Eva Tørnæs (1947-) - Versionshistorie

Hemik med 8. nov. 2024, 11:47

2024-11-08T11:47:58Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2024, 13:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]		[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]
	'''Eva Tørnæs''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] ~~1978-1993~~		'''Eva Tørnæs''' (født i 1947) var medlem af [[Aarhus Byråd]] i perioden 1978-1993 for [[Socialdemokratiet]].

	===Karriere===		===Karriere===
	Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ~~”studerende”~~. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.		Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som 'studerende'. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget den 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. ~~Afdeling~~: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. Den 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra den 1. august.

	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. ~~Afdeling~~.		Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra den 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. afdeling.

	===Tilbagevenden til socialdemokratiet===		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===
	Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ~~”inspirationsgrupper”~~, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.		Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte 'inspirationsgrupper', og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.


	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===

MiaGulvadJørgensen med 5. sep. 2022, 12:30

2022-09-05T12:30:41Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:30
Linje 3:		Linje 3:

	===Karriere===		===Karriere===
	Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.		Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===

Phillip Stadsarkivet med 30. jan. 2020, 09:11

2020-01-30T09:11:51Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2020, 11:11
Linje 8:		Linje 8:
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.

	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.		Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

	===Tilbagevenden til socialdemokratiet===		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===

Hhoej: /* Udtrædelse af byrådet */

2018-11-09T12:32:07Z

Udtrædelse af byrådet

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2018, 14:32
Linje 6:		Linje 6:

	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.
			Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

	===Tilbagevenden til socialdemokratiet===		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===

Hhoej: /* Karriere */

2018-09-27T13:35:45Z

Karriere

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2018, 15:35
Linje 3:		Linje 3:

	===Karriere===		===Karriere===
	Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den ~~[[Socialdemokratiet\|~~socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.		Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===

Hhoej med 27. sep. 2018, 13:35

2018-09-27T13:35:25Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2018, 15:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]		[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]
	'''Eva Tørnæs'''		'''Eva Tørnæs''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]] 1978-1993

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 7:		Linje 7:
	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.		Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

	===Tilbagevenden til socialdemokratiet===		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===
	Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. ~~Den~~ socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.		Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.


	~~Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010~~.		=== Medlem af... ===
			*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989
			*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker\|kommunale værker]] 1978-1989
			*Udvalg for økonomiske og administrative anliggender 1986-1989

	~~=== Medlem af... ===~~		Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
	*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.
	*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker\|kommunale værker]] 1978-1989.
	*Udvalg for økonomiske og administrative anliggender 1986-1989.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Jacob G. med 21. sep. 2018, 07:34

2018-09-21T07:34:52Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2018, 09:34
Linje 7:		Linje 7:
	===Udtrædelse af byrådet===		===Udtrædelse af byrådet===
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.		Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

	===Tilbagevenden til socialdemokratiet===		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===
	Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.


			Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.		*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.

Jacob G. med 28. aug. 2018, 07:39

2018-08-28T07:39:11Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2018, 09:39
Linje 5:		Linje 5:
	Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.		Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

	===Udtrædelse af byrådet]]		===Udtrædelse af byrådet===
	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.		Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

Jacob G. med 28. aug. 2018, 07:38

2018-08-28T07:38:49Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2018, 09:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]		[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg\|thumbnail\|Eva Tørnæs]]
	'''Eva Tørnæs''' ~~(1947-)~~		'''Eva Tørnæs'''

			===Karriere===
			Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

	~~Eva Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som Thorkild Simonsens efterfølger~~ i ~~borgmesterstolen. Hun blev valgt~~ første ~~gang i marts 1978~~ på den socialdemokratiske liste. ~~Hendes titel var beskæftigelsesvejleder~~, ~~mens~~ hun ~~ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”~~. ~~Som helhed var det et dårligt valg for partiet~~. ~~Forholdet til SF~~ havde i ~~byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer~~, at ~~det~~ var SF, ~~der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer~~. ~~Ved valget 19~~. ~~november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand~~ til ~~Thorkild Simonsens 11~~.~~199 personlige stemmer~~.		===Udtrædelse af byrådet]]
			Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
			Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)\|Lis (Særkjær) Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

	Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.		===Tilbagevenden til socialdemokratiet===
	Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til ~~årsskiftet varetog Lis (Særkjær) Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling.~~		Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
	Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af Flemming Knudsen, ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.		*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.
	*Udvalget for kommunale værker 1978-1989.		*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker\|kommunale værker]] 1978-1989.
	*Udvalg for økonomiske og administrative anliggender 1986-1989.		*Udvalg for økonomiske og administrative anliggender 1986-1989.

Aadp med 20. feb. 2018, 08:45

2018-02-20T08:45:03Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2018, 10:45
Linje 3:		Linje 3:


	Eva Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som Thorkild Simonsens efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til SF havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer. Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august. Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog Lis (Særkjær) Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling. Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af Flemming Knudsen, ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Eva Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som Thorkild Simonsens efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den socialdemokratiske liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til SF havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

			Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
			Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog Lis (Særkjær) Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling.
			Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af Flemming Knudsen, ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.
	=== Medlem af... ===		=== Medlem af... ===
	*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.		*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.