Flydedokken - Versionshistorie

Hemik med 27. jun. 2025, 10:19

2025-06-27T10:19:16Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jun. 2025, 12:19
Linje 1:		Linje 1:
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs ~~maskinfabrikken~~]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i ~~Århus~~ under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.		Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m2 i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden ~~som sådan~~ var nedlagt.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

	==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==		==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
Linje 12:		Linje 12:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
	*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
	*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]

Laura B. med 4. feb. 2022, 13:31

2022-02-04T13:31:40Z

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2022, 15:31
Linje 6:		Linje 6:

	Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden som sådan var nedlagt.		Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Værftsbranchen led under en overkapacitetskrise, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980, og i 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret. Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført efter at virksomheden som sådan var nedlagt.

			==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:44:28Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:44
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21026875~~ Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
	*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
	*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A24711471~~ Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]
	*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A27487548~~ Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]
	*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].		*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T11:13:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:13
Linje 18:		Linje 18:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 07:51

2015-07-21T07:51:19Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 09:51
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok (Ukendt) 1959.jpg\|350px\|thumb\|left\|Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok, 1959.]]~~

	På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	~~[[Fil:Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza (Ukendt) 1965.jpg\|250px\|thumb\|right\|Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza, 1965.]]~~

	Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Århus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.		Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Århus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

Buhl: /* Litteratur og kilder */

2015-07-08T12:21:34Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2015, 14:21
Linje 18:		Linje 18:
	*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27487548 Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27487548 Bestil materiale]
	*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]		*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
	*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/~~search~~/~~ting~~/~~Industriminder%20i%20det%20gamle%20%C3~~%~~85rhus~~ Bestil materiale].		*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]

Buhl: /* Litteratur og kilder */Industriminder i det gamle Århus

2015-07-08T12:17:06Z

Litteratur og kilder: Industriminder i det gamle Århus

← Ældre version		Versionen fra 8. jul. 2015, 14:17
Linje 13:		Linje 13:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995, udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21026875 Bestil materiale]		*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50 års jubilæum i 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21026875 Bestil materiale]
	*~~Erik Korr Johansen~~, ~~"Byens liv~~: ~~På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]~~		*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
	*Pernille Ammitzbøll, "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.		*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24711471 Bestil materiale]
	*Kirsten Folke ~~Harrits,~~ Ditte Scharnberg (red.), I Dokkens verden, Århus 2003. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24711471 Bestil materiale]		*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27487548 Bestil materiale]
	*Kirsten Folke ~~Harrits,~~ Dokken – En forsvundet verden, København 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27487548 Bestil materiale]		*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
			*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/search/ting/Industriminder%20i%20det%20gamle%20%C3%85rhus Bestil materiale].

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]

Stinejensen med 28. okt. 2014, 08:45

2014-10-28T08:45:36Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2014, 10:45
Linje 20:		Linje 20:

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
			[[Kategori: Havnen]]

JanneMarieBarslev med 15. sep. 2013, 08:18

2013-09-15T08:18:14Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2013, 10:18
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok (Ukendt) 1959.jpg\|350px\|thumb\|left\|Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok, 1959.]]		[[Fil:Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok (Ukendt) 1959.jpg\|350px\|thumb\|left\|Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok, 1959.]]
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn Hans Nielsen, som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet Hans Nielsens Maskinfabrik. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus ~~Havn\|Århus~~ Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.
			På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

	[[Fil:Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza (Ukendt) 1965.jpg\|250px\|thumb\|right\|Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza, 1965.]]		[[Fil:Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza (Ukendt) 1965.jpg\|250px\|thumb\|right\|Århus Flydedok og Maskinkompagni. Før søsætning af MS Ibiza, 1965.]]
	Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Århus under navnet I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til ~~Århus havn~~ den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.
			Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Århus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til Aarhus Havn den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

	I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m2 i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.		I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m2 i Risskov. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til Dannebrog Værft A/S, Århus.

Mns med 19. okt. 2012, 06:40

2012-10-19T06:40:52Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2012, 08:40
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst artikel}}~~
	[[Fil:Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok (Ukendt) 1959.jpg\|350px\|thumb\|left\|Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok, 1959.]]		[[Fil:Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok (Ukendt) 1959.jpg\|350px\|thumb\|left\|Aarhus Havn. Den tidligere søndre mole og Århus Flydedok, 1959.]]
	På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn Hans Nielsen, som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet Hans Nielsens Maskinfabrik. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn\|Århus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.		På [[Frichs fabrikken\|Frichs maskinfabrikken]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn Hans Nielsen, som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet Hans Nielsens Maskinfabrik. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse\|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn\|Århus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.