Erik Rosenkrantz (1612-1681) - Versionshistorie

Hemik med 6. okt. 2025, 10:22

2025-10-06T10:22:22Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2025, 12:22
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Erik Rosenkrantz fra SB.PNG\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af ~~Slægtforskernes~~ Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]		[[Fil:Erik Rosenkrantz fra SB.PNG\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog 'Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935', Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]

	'''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681.		'''Erik Rosenkrantz''' (født den 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død den 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot) til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681.

	~~Født 12~~. ~~marts 1612 på Rosenholm Slot~~, ~~død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot~~.		Han var søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)\|Holger Rosenkrantz]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)\|Henrik Thott]].

	Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].		Gift første gang den 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)\|Albret Skeel]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang den 3. juni 1649 i København med Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang den 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

	Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.		Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.

	I sine unge år studerede Erik Rosenkrantz i Leiden og Oxford fra 1634 til 1637, hvor han rejste til Frankrig 1637. I 1638-1642 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing ~~slot~~, men tog i 1640-1641 ~~var han~~ med Hannibal Sehested i Spanien. Herefter var han i 1642-1651 lensmand på Halsted Kloster, i 1642-1658 krigskommissær på Lolland og Falster og i 1643 landkommissær. I 1646 overtog Rosenholm efter sin far.		I sine unge år studerede Erik Rosenkrantz i Leiden og Oxford fra 1634 til 1637, hvor han rejste til Frankrig 1637. I 1638-1642 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing Slot, men tog i 1640-1641 med Hannibal Sehested til Spanien. Herefter var han i 1642-1651 lensmand på Halsted Kloster, i 1642-1658 krigskommissær på Lolland og Falster og i 1643 landkommissær. I 1646 overtog Rosenholm efter sin far.

	I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len\|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.		I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage, blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len\|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.

	Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.		Et år efter Enevælden blev indført i 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.

	I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], [[Kalø Amt\|Kalø]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.		I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], [[Kalø Amt\|Kalø]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.

MiaGulvadJørgensen med 24. jan. 2023, 10:19

2023-01-24T10:19:21Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 12:19
Linje 15:		Linje 15:
	I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len\|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.		I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len\|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.

	Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt~~\|Stjernholm~~]] ~~amt~~. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.		Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.

	I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.		I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], [[Kalø Amt\|Kalø]] og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 23. jan. 2023, 10:26

2023-01-23T10:26:42Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2023, 12:26
Linje 7:		Linje 7:
	Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].		Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var ~~Enke~~ efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.		Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

	Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.		Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.

MiaGulvadJørgensen med 10. jan. 2023, 13:06

2023-01-10T13:06:59Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2023, 15:06
Linje 7:		Linje 7:
	Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].		Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af ~~Albert~~ Skeel til Hegnet og ~~Fusingø~~ og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.		Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

	Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.		Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 08:59

2022-11-07T08:59:54Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 10:59
Linje 5:		Linje 5:
	Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.		Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.

	Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).		Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]].

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.		Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 07:10

2022-11-07T07:10:03Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 09:10
Linje 17:		Linje 17:
	Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amt. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.		Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amt. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.

	I 1675 blev han genindsat som ~~stiftsbefalingsmand~~ over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.		I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt\|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt\|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 4. nov. 2022, 13:19

2022-11-04T13:19:35Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2022, 15:19
Linje 5:		Linje 5:
	Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.		Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.

	Søn af Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).		Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.		Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

MiaGulvadJørgensen med 4. nov. 2022, 13:10

2022-11-04T13:10:08Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2022, 15:10
Linje 7:		Linje 7:
	Søn af Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).		Søn af Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).

	Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (~~1626—1647~~), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (~~1632—1665~~), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (~~1640—1716~~), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.		Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

	Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.		Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf '''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681. Født 12. marts 1612 p..."

2022-11-04T13:09:44Z

Oprettede siden med "350px|thumb|right|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf '''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681. Født 12. marts 1612 p..."

Ny side

[[Fil:Erik Rosenkrantz fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Erik Rosenkrantz (1612-1681) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]]

'''Erik Rosenkrantz''' til Rosenholm og Vosnæsgaard var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1661-1666 og igen i 1675-1681.

Født 12. marts 1612 på Rosenholm Slot, død 13. oktober 1681 på Rosenholm Slot.

Søn af Holger Rosenkrantz (1574-1642) til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646).

Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626—1647), datter af Albert Skeel til Hegnet og Fusingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632—1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640—1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var Enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv.

Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje.

I sine unge år studerede Erik Rosenkrantz i Leiden og Oxford fra 1634 til 1637, hvor han rejste til Frankrig 1637. I 1638-1642 var han kammerjunker hos prins Christian på Nykøbing slot, men tog i 1640-1641 var han med Hannibal Sehested i Spanien. Herefter var han i 1642-1651 lensmand på Halsted Kloster, i 1642-1658 krigskommissær på Lolland og Falster og i 1643 landkommissær. I 1646 overtog Rosenholm efter sin far.

I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø.

Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amt. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret.

I 1675 blev han genindsat som stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf
*finnholbek.dk om Erik Rosenkrantz, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I16143&tree=2

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]