade]] 21-23.

	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere~~. I 1937-1939 gennemgik den en gennemgribende ombygning, hvor festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser~~.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation. Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt Thorkel Møller, med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I bygningen var der i annekssalen en frise der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført 1950-1951 ~~af Aage Handest~~.		I 1937-1939 gennemgik bygningen en gennemgribende ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser.

			I bygningen var der i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.

	Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.		Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 13:34
Linje 2:		Linje 2:
	'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23.		'''Arbejdernes Forsamlingsbygning''', [[Amaliegade]] 21-23.

	Den fik senere navnet '''Folkets Hus''', og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''.		Den fik senere navnet '''Folkets Hus''' og blev i 1991 atter omdøbt til '''Kongreshuset'''.

	Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller\|Thorkel Møller]], med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.		Den oprindelige bygning blev opført i 1881 til [[Frimurerlogen Sct. Clemens\|Frimurerlogen]], men blev i 1908 erhvervet af Arbejdernes Fællesorganisation (det senere LO). Der blev lavet store ombygninger ved arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]] med en festsal, forenings- og restaurationslokaler med mere.

	I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.		I 1937-1939 gennemgik ejendommen en stor ombygning, hvor huset blev i fire etager med facade af røde mursten. Festsalen fik 550 pladser og annekssalen 300 pladser. I 1991 blev der atter lavet en gennemgribende udbygning og modernisering til 13 millioner kroner.

	I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af Aage Handest i 1950-1951.		I bygningen var i annekssalen en frise, der illustrerede den danske arbejdsbevægelses udvikling, udført af den aarhusianske kunstner Aage Handest i 1950-1951.

	Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.		Folkets Hus har været brugt til arbejderbevægelsens møder, til juletræsfester, dans, musikarrangementer, folkedanserstævner og meget andet.

	====Solgt til lejligheder====		====Solgt til lejligheder====
	Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til ~~et byggeselskab~~, der ombyggede den til lejligheder og butikker.		Da Kongreshuset gennem flere år gav underskud, valgte LO i 2004 at sælge ejendommen til [[Byggeselskab Mogens de Linde]], der ombyggede den til lejligheder og butikker.

	==Folkets Hus på AarhusArkivet ==		==Folkets Hus på AarhusArkivet ==
Linje 19:		Linje 19:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	* J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind.VII, 4. udgave, 1926		* J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', Bind VII, 4. udgave, 1926
	* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963		* J.P. Trap: ''Danmark, Århus Amt.'' Bind VIII. 1963
	* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925		* Viggo von Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. Bind III. 1925