Fårup Kirke - Versionshistorie

Hemik med 23. sep. 2024, 08:13

2024-09-23T08:13:24Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2024, 10:13
Linje 14:		Linje 14:
	Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.		Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.

	Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at ~~styre~~ sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.		Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styrte sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.

	I 1666 blev patronatsretten til kirken overdraget af kong [[Frederik III]] til [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]] til [[Favrskov]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.		I 1666 blev patronatsretten til kirken overdraget af kong [[Frederik III]] til [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]] til [[Favrskov]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:35Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 20:		Linje 20:
	Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.		Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

JanneMarieBarslev med 24. jul. 2023, 11:22

2023-07-24T11:22:16Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jul. 2023, 13:22
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Faarup Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fårup Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Faarup Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fårup Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.		'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken har i dag adresse på Fårupvej 102A.

			Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.

	Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.		Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:35:13Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:35
Linje 19:		Linje 19:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Fårup Kirke på AarhusArkivet ==		== Fårup Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 08:33

2022-11-11T08:33:41Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:33
Linje 14:		Linje 14:
	Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.		Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.

	I 1666 blev patronatsretten til kirken overdraget af [[Frederik III]] til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.		I 1666 blev patronatsretten til kirken overdraget af kong [[Frederik III]] til [[Mogens Friis (1623-1675)\|Mogens Friis]] til [[Favrskov]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.

	Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.		Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 13:26

2022-02-21T13:26:19Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 15:26
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=16
	\|center=56.20989368504257,10.07014069847883		\|center=56.20989368504257,10.07014069847883
	\|align=right		\|align=right

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 08:46

2022-02-21T08:46:38Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 10:46
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Faarup Kirke.jpg\|~~8000px~~\|thumb\|right\|Fårup Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Faarup Kirke.jpg\|350px\|thumb\|right\|Fårup Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.		'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.

MiaGulvadJørgensen med 21. feb. 2022, 08:46

2022-02-21T08:46:28Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 10:46
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Faarup Kirke.jpg\|8000px\|thumb\|right\|Fårup Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.		'''Fårup Kirke''' blev opført i 1100-tallet som en lille, romansk kirke i rå og kløvet kampesten. Kirken havde oprindeligt flade trælofter, som dog blev erstattet af hvælvinger omkring år 1492, og kirken blev i den forbindelse kalkmalet. I 1500-tallet blev kirkeskibet forlænget mod vest med et hvælvet fag og mure af munkesten, og et kirketårn blev formodentlig opført samtidig. Et våbenhus blev ligeledes opført, sandsynligvis i senmiddelalderen.

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 10:18

2021-02-08T10:18:08Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 12:18
Linje 12:		Linje 12:
	Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.		Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.

	~~Patronatsretten~~ til kirken ~~blev i 1666~~ overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov~~]] af [[Frederik III~~]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.		I 1666 blev patronatsretten til kirken overdraget af [[Frederik III]] til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.

	Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.		Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2021, 10:44

2021-02-05T10:44:22Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 12:44
Linje 12:		Linje 12:
	Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.		Under svenskekrigene blev kirken meget medtaget, og i 1661-62 måtte murene udbedres, da de var ”nedbrudt af krigsfolk”. I 1671-72 solgtes dele af blytaget for at kunne bekoste en større istandsættelse af kirken. Her fornyede man bjælker og tagværk i våbenhuset og nedtog det øverste af tårnet, som var i fare for at styre sammen. I starten af 1700-tallet brugte man sten fra det faldefærdige tårn til reparationer af koret. Tårnet forsøgtes istandsat i 1763, dog uden succes. I 1818 fik kirken igen et komplet blytag efter nogle steder at have haft tegltag, og i 1880 fik kirken et nyt tårn, mens våbenhuset blev revet ned.

	~~Patronatretten~~ til kirken ~~bliv~~ i 1666 overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]] af [[Frederik III]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.		Patronatsretten til kirken blev i 1666 overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]] af [[Frederik III]], og ved grevskabet [[Frijsenborg\|Frijsenborgs]] oprettelse blev kirken indlemmet deri. I 1809 solgtes kirketienden til sognets beboere, og i 1910 overgik kirken til selveje.

	Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.		Fårup Kirke hører til [[Fårup Sogn]] med bysamfundene, [[Mundelstrup]], [[Mundelstrup Stationsby]], [[Kvottrup]] og [[Fårup]], der i alt har cirka 900 indbyggere.