Folk i Århus - Versionshistorie

Hemik med 27. jun. 2025, 10:40

2025-06-27T10:40:05Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jun. 2025, 12:40
Linje 1:		Linje 1:
	'''Folk i Århus''' var et århusiansk ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier.		'''Folk i Århus''' var et århusiansk ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier.

	Bladet udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974 ~~- det~~ udkom således kun i fire numre. Den korte levetid var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusind eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår man på redaktionen tilskrev bladets klare venstreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		Bladet udkom i perioden fra fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Det udkom således kun i fire numre. Den korte levetid var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusind eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare venstreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

	Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.		Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

MiaGulvadJørgensen med 21. nov. 2023, 09:20

2023-11-21T09:20:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. nov. 2023, 11:20
Linje 1:		Linje 1:
	'''Folk i Århus''' var et ~~århusianske~~ ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974~~. Ugebladets korte levetid~~ - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige ~~tusinde~~ eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ~~ventreorienterede~~ profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		'''Folk i Århus''' var et århusiansk ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier.

			Bladet udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974 - det udkom således kun i fire numre. Den korte levetid var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusind eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår man på redaktionen tilskrev bladets klare venstreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

	Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.		Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

	Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.		Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade 2]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 21. nov. 2023, 09:18

2023-11-21T09:18:37Z

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.
 ==Litteratur og kilder==
@@ Linje 12: / Linje 11: @@
 [[Kategori: Kommunikation & medier]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:42:23Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:42
Linje 13:		Linje 13:
	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.156274~~\|10.212402~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156274 longitude=10.212402>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212402, 56.156274] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-05-19T11:12:15Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2016, 13:12
Linje 12:		Linje 12:

	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

			{{#coordinates:primary\|56.156274\|10.212402}}

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 07:51

2015-07-21T07:51:54Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 09:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
	'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Ugebladets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Ugebladets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

Mns med 16. okt. 2012, 07:22

2012-10-16T07:22:06Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 09:22
Linje 8:		Linje 8:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Århus Stiftstidende 11.10.1978. 27.1.1974.		*Århus Stiftstidende 11.10.1978. 27.1.1974.
	*Demokraten 16.6.1974.		*Demokraten 16.6.1974.

	[[Kategori: Kommunikation & medier]]		[[Kategori: Kommunikation & medier]]

Kurtl: minus link

2012-09-19T11:13:51Z

minus link

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2012, 13:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]		[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
	'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. ~~[[Ugeblad]]ets~~ korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. Ugebladets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

	Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.		Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

Klan med 3. jul. 2012, 12:19

2012-07-03T12:19:25Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2012, 14:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]		[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
	~~Dette~~ århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

	Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også ~~underholdningstoffet~~ fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.		Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

	Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.		Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.

Klan med 3. jul. 2012, 12:08

2012-07-03T12:08:45Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2012, 14:08
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|~~left~~\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]		[[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg\|370px\|thumb\|right\|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
	Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.		Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.

	Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke ~~[[arbejdsmarked]]sstoffet~~, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.		Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.

	Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.		Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.