Folkebiblioteket - Versionshistorie

Hemik med 22. jan. 2026, 10:14

2026-01-22T10:14:22Z

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 11:14

2022-05-11T11:14:33Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 13:14
Linje 11:		Linje 11:

	===Et nyt hovedbibliotek===		===Et nyt hovedbibliotek===
	I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis~~\|Weis~~]] og hans Enke, der ejede området med det pålæg, at der skal være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.		I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og hans Enke, der ejede området med det pålæg, at der skal være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.

	Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].		Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].

JanneMarieBarslev: /* Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus */

2020-03-10T13:28:20Z

Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 15:28
Linje 27:		Linje 27:
	Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Europaplads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Europaplads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===		== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ==
	* [[Åbyhøj Bibliotek]]		* [[Åbyhøj Bibliotek]]
	* [[Viby Folkebibliotek]]		* [[Viby Folkebibliotek]]

JanneMarieBarslev med 10. mar. 2020, 13:28

2020-03-10T13:28:09Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 15:28
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns ~~Pl.~~ 2.		Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] 2.

	=== ~~Århus Kommunes Biblioteker~~ ===		=== De første bogsamlinger ===
	[[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]s bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets ~~eliter~~. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre ~~rige og~~ bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et ~~privilegier~~, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>		[[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]s bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets elite. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegie, og det var først i 1820'erne, at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>

	Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|N. Kraiberg]] i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede ~~beboere~~. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger~~. D~~. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole\|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>		===Det første folkebibliotek===
			Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|N. Kraiberg]] i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede borgere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole\|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>

	Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år ~~kommer~~ der 500 lånere og der ~~bliver lånt~~ 5000 bøger. Efter kun 5 år var ~~det ikke nok med de få lokaler~~ på Paradisgade, så i 1874 ~~flytter~~ folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]]~~, hvor~~ folkebiblioteket stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der ~~kan~~ lånes af almindelige borgere.		===[[Statsbiblioteket]] åbner===
	I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek ~~for den offentlige befolkning~~. I 1928 træffede man derfor beslutningen at ~~opfører~~ et nyt folkebibliotek i Mølleparken~~, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården~~. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis\|Weis]] og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park ~~kun~~ med plads til én offentlig bygning~~, folkebiblioteket~~. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].		Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kom der 500 lånere og der blev udlånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]]. Her måtte folkebiblioteket dog stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede [[Statsbiblioteket]] en filial i Aarhus på [[Vester Allé]], for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kunne lånes af almindelige borgere.

			===Et nyt hovedbibliotek===
			I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis\|Weis]] og hans Enke, der ejede området med det pålæg, at der skal være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.

			Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].

			===Mindre biblioteksfilialer===
	Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret\|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret\|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	~~Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus amt m.v..~~ Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.		Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for [[Aarhus Amt]].
	I 1935 ~~startede~~ centralbiblioteket ~~med~~ 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>
			I 1935 fandtes der udover centralbiblioteket 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>

	Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>		Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de fem heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen blev regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til fire: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>

	=== Folkebiblioteket idag ===		=== Folkebiblioteket idag ===

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 12:42

2020-03-10T12:42:05Z

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 12:14

2020-03-10T12:14:40Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 14:14
Linje 1:		Linje 1:
	Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt ~~oprettede et nyt folkebibliotek~~ i 1934.		Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.

	=== Århus Kommunes Biblioteker ===		=== Århus Kommunes Biblioteker ===
	Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>		Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>

	Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket~~.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969~~, ~~Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>~~		Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>
	~~Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869~~ med en ~~samling~~ på ~~500 bind~~.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref>

	Fra 1935 ~~fungerede Århus Folkebibliotek som~~ centralbibliotek for Århus amt m.v. ~~fra~~ 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.		Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år er det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade, hvor folkebiblioteket stadig må nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbner Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere.
			I takt med at tanker om et velfærdsamfund vinder frem, bliver det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffer man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til en offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling Mortensen og Alfred Mogensen.
			Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begynder man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

			Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Århus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.
	I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>		I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>

	Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>		Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>

	~~Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården.~~ Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.		Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber, og det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===		=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===

Louise Hyllested Grønhøj: /* Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus */

2020-03-10T11:17:25Z

Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 13:17
Linje 15:		Linje 15:

	=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===		=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===
	[[Åbyhøj Bibliotek]]		* [[Åbyhøj Bibliotek]]
	[[Viby Folkebibliotek]]		* [[Viby Folkebibliotek]]
	[[Risskov Bibliotek]]		* [[Risskov Bibliotek]]

	== Kilder ==		== Kilder ==

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 11:17

2020-03-10T11:17:08Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 13:17
Linje 13:		Linje 13:

	Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.		Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.

			=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===
			[[Åbyhøj Bibliotek]]
			[[Viby Folkebibliotek]]
			[[Risskov Bibliotek]]

	== Kilder ==		== Kilder ==

Louise Hyllested Grønhøj med 10. mar. 2020, 10:09

2020-03-10T10:09:40Z

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 12:09
Linje 13:		Linje 13:

	Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.		Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.

	~~=== Åby ===~~
	Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

	Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved Aaby Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

	I 1919 overtaget biblioteket af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Århus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

	Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

	Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det sædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

	~~=== Viby ===~~
	Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

	Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

	Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

	I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

	~~=== Risskov ===~~
	Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra Århus Stiftstidende kan det bekræftes, at sognekommunerne Vejlby og Risskov, der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref>

	I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref>

	D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref>

	Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på Vejlby Skole, og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref>

	~~Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.~~

	== Kilder ==		== Kilder ==

Louise Hyllested Grønhøj med 5. mar. 2020, 13:55

2020-03-05T13:55:47Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2020, 15:55
Linje 1:		Linje 1:
	Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.		Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.

			=== Århus Kommunes Biblioteker ===
			Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>

			Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>
			Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref>

			Fra 1935 fungerede Århus Folkebibliotek som centralbibliotek for Århus amt m.v. fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.
			I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>

			Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>

			Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.

			=== Åby ===
			Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

			Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved Aaby Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

			I 1919 overtaget biblioteket af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Århus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

			Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

			Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det sædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

			=== Viby ===
			Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

			Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

			Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

			I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

			=== Risskov ===
			Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra Århus Stiftstidende kan det bekræftes, at sognekommunerne Vejlby og Risskov, der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref>

			I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref>

			D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref>

			Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på Vejlby Skole, og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref>

			Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.

	== Kilder ==		== Kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2026, 12:14
Linje 1:		Linje 1:
	~~Aarhus´~~ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] 2.		Aarhus' første '''folkebibliotek''' blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]], indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] 2.

	=== De første bogsamlinger ===		=== De første bogsamlinger ===
Linje 5:		Linje 5:

	===Det første folkebibliotek===		===Det første folkebibliotek===
	Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|N. Kraiberg]] i Arbejdernes ~~sygeforening~~ holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede borgere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole\|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>		Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868 som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang, da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|N. Kraiberg]] i Arbejdernes Sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede borgere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved, at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. Den 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole\|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket og med en åbningstid på to timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>

	===[[Statsbiblioteket]] åbner===		===[[Statsbiblioteket]] åbner===
	Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kom der 500 lånere og der blev udlånt ~~5000~~ bøger. Efter kun 5 år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]]. Her måtte folkebiblioteket dog stadig ~~måtte~~ nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede [[Statsbiblioteket]] en filial i Aarhus på [[Vester Allé]], for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kunne lånes af almindelige borgere.		Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt den 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kom der 500 lånere, og der blev udlånt 5.000 bøger. Efter kun fem år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]]. Her måtte folkebiblioteket dog stadig nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede [[Statsbiblioteket]] en filial i Aarhus på [[Vester Allé]], for at imødekomme efterspørgslen på bøger, der kunne lånes af almindelige borgere.

	===Et nyt hovedbibliotek===		===Et nyt hovedbibliotek===
	I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 ~~træffede~~ man derfor ~~beslutningen~~ at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis (1848-1912)]] og hans ~~Enke~~, der ejede området med det pålæg, at der ~~skal~~ være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.		I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 traf man derfor beslutning om at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis (1848-1912)\|Ernst August Weis]] og hans enke, der ejede området med det pålæg, at der skulle være en offentlig park med plads til én offentlig bygning.

	Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].		Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].

	===Mindre biblioteksfilialer===		===Mindre biblioteksfilialer===
	Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret\|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre ~~Sognekommuner~~ begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune - på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret\|Møllevangen]] og [[Randersvej]] - og rundt omkring Aarhus i de små og støre sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for [[Aarhus Amt]].		Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for [[Aarhus Amt]].

	I 1935 fandtes der udover centralbiblioteket 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>		I 1935 fandtes der - udover centralbiblioteket - 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>

	Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de fem heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. ~~Siden hen~~ blev regionsinddelingen ~~blevet~~ reguleret og begrænset til fire: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>		Ved [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen i 1970]] blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de fem heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Sidenhen blev regionsinddelingen reguleret og begrænset til fire: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>

	=== Folkebiblioteket idag ===		=== Folkebiblioteket idag ===
	Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[~~Europaplads~~]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. ~~Idag~~ fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et ~~læringcenter~~ og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er ~~idag~~ et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. I dag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringscenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er i dag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ==		== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ==

← Ældre version		Versionen fra 10. mar. 2020, 14:42
Linje 1:		Linje 1:
	~~Århus´~~ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.		Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.

	=== Århus Kommunes Biblioteker ===		=== Århus Kommunes Biblioteker ===
	~~Domkirkens~~ bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i ~~Århus~~. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek ~~i Århus~~ for den interesserede almindelige borger. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>		[[Aarhus Domkirke\|Domkirken]]s bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref>

	Dannelsen af det første folkebibliotek i ~~Århus~~ blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i ~~Århus~~ af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i ~~Århus~~. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>		Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|N. Kraiberg]] i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole\|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref>

	Folkebiblioteket ~~i friskolen~~ i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år er det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade, hvor folkebiblioteket stadig må nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 ~~åbner~~ Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere.		Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]], hvor folkebiblioteket stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere.
	I takt med at tanker om et velfærdsamfund ~~vinder~~ frem, ~~bliver~~ det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 ~~træffer~~ man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til en offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling Mortensen og Alfred Mogensen.		I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis\|Weis]] og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til én offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen\|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)\|Alfred Mogensen]].
	Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner ~~begynder~~ man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret\|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for ~~Århus~~ amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.		Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige.
	I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>		I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref>

	Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>		Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref>

	Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus ~~DOKK1~~ på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber~~, og det~~ er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>		=== Folkebiblioteket idag ===
			Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Europaplads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref>

	=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===		=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===