Fattige i Aarhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:51

2026-01-06T08:51:30Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]], på [[Vester Allé]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]]
	Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.		Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:50

2026-01-06T08:50:59Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]]
	Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.		Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:50

2026-01-06T08:50:49Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fattiggården]] på [[~~Vester Alle~~]] ~~i 1928~~.]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]]
	Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.		Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:45

2026-01-06T08:45:23Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:45
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928.]]
	Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.		Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

Linje 23:		Linje 24:

	===Fattiggården===		===Fattiggården===
	~~[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]]~~
	I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.		I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.

JanneMarieBarslev: /* Forladt for ugidelighed */

2026-01-06T08:44:53Z

Forladt for ugidelighed

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:44
Linje 58:		Linje 58:

	==== Forladt for ugidelighed ====		==== Forladt for ugidelighed ====
	[[Fil:000253138 l.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000253138 l.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88\|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.		I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88\|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.

Linje 77:		Linje 77:
	Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene.		Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene.

	Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden.		Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden.

	=== Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling ===		=== Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling ===

JanneMarieBarslev: /* Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst */

2026-01-06T08:44:44Z

Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:44
Linje 100:		Linje 100:

	==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====		==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====
	[[Fil:Jacob henrik bang.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Jacob henrik bang.jpg\|250px\|thumb\|right\|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.		Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.

Linje 109:		Linje 109:
	Det var hendes læge på Marselisborg Hospital, [[Jacob Henrik Bang]], dog ikke enig i, og i et brev til Fattigvæsenet skrev han: ''”Paa Grund af den usædvanligt grundige og nøje kontrollerede Behandling maa jeg anse det for i højeste Grad usandsynligt, at den veneriske Sygdom, for hvilken hun i November i Aar er indlagt Kjbvn.’s Kommunehospital, staar i nogen som helst Forbindelse med hendes tidligere Syfilis.”''		Det var hendes læge på Marselisborg Hospital, [[Jacob Henrik Bang]], dog ikke enig i, og i et brev til Fattigvæsenet skrev han: ''”Paa Grund af den usædvanligt grundige og nøje kontrollerede Behandling maa jeg anse det for i højeste Grad usandsynligt, at den veneriske Sygdom, for hvilken hun i November i Aar er indlagt Kjbvn.’s Kommunehospital, staar i nogen som helst Forbindelse med hendes tidligere Syfilis.”''

	Behandlingen, som Martha havde fået, var dog ikke ingen garanti for, at hun var blevet helbredt, hvilket var almen kendt i samtiden, og noget Bang også vidste. De københavnske læger kunne konstatere, at Martha led af syfilis i et senere stadie, og at det derfor måtte være den tidligere sygdom, der var brudt ud igen, og Aarhus Kommune endte med at betale for behandlingen.		Behandlingen, som Martha havde fået, var dog ikke ingen garanti for, at hun var blevet helbredt, hvilket var almen kendt i samtiden, og noget Bang også vidste. De københavnske læger kunne konstatere, at Martha led af syfilis i et senere stadie, og at det derfor måtte være den tidligere sygdom, der var brudt ud igen, og Aarhus Kommune endte med at betale for behandlingen.

	==== Med mistanke om prostitution ====		==== Med mistanke om prostitution ====

JanneMarieBarslev: /* Fattigvæsenets journalsager */

2026-01-06T08:44:31Z

Fattigvæsenets journalsager

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 10:44
Linje 44:		Linje 44:

	==== Forladt på grund af vold ====		==== Forladt på grund af vold ====
			[[Fil:000510741 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Bro Caféen\|Bro Café]] på [[Frederiks Allé]], som Carl Lang i 1920’erne mente var et upassende arbejdssted for hans separerede hustru – medmindre hun var villig til at flytte hjem til ham igen. Fotograf Leif Thomsen, 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet.		I november 1928 blev arbejdsmanden Carl Lang forladt af sin hustru på grund af vold i ægteskabet. Sammen med parrets fælles barn flyttede hustruen ind hos sine forældre og fik arbejde på [[Bro Caféen]] på [[Frederiks Allé]]. Hustruens navn fremgår ikke af Carls journal fra Fattigvæsenet.

Linje 57:		Linje 58:

	==== Forladt for ugidelighed ====		==== Forladt for ugidelighed ====
			[[Fil:000253138 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88\|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.		I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88\|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde.

Linje 82:		Linje 84:

	==== Mistillid forringede muligheden for behandling ====		==== Mistillid forringede muligheden for behandling ====
			[[Fil:000492128 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Marselisborg Hospital]] ved [[Skanderborgvej]] var stedet, hvor patienter med kønssygdomme blev behandlet i Aarhus. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.]]
	En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus.		En kvinde, der på egen krop mærkede konsekvenserne af fordommene, var kvinden Valborg Amanda Petersen. I 1920 blev hun smittet med syfilis, mens hun arbejdede som tjenestepige hos en fabrikant i København. Efter adskillige behandlinger blev hun endelig testet negativ for syfilis, og rejste til Aarhus.

Linje 97:		Linje 100:

	==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====		==== Fordomme om kønssygdomme blev brugt til økonomisk gevinst ====
			[[Fil:Jacob henrik bang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Overlæge [[Jacob Henrik Bang]] fra [[Marselisborg Hospital]], der i 1920’erne havde haft den unge Martha Lund i behandling for syfilis. Fotograf Michele Alession Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.		Fordommene om kvinder smittet med kønssygdomme blev blandt andet brugt som argument i spørgsmålet om, hvem der skulle betale for behandlingerne. Behandlingen af syfilis skulle betales af den kommune, hvor man første gang havde opsøgt hjælp. Det kunne dog være svært at finde ud af, hvor dette var. Syfilis er nemlig en drilsk sygdom, som kan gå i dvale i mange år. Mange nåede derfor at blive erklæret raske for så sidenhen at få et nyt frembrud af sygdommen.

JanneMarieBarslev med 6. jan. 2026, 08:33

2026-01-06T08:33:33Z

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 === Steinckes socialreform fra 1933 ===
 De mange enkelte love, der blev indført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev samlet og forenklet i den store socialreform fra 1933. Det er denne lov, som dele af nutidens velfærdssamfund bygger på. [http://da.wikipedia.org/wiki/K.K._Steincke K. K. Steincke] blev manden, hvis navn blev forbundet med loven, da han var en af de ledende kræfter bag. Loven indskrænkede de indgreb i borgernes rettigheder, som fattighjælp tidligere havde medført. Grundlovsændringen i 1915 havde også medført nogle forbedringer i forhold til stemmeretten. Det var dog først med Forsorgsloven fra 1961, at de blev helt fjernet.
 == Kilder og litteratur ==

Hemik med 11. dec. 2025, 07:50

2025-12-11T07:50:36Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2025, 09:50
Linje 26:		Linje 26:
	I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.		I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.

	I takt med at velfærdsstaten blev udviklet i løbet af 1900-tallet, mistede fattiggården sin funktion. Gården blev brugt til herberg, sygepleje og militær indkvartering, men i 1972 blev stedet nedlagt og bygningen blev to år senere revet ned.		I takt med at velfærdsstaten blev udviklet i løbet af 1900-tallet, mistede fattiggården sin funktion. Gården blev brugt til herberg, sygepleje og militær indkvartering, men i 1972 blev stedet nedlagt, og bygningen blev to år senere revet ned.

	=== Alderdomsunderstøttelse og sygekasser ===		=== Alderdomsunderstøttelse og sygekasser ===

Hemik med 30. okt. 2025, 08:22

2025-10-30T08:22:22Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 10:22
Linje 1:		Linje 1:
	Fattigdom og hvordan man forholder sig til de '''fattige''' har altid været noget et samfund har ~~skulle~~ forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier der ~~forhold~~ sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.		Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

	=== Fattigloven af 1708 ===		=== Fattigloven af 1708 ===
	Indtil 1708 havde fattighjælpen været meget uorganiseret og eksisteret i mange forskellige former. I 1708 blev indført en lov om at hjælpen bestod af fattighuse og tilladt tiggeri. De enkelte sogne fik pligt til at tage sig af deres fattige indbyggere. Dette skete blandt andet ved at arbejdsdygtige fattige skulle udføre tvangsarbejde i tugthusene.		Indtil 1708 havde fattighjælpen været meget uorganiseret og eksisteret i mange forskellige former. I 1708 blev der indført en lov om, at hjælpen bestod af fattighuse og tilladt tiggeri. De enkelte sogne fik pligt til at tage sig af deres fattige indbyggere. Dette skete blandt andet ved, at arbejdsdygtige fattige skulle udføre tvangsarbejde i tugthusene.

	=== Flere fattige i byerne ===		=== Flere fattige i byerne ===
	Problemet med fattige var et stigende problem i byerne. Mange tog til byerne for at finde arbejde og når de ikke ~~fandt det~~ var de ofte løbet tør for muligheder. I 1803 kom der et fattigreglement for de danske købstæder, herunder Aarhus. Fattigreglementet gik ind under fattigvæsnet.		Problemet med fattige var et stigende problem i byerne. Mange tog til byerne for at finde arbejde, og når dette ikke lykkedes, var de ofte løbet tør for muligheder. I 1803 kom der et fattigreglement for de danske købstæder, herunder Aarhus. Fattigreglementet gik ind under fattigvæsnet.

	Man delte fattige op i tre klasser: 1. Uarbejdsdygtige, 2. Forældreløse børn og 3. Delvist uarbejdsdygtige. De uarbejdsdygtige var hovedsageligt gamle og syge. De skulle understøttes med forplejning, kæder og pleje ved sygdom. Forældreløse børn var de børn der enten havde mistet deres mor, far eller begge. Eller dem hvis forældre ikke kunne tage sig af dem. Børnene skulle optages på børnehjem eller i plejefamilier for at sikre deres opdragelse og at de blev konfirmeret. De delvist uarbejdsdygtige var familier eller personer der ikke kunne tage sig af sig selv eller deres familie. Disse mennesker skulle hjælpes til at finde arbejde eller få arbejde af rådet og betales i fødevare, brændsel og klæder.		Man delte fattige op i tre klasser: 1. Uarbejdsdygtige, 2. Forældreløse børn og 3. Delvist uarbejdsdygtige. De uarbejdsdygtige var hovedsageligt gamle og syge. De skulle understøttes med forplejning, kæder og pleje ved sygdom. Forældreløse børn var de børn, der enten havde mistet deres mor, far eller begge. Eller dem, hvis forældre ikke kunne tage sig af dem. Børnene skulle optages på børnehjem eller i plejefamilier for at sikre deres opdragelse, og at de blev konfirmeret. De delvist uarbejdsdygtige var familier eller personer, der ikke kunne tage sig af sig selv eller deres familie. Disse mennesker skulle hjælpes til at finde arbejde eller få arbejde af rådet og betales i fødevare, brændsel og klæder.

	Til at administrere systemet oprettedes [[Fattigkommissionen]] som skulle stå i spidsen i forsorgsarbejdet. I kommissionen sad sognepræsten, et medlem af magistraten, ~~byfogden~~ og to eller flere agtbare mænd. Kommissionen skulle styre de skatter der blev samlet ind og bestyre de forskellige dele af fattigforsorgen. Fattigkommissionen blev nedlagt i 1868 og ~~deres~~ rolle kom under [[Aarhus Kommune\| kommunen]] via [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Byrådet oprettede fattigudvalget som en del af byrådet. I 1884 omlagde man systemet så der under fattigudvalget var en række fattigforstandere som skulle styre det praktiske.		Til at administrere systemet oprettedes [[Fattigkommissionen]], som skulle stå i spidsen for forsorgsarbejdet. I kommissionen sad sognepræsten, et medlem af magistraten, byfogeden og to eller flere såkaldt agtbare mænd. Kommissionen skulle styre de skatter, der blev samlet ind og bestyre de forskellige dele af fattigforsorgen. Fattigkommissionen blev nedlagt i 1868, og dens rolle kom under [[Aarhus Kommune\| kommunen]] via [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Byrådet oprettede fattigudvalget som en del af byrådet. I 1884 omlagde man systemet, så der under fattigudvalget var en række fattigforstandere, som skulle styre det praktiske.

	=== Socialt arbejde ===		=== Socialt arbejde ===
	Sideløbende med den offentlige hjælp til fattige var der også en række private organisationer der hjalp de fattige. Det var også muligt at give penge til fattigvæsnet. Nogle af de bøder som man kunne blive idømt gik også til fattigvæsnet. Et eksempel på dette findes i 1807, hvor følgende annonce var indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]:		Sideløbende med den offentlige hjælp til fattige var der også en række private organisationer, der hjalp de fattige. Det var også muligt at give penge til fattigvæsnet. Nogle af de bøder, som man kunne blive idømt, gik også til fattigvæsnet. Et eksempel på dette findes i 1807, hvor følgende annonce var indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]]:
	::''”Pigen Else Nielsdatter, her af Byen, har for sin uforskammede Mund maattet betale 1 Rdr. til denne Byes fattige. For ovennævnte til Fattigkassen modtaget 1 Rdr. quitterer. Mollerup”''<ref>[http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112318 Sejrs Sedler: 13/6-1807]</ref>		::''”Pigen Else Nielsdatter, her af Byen, har for sin uforskammede Mund maattet betale 1 Rdr. til denne Byes fattige. For ovennævnte til Fattigkassen modtaget 1 Rdr. quitterer. Mollerup”''<ref>[http://www.sejrssedler.dk/oas_lookup?id=000112318 Sejrs Sedler: 13/6-1807]</ref>

	Mange kvinder fra det bedre borgerskab, kendt som hattedamer, lavede velgørende arbejde. Arbejdet var ofte centraliseret omkring forbedring af hjemmet for at modvirke druk og spil eller ~~hjælpe~~ de mange piger der kom til byen for at finde arbejde. Man forsøgte at hjælpe pigerne til at få job, uddannelse og et sted og bo for at undgå at de kom i uføre i byen.		Mange kvinder fra det bedre borgerskab - kendt som hattedamer - lavede velgørende arbejde. Arbejdet var ofte centraliseret omkring forbedring af hjemmet for at modvirke druk og spil eller hjælp til de mange piger, der kom til byen for at finde arbejde. Man forsøgte at hjælpe pigerne til at få job, uddannelse og et sted at bo for at undgå, at de kom i uføre i byen.

	Der var også mange foreninger og organisationer som lavede velgørende arbejde. Foreningerne fokuserede ofte på at uddanne de fattige for at hjælpe dem videre i tilværelsen. Det kunne fx være ved at oprette spindeskoler som også fandtes i Aarhus. Her kunne de fattige piger lære at spinde og derved hjælpe sig selv ud af fattigdommen.		Der var også mange foreninger og organisationer, som lavede velgørende arbejde. Foreningerne fokuserede ofte på at uddanne de fattige for at hjælpe dem videre i tilværelsen. Det kunne f.eks. være ved at oprette spindeskoler, som også fandtes i Aarhus. Her kunne de fattige piger lære at spinde og derved hjælpe sig selv ud af fattigdommen.

	=== Grundloven af 1849 ===		=== Grundloven af 1849 ===
	Ved ~~grundlovens indførsel~~ i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget.		Ved Grundlovens indførelse i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd, der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp, man havde modtaget.

	===Fattiggården===		===Fattiggården===
	[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]]		[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Fattiggården]] på [[Vester Alle]] i 1928]]
	I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. ~~Ideen~~ var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.		I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården\|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.

	I takt med at velfærdsstaten blev udviklet i løbet af 1900-tallet mistede fattiggården sin funktion. Gården blev ~~brug~~ til herberg, sygepleje og militær indkvartering, men i 1972 blev stedet nedlagt og bygningen blev revet ned ~~to år efter~~.		I takt med at velfærdsstaten blev udviklet i løbet af 1900-tallet, mistede fattiggården sin funktion. Gården blev brugt til herberg, sygepleje og militær indkvartering, men i 1972 blev stedet nedlagt og bygningen blev to år senere revet ned.

	=== Alderdomsunderstøttelse og sygekasser ===		=== Alderdomsunderstøttelse og sygekasser ===
	I løbet af 1890’erne blev der indført flere love som modvirkede fattigdom. Blandt andet Lov om Alderdomsunderstøttelse der blev indført i 1891 og sygekasseloven fra 1892. ~~Alderdomsunderstøttelsn~~ skulle gives til værdigt trængende over 60 år og gjorde ikke at man tabte stemmeretten. Sygekasseloven byggede på forsikringsprincippet, hvor man betalte ind og kunne få hjælp ved sygdom.		I løbet af 1890’erne blev der indført flere love, som modvirkede fattigdom. Blandt andet Lov om Alderdomsunderstøttelse, der blev indført i 1891 og sygekasseloven fra 1892. Alderdomsunderstøttelsen skulle gives til værdigt trængende over 60 år og gjorde ikke, at man tabte stemmeretten. Sygekasseloven byggede på forsikringsprincippet, hvor man betalte ind og kunne få hjælp ved sygdom.

	=== Dagpengeloven af 1907 ===		=== Dagpengeloven af 1907 ===
	En af grundene til at folk var havnet i fattigdom var ofte arbejdsløshed eller sygdom der forhindrede personerne i at tage arbejde. I 1907 blev Dagpengeloven vedtaget. Loven indførte arbejdsløshedskasser, hvor medlemmerne indbetalte penge når de var i arbejde og kunne få understøttelse når de stod uden. Man skulle altså forsikre sig ud af fattigdom ved at spare op når man var i job. Det er det samme princip der stadig gælder, for dagpengelovgivningen i dag. Loven har dog gennemgået mange ændringer siden.		En af grundene til, at folk var havnet i fattigdom, var ofte arbejdsløshed eller sygdom, der forhindrede personerne i at tage arbejde. I 1907 blev Dagpengeloven vedtaget. Loven indførte arbejdsløshedskasser, hvor medlemmerne indbetalte penge, når de var i arbejde og kunne få understøttelse, når de stod uden. Man skulle altså forsikre sig ud af fattigdom ved at spare op, når man var i job. Det er det samme princip, der stadig gælder for dagpengelovgivningen i dag. Loven har dog gennemgået mange ændringer siden.

	=== Steinckes socialreform fra 1933 ===		=== Steinckes socialreform fra 1933 ===
	De mange enkelte love der blev indført i slutningen af 1800-tallet og ~~starten~~ af 1900-tallet blev samlet og forenklet i den store socialreform fra 1933. Det er denne lov som dele af nutidens velfærdssamfund bygger på. [http://da.wikipedia.org/wiki/K.K._Steincke K. K. Steincke] blev manden hvis navn blev forbundet med loven, da han var en af de ledende kræfter bag. Loven indskrænkede de indgreb i borgernes rettigheder som fattighjælp tidligere havde medført. ~~Grundloves ændringen~~ i 1915, havde også medført nogle forbedringer i forhold til stemmeretten. Det var dog først i med Forsorgsloven fra 1961 at de helt ~~blev~~ fjernet.		De mange enkelte love, der blev indført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev samlet og forenklet i den store socialreform fra 1933. Det er denne lov, som dele af nutidens velfærdssamfund bygger på. [http://da.wikipedia.org/wiki/K.K._Steincke K. K. Steincke] blev manden, hvis navn blev forbundet med loven, da han var en af de ledende kræfter bag. Loven indskrænkede de indgreb i borgernes rettigheder, som fattighjælp tidligere havde medført. Grundlovsændringen i 1915 havde også medført nogle forbedringer i forhold til stemmeretten. Det var dog først med Forsorgsloven fra 1961, at de blev helt fjernet.

	== Kilder og litteratur ==		== Kilder og litteratur ==