Erhvervspolitik i Aarhus - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:36Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 21:		Linje 21:

	==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====		==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====
	I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.		I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.

	==== Erhvervschefer i Aarhus ====		==== Erhvervschefer i Aarhus ====
Linje 226:		Linje 226:

	==== Containerhavnen ====		==== Containerhavnen ====
	[[Aarhus Byråd]] godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns historie]], hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny [[Containere på Aarhus Havn\|containerterminal]] til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] og daværende havnedirektør [[Kaj Schmidt]] havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.		[[Aarhus Byråd]] godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns historie]], hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny [[Containere på Aarhus Havn\|containerterminal]] til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og daværende havnedirektør [[Kaj Schmidt]] havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.

	==== Læs mere ====		==== Læs mere ====
Linje 268:		Linje 268:

	== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==		== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==
	I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.		I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.

	Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.		Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Michael O. Bruun" to "Michael Otto Bruun"

2022-05-16T09:17:32Z

Text replacement - "Michael O. Bruun" to "Michael Otto Bruun"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:17
Linje 25:		Linje 25:
	==== Erhvervschefer i Aarhus ====		==== Erhvervschefer i Aarhus ====
	Liste over chefer for Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling:		Liste over chefer for Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling:
	* 1991-2005: Ingeniør [[Michael O. Bruun]].		* 1991-2005: Ingeniør [[Michael Otto Bruun]].
	* 2005- : Økonom [[Jan Beyer Schmidt-Sørensen]].		* 2005- : Økonom [[Jan Beyer Schmidt-Sørensen]].

Buhl: /* Fødevarer */

2019-06-04T09:15:11Z

Fødevarer

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2019, 11:15
Linje 290:		Linje 290:
	[[Agro Food Park]] er en virksomhedspark for virksomheder specialiseret i landbrug og fødevarer og er beliggende i Skejby. Parken blev etableret i 2009 på initiativ af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Aarhus Kommune.		[[Agro Food Park]] er en virksomhedspark for virksomheder specialiseret i landbrug og fødevarer og er beliggende i Skejby. Parken blev etableret i 2009 på initiativ af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Aarhus Kommune.

	==== Læs mere ====		=== Læs mere ===
	* Læs om [[Dansk Fødevare Forum]].		* Læs om [[Dansk Fødevare Forum]].
	* Læs om [[Agro Food Park]].		* Læs om [[Agro Food Park]].

Buhl: /* Dansk Fødevare Forum 1994- */ Agro Food Park

2019-06-04T08:28:44Z

Dansk Fødevare Forum 1994-: Agro Food Park

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2019, 10:28
Linje 279:		Linje 279:


	== Dansk Fødevare Forum 1994- ==		== Fødevarer ==
			Igennem 1990’erne og 00’erne var fødevareerhvervene et fokusområde i Aarhus Kommunes [[Vækst i Aarhus\|erhvervshandlingsplaner]].

			=== Dansk Fødevare Forum 1994- ===
	[[Dansk Fødevare Forum]] blev etableret i 1994 som et netværk for virksomheder og organisationer i fødevareindustrien. Heriblandt var nogle af Danmarks største virksomheder. Etableringen af forummet var en udløber af den første erhvervshandlingsplan [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_Århus.2C_1993-1997\|Vækst i Århus]] (1993-1997).		[[Dansk Fødevare Forum]] blev etableret i 1994 som et netværk for virksomheder og organisationer i fødevareindustrien. Heriblandt var nogle af Danmarks største virksomheder. Etableringen af forummet var en udløber af den første erhvervshandlingsplan [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_Århus.2C_1993-1997\|Vækst i Århus]] (1993-1997).

	Som afsæt lå en strategi om at styrke profilen af den fødevareindustrielle sektor samt dens stærke position i Aarhusområdet. Dansk Fødevare Forum var fra starten en landsdækkende forening med hjemsted i Aarhus, hvor Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling varetog sekretariatsfunktionen. Foreningen skulle via sine initiativer til fremme af den danske fødevareindustri samtidig markere dens solide tilstedeværelse i Aarhus.		Som afsæt lå en strategi om at styrke profilen af den fødevareindustrielle sektor samt dens stærke position i Aarhusområdet. Dansk Fødevare Forum var fra starten en landsdækkende forening med hjemsted i Aarhus, hvor Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling varetog sekretariatsfunktionen. Foreningen skulle via sine initiativer til fremme af den danske fødevareindustri samtidig markere dens solide tilstedeværelse i Aarhus.

			=== Agro Food Park ===
			[[Agro Food Park]] er en virksomhedspark for virksomheder specialiseret i landbrug og fødevarer og er beliggende i Skejby. Parken blev etableret i 2009 på initiativ af brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Aarhus Kommune.

	==== Læs mere ====		==== Læs mere ====
	Læs om [[Dansk Fødevare Forum]].		* Læs om [[Dansk Fødevare Forum]].
			* Læs om [[Agro Food Park]].

	Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:		Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:

Hhoej med 3. okt. 2018, 10:49

2018-10-03T10:49:59Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 12:49
Linje 209:		Linje 209:

	==== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ====		==== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ====
	I 2005 blev [[Konsortiet for sikre og sunde fødevarer]] etableret med henblik på at igangsætte offentlig og privat forskning i nanoteknologi, IT og fødevarer. Konsortiet blev skabt som et resultat af flere års forarbejde, hvor bl.a. [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] havde været på en studietur til Silicon Valley i USA, hvor der blev skabt kontakt til interesseorganisationer inden for nanoteknologi. Som et resultat nedsattes i 2003 en tænketank, der skulle undersøge de erhvervsmæssige potentialer i nanoteknologi i Aarhus. Tænketankens arbejde ledte siden i 2005 til etableringen af Konsortiet for sikre og sunde fødevarer, hvor bl.a. [[Arla\|Arla Foods]], Aarhus United ([[Aarhus Oliefabrik]]), [[Danisco]] og [[Aarhus Universitet]] deltog.		I 2005 blev [[Konsortiet for sikre og sunde fødevarer]] etableret med henblik på at igangsætte offentlig og privat forskning i nanoteknologi, IT og fødevarer. Konsortiet blev skabt som et resultat af flere års forarbejde, hvor bl.a. [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Flemming Knudsen (1946-)\|Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] havde været på en studietur til Silicon Valley i USA, hvor der blev skabt kontakt til interesseorganisationer inden for nanoteknologi. Som et resultat nedsattes i 2003 en tænketank, der skulle undersøge de erhvervsmæssige potentialer i nanoteknologi i Aarhus. Tænketankens arbejde ledte siden i 2005 til etableringen af Konsortiet for sikre og sunde fødevarer, hvor bl.a. [[Arla\|Arla Foods]], Aarhus United ([[Aarhus Oliefabrik]]), [[Danisco]] og [[Aarhus Universitet]] deltog.

	==== Læs mere ====		==== Læs mere ====

Hhoej med 3. okt. 2018, 10:27

2018-10-03T10:27:17Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 12:27
Linje 268:		Linje 268:

	== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==		== Erhvervsomstillingsprojekt i Skt. Petersborg 1992 ==
	I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.		I kølvandet på kommunismens fald i Sovjetunionen i 1991 blev borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og en mindre aarhusiansk delegation inviteret til Skt. Petersborg i anledning af navneforandringen, der fjernede navnet Leningrad. Efterfølgende etablerede [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et samarbejde med Skt. Petersborg med henblik på at bistå med at få ændret byens overvejende militære industrielle kompleks til at rumme flere virksomheder, der producerede til et forbrugerorienteret marked.

	Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.		Der var på det tidspunkt omkring Aarhus en større koncentration af fødevarevirksomheder samt virksomheder, der producerede udstyr til bearbejdning af fødevarer. Derfor var det naturligt at rette erhvervsomstillingsprojektet mod fødevareproduktion. Som led i forberedelserne besøgte Erhvervsafdelingen i 1992 flere russiske virksomheder, og der blev afholdt en konference med henblik på at skabe kontakt mellem danske/østjyske og russiske virksomheder. Ud af 100 potentielle danske virksomheder deltog der imidlertid kun 12 heriblandt MD Foods (i dag [[Arla]]), Danish Crown og Tholstrup Cheese.

Hhoej med 3. okt. 2018, 10:26

2018-10-03T10:26:33Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 12:26
Linje 226:		Linje 226:

	==== Containerhavnen ====		==== Containerhavnen ====
	[[Aarhus Byråd]] godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns historie]], hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny [[Containere på Aarhus Havn\|containerterminal]] til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester [[Thorkild Simonsen]] og daværende havnedirektør [[Kaj Schmidt]] havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.		[[Aarhus Byråd]] godkendte i 1998 den mest omfattende udbygningsplan i [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havns historie]], hvorved Østhavnen kunne forlænges adskillige kilometer ud i havet og skabe plads til en ny [[Containere på Aarhus Havn\|containerterminal]] til afløsning af den hidtidige på Nordhavnen. Forud var gået et omfattende politisk arbejde, hvor daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og daværende havnedirektør [[Kaj Schmidt]] havde løbende forhandlinger med Mærsk. Første etape af havneudvidelsen stod færdig i 2001 og anden etape i 2007. Yderligere udvidelser planlægges gennemført frem til 2023.

	==== Læs mere ====		==== Læs mere ====

Hhoej med 3. okt. 2018, 10:25

2018-10-03T10:25:57Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 12:25
Linje 21:		Linje 21:

	==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====		==== Aarhus-kontoret i Bruxelles 1990-2007 ====
	I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.		I 1990 oprettede Aarhus Kommune [[Århus-kontoret i Bruxelles]], der fik til formål at administrere den såkaldte ”Bruxelles-ordning”. Det skete på initiativ af daværende borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]], og formålet var at hjælpe lokale virksomheder med at få del i EF-/EU-midler. Kontoret blev fra 1991 en del af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]]. I 1994 blev der etableret et samarbejde med ni nabokommuner om driften af kontoret, og i 1995 kom [[Aarhus Amt]] med i samarbejdet. Fra 2003 havde kontoret fælles adresse med det tilsvarende kontor oprettet af Aalborg Kommune i Bruxelles i ”House of Mid and North Denmark”. Med nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne i 2007 blev kontoret overtaget af Region Midtjylland.

	==== Erhvervschefer i Aarhus ====		==== Erhvervschefer i Aarhus ====

Kurt L: /* Vækstgrupper 1991- */

2018-07-18T14:33:47Z

Vækstgrupper 1991-

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 16:33
Linje 104:		Linje 104:

	==== Vækstgrupper 1991- ====		==== Vækstgrupper 1991- ====
	[[Vækstgrupper]] blev lanceret af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af [[Region Midtjylland]].		[[Vækstgrupper]] blev lanceret af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 som en erhvervsstøtteordning, hvor lokale virksomheder fik mulighed for at deltage i et træningsforløb sammen med en række beslægtede virksomheder under faglig ledelse af et konsulentfirma. Typisk samlede 8-12 små og mellemstore virksomheder sig omkring et bestemt tema under ledelse af en konsulent med ekspertise indenfor det valgte tema. Udviklingsforløbene havde en varighed på 6-18 måneder. Kommunen gav et tilskud til dækning af udgifter på 20-40.000 kr., og samtidig havde virksomhederne en egenbetaling af samme størrelse. Deltagelsen kunne hjælpe virksomhederne til en konkret forretningsmæssig udvikling og dermed hjælpe med at forøge økonomisk vækst og beskæftigelse. Ordningen er i dag videreført af Region Midtjylland.

	==== Østjysk Innovation 1998-2014 ====		==== Østjysk Innovation 1998-2014 ====

Kurt L: Turistforening > Turismepolitik i Aarhus

2018-05-27T17:36:01Z

Turistforening > Turismepolitik i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2018, 19:36
Linje 248:		Linje 248:

	== Turismepolitik i Aarhus ==		== Turismepolitik i Aarhus ==
	[[Aarhus Kommune]] har haft et turistfremmearbejde i mere end 100 år. Fra 1897 til 1994 stod [[Aarhus ~~Turistforening~~]] i spidsen for arbejdet. Med oprettelsen af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 opstod der et uformelt samarbejde med turistforeningen, og det førte i 1994 til oprettelsen af driftsorganisationen [[Tourist Århus]], der blev drevet af [[Region Århus Fonden]]. I 2005 blev samarbejdet afløst af [[Visit Aarhus Fonden]], der var resultatet af erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_III.2C_2001-2005\|Vækst i Århus III]], hvor turistfremmearbejdet fik en mere fremtrædende rolle i erhvervspolitikken.		[[Aarhus Kommune]] har haft et turistfremmearbejde i mere end 100 år. Fra 1897 til 1994 stod [[Turismepolitik i Aarhus]] i spidsen for arbejdet. Med oprettelsen af [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] i 1991 opstod der et uformelt samarbejde med turistforeningen, og det førte i 1994 til oprettelsen af driftsorganisationen [[Tourist Århus]], der blev drevet af [[Region Århus Fonden]]. I 2005 blev samarbejdet afløst af [[Visit Aarhus Fonden]], der var resultatet af erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_III.2C_2001-2005\|Vækst i Århus III]], hvor turistfremmearbejdet fik en mere fremtrædende rolle i erhvervspolitikken.

	==== Læs mere ====		==== Læs mere ====