Ferdinandspladsen - Versionshistorie

Hemik med 13. apr. 2026, 09:24

2026-04-13T09:24:15Z

JanneMarieBarslev med 26. feb. 2025, 09:49

2025-02-26T09:49:32Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2025, 11:49
Linje 10:		Linje 10:
	'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.		'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.

			=== Restauratører på Ferdinandspladsen===
	Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment.		Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian den 8’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinands tilknytning til Aarhus lå i at han var chef for det aarhusianske dragonregiment.

Linje 16:		Linje 17:
	I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.		I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.
	[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]		[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]
	~~=== Restauratører på Ferdinandspladsen===~~

			===Ombygninger===
	I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten »på egen bekostning« kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.		I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten »på egen bekostning« kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.

Phillip Stadsarkivet: /* Restauratører på Ferdinandspladsen */

2022-10-11T12:00:17Z

Restauratører på Ferdinandspladsen

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 14:00
Linje 18:		Linje 18:
	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===

	I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.		I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten »på egen bekostning« kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.

	I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

Phillip Stadsarkivet: /* Restauratører på Ferdinandspladsen */

2022-10-07T13:22:59Z

Restauratører på Ferdinandspladsen

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 15:22
Linje 20:		Linje 20:
	I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.		I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.

	I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

	Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.		Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 12:01

2022-10-07T12:01:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 14:01
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Ferdinandspladsen~~, 1884, ukendt fotograf~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Traktørstedet~~ på Ferdinandspladsen ~~i 1884~~]]		[[Fil:000143438 l Aarhus Borgerlige Skydeselskab Ferdinandspladsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Restaurantbygningen på Ferdinandspladsen, ca. 1870]]
	'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.		'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.

Linje 15:		Linje 15:

	I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.		I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.
			[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]
	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 09:16

2022-10-07T09:16:42Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 11:16
Linje 18:		Linje 18:
	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===

	I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal.		I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.

	I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

Phillip Stadsarkivet: /* Restauratører på Ferdinandspladsen */

2022-10-07T09:16:05Z

Restauratører på Ferdinandspladsen

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 11:16
Linje 18:		Linje 18:
	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===

	I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en ~~træ pavillon~~ til dansesal.		I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træpavillon til dansesal.

	I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

Phillip Stadsarkivet: /* Restauratører på Ferdinandspladsen */

2022-10-07T09:15:05Z

Restauratører på Ferdinandspladsen

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 11:15
Linje 20:		Linje 20:
	I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træ pavillon til dansesal.		I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træ pavillon til dansesal.

	I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde ~~gennem set anmodning~~ nåede de frem til at den hidtidige beboelse ~~var~~ langt fra optimal. Beboerne i ~~bygning~~ boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

	Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.		Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.

	=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===		=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 09:14

2022-10-07T09:14:00Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 11:14
Linje 17:		Linje 17:

	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===
	I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen skulle ~~laves i stand~~ med en ny 2. etage til beboelse.
			I 1891 blev der givet tilladelse til værten »på egen bekostning« at opføre en træ pavillon til dansesal.

			I 1890’erne var værten [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på loftet af restaurationsbygningen. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2000 kr. Efter at skovudvalget havde gennem set anmodning nåede de frem til at den hidtidige beboelse var langt fra optimal. Beboerne i bygning boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

	Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.		Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både afholdte koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.

Phillip Stadsarkivet med 7. okt. 2022, 09:05

2022-10-07T09:05:08Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2022, 11:05
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]		[[Fil:Ferdinandspladsen, 1884, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Traktørstedet på Ferdinandspladsen i 1884]]
	'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.		'''Ferdinandspladsen''' er en plads i [[Riis Skov]], hvorpå [[Skydepavillonen]] ligger. Pladsen var også tidligere hjemsted for et traktørsted.

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2026, 11:24
Linje 11:		Linje 11:

	=== Restauratører på Ferdinandspladsen===		=== Restauratører på Ferdinandspladsen===
	Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian ~~den 8’s~~ bror, [[Prins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik ~~Ferdinands~~ tilknytning til Aarhus ~~lå i at~~ han var chef for det aarhusianske dragonregiment.		Beværtningen på Ferdinandspladsen begyndte i 1825. Pladsen var opkaldt efter Christian 8.’s bror, [[Prins Frederik Ferdinand\|prins Frederik Ferdinand]], som også [[Aarhus Tekniske Skole]] var opkaldt efter - oprindeligt hed denne Prins Ferdinands Tegneskole. Prins Frederik Ferdinand havde tilknytning til Aarhus, fordi han var chef for det aarhusianske dragonregiment.

	Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var en af borgerne i Aarhus ~~udflugtssteder~~ når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B. B. Thomsen.”'' Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører.		Pladsen blev hjemsted for forskellige former for forlystelser som karruseller, gynger og høj musik i sommerperioden. Pladsen var et af udflugtsstederne for borgerne i Aarhus, når de tog til Riis Skov. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 19. juni 1853 læse følgende opslag ''”Beværtning på Prinds Ferdinands Plads i Riis Skov med Spise- og Drikkevarer af B.B. Thomsen.”'' Forlystelserne og bespisningen holdt til i boder og telte, men i 1863 byggede [[H. A. Thomsen]] en restaurationsbygning. Thomsen solgte i 1877 huset til kommunen som lejede det ud til de efterfølgende restauratører.

	I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.		I slutningen af 1800-tallet begyndte byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratier]] at holde til på Ferdinandspladen. Her holdt de møder og fejrede fester, som blandt andet Grundlovsdag.
Linje 19:		Linje 19:

	===Ombygninger===		===Ombygninger===
	I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten ~~»på~~ egen ~~bekostning«~~ kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.		I 1891 blev der givet tilladelse til, at værten "på egen bekostning" kunne opføre en træpavillon til dansesal. Denne blev nedrevet i 1910.

	I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på ~~loftet af restaurationsbygningen~~. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring ~~2000~~ kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen nåede de frem til at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.		I 1890’erne var værten for traktørstedet [[N. Thorengaard]]. Thorengaard boede på restaurationsbygningens loft. I 1896 sendte han en anmodning til [[Aarhus Byråd]] om at indrette boligen ordentligt. Det ville koste omkring 2.000 kr. Efter at skovudvalget havde gennemlæst anmodningen, nåede det frem til, at den hidtidige beboelse langt fra var optimal. Beboerne i bygningen boede på loftet hvor de lå ''”hulter til bulter mellem hinanden”''. Det blev derfor vedtaget at bygningen i 1897 skulle ombygges med en ny 2. etage til beboelse for værten.

	Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]] som både ~~afholdte~~ koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt og han blev sat ud af fogeden.		Efter Thorengaard var der flere forskellige lejere, som drev restaurationen på Ferdinandspladsen med større eller mindre succes. Fra 1898 til 1902 blev den drevet af [[Charles A. Ehlers]], som både afholdt koncerter og havde illuminering af spadservejen. Den sidste lejer var [[Ejnar Sørensen]], som drev restaurationen som en afholdsrestaurant. Dette var dog ikke succesfuldt, og han blev sat ud af fogeden.

	=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===		=== Aarhus Borgerlige Skydeselskab===
	Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen var når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov ~~til at~~ til at opføre en [[Skydepavillonen\|pavillon]] bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at ~~havde~~ været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen.		Efter den sidste restauratør på Ferdinandspladsen var blevet sat ud, gik det stille med livet på pladsen. Den eneste dag på året, hvor der var fest på pladsen, var, når [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] holdt kongeskydning på pladsen. Skydeselskabet havde i 1880 fået lov til at opføre en [[Skydepavillonen\|pavillon]] bag festpladsen. Pavillonen var tegnet af [[Vilhelm Puck]]. I 1924 blev traktørstedet revet ned efter at have været i brug som husvildebarak i nogle år. Herefter var skydeselskabets pavillon den eneste bebyggelse på pladsen.

	I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper.		I 1960 blev pavillonen bygget om. Der blev nedlagt en veranda, som i stedet blev lagt til salen inden for. Pavillonen blev også frisket op med nye farver og lamper.

	Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen.		Pavillonen blev i 1991 raseret af en brand, hvor stort set alt inventaret og taget gik op i flammer. Grunden til branden var formodentlig et indbrud, hvor tyven havde sat ild. Pavillonen blev senere bygget op igen.