Finnebyen - Versionshistorie

Hemik med 16. sep. 2025, 07:34

2025-09-16T07:34:26Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:34
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|350px\|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]		[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|350px\|Finnebyen. <br>Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]

	'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. ~~Verdenskrig~~]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].		'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].

	[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse af typen OK-240 ‘Ditte 2’ i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 ~~kvadratmeter~~. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.		[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse af typen OK-240 ‘Ditte 2’ i Finland, deraf navnet Finnebyen. De præfabrikerede huse var på godt 52 m<sup>2</sup>. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.

	Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

	Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.		Det enkelte træhus på 54 m<sup>2</sup> har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940 måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.		Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940 måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en 'genhusningskrise', da der var stor boligmangel.

	21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præfabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.		21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet 'Puutalo Oy', hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præfabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m<sup>2</sup> barakboliger til tyske tropper i Norge.

	Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksportsucces, at de også blev sendt til varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroun.		Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksportsucces, at de også blev sendt til varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroun.

	I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. ~~Verdenskrig~~. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	== Finnebyen på AarhusArkivet ==		== Finnebyen på AarhusArkivet ==

Hemik med 19. jun. 2024, 06:34

2024-06-19T06:34:01Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2024, 08:34
Linje 19:		Linje 19:
	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940, måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.		Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940 måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.

	21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af ~~præ-fabrikerede~~ træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.		21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præfabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.

	Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor ~~eksport succes~~ at de også blev ~~tilsendt~~ varmere egne såsom Argentina, Australien og ~~Cameroon~~.		Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksportsucces, at de også blev sendt til varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroun.

	I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

Phillip Stadsarkivet med 8. jun. 2023, 13:41

2023-06-08T13:41:51Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 15:41
Linje 11:		Linje 11:
	'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].		'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].

	[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.		[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse af typen OK-240 ‘Ditte 2’ i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.

	Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

Phillip Stadsarkivet med 8. jun. 2023, 13:18

2023-06-08T13:18:27Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 15:18
Linje 12:		Linje 12:

	[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.		[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.

			Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

			Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===
Linje 22:		Linje 26:

	I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

	Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

	== Finnebyen på AarhusArkivet ==		== Finnebyen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 8. jun. 2023, 13:15

2023-06-08T13:15:40Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 15:15
Linje 15:		Linje 15:
	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens små træhuse, der ~~ligger~~ i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		Finnebyens særlige træboliger trækker tråde helt tilbage til 1939, hvor Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen tog sin begyndelse. Som følge af Fredstraktaten i Moskva i 1940, måtte store flygtningestrømme af fordrevne finske borgere fra afståede finske områder søge tilflugt i det tilbageværende Finland. Her stod de mange hundredetusinder flygtninge over for en "genhusningskrise", da der var stor boligmangel.

			21 virksomheder med forbindelse til skovindustri gik sammen og dannede et konsortium under navnet "Puutalo Oy", hvorved hver enkelt virksomhed profiterede, bidrog og tog ansvar for en del af den samlede produktion af præ-fabrikerede træhuse. Det første år produceredes og leveredes 300 huse til private kunder, men den helt store aftager af huse var den finske hær. Den første udenlandske eksport gik til 10.000 m2 barakboliger til tyske tropper i Norge.

			Efter krigen begyndte flere europæiske lande at importere træhuse fra Finland som en del af deres genopbygningsstrategier. Blandt køberne var Danmark og Frankrig, der i 1946 modtog nogle af de første sendinger af finske træhuse. Danmark stod til at modtage 800 huse, mens der blev sendt 300 til Frankrig. Husene viste sig at være en så stor eksport succes at de også blev tilsendt varmere egne såsom Argentina, Australien og Cameroon.

			I Aarhus blev der afsat et område i nordbyen til Finnebyens små træhuse, der kom til at ligge i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]]. De blev også her opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.
Linje 27:		Linje 33:
	* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.		* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
	* Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947.		* Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947.
			* New Standards. ArchInfo Finland 2020. The Story of Puutalo 1940-1955.https://newstandards.info/the-story-of-puutalo

	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 08:38

2023-02-06T08:38:02Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 10:38
Linje 15:		Linje 15:
	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret på begge ~~side~~ af [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret på begge sider af [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 08:32

2023-02-06T08:32:32Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 10:32
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|~~220px~~\|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]		[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|350px\|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]

	'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].		'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].
Linje 15:		Linje 15:
	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret ~~nordvest for~~ [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret på begge side af [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	Finnebyens bebyggelsesplan~~, der er udformet som en trekant,~~ ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

	Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.		Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

			== Finnebyen på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2023, 08:25

2023-02-06T08:25:29Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2023, 10:25
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	\|polygons=56.175374500113314,10.172916530091353:56.17578060999657,10.172787784058638:56.17600755188379,10.172895072419234:56.1762225482237,10.173174022156783:56.176401710920544,10.173345683533736:56.17821717908402,10.174075244385786:56.17922042728848,10.174332736451216:56.17900544773767,10.175641654450484:56.17813357388343,10.176907657105513:56.177428894243405,10.17800199838359:56.17668836949633,10.178838847596236:56.17616282713895,10.176821826417036:56.17569699948945,10.174654601533003~Finnebyen		\|polygons=56.175374500113314,10.172916530091353:56.17578060999657,10.172787784058638:56.17600755188379,10.172895072419234:56.1762225482237,10.173174022156783:56.176401710920544,10.173345683533736:56.17821717908402,10.174075244385786:56.17922042728848,10.174332736451216:56.17900544773767,10.175641654450484:56.17813357388343,10.176907657105513:56.177428894243405,10.17800199838359:56.17668836949633,10.178838847596236:56.17616282713895,10.176821826417036:56.17569699948945,10.174654601533003~Finnebyen;
			56.17576897346166,10.17645208785491:56.17499855523544,10.176409172510672:56.174649174433,10.176328706240225:56.174855219906256,10.17746059844451:56.17524043239003,10.179000186419058:56.17549425245687,10.180019425844717:56.17579883432201,10.17972438285308:56.17644083720134,10.17895727107482:56.17576897346166,10.17645208785491~Finnebyen
	\|height=200		\|height=200
	\|width=378		\|width=378

Phillip Stadsarkivet med 2. feb. 2023, 12:28

2023-02-02T12:28:41Z

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:28
Linje 8:		Linje 8:
	[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|220px\|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]		[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg\|thumb\|right\|220px\|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]]

	'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden ~~verdenskrig~~ i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].		'''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]].

	[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.		[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje.

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 13:14

2022-09-06T13:14:39Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 15:14
Linje 14:		Linje 14:
	=== Finnebyens historie ===		=== Finnebyens historie ===

	Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret nordvest for Hasle Ringvej, blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.		Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret nordvest for [[Hasle Ringvej]], blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger.

	Finnebyens bebyggelsesplan, der er udformet som en trekant, ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.		Finnebyens bebyggelsesplan, der er udformet som en trekant, ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb.

	Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse. På den baggrund er de mange tilbygninger set ud fra et arkitektonisk synspunkt betænkelige, fordi husenes proportioner radikalt ændres. Hvor galt det kan gå ses tydeligt, hvor der er tilføjet nye, murede gavle, eller der er bygget til med build-up tag.		Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse.

	Østerlarsvej 17 skiller sig ud med en overbevisende tilbygning, der er formet som en lille selvstændig hytte. Den nye trappe er et fint eksempel på, hvordan indgangspartiet kan udnyttes som et opholdsareal. Men ikke nok med det, med farvevalget, materialevalget og detaljernes udformning er slægtskabet mellem hovedhus og tilbygning på eksemplarisk måde tydeliggjort.

	~~Samlet vurderet er der trods uheldigt vedligehold og arkitektonisk skæmmende tilbygninger stadig værdifulde eksempler på Finnebyens oprindelige miljø og arkitektur~~.

	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}}