Finn Edvard Bøckmann (1903-1974) - Versionshistorie

Hemik med 14. nov. 2024, 08:52

2024-11-14T08:52:46Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2024, 10:52
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af [[Bøckmanns antikvariat]] i Aarhus fra 1942 til 1974.		'''Finn Edvard Bøckmann''' (født den 2. januar 1903 i København, død i 1974) var antikvarboghandler og indehaver af [[Bøckmanns antikvariat]] i Aarhus fra 1942 til 1974.

	~~Født 2. januar 1903 i København, død i 1974.~~		Han var søn af maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) og hustru Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen.

	~~Søn~~ af maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) og hustru Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen.

	===Antikvariat i Aarhus===		===Antikvariat i Aarhus===
Linje 24:		Linje 22:
	Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk, blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen, hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891), og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891.		Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk, blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen, hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891), og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891.

	Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler.		Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn Edvard Bøckmann været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 13. dec. 2022, 07:24

2022-12-13T07:24:19Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2022, 09:24
Linje 32:		Linje 32:
	*Århus på plakaten. Udg. af Århus Byhistoriske Udvalg. 1993. 127 sider ill.		*Århus på plakaten. Udg. af Århus Byhistoriske Udvalg. 1993. 127 sider ill.
	*E-kilder: Folketællinger, kirkebøger, vejvisere og aviser.		*E-kilder: Folketællinger, kirkebøger, vejvisere og aviser.

			[[Kategori:Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2022, 14:08

2022-12-06T14:08:52Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2022, 16:08
Linje 17:		Linje 17:
	Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvorefter det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].		Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvorefter det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].

	Da Bøckmann kom til Aarhus, fandt han sig en mindre tredjesalslejlighed i [[~~Aaboulevarden~~ 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]].		Da Bøckmann kom til Aarhus, fandt han sig en mindre tredjesalslejlighed i [[Åboulevarden 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]].

	===Familieforhold===		===Familieforhold===

SBC med 29. nov. 2022, 08:13

2022-11-29T08:13:47Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2022, 10:13
Linje 15:		Linje 15:

	===Antikvariat i Aarhus===		===Antikvariat i Aarhus===
	Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], ~~hvor~~ det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].		Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvorefter det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].

	Da Bøckmann kom til Aarhus fandt han sig en mindre ~~tredje sals lejlighed~~ i [[Aaboulevarden 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]].		Da Bøckmann kom til Aarhus, fandt han sig en mindre tredjesalslejlighed i [[Aaboulevarden 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]].

	===Familieforhold===		===Familieforhold===
	Finn Edvard Bøckmann blev født på Christianshavn i København den 2. ~~Januar~~ 1903, hvor forældrene boede i Brobergsgade. Hans fader var maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) fra Eiegod i Nykøbing Landsogn. Han blev i 1895 viet i Frederiksberg Kirke til Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen, der kom fra Krønge på Lolland. Året efter fik de sønnen Poul Hermann og syv år senere blev Finn Edvard født.		Finn Edvard Bøckmann blev født på Christianshavn i København den 2. januar 1903, hvor forældrene boede i Brobergsgade. Hans fader var maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) fra Eiegod i Nykøbing Landsogn. Han blev i 1895 viet i Frederiksberg Kirke til Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen, der kom fra Krønge på Lolland. Året efter fik de sønnen Poul Hermann, og syv år senere blev Finn Edvard født.

	Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde, og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891) og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891.		Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk, blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen, hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891), og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891.

	Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler.		Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler.

MiaGulvadJørgensen med 28. nov. 2022, 14:47

2022-11-28T14:47:41Z

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2022, 16:47
Linje 10:		Linje 10:
	'''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af [[Bøckmanns antikvariat]] i Aarhus fra 1942 til 1974.		'''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af [[Bøckmanns antikvariat]] i Aarhus fra 1942 til 1974.

			Født 2. januar 1903 i København, død i 1974.

			Søn af maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) og hustru Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen.

			===Antikvariat i Aarhus===
	Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvor det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].		Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvor det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.157772851941, 10.20950207317439~Rosensgade 11; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.157772851941, 10.20950207317439 |align=right }}
'''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af Bøckmanns antikvariat i Aarhus fra 1942 til 1974. Bøckmanns antikvariat lå først i Vestergade 3, hvor det efter tyve år flyttede til større lokaler i Vestergade 38. Finn Bøckmann blev i 1963 en driv..."

2022-11-28T14:42:54Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.157772851941, 10.20950207317439~Rosensgade 11; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.157772851941, 10.20950207317439 |align=right }}</div> '''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af Bøckmanns antikvariat i Aarhus fra 1942 til 1974. Bøckmanns antikvariat lå først i Vestergade 3, hvor det efter tyve år flyttede til større lokaler i Vestergade 38. Finn Bøckmann blev i 1963 en driv..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.157772851941, 10.20950207317439~[[Rosensgade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.157772851941, 10.20950207317439
|align=right
}}</div>

'''Finn Edvard Bøckmann''' var antikvarboghandler og indehaver af [[Bøckmanns antikvariat]] i Aarhus fra 1942 til 1974.

Bøckmanns antikvariat lå først i [[Vestergade 3]], hvor det efter tyve år flyttede til større lokaler i [[Vestergade 38]]. Finn Bøckmann blev i 1963 en drivende kraft ved oprettelsen af intimteateret [[Svalegangen]] i Aarhus. Da [[Nygade]]-saneringen i 1966 ramte [[Vestergade]], flyttede antikvariatet og teateret til [[Rosensgade 11]].

Da Bøckmann kom til Aarhus fandt han sig en mindre tredje sals lejlighed i [[Aaboulevarden 45]] og blev boende her hele livet. Han deltog gerne i Dansk Bridgeunions holdturneringer, der ofte blev afholdt i Selskabet [[Polyhymnia]]s lokaler. Han døde i 1974, dagen før han ville være blevet 71 år. Antikvariatet i [[Rosensgade]] blev i april 1974 videreført af [[Hans Aabenhus]].

===Familieforhold===
Finn Edvard Bøckmann blev født på Christianshavn i København den 2. Januar 1903, hvor forældrene boede i Brobergsgade. Hans fader var maskinfabrikant Johan Frederik Jakob Georg Bøckmann (1867-1942) fra Eiegod i Nykøbing Landsogn. Han blev i 1895 viet i Frederiksberg Kirke til Jensine Nicoline Gotfredine Nielsen, der kom fra Krønge på Lolland. Året efter fik de sønnen Poul Hermann og syv år senere blev Finn Edvard født.

Finn Edvard Bøckmanns oldefar, Bøckmann-linjen, kom fra Holstein. Jacob Friderich Wilhelm Bøckmann (1806-1876) var fra Hoheneichen mellem Kiel og Lübeck, mens de fem ældste børn alle blev døbt i Hornsdorf, også mellem Kiel og Lübeck. I 1844 rejste Friderich med hele familien til Sæby ved Roskilde, og blev mejeriforpagter ved hovedgården Egholm. De følgende tre børn blev alle døbt i Sæby. I 1848 var J.B.S. Estrup (senere konseils-præsident) ved arv blevet ejer af hovedgården Ny Kirstineberg i Ønslev Sogn på Falster. Da Estrup foretrak at være på godset Kongsdal sydvest for Holbæk blev Friderick Bøckmann forpagter af gården på Falster. Som forpagter i landbruget rejste man derhen hvor mulighederne var til stede. Det næstældste barn, sønnen Johan Jacob Hermann Bøckmann (1838-1911), blev ligeledes landmand. Han blev gift med Antoinette Jacobe Købke (1841-1891) og de blev forældre til seks børn – to født på Falster, hvorefter de i 1868 rejste til Skåne og blev forpagter (arrendator) på Tarstadgård i Tirup Sogn. Her fik de fire børn mere. I 1887 rejste de tilbage til Danmark. Antoinette døde i København i 1891.

Johan Jacob Hermann Bøckmann blev i 1894 gift med lærerinde Louise Mess (1854-1919), der var født i Bandholm på Lolland. Ægteparret og faderens yngste søn, Casper, kom i 1894 til Store-Linde og slog sig begge ned som landmænd. Den ældste søn Johan Frederik Jacob Georg Bøckmann (1867-1942) var blevet udlært smed og kom til København i 1888. Han etablerede sig senere med værksted på Christiansholm Ø (Papirøen) på Christianshavn. Det var i kompagniskab med Rasmus Peter Nielsen (1864-1944). Familien boede først i Brobergsgade 7, hvorefter de i 1907 flyttede til gadens nr. 1. Her blev de boende helt frem til Frederiks død i 1942. Indtil faderens død havde Finn været bogholder hos ham. Han valgte nu at udskifte det ’maskinelle’ med det ’kulturelle’ og rejste i februar 1942 til Aarhus for at blive antikvarboghandler.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits i november 2022.
*Per Brink Abrahamsen: Svalegangens 25 år i dansk Teater. Århus, 1988. 48 sider ill.
*Flemming Sørensen: Teaterliv. Århus, 2013. 192 sider ill.
*Århus på plakaten. Udg. af Århus Byhistoriske Udvalg. 1993. 127 sider ill.
*E-kilder: Folketællinger, kirkebøger, vejvisere og aviser.