Fællesråd i Aarhus Kommune - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet: /* Lokalsamfundet og Fællesrådet */

2023-12-13T08:19:24Z

Lokalsamfundet og Fællesrådet

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2023, 10:19
Linje 34:		Linje 34:
	Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.		Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.

	Typisk vil fællesrådet repræsentere en lang række af lokalsamfundets foreninger og sammenslutninger: Idrætsforeninger, menighedsråd, ~~skolebesty- relser~~, grundejerforeninger, daginstitutionsbestyrelser, aftenskoler osv.		Typisk vil fællesrådet repræsentere en lang række af lokalsamfundets foreninger og sammenslutninger: Idrætsforeninger, menighedsråd, skolebestyrelser, grundejerforeninger, daginstitutionsbestyrelser, aftenskoler osv.

	I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.		I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.
Linje 47:		Linje 47:

	Da fællesrådenes interesser er meget forskellige og hele tiden udvikler sig, er det ikke muligt at fremhæve en komplet liste med emner, der dækker alle typer af kommunale beslutninger, hvor fællesråd bliver inddraget.		Da fællesrådenes interesser er meget forskellige og hele tiden udvikler sig, er det ikke muligt at fremhæve en komplet liste med emner, der dækker alle typer af kommunale beslutninger, hvor fællesråd bliver inddraget.

			Med afsæt i lokalsamfundets behov kan fællesrådene naturligvis også arbejde med opgaver, der ligger uden for samarbejdet med kommunen, eller med opgaver der inddrager andre myndigheder end de kommunale: Kulturarrangementer, private foreningstilbud, Friluftsrådet, samarbejde med boligforeninger, Danmarks naturfredningsforening, Økologisk forum, de lokale afdelinger af oplysningsforbundene osv.

			Fællesrådene har eksempelvis mulighed for at arbejde med spørgsmål on økologisk bæredygtige projekter ved at deltage i Økologisk forum. Også samarbejde mellem fællesrådene ser ud til at blive mere udbredt.

	=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===		=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===

Phillip Stadsarkivet med 13. dec. 2023, 08:09

2023-12-13T08:09:20Z

← Ældre version		Versionen fra 13. dec. 2023, 10:09
Linje 38:		Linje 38:
	I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.		I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.

	Det er dog ikke ~~ønskbart~~ at to fællesråd mener at repræsentere den samme del af et lokalsamfund. Kommunen kan da vælge kun at yde økonomisk støtte til det fællesråd, hvor områdets foreninger og sammenslutninger er bredest repræsenteret.		Det er dog ikke ønskværdigt at to fællesråd mener at repræsentere den samme del af et lokalsamfund. Kommunen kan da vælge kun at yde økonomisk støtte til det fællesråd, hvor områdets foreninger og sammenslutninger er bredest repræsenteret.

			Principielt set er der meget vide grænser for, hvad et fællesråd kan beskæftige sig med, men nogle sager er klart mere relevante end andre.

			I nogle tilfælde er det fællesrådet, der henvender sig til forvaltningen for at gøre opmærksom på, at der i lokalsamfundet er en særlig interesse for en bestemt sag eller type af sager.

			I sagsbehandling og beslutninger, hvor fællesrådets viden erfaringsmæssigt har betydning, sørger forvaltningen automatisk for skriftligt at inddrage fællesrådet. I den sammenhæng er det vigtigt, at fællesrådet inddrages på et tidligt tidspunkt.

			Da fællesrådenes interesser er meget forskellige og hele tiden udvikler sig, er det ikke muligt at fremhæve en komplet liste med emner, der dækker alle typer af kommunale beslutninger, hvor fællesråd bliver inddraget.

	=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===		=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===

Phillip Stadsarkivet: /* Fællesråd i Aarhus Kommune */

2023-12-12T14:58:38Z

Fællesråd i Aarhus Kommune

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:58
Linje 53:		Linje 53:

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
	~~\|+ Fællesråd i Aarhus Kommune~~
	\|-		\|-
	! Fællesråd		! Fællesråd i Aarhus Kommune
	\|-		\|-
	\| [[Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup]]		\| [[Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup]]

Phillip Stadsarkivet: /* Lokalsamfundet og fællesrådet */

2023-12-12T14:58:07Z

Lokalsamfundet og fællesrådet

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:58
Linje 30:		Linje 30:
	Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.		Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.

	=== Lokalsamfundet og ~~fællesrådet~~ ===		=== Lokalsamfundet og Fællesrådet ===

	Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.		Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.

Phillip Stadsarkivet: /* Litteratur og kilder */

2023-12-12T14:57:32Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:57
Linje 139:		Linje 139:
	* Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05		* Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05
	* Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838		* Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838
	* https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838
	* Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624		* Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624


	[[Kategori:Politik]]		[[Kategori:Politik]]

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2023, 14:55

2023-12-12T14:55:32Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:55
Linje 29:		Linje 29:

	Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.		Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.

			=== Lokalsamfundet og fællesrådet ===

			Det er af stor betydning, at hver enkelt borger har reel mulighed for gennem fællesrådet at påvirke de nære omgivelser i lokalsamfundet. Derfor spiller fællesrådet sammen med brugerråd og brugerbestyrelser en naturlig rolle.

			Typisk vil fællesrådet repræsentere en lang række af lokalsamfundets foreninger og sammenslutninger: Idrætsforeninger, menighedsråd, skolebesty- relser, grundejerforeninger, daginstitutionsbestyrelser, aftenskoler osv.

			I 1997 var der 26 fællesråd i kommunen. De fleste fællesråd repræsenterede da et af kommuneplanens 28 lokalsamfund. Et fællesråd kan dog også have andre geografiske udstrækninger. Der er altså ingen krav om, at et fællesråd taler på vegne af et lokalsamfund, der i omfang svarer til kommuneplanens.

			Det er dog ikke ønskbart at to fællesråd mener at repræsentere den samme del af et lokalsamfund. Kommunen kan da vælge kun at yde økonomisk støtte til det fællesråd, hvor områdets foreninger og sammenslutninger er bredest repræsenteret.

	=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===		=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2023, 14:46

2023-12-12T14:46:22Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:46
Linje 128:		Linje 128:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05		* Aarhus Kommune. Demokrati, Få indflydelse, Fællesrådene. https://aarhus.dk/demokrati/faa-indflydelse/faellesraadene#kontakt-til-faellesraadene-i-aarhus-kommune-05
	* Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997		* Aarhus Kommune, Fællesråd i Aarhus, 1997. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838
	* https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838		* https://www.aarhusarkivet.dk/records/000246838
	* Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624		* Aarhus Kommune. Fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser. Udarbejdet første gang i forbindelse med Aarhus Byråds Kommuneplan 2017. pr. 1.1.2018. https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/1624

Phillip Stadsarkivet: /* Byrådet og Fællesrådet */

2023-12-12T14:44:59Z

Byrådet og Fællesrådet

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:44
Linje 23:		Linje 23:
	Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode.		Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode.

	=== Fællesrådenes Historie ===		=== Fællesrådenes Historie ===
	Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen.		Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen.

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2023, 14:44

2023-12-12T14:44:46Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2023, 16:44
Linje 1:		Linje 1:
	Det første fællesråd i [[Aarhus Kommune]] blev oprettet kort tid efter [[kommunalreformen i 1970]]. ~~Det var i [[Solbjerg]]. Det hed dengang [[Foreningernes~~ fællesråd ~~i Solbjerg]]~~.		'''Fællesråd i Aarhus Kommune''' er en oversigtsartikel der bidrager med et indblik i fællesrådenes historie i Aarhus Kommune.

			Det første fællesråd i [[Aarhus Kommune]] blev oprettet i [[Solbjerg]] kort tid efter [[kommunalreformen i 1970]]. I dag findes der mere end 30 fællesråd bredt fordelt over hele kommunen.

	Fællesrådene tager frit del i debatten om en meget bred kreds af emner med betydning for dagligdagen i lokalsamfundet. Blandt andet på den baggrund vedtog [[Aarhus Byråd]] i 12. juni 1995 et sæt retningslinjer for et udvidet samarbejde med de forskellige fællesråd i Aarhus Kommune.		Fællesrådene tager frit del i debatten om en meget bred kreds af emner med betydning for dagligdagen i lokalsamfundet. Blandt andet på den baggrund vedtog [[Aarhus Byråd]] i 12. juni 1995 et sæt retningslinjer for et udvidet samarbejde med de forskellige fællesråd i Aarhus Kommune.
Linje 5:		Linje 7:
	Fællesrådene kan være med til at styrke dialogen mellem de enkelte lokalområder og Aarhus Kommune. I den forbindelse er kommunens samarbejde med fællesrådene baseret på en samarbejdsaftale. Denne samarbejdsaftale blev godkendt af Arbejdsgruppen for		Fællesrådene kan være med til at styrke dialogen mellem de enkelte lokalområder og Aarhus Kommune. I den forbindelse er kommunens samarbejde med fællesrådene baseret på en samarbejdsaftale. Denne samarbejdsaftale blev godkendt af Arbejdsgruppen for
	fællesrådene den 28. november 2017 og af Direktørgruppen i Aarhus Kommune den 10. januar 2018.		fællesrådene den 28. november 2017 og af Direktørgruppen i Aarhus Kommune den 10. januar 2018.


	=== Byrådet og Fællesrådet ===		=== Byrådet og Fællesrådet ===
Linje 21:		Linje 22:

	Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode.		Foruden samarbejdet mellem forvaltningen og fællesrådet er der også direkte kontakter til byrådet. Det har blandt andet fundet sted i form af et seminar om fællesråd. I seminaret, der afholdtes på Rådhuset, deltog medlemmer af byrådet, fællesrådsrepræsentanter og kontaktpersoner fra kommunens forvaltninger. Et seminar afholdtes i foråret 1997 for derefter at blive afholdt i det første og det tredje år af byrådets valgperiode.

			=== Fællesrådenes Historie ===
			Det første fællesråd i Aarhus blev oprettet kort tid efter kommunalreformen i 1970. Det var i Solbjerg. Det hed dengang 'Foreningernes fællesråd i Solbjerg'. Senere blev det omdøbt til Solbjerg fællesråd. Nu er der dannet mange flere fællesråd, og de dækker næsten alle dele af kommunen.

			I dag er repræsentanter for byens lokalsamfund og brugerne af de kommunale institutioner blevet involveret direkte i de kommunale beslutninger.

			Skolebestyrelsen og ældrerådet er eksempler, der kendes af de fleste. Brugerbestyrelser og brugerråd er i modsætning til fællesrådet i nogle tilfælde sikret ved lov. Til gengæld dækker brugerråd og brugerbestyrelsernes kompetence kun et mindre område, eksempelvis en institution.

	=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===		=== Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2023, 14:32

2023-12-12T14:32:20Z

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Fællesrådene kan være med til at styrke dialogen mellem de enkelte lokalområder og Aarhus Kommune. I den forbindelse er kommunens samarbejde med fællesrådene baseret på en samarbejdsaftale. Denne samarbejdsaftale blev godkendt af Arbejdsgruppen for
 fællesrådene den 28. november 2017 og af Direktørgruppen i Aarhus Kommune den 10. januar 2018.
 === Lokalsamfundsbeskrivelser til Kommuneplan 2017 ===