Fattiggården - Versionshistorie

Hemik med 10. apr. 2026, 07:23

2026-04-10T07:23:45Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2026, 09:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 ~~<br> - fotograferet omkring~~ 1928.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5, ca. 1928.]]

	'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.
Linje 21:		Linje 21:

	=== Efter socialreformen ===		=== Efter socialreformen ===
	Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til 'Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|~~Stadsarkitektens~~]] ~~Kontor skitser~~ til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] Forsorgshjemmet Østervang.		Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til 'Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens Kontor]] [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|skitser]] til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] Forsorgshjemmet Østervang.

	Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974. I dag ligger [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.		Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974. I dag ligger [[Aros Kunstmuseum]] omtrent der, hvor fattiggården lå før.

	== Fattiggården på AarhusArkivet ==		== Fattiggården på AarhusArkivet ==

Hemik med 9. dec. 2025, 11:50

2025-12-09T11:50:10Z

← Ældre version		Versionen fra 9. dec. 2025, 13:50
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 <br> - fotograferet omkring 1928.]]

	'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.
Linje 18:		Linje 18:
	Lokaliteten Jeronimusbakken fik med tiden tilnavnet 'Fattiggårdsbakken'. Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten Jeronimusbakken fik med tiden tilnavnet 'Fattiggårdsbakken'. Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af ~~fangeskab~~. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggården var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangenskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggården var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

	=== Efter socialreformen ===		=== Efter socialreformen ===
	Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til 'Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] ~~et forsorgshjem~~.		Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til 'Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] Forsorgshjemmet Østervang.

	Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974. I dag ligger [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.		Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974. I dag ligger [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.

Hemik med 30. okt. 2025, 08:26

2025-10-30T08:26:26Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 10:26
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]

	'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.

	Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet ~~'''~~Aarhus Arbejderanstalt~~'''~~.		Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet Aarhus Arbejderanstalt.

	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsat komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsat komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten Jeronimusbakken fik med tiden tilnavnet 'Fattiggårdsbakken'. Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggården var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggården var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

	=== Efter socialreformen ===		=== Efter socialreformen ===
	Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til ''Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt'' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til ''Forsorgshjemmet''. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] et forsorgshjem.		Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til 'Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] et forsorgshjem.

	Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974~~, i~~ dag ligger ~~det nye~~ [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.		Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974. I dag ligger [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.

	== Fattiggården på AarhusArkivet ==		== Fattiggården på AarhusArkivet ==

Hemik med 17. sep. 2024, 08:28

2024-09-17T08:28:47Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 10:28
Linje 14:		Linje 14:
	Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.		Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.

	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsat komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsat komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

Hemik med 17. sep. 2024, 08:27

2024-09-17T08:27:15Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2024, 10:27
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]

	'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867-1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.

	Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.		Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.

	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen ~~nedsatte~~ komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsat komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et ~~tårnlignede~~ indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignende indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på ~~fattiggåeden~~ var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggården var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

	=== Efter socialreformen ===		=== Efter socialreformen ===
	Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til ''Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt'' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til ''Forsorgshjemmet''. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] et forsorgshjem.		Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til ''Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt'' - stedet blev i forkortet form kaldt Aarhus Arbejdsanstalt. I den forbindelse lavede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontor skitser til en ombygning af fattiggården. Fra 1960 skiftede det igen navn til ''Forsorgshjemmet''. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i [[Tranbjerg]] et forsorgshjem.

	Bygningen på Vester ~~Alle~~ blev nedrevet i 1974, i dag ligger det nye [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.		Bygningen på Vester Allé blev nedrevet i 1974, i dag ligger det nye [[Aros Kunstmuseum]] omtrent, hvor fattiggården lå før.

	== Fattiggården på AarhusArkivet ==		== Fattiggården på AarhusArkivet ==

SBC med 16. mar. 2024, 13:35

2024-03-16T13:35:09Z

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2024, 15:35
Linje 16:		Linje 16:
	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde ~~svundne~~ gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svungne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

Andersimmanuel: Rettet slåfejl

2024-01-25T11:06:38Z

Rettet slåfejl

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2024, 13:06
Linje 16:		Linje 16:
	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da ~~budgette~~ blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:43

2023-04-21T06:43:51Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:43
Linje 16:		Linje 16:
	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

	Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgette blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.		Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgette blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

	I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.		I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.
Linje 29:		Linje 29:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*''Viggo J.v.Holstein Rathlou:'' Aarhus. Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier bd. 1. 1920 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230895 Bestil materiale]		* ''Viggo J.v.Holstein Rathlou:'' Aarhus. Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier bd. 1. 1920 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230895 Bestil materiale]
	*''Jens Haugaard:'' Sociale studier - kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870 - 1906. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00896357 Bestil materiale]		* ''Jens Haugaard:'' Sociale studier - kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870 - 1906. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00896357 Bestil materiale]
	*''Jan Vindberg Larsen:'' Levevilkår på de østjyske fattiggårde, i: Århus St		* ''Jan Vindberg Larsen:'' Levevilkår på de østjyske fattiggårde, i: Århus St
	* [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112347 Sejrs Sedler: Om byggeriet af fattiggården]		* [http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112347 Sejrs Sedler: Om byggeriet af fattiggården]

JanneMarieBarslev med 25. maj 2022, 11:17

2022-05-25T11:17:07Z

← Ældre version		Versionen fra 25. maj 2022, 13:17
Linje 11:		Linje 11:

	'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.

			Fattiggården var ikke stedets officielle navn, der har skiftet gennem årene. Det har blandt andet heddet '''Aarhus Arbejderanstalt'''.

	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

MiaGulvadJørgensen med 18. maj 2022, 13:28

2022-05-18T13:28:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2022, 15:28
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|Forsørgelsesanstalten på [[Vester Allé]] 5 fotograferet omkring 1928.]]

	~~<Br>~~'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.		'''Fattiggården''' blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende [[Vester Allé]], der dengang blev kaldt ''Jeronimusbakken''.

	Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.		Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.