Fiskergade - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 11:18

2026-01-12T11:18:39Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 13:18
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:fiskergade 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 27 set fra åen, ca. 1860]]		[[Fil:fiskergade 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 27 set fra åen, ca. 1860.]]
	[[Fil:1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Skt. Clemens Bro, 1890.]]		[[Fil:1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Skt. Clemens Bro, 1890.]]
	[[Fil:Fiskergade 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]		[[Fil:Fiskergade 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]
Linje 52:		Linje 52:
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade		*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade

TAA med 15. okt. 2025, 09:19

2025-10-15T09:19:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:19
Linje 53:		Linje 53:
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade~~: [http://www.aastrup.de]~~		*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Hemik med 1. maj 2025, 06:36

2025-05-01T06:36:03Z

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2025, 08:36
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:fiskergade 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 27, set fra åen ca. 1860]]		[[Fil:fiskergade 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 27 set fra åen, ca. 1860]]
	[[Fil:1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set Skt. ~~Clemensbro~~, 1890.]]		[[Fil:1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Skt. Clemens Bro, 1890.]]
	[[Fil:Fiskergade 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]		[[Fil:Fiskergade 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]
	[[Fil:1992.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 1992.]]		[[Fil:1992.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade, 1992.]]

	'''Fiskergade''' er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].		'''Fiskergade''' er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].
Linje 21:		Linje 21:

	Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden		Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden
	blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)\|familien Flach]] udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]].		blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)\|familien Flach]] udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] og Åboulevarden og ikke mindst p-huset i [[Østergade]].

	=== Enker og fattigfolk ===		=== Enker og fattigfolk ===
	Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.		Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.

	Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende [[Fiskergade 82\|nr. 82]].		Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel (sic!), boede således i Fiskergade, nuværende [[Fiskergade 82\|nr. 82]].

	Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\|Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen.		Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\|Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen.

	=== Mindsket betydning ===		=== Mindsket betydning ===
	Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med [[Fredens Torv]] og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen.		Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med [[Fredens Torv]] og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]], svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende [[Regina-krydset\|Regina-kryds]] og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884 og forbandt sydsiden af byen med Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen.

	=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===		=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===
	Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moské og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.		Den russisk-iranske forretningsdrivende [[Firooz Iranzad]] overtog sammen med sin danske kone Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moské og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.

	===Adresser i Fiskergade===		===Adresser i Fiskergade===
	*~~'''~~[[Fiskergade 20]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 20]]
	*~~'''~~[[Fiskergade 26]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 26]]
	*~~'''~~[[Fiskergade 33]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 33]]
	* ~~'''~~[[Fiskergade 82]]~~'''~~. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 ~~har~~ Kirkens Korshær ~~drevet~~ en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.		*[[Fiskergade 82]]. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 drev Kirkens Korshær en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.
	*~~'''~~[[Fiskergade 87]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 87]]
	*~~'''~~[[Fiskergade 90]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 90]]
	*~~'''~~[[Fiskergade 104]]~~'''.~~		*[[Fiskergade 104]]

	== Fiskergade på AarhusArkivet ==		== Fiskergade på AarhusArkivet ==
Linje 51:		Linje 51:
	*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.		*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5.1980
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]		*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]

Skjold Andreas Arendt: /* Da Fiskergade fik et iransk præg */

2022-10-28T11:03:18Z

Da Fiskergade fik et iransk præg

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 13:03
Linje 34:		Linje 34:

	=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===		=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===
	Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store ~~moske~~ og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.		Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moské og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.

	===Adresser i Fiskergade===		===Adresser i Fiskergade===

Skjold Andreas Arendt: /* Adresser i Fiskergade */

2022-10-28T11:00:04Z

Adresser i Fiskergade

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 13:00
Linje 37:		Linje 37:

	===Adresser i Fiskergade===		===Adresser i Fiskergade===
			*'''[[Fiskergade 20]]'''.
	*'''[[Fiskergade 26]]'''.		*'''[[Fiskergade 26]]'''.
	*'''[[Fiskergade 33]]'''.		*'''[[Fiskergade 33]]'''.
	* '''[[Fiskergade 82]]'''. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.		* '''[[Fiskergade 82]]'''. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.
			*'''[[Fiskergade 87]]'''.
			*'''[[Fiskergade 90]]'''.
	*'''[[Fiskergade 104]]'''.		*'''[[Fiskergade 104]]'''.

MiaGulvadJørgensen med 5. sep. 2022, 09:18

2022-09-05T09:18:12Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 11:18
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil~~:~~fiskergade 1860~~.~~jpg\|300px\|thumb\|right\|Fiskergade 27~~, ~~set fra åen ca~~. ~~1860]]~~		<div class="tright">{{#display_map:lines=
	~~[[Fil~~:~~1890~~.~~jpg\|300px\|thumb\|right\|Fiskergade set Skt~~. ~~Clemensbro~~, ~~1890~~.]]		56.15418299705479,10.210657841569857:56.15437156250677,10.210429568650412:56.15450377089832,10.210220357444244:56.15460535452973,10.209957500393017:56.154763703916416,10.209438493645298:56.15491533039908,10.209096511310502:56.15502886285644,10.208904733505385:56.15549867640157,10.20834951593372:56.15574216979017,10.208019604617448:56.1559677362224,10.207691033831816:56.15616043739898,10.207448293737029:56.15624633145988,10.207284679388712:56.156456210650596,10.206791150126714
	~~[[Fil~~:~~Fiskergade 1902~~.~~jpg\|300px\|thumb\|right\|~~Fiskergade ~~set mod~~ Frederiksgade~~, 1902~~.]]		~Fiskergade~Fra Mindegade til Frederiksgade~red~0.50~12
	~~[[Fil:1992.jpg~~\|~~300px~~\|~~thumb~~\|right~~\|Fiskergade 1992.]]~~		\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	'''Fiskergade''' er en gammel ~~Aarhus-gade~~, der med sine 355 m strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].		[[Fil:fiskergade 1860.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 27, set fra åen ca. 1860]]
			[[Fil:1890.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set Skt. Clemensbro, 1890.]]
			[[Fil:Fiskergade 1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade set mod Frederiksgade, 1902.]]
			[[Fil:1992.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fiskergade 1992.]]

			'''Fiskergade''' er en gammel Aarhusgade, der med sine 355 meter strækker sig fra [[Fredens Torv]] til [[Frederiksgade]] og løber parallelt med [[Aarhus Å]].

	=== Etablering ===		=== Etablering ===
	Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da ~~byen~~ udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra [[Immervad]] til [[Brobjerg]], den nuværende [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] med [[Mindebro]].		Fiskergade blev dannet i 1400-tallet, da Aarhus udvidede sig til den sydlige side af åen, og den forbandt broen fra [[Immervad]] til [[Brobjerg]], den nuværende [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiksbro]] med [[Mindebro]].

	Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til ~~Ågade~~ (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten~~, hvorimod husenes haver~~ strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.		Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det, at Fiskergades beliggenhed ved [[Aarhus Havns Historie\|åhavnen]] og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med såkaldte boder, der var små, fattige lejeboliger. I modsætning til [[Aagade]] (nu [[Åboulevarden]]) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten. Derimod strakte haverne på bagsiden af Fiskergades huse sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.

	Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der		Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden
	fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden		blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der kunne gøre brug af åens vand. Under [[Carl Vilhelm Theodor Flach (1830-1897)\|familien Flach]] udviklede det sig til et større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 og [[Åboulevarden]] i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget nye, store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]] og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]].
	blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der
	kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et
	større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro~~\|Skt. Clemensbro~~]] i 1884 og [[Åboulevarden]]

	i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget
	nye store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne
	er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]]
	og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]].

	=== Enker og fattigfolk ===		=== Enker og fattigfolk ===
	~~Ved broens etablering~~ betød ~~byens udvidelse~~, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med ~~noget~~ bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.		Etableringen af Skt. Clemens Bro og den følgende udvidelse af byen betød, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.

	Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]],		Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]], der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende [[Fiskergade 82\|nr. 82]].
	der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende
	nr. 82.

	~~Efterhånden~~ kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.		Med tiden kom der flere håndværkere til Fiskergade, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt var skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\|Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte sin egen bro over åen.

	=== Mindsket betydning ===		=== Mindsket betydning ===
	Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det ~~bøde~~ en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig ~~med at~~ flere ~~af de~~ gamle huse ~~måtte~~ lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer ~~broens hjørner~~.		Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med [[Fredens Torv]] og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det både en delvis overdækning af Fiskergade, og samtidig måtte flere, gamle huse lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broen.

	=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===		=== Da Fiskergade fik et iransk præg ===
			Den russisk-iranske forretningsdrivende, Firooz Iranzad, overtog sammen med sin danske kone, Ruth, fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960'erne en købmandsforretning i Fiskergade i Aarhus. Den gav de et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre.

	~~Den russisk-iranske forretningsdrivende Firooz Iranzad overtog sammen med sin danske kone, Ruth fra Galten og datteren Minna tilbage i 1960´erne en købmandsforretning~~ i [[Fiskergade]] ~~i Aarhus, som de gav et iransk præg ved blandt andet at male to facadevinduer som portaler i Isphahans store moske og dekorere forretningen med orientalske tæpper med videre~~.		===Adresser i Fiskergade===
			*'''[[Fiskergade 26]]'''.
	~~===Ejendomme===~~		*'''[[Fiskergade 33]]'''.
	* '''Fiskergade 82.''' I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.		* '''[[Fiskergade 82]]'''. I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.
			*'''[[Fiskergade 104]]'''.

	== Fiskergade på AarhusArkivet ==		== Fiskergade på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}}

	== Litteratur ==		== Litteratur og kilder ==

	*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.		*Helge Søegaard: Fiskergade. Aarhus Stifts Aarbøger, nr. 59, årgang 1966.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			*Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]
	~~== Artikler ==~~

	Torben Aastrup om ejendommene i Mindegade og Fiskergade: [http://www.aastrup.de]

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 17. nov. 2021, 08:46

2021-11-17T08:46:30Z

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2021, 10:46
Linje 10:		Linje 10:

	Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.		Det fortaber sig i historien, hvornår den fik sit navn, men givet er det at Fiskergades beliggenhed ved åhavnen og de tidlige beboeres erhverv nok var en årsag. Den var primært bebygget med de såkaldte boder, små fattige lejeboliger. I modsætning til Ågade (nu [[Åboulevarden]] ) på den anden side af åen, lå gaden ikke ned til vandkanten, hvorimod husenes haver strakte sig derned. Derfor kunne haverne bruges som vaskepladser, ligesom fiskerne kunne trække deres både op i haverne for natten.

			Den tidligste større ejendom i gaden var [[Brobjerg Hule]], der
			fra 1724 og fremefter kom til at huse et farveri. I den anden ende af gaden
			blev de små huse i begyndelsen af 1800-tallet erstattet af et garveri, der
			kunne gøre brug af åens vand. Under familien Flach udviklede det sig til et
			større fabriksanlæg. Ved etableringen af [[Skt. Clemens Bro\|Skt. Clemensbro]] i 1884 og [[Åboulevarden]]

			i 1930’erne forsvandt baghavernes idyl ned til åen, da der blev bygget
			nye store bygninger i tilslutning hertil. Efter genåbning af åen i 1990’erne
			er flere kommet til. Gaden er blevet en til- og frakørselsgade for [[Søndergade]]
			og Åboulevarden og ikke mindst P-huset i [[Østergade]].

	=== Enker og fattigfolk ===		=== Enker og fattigfolk ===
	~~Byens~~ udvidelse ~~betød også~~, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den ~~sagnombruste~~ [[Drakenberg]], ~~sømanden~~ der ~~efter sigende blev~~ 146 år gammel boede ~~også~~ i ~~gaden~~.		Ved broens etablering betød byens udvidelse, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer.

			Den legendariske nordmand og sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]],
			der døde i 1772, angiveligt 146 år gammel, boede således i Fiskergade, nuværende
			nr. 82.

	Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.		Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.
Linje 25:		Linje 40:
	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* '''Fiskergade 82.''' I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.		* '''Fiskergade 82.''' I dette hus har den gamle [[Christian Jacobsen Drakenberg]] boet i 1700-tallet.<br> I perioden 1972-1980 har Kirkens Korshær drevet en [[Varmestue i Fiskergade\|varmestue]] i på den første etage i ejendommen for blandt andet alkoholikere.

			== Fiskergade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fiskergade Fiskergade]}}

	== Litteratur ==		== Litteratur ==
Linje 31:		Linje 49:
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Fiskergade 90, Aarhus Stiftstidende 16.6.1963, Iran i gammel købmandsbutik.
	* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980		* [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussens Samling]], Fiskergade - 2-204 - Fiskergyde, Fiskervej. Tilbuds-Avisen 13.5. 1980
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	== Artikler ==		== Artikler ==

Phillip Stadsarkivet med 22. jan. 2019, 13:06

2019-01-22T13:06:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2019, 15:06
Linje 38:		Linje 38:
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	~~[[Kategori:Erhvervsfolk]]~~
	[[Kategori: Ud- & indvandring]]		[[Kategori: Ud- & indvandring]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Kurt L: /* Enker og fattigfolk */

2018-07-25T08:44:34Z

Enker og fattigfolk

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 10:44
Linje 14:		Linje 14:
	Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.		Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.

	Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.		Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Theodor Valdemar Thrue\| Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.

	=== Mindsket betydning ===		=== Mindsket betydning ===

Kurt L: /* Enker og fattigfolk */

2018-07-25T08:43:51Z

Enker og fattigfolk

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 10:43
Linje 14:		Linje 14:
	Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.		Byens udvidelse betød også, at de små lejeboder i Fiskergade efterhånden skiftedes ud med noget bedre, men stadig fattige, huse. Det var igennem flere århundreder i høj grad søens folk, der boede i Fiskergade. Ikke blot fiskere, som der ikke var overvældende mange af i Aarhus, men også matroser, styrmænd, skippere osv. Derudover var der daglejere og andre småkårsfolk. Det blev også en gade, der i høj grad beboedes af enker. Både enker efter forliste sømænd, og enker fra andre adresser i byen, der efter deres ægtefælles død måtte sætte sig billigere, ofte som udlejere til ligeledes fattige pensionærer. Den sagnombruste [[Drakenberg]], sømanden der efter sigende blev 146 år gammel boede også i gaden.

	Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[~~Flach´s~~ Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.		Efterhånden kom der flere håndværkere til, og op igennem 1800-tallet tillige forskellige former for industri. Heriblandt skiftende garverier, der havde gavn af grundenes beliggenhed ned til åen. Særligt markerede [[Flachs Garveri]] sig som en betydelig virksomhed. Også boghandler [[Th. Thrue]] slog sig ned i Fiskergade med et smukt trykkeri, hvorfra han opførte en bro over åen.

	=== Mindsket betydning ===		=== Mindsket betydning ===
	Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner.		Efterhånden som byen udvidede sig yderligere mod syd med Fredens Torv og kvarteret mellem [[Fredensgade]] og [[Søndergade]] svandt Fiskergades betydning som trafikåre. Oprindeligt gik Søndergade fra det nuværende Regina-kryds og endte i Fiskergade. Da [[Skt. Clemens Bro]] blev bygget i 1884, og forbandt sydsiden af byen Domkirkepladsen, betød det bøde en delvis overdækning af Fiskergade, samtidig med at flere af de gamle huse måtte lade livet for at give plads til de store hjørnebygninger, der flankerer broens hjørner.