Eskelund - Versionshistorie

Hemik med 26. feb. 2026, 08:52

2026-02-26T08:52:39Z

← Ældre version		Versionen fra 26. feb. 2026, 10:52
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen ~~(1925-1999)~~, 1966.]]		[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. <br>Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1966.]]
	'''Eskelund''' (~~el.~~ Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].		'''Eskelund''' (eller Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet, der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].

	Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[~~Mosegård~~]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for ~~Mosegårdsarealet~~.		Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Moesgård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Moesgårdsarealet.

	Fra ~~2021 bliver~~ en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]		Fra 2022 blev en del af området afsat som event- og koncertplads for bl.a. [[Northside Festival]].

	== Slamværk og renovation ==		== Slamværk og renovation ==
Linje 24:		Linje 24:
	== Grønt område ==		== Grønt område ==

	Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ~~ideen~~ om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.		Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for, at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede idéen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.

	I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere, ~~ved~~ at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.		I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere ved, at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.

	I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.		I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

	I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|~~Rådmand~~ Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.		I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|rådmand Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet den 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.

	Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand, og man frygtede, at forureningen ville nå derned. For at forhindre det lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige, og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.		Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand, og man frygtede, at forureningen ville nå derned. For at forhindre det lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige, og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.
Linje 43:		Linje 43:
	Byrådet anså Eskelund som ideel til formålet, da det ligger, hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man kører mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.		Byrådet anså Eskelund som ideel til formålet, da det ligger, hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man kører mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

	Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.		Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] den 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

	I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn\|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede ~~ideen~~ om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.		I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn\|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede idéen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere - i 2011 - begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.

	I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området, og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.		I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området, og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

Phillip Stadsarkivet: /* Slamværk og renovation */

2022-11-01T11:37:34Z

Slamværk og renovation

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2022, 13:37
Linje 20:		Linje 20:
	Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.		Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.

	I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg ~~Renseanlæg~~ og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.		I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, [[Marselisborg Renseværk]] og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

	== Grønt område ==		== Grønt område ==

Phillip Stadsarkivet med 1. nov. 2022, 11:36

2022-11-01T11:36:51Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2022, 13:36
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=14
	\|center=56.14003916060544, 10.160475098998734		\|center=56.14003916060544, 10.160475098998734
	\|align=right		\|align=right

Phillip Stadsarkivet med 1. nov. 2022, 11:36

2022-11-01T11:36:16Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2022, 13:36
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.14003916060544, 10.160475098998734~[[Eskelund]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.14003916060544, 10.160475098998734
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]		[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]
	'''Eskelund''' (el. Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].		'''Eskelund''' (el. Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].

Phillip Stadsarkivet: små fixes

2022-11-01T11:20:53Z

små fixes

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2022, 13:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]		[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]
			'''Eskelund''' (el. Eskelunden) er et større grønt areal beliggende umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Eskelund-området blev anlagt som park i 1993, og det omkringliggende terræn er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovbeplantninger samt græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Aarhus Kommune]].
	Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. ~~Det~~ blev anlagt som park i 1993~~. Området~~ er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af ~~skovplantninger og~~ græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[~~Århus~~ Kommune]].

	Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.		Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.
Linje 7:		Linje 6:
	Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]		Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

	==Slamværk og renovation==		== Slamværk og renovation ==

	På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.		På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.
Linje 15:		Linje 14:
	I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.		I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

	==Grønt område==		== Grønt område ==

	Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.		Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.
Linje 30:		Linje 29:
	I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlegeplads på området.		I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlegeplads på området.

	==Planerne om et turistankomstcenter==		== Planerne om et turistankomstcenter ==

	I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at de, der skulle opføre det nye ankomstcenter, som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.		I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at de, der skulle opføre det nye ankomstcenter, som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.
Linje 43:		Linje 42:


	== ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==

	* Århus-parkerne kort og beskrivelser		* Århus-parkerne kort og beskrivelser

Phillip Stadsarkivet: /* Slamværk og renovation */

2022-10-21T08:47:55Z

Slamværk og renovation

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2022, 10:47
Linje 13:		Linje 13:
	Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.		Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.

	I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[~~Jægergårdsgade~~]] ~~pumpestation~~. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.		I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Aarhus Kloakpumpestation]]. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

	==Grønt område==		==Grønt område==

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 07:02

2022-05-11T07:02:27Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:02
Linje 3:		Linje 3:
	Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Århus Kommune]].		Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Århus Kommune]].

	Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.		Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

	Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]		Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

SBC med 24. mar. 2021, 08:11

2021-03-24T08:11:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2021, 10:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]		[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

	Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels ~~løbet,~~ der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].		Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]], dels af åløbet der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]] donerede til [[Århus Kommune]].

	Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider\|~~Direktør~~ Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]], som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå ~~indenfor~~ det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.		Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider\|direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]] som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå inden for det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

	Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]		Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]
Linje 11:		Linje 11:
	På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.		På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.

	Da Aarhus Kommune ~~overtager~~ Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ~~vil~~ opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.		Da Aarhus Kommune overtog Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man ville opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet, og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
	I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger.
	~~Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker, om at udbygge Eskelund Slamværk, og foreslog i stedet at flytte til Aarhus Nord~~.

	~~==Grønt Område==~~		I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger. Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker om at udbygge Eskelund Slamværk og foreslog i stedet at flytte dette til Aarhus Nord.

	~~Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt~~ område~~. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at de slog fast at udbygningen af slamværket var midlertidig.~~		==Grønt område==
	I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang.

	~~I 1985 opstod der en debat~~ om ~~brugen af~~ Eskelund ~~som~~ grønt område~~, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog~~ at ~~benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle~~ overtage ~~rollen som flyveplads~~ fra ~~[[Kirstinesminde]]~~, ~~der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang~~, ~~da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet~~.		Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at den slog fast, at udbygningen af slamværket var midlertidig.

	I ~~1986~~ begyndte ~~flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri,~~ at ~~volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven)~~ og ~~1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser~~. ~~Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som~~ i 1986 ~~ville være ulovligt,~~ og ~~som der stadig var rester af i jorden~~. ~~Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling~~, ~~som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt~~ ved byrådet ~~3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små~~ at ~~de ikke udgjorde nogen fare~~.		I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgene med beplantning havde i 1986 udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkedes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstillede at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund inden årets udgang.

	~~Selvom~~ der ~~viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden~~ af Eskelund ~~var der et bassin af rent grundvand og man frygtede~~ at ~~forureningen ville nå derned~~. ~~For at forhindre det at forureningen~~ skulle ~~nå grundvandet, lavede man boringer af dræn~~, der skulle ~~lede det væk~~. ~~I 1989 var disse færdige og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved~~ Eskelund.		I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

	I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var~~, endeligt~~ at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ~~ærtebøllekultur~~. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.		I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for, hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Rådmand Olaf P. Christensen]] var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt for byrådet 3. december 1986, og den afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små, at de ikke udgjorde nogen fare.

			Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand, og man frygtede, at forureningen ville nå derned. For at forhindre det lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige, og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

			I 1991 behandlede kommunen en indstilling angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var endelig at forvandle Eskelund til et grønt område, der skulle åbnes for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ertebøllekultur. I løbet af de næste par år begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
	I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlegeplads på området.		I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlegeplads på området.

	==Planerne om et ~~turistankomscenter~~==		==Planerne om et turistankomstcenter==

	I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at ~~dem~~, der skulle opføre det nye ankomstcenter som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.		I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at de, der skulle opføre det nye ankomstcenter, som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.

	Byrådet anså Eskelund som ideel, da det ligger ~~der~~ hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man ~~køre~~ mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.		Byrådet anså Eskelund som ideel til formålet, da det ligger, hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man kører mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

	Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år, blev argumentet om et kommende ankomstcenter, atter ~~kommunens argument~~ for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.		Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år blev argumentet om et kommende ankomstcenter atter fremført af kommunen for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

	I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn\|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. ~~Man flyttede det~~ planen om et ankomstcenter til Dokk1 og droppede ~~tilsyneladende~~ ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej, for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund ~~til en fast koncertplads~~.		I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn\|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Dette rykkede planen om et ankomstcenter til Dokk1 og førte tilsyneladende til, at man droppede ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund.

	I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.		I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området, og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

Phillip Stadsarkivet: stavefejl rettet

2020-03-05T09:13:52Z

stavefejl rettet

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2020, 11:13
Linje 27:		Linje 27:

	I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.		I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
	I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en ~~naturlejeplads~~ på området.		I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlegeplads på området.

	==Planerne om et turistankomscenter==		==Planerne om et turistankomscenter==

Phillip Stadsarkivet med 12. feb. 2020, 13:40

2020-02-12T13:40:09Z

← Ældre version		Versionen fra 12. feb. 2020, 15:40
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som [[Aarhus Å bugter]] sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]		[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg\|thumb\|350px\|right\|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

	Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].		Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].