Fastelavn i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 21. apr. 2026, 07:31

2026-04-21T07:31:42Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2026, 09:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]		[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på <br>[[Holme Skole]] i 1961.]]

	'''Fastelavn i Aarhus''' er en tradition der trækker tråde flere hundrede år tilbage, og har rødder i den katolske faste. Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.		'''Fastelavn i Aarhus''' er en tradition, der trækker tråde flere hundrede år tilbage, og har rødder i den katolske faste. Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.

	=== "Slå katten af tønden" ===		=== "Slå katten af tønden" ===
	At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. ~~Til~~ glæde for byens børn ~~er de lemlæstede katte~~ i dag byttet ud med godter.		At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. De lemlæstede katte er til glæde for byens børn - og kattene selv - i dag byttet ud med godter.

	=== Udklædning ===		=== Udklædning ===
Linje 10:		Linje 10:

	=== Fastelavnsboller ===		=== Fastelavnsboller ===
	En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, ~~med creme og flødeskum~~ blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.		En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’, inden fasten begyndte, og det var her, man spiste fin og god mad som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen med creme og flødeskum, som vi kender den i dag, blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.

	=== Østjysk fastelavn og fastelavnstraditioner ===		=== Østjysk fastelavn og fastelavnstraditioner ===
Linje 20:		Linje 20:
	==== Fastelavnssoldater ====		==== Fastelavnssoldater ====
	[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]		[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]
	Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte ~~et områdes~~ gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.		Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte områdets gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.

	==== Sluppen ====		==== Sluppen ====
	[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.		[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
	Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)\|Christian Blache]] ~~(1838-1920)~~ fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:		Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)\|Christian Blache]] fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

	[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Sluppen]] med ~~dets~~ sømænd før afgang i 1968.]]		[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Sluppen]] med sine sømænd før afgang i 1968.]]

	::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''		::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''
Linje 33:		Linje 33:
	Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.		Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.

	Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. ~~I følge "~~slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.		Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. Ifølge slup-admiral Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.

	==== Fastelavn i ridehallen ====		==== Fastelavn i ridehallen ====
Linje 39:		Linje 39:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i ~~1930erne~~ (1984), side 100-101.		* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930'erne (1984), side 100-101.
	* [[Århus Stiftstidende]] 18.02.1977		* [[Århus Stiftstidende]] 18.02.1977

Phillip Stadsarkivet med 28. feb. 2024, 14:22

2024-02-28T14:22:37Z

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 16:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]		[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]

	Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.		'''Fastelavn i Aarhus''' er en tradition der trækker tråde flere hundrede år tilbage, og har rødder i den katolske faste. Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.

	~~Fastelavnen har mange hundrede år på bagen og har rødder i den katolske faste.~~		=== "Slå katten af tønden" ===

	==="Slå katten af tønden"===
	At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. Til glæde for byens børn er de lemlæstede katte i dag byttet ud med godter.		At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. Til glæde for byens børn er de lemlæstede katte i dag byttet ud med godter.

	===Udklædning===		=== Udklædning ===
	I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.		I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.

	===Fastelavnsboller===		=== Fastelavnsboller ===
	En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.		En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.

	===~~Østjyske~~ fastelavnstraditioner===		=== Østjysk fastelavn og fastelavnstraditioner ===

			Fastelavn er kendt som en glad højtid, men den har også forvoldt panderynker som det skildres i en sogneforstanderprotokol fra [[Vejlby]] i 1845.

			::''Der har i flere Aar hersket den, ligesaa farlige som fra flere Sider fordærvelige Uskik her i Byen, den mandvoxne Ungdom paa Fastelavnsmandagen forlyster sig med, ridende at slaae en ophængt Tønde itu hvori enten et levende Dyr eller en Flaske har været indesluttet, eller med Ringridning. Det høist farlige i denne Forlystelse vist let indsees naar betænkes, at en 30 - 40 unge Mennesker, ophidsede af spirituøse Drikke, foretage sig paa kraftfulde Heste i Forening hiin Forlystelse og derefter ride fra Gaard til Gaard i og udenfor Byen for at modtage de Pengegaver det er blevet til Skik at give dem.''<ref>Af 25. januar 1845. http://vejlbyrisskovarkiv.dk/wp-content/uploads/2016/10/Sogneforstanderprotokol_1.pdf</ref>

			==== Fastelavnssoldater ====
	[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]		[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]

	~~====Fastelavnssoldater====~~
	Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.		Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.

	====[[Sluppen]]====		==== Sluppen ====
	[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.		[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
	Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:		Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

	[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|~~left~~\|~~400px~~\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]		[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]

	::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''		::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''

			[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|350px\|right\|Fastelavn i [[Aarhus Ridehal]] i 1958.]]

	[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|~~400px~~\|right\|Fastelavn i [[Aarhus Ridehal]] i 1958.]]

	Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.		Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.

	Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.		Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.

	====Fastelavn i ridehallen====		==== Fastelavn i ridehallen ====
	Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var [[Aarhus Ridehal]], der indtil 1990 lå på hjørnet mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.		Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var [[Aarhus Ridehal]], der indtil 1990 lå på hjørnet mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.

	==~~Kilder~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), side 100-101.		* Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), side 100-101.
	* [[Århus Stiftstidende]] 18.02.1977		* [[Århus Stiftstidende]] 18.02.1977

			== Henvisninger ==

	[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
	[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 14. aug. 2023, 08:06

2023-08-14T08:06:05Z

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2023, 10:06
Linje 30:		Linje 30:


	[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|400px\|right\|Fastelavn i [[~~Århus~~ Ridehal]] i 1958.]]		[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|400px\|right\|Fastelavn i [[Aarhus Ridehal]] i 1958.]]

	Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.		Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.
Linje 37:		Linje 37:

	====Fastelavn i ridehallen====		====Fastelavn i ridehallen====
	Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var [[~~Århus Ridehal\|~~Aarhus Ridehal]], der indtil 1990 lå på hjørnet mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.		Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var [[Aarhus Ridehal]], der indtil 1990 lå på hjørnet mellem [[Marselis Boulevard]] og [[Skanderborgvej]]. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.

	==Kilder==		==Kilder==

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 13:23

2022-05-10T13:23:40Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:23
Linje 22:		Linje 22:
	====[[Sluppen]]====		====[[Sluppen]]====
	[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.		[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
	Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:		Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache (1838-1920)\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

	[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]		[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]

Kittelsen: /* Fastelavnsboller */

2016-03-07T11:47:14Z

Fastelavnsboller

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:47
Linje 12:		Linje 12:

	===Fastelavnsboller===		===Fastelavnsboller===
	En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.		En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.



	===Østjyske fastelavnstraditioner===		===Østjyske fastelavnstraditioner===

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T11:46:18Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 13:46
Linje 47:		Linje 47:
	[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
	[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]		[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen: /* Udklædning */

2015-08-26T09:38:18Z

Udklædning

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2015, 11:38
Linje 9:		Linje 9:

	===Udklædning===		===Udklædning===
	I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.		I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.

	~~[[Fil:Emmerys, fastelavn, 1942.jpg\|thumb\|left\|350px\|Bagersvende leverer fastelavnsboller til [[Emmerys]] i 1942.]]~~

	===Fastelavnsboller===		===Fastelavnsboller===

JanneMarieBarslev med 16. feb. 2015, 07:48

2015-02-16T07:48:57Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2015, 09:48
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]

	Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.		Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.

	~~[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]~~

	Fastelavnen har mange hundrede år på bagen og har rødder i den katolske faste.		Fastelavnen har mange hundrede år på bagen og har rødder i den katolske faste.
Linje 15:		Linje 15:
	===Fastelavnsboller===		===Fastelavnsboller===
	En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.		En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.



	===Østjyske fastelavnstraditioner===		===Østjyske fastelavnstraditioner===
	[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]		[[Fil:Fastelavnssoldater, Kasted, Tilst 1961, Jørn Timm.jpg\|thumb\|right\|350px\|Fastelavnssoldater på gårdbesøg i [[Kasted]], [[Tilst]].]]

	====Fastelavnssoldater====		====Fastelavnssoldater====
	Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.		Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.








	====[[Sluppen]]====		====[[Sluppen]]====
	[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.		[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
	Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:		Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:

	[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]		[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]

	::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''		::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''



			[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|400px\|right\|Fastelavn i [[Århus Ridehal]] i 1958.]]

	Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.		Blache nævner også, at ''"den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder"''. Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.

	~~[[Fil:Aarhus Ridehal, fastelavn, 1958.jpg\|thumb\|400px\|right\|Fastelavn i [[Århus Ridehal]] i 1958.]]~~

	Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.		Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: ''"Sluppen er gået på grund"'' skrev [[Århus Stiftstidende]] i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.

Stinejensen: /* Østjyske fastelavnstraditioner */

2015-02-13T10:53:51Z

Østjyske fastelavnstraditioner

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2015, 12:53
Linje 28:		Linje 28:


	~~[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]~~
	====[[Sluppen]]====		====[[Sluppen]]====
	[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.		[[Sluppen]] var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd.
	Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:		Den aarhusianske marinemaler [[Christian Vigilius Blache\|Christian Blache]] (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:
			[[Fil:Sluppen, Ib Rahbek-Clausen, 1968.jpg\|thumb\|left\|400px\|[[Sluppen]] med dets sømænd før afgang i 1968.]]
	::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''		::''En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.''

Stinejensen med 13. feb. 2015, 10:52

2015-02-13T10:52:57Z

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2015, 12:52
Linje 1:		Linje 1:
	Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.		Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.

	[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|~~250px~~\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]		[[Fil:Fastelavn, 1961, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|300px\|Lille ølkusk fra [[Ceres]] til fastelavn på [[Holme Skole]] i 1961.]]

	Fastelavnen har mange hundrede år på bagen og har rødder i den katolske faste.		Fastelavnen har mange hundrede år på bagen og har rødder i den katolske faste.