Europaplads - Versionshistorie

Hemik: /* Europæisk pris gav navn til Europaplads */

2024-07-19T10:13:19Z

Europæisk pris gav navn til Europaplads

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 12:13
Linje 51:		Linje 51:
	Europaplads er navngivet i 1961 af borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]. I rådhushallen står en montre med et efterhånden falmet bevis for, at Aarhus i 1960 modtog en fornem Europapris. Prisen blev givet til Aarhus af Europarådet som tak for byens store virke for europæisk og mellemfolkeligt samarbejde. Ved overrækkelse af prisen, som skete ved en officiel ceremoni i juni 1961, navngav borgmester Bernhardt Jensen på byrådets vegne pladsen ved BP-huset, Europaplads.		Europaplads er navngivet i 1961 af borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]]. I rådhushallen står en montre med et efterhånden falmet bevis for, at Aarhus i 1960 modtog en fornem Europapris. Prisen blev givet til Aarhus af Europarådet som tak for byens store virke for europæisk og mellemfolkeligt samarbejde. Ved overrækkelse af prisen, som skete ved en officiel ceremoni i juni 1961, navngav borgmester Bernhardt Jensen på byrådets vegne pladsen ved BP-huset, Europaplads.

	Det sidste stykke af den overdækkede å, beliggende ved Mindet/Europaplads blev fritlagt i forbindelse med at det nye havnebyrum ved [[Dokk1]] opførtes i midten af 2010'erne.		Det sidste stykke af den overdækkede å, beliggende ved Mindet/Europaplads, blev fritlagt i forbindelse med, at det nye havnebyrum ved [[Dokk1]] opførtes i midten af 2010'erne.

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===

Hemik: /* Omstridt arkitekt */

2024-07-19T10:12:26Z

Omstridt arkitekt

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 12:12
Linje 29:		Linje 29:
	Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)\|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.		Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)\|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

	I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede ~~enfamilieshus~~ gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.		I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshuse gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]]

	Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.		Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev skabt efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

	Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran ~~smadrer~~ mod gamle ~~bygningsmurer~~ og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester ~~Berhard~~ Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. Han udtalte:		Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. Han udtalte:
	: ''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen. Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”''		: ''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen. Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”''

	Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.		Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

	Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C. F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet ~~ideerne~~ til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.		Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C. F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet idéerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. kr.

	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende ''"Europahuset"''.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende ''"Europahuset"''.

	Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne, arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

	I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil. Dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.		I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil. Dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.

Hemik: /* Baggrunden for Europaplads */

2024-07-19T09:25:05Z

Baggrunden for Europaplads

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2024, 11:25
Linje 13:		Linje 13:
	Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.		Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

	Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i ~~hverken~~ haner ~~eller~~ radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.		Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i haner og radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

	Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en ~~forsat~~ vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor ~~befolknings~~ som Aarhus Kommune!		Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en fortsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolkning som Aarhus Kommune!

	De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.		De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

Phillip Stadsarkivet med 2. feb. 2023, 12:39

2023-02-02T12:39:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. feb. 2023, 14:39
Linje 4:		Linje 4:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000139123.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Europaplads blev i sin tid ryddet for at skabe plads til stigende bilisme og nye bygninger, men der var naturligvis fortsat plads til det traditionelle fastelavnsoptog med Sluppen til hest.]]		[[Fil:000139123.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Europaplads blev i sin tid ryddet for at skabe plads til stigende bilisme og nye bygninger, men der var naturligvis fortsat plads til det traditionelle fastelavnsoptog med Sluppen til hest.]]

	'''Europaplads''' er både en vej og en plads beliggende ved [[Aarhus Å\|åens]] udmunding. Europaplads er en havnefrontsnær strækning ved krydset mellem [[Dynkarken]], [[Åboulevarden]] og [[Havnegade]]. Området blev navngivet "Europaplads" i 1961 af daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]].		'''Europaplads''' er både en vej og en plads beliggende ved [[Aarhus Å\|åens]] udmunding. Europaplads er en havnefrontsnær strækning ved krydset mellem [[Dynkarken]], [[Åboulevarden]] og [[Havnegade]]. Området blev navngivet "Europaplads" i 1961 af daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]].

	=== Baggrunden for Europaplads ===		=== Baggrunden for Europaplads ===
Linje 57:		Linje 56:
	*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.		*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.
	*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom opført for Laur. Knudsen i 1963 efter tegninger af arkitekt [[Hans Møller]].		*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom opført for Laur. Knudsen i 1963 efter tegninger af arkitekt [[Hans Møller]].
	*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden ~~verdenskrig~~ i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.		*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden Verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.
	*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).		*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).
	*[[Europaplads 10]]: First Hotel Atlantic (opført i 1966).		*[[Europaplads 10]]: First Hotel Atlantic (opført i 1966).

Laura B. med 22. apr. 2022, 08:58

2022-04-22T08:58:00Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 10:58
Linje 74:		Linje 74:
	* Kinarød and fra Hong Kong, Aarhus Stifttidende 11.8.1990		* Kinarød and fra Hong Kong, Aarhus Stifttidende 11.8.1990

	~~[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]~~
	[[Kategori:Kost & logi]]		[[Kategori:Kost & logi]]
	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]

MiaGulvadJørgensen med 30. nov. 2021, 09:04

2021-11-30T09:04:54Z

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2021, 11:04
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:lines=56.15296986560078,10.211829035438974:56.1532470130087,10.212187876920149:56.15365118272964,10.212763618136306:56.15385901431441,10.21284785770876:56.15390609289939,10.212846262853251:56.15431647353883,10.212619794016547:56.154544756974325,10.212528887512244~Europaplads~Fra Dynkarken til Havnegade~red~0.40~10
	56.~~153743~~,10.~~212523~~~[[Europaplads~~]];~~
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	~~\|zoom=16~~
	~~\|center=56.153743,10.212523~~
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	'''Europaplads''' er både en vej og en plads beliggende ved [[Aarhus Å\|åens]] udmunding. Europaplads er en havnefrontsnær strækning ved krydset mellem [[Dynkarken]], [[Åboulevarden]] og [[Havnegade]]. Området blev navngivet "Europaplads" i 1961 af daværende borgmester [[Bernhardt Jensen]].		[[Fil:000139123.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Europaplads blev i sin tid ryddet for at skabe plads til stigende bilisme og nye bygninger, men der var naturligvis fortsat plads til det traditionelle fastelavnsoptog med Sluppen til hest.]]

			'''Europaplads''' er både en vej og en plads beliggende ved [[Aarhus Å\|åens]] udmunding. Europaplads er en havnefrontsnær strækning ved krydset mellem [[Dynkarken]], [[Åboulevarden]] og [[Havnegade]]. Området blev navngivet "Europaplads" i 1961 af daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]].

	=== Baggrunden for Europaplads ===		=== Baggrunden for Europaplads ===
	Historien om [[BP-huset]] og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt ~~snakket~~ på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.		Historien om [[BP-huset]] og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[Sigvald Storm Mortensen (1907-1981)\|S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakken på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

	Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af ~~1950erne~~ var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.		Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

	Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.		Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

	Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som Aarhus Kommune!		Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som Aarhus Kommune!

	De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i Hasle-Skejby-Lisbjerg og Holme-Tranbjerg til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.		De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune\|Hasle-Skejby-Lisbjerg]] og [[Holme-Tranbjerg Kommune\|Holme-Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

	[[Fil:000139123.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Europaplads blev i sin tid ryddet for at skabe plads til stigende bilisme og nye bygninger, men der var naturligvis fortsat plads til det traditionelle fastelavnsoptog med Sluppen til hest.]]

	===Brændevins-øen stod for fald===		===Brændevins-øen stod for fald===
	En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning\|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)\|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af oprindelige [[~~å-havn~~]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmanns]] [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger betød at ~~bygningen~~ ikke fremstod ligeså prægtig som i sine velmagtsdage.		En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning\|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)\|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af oprindelige [[Aarhus Havns Historie\|åhavn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger betød, at den ikke fremstod ligeså prægtig som i sine velmagtsdage.

	Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i det maritime område mellem [[Mindebrogade]], Havnegade og [[Revet]] blev i efterkrigstiden betragtet som nedrivningsmodne.		Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer, der lå der. Disse og flere andre beboelsesejendomme i det maritime område mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] blev i efterkrigstiden betragtet som nedrivningsmodne.

	Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i Dynkarken, [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så Åboulevarden kunne forlænges helt ned til havnen. Dette betød at [[Dynkarkbroen]], der lå som overgang over åen, blev afmonteret. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader ikke egnede sig til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].		Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]] og [[Mindet]] samt [[Aarhus Å\|en overdækning]] af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Dette betød at [[Dynkarkbroen]], der lå som overgang over åen, blev afmonteret. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader ikke egnede sig til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].

	===Omstridt arkitekt===		===Omstridt arkitekt===
	Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.		Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)\|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

	I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte ~~byggemetoden~~ var banebrydende. ~~1950ernes~~ byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.		I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|~~400px~~\|thumb\|~~left~~\|Arkitekt MAA [[Knud Blach Petersen]] med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|350px\|thumb\|right\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]]

	Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.		Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

	Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester ~~Berhardt~~ Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.		Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhard Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. Han udtalte:
			: ''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen. Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”''
	”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for ~~byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen~~. ~~”Det~~ er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

	Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.		Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

	Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[~~C. F.~~ Møller\|C. F. Møllers tegnestue]], ~~som~~ havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.		Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C. F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.

	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende ''"Europahuset"''.

	Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat ~~sig~~ markante spor i Aarhus. I 1960 og ~~1970erne~~ var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står ~~bla~~. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

	I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil~~, dog~~ har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om ~~byggeriet~~ fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.		I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil. Dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.

	===Europæisk pris gav navn til Europaplads===		===Europæisk pris gav navn til Europaplads===

Laura B. med 8. okt. 2021, 11:56

2021-10-08T11:56:40Z

← Ældre version		Versionen fra 8. okt. 2021, 13:56
Linje 59:		Linje 59:

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===

	*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.		*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.
	*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom opført for Laur. Knudsen i 1963 efter tegninger af arkitekt [[Hans Møller]].		*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom opført for Laur. Knudsen i 1963 efter tegninger af arkitekt [[Hans Møller]].
Linje 65:		Linje 64:
	*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).		*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).
	*[[Europaplads 10]]: First Hotel Atlantic (opført i 1966).		*[[Europaplads 10]]: First Hotel Atlantic (opført i 1966).

			== Kulturmiljøer ved vandet ==
			{{WaVE\|text=Europaplads er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

	== Europaplads på Aarhusarkivet ==		== Europaplads på Aarhusarkivet ==
Linje 70:		Linje 72:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

	* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.		* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
	* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff		* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff

JanneMarieBarslev: /* Baggrunden for Europaplads */

2021-03-22T09:22:56Z

Baggrunden for Europaplads

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2021, 11:22
Linje 13:		Linje 13:
	Historien om [[BP-huset]] og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakket på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.		Historien om [[BP-huset]] og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakket på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

	Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.		Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

	Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.		Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

Phillip Stadsarkivet med 23. jan. 2021, 21:28

2021-01-23T21:28:36Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2021, 23:28
Linje 61:		Linje 61:

	*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.		*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.
	*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom.		*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom opført for Laur. Knudsen i 1963 efter tegninger af arkitekt [[Hans Møller]].
	*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.		*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.
	*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).		*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).

Phillip Stadsarkivet med 22. jan. 2021, 12:00

2021-01-22T12:00:25Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2021, 14:00
Linje 61:		Linje 61:

	*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.		*[[Europaplads 2]]: Europa-huset, tidl. BP-Huset. Højhus opført i 1959 efter tegninger af Knud Blach Petersen og Herbert Jensen.
	*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom		*[[Europaplads 4]]: Kontorejendom.
	*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.		*[[Europaplads 6]]: Etageejendommen [[Jomsborg]] tegnet af [[Thorkel Møller]] og opført i 1909-10. Udsat for bombeangreb under [[Anden verdenskrig i Aarhus\|besættelsen]]. Udgjorde desuden rammen for to af byens første kinesiske restauranter.
	*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012)		*[[Europaplads 8]]: M. Jensens Skibshandel (1915-2012).
			*[[Europaplads 10]]: First Hotel Atlantic (opført i 1966).

	== Europaplads på Aarhusarkivet ==		== Europaplads på Aarhusarkivet ==