Erasmus Emborg - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 08:03

2024-01-05T08:03:25Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	'''Erasmus Emborg''' - ~~født~~ '''Rasmus (søn af Jens)''' (født i 1692 i landsbyen Emborg, tidligere [[Øm Kloster]], vest for Aarhus, død 1765 i Gødvad) var degn i Midtjylland.		'''Erasmus Emborg''' - oprindeligt kaldet '''Rasmus (søn af Jens)''' - (født i 1692 i landsbyen Emborg, tidligere [[Øm Kloster]], vest for Aarhus, død 1765 i Gødvad) var degn i Midtjylland.

	Søn af Jens og hustru af ukendt navn.		Søn af Jens og hustru af ukendt navn.

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 08:02

2024-01-05T08:02:48Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	'''Erasmus Emborg''' - født '''Rasmus (søn af Jens)''' ~~- blev~~ født i 1692 i landsbyen Emborg (tidligere [[Øm Kloster]]) vest for Aarhus.		'''Erasmus Emborg''' - født '''Rasmus (søn af Jens)''' (født i 1692 i landsbyen Emborg, tidligere [[Øm Kloster]], vest for Aarhus, død 1765 i Gødvad) var degn i Midtjylland.

	Søn af Jens.		Søn af Jens og hustru af ukendt navn.

	Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg ~~- derved blev slægtsnavnet Emborg institueret~~. Sådanne kaldenavne var blevet nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom i 1828.		Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg. Sådanne kaldenavne var blevet nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom i 1828. Med sit nye efternavn konstituerede Erasmus Emborg slægtsnavnet Emborg, som bl.a. optræder i Aarhus. Eksempelvis var [[Postvæsenet i Aarhus\|postmester i Aarhus]] [[Harald Emborg (1885-)\|Harald Emborg]], direkte beslægtet med Erasmus Emborg, der var hans tiptipoldefar gennem fædrene linje.

	Selvom han befandt sig i hovedstaden i 1714, er det usandsynligt at Erasmus Emborg mødte kendte personer som Ludvig Holberg, der samme år til Københavns Universitet som professor, eller Peter Wessel (Tordenskiold), der dét år blev stillet for en krigsret. Han kan dog have stødt på den famøse madam Berg på byens førende værtshus på hotellet ''Tre Hjorter''. Hun blev senere fængslet for at have taget mod bestikkelse for til gengæld at arrangere embeder til præster og degne gennem dronning Anna Sophie Reventlow, der var Frederik 4's dronning til venstre hånd.		Selvom han befandt sig i hovedstaden i 1714, er det usandsynligt at Erasmus Emborg mødte kendte personer som Ludvig Holberg, der samme år til Københavns Universitet som professor, eller Peter Wessel (Tordenskiold), der dét år blev stillet for en krigsret. Han kan dog have stødt på den famøse madam Berg på byens førende værtshus på hotellet ''Tre Hjorter''. Hun blev senere fængslet for at have taget mod bestikkelse for til gengæld at arrangere embeder til præster og degne gennem dronning Anna Sophie Reventlow, der var Frederik 4's dronning til venstre hånd.
Linje 14:		Linje 14:

	Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig i 1765. Hans hustru døde efter flere års sygeleje i 1780 ligeledes i degneboligen, der nu var faldet i hendes datter, Mette Marie, og svigersøns eje.		Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig i 1765. Hans hustru døde efter flere års sygeleje i 1780 ligeledes i degneboligen, der nu var faldet i hendes datter, Mette Marie, og svigersøns eje.

			==Litteratur og kilder==
			*Harald Emborgs slægt på Geni, https://www.geni.com/people/Harald-Emborg/6000000000136690057

	[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 07:41

2024-01-05T07:41:11Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 09:41
Linje 9:		Linje 9:
	I 1715 rejste Erasmus Emborg til Aarhus - væk fra det pesthærgede København - da han havde fået et godt kald som degn ved Adslev og Mesing menigheder i Jeksen.		I 1715 rejste Erasmus Emborg til Aarhus - væk fra det pesthærgede København - da han havde fået et godt kald som degn ved Adslev og Mesing menigheder i Jeksen.

	I marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green (født mellem 1686 og 1702), datter af degn i Odder Enoch Green og Maren Villumsdatter. Trolovelse fungerede på dette tidspunkt som det egentlige bryllup, men i oktober 1719 stod Anne Marie Green ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg. Sammen fik de adskillige børn, bl.a. sønnerne Jens, der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj, Enoch, der rejste til Langesund i Norge og blev stamfader til Green-slægten, og Elias Emborg (1731-), der blev student i Aarhus og skoleholder ~~og senere~~ degn i ~~Hansted~~.		I marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green (født mellem 1686 og 1702), datter af degn i Odder Enoch Green og Maren Villumsdatter. Trolovelse fungerede på dette tidspunkt som det egentlige bryllup, men i oktober 1719 stod Anne Marie Green ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg. Sammen fik de adskillige børn, bl.a. sønnerne Jens, der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj, Enoch, der rejste til Langesund i Norge og blev stamfader til Green-slægten, og Elias Emborg (1731-), der blev student i Aarhus og skoleholder i Hansted som tilgift i sit ægteskab med [[Maren Fugl]]. Senere blev han også degn i byen.

	I 1720 blev Erasmus Emborg ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført i 1736.		I 1720 blev Erasmus Emborg ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført i 1736.

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 07:40

2024-01-05T07:40:09Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 09:40
Linje 1:		Linje 1:
	'''Erasmus Emborg''' - født '''Rasmus (søn af Jens)''' - blev født i 1692 i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster), vest for Aarhus.		'''Erasmus Emborg''' - født '''Rasmus (søn af Jens)''' - blev født i 1692 i landsbyen Emborg (tidligere [[Øm Kloster]]) vest for Aarhus.

	Søn af Jens.		Søn af Jens.

	Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. ~~Øgenavne~~ var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom ~~136 år senere (~~1828).		Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Sådanne kaldenavne var blevet nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom i 1828.

	Ludvig Holberg ~~fra Bergen kom~~ samme år til Københavns Universitet som professor, ~~men de to traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke~~ Peter Wessel ~~fra Trondheim~~ (~~senere adlet~~ Tordenskiold), ~~han blev~~ dét år stillet for en krigsret. ~~Derimod velsagtens~~ madam Berg på byens førende værtshus~~, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede~~ mod ~~betaling et kald (et embede)~~ til ~~præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på,~~ at ~~det meste af bestikkelsen gik~~ til ~~dronningen til venstre hånd,~~ Anna Sophie Reventlow. Frederik 4~~, havde to dronninger, en~~ til ~~hver~~ hånd~~. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel~~.		Selvom han befandt sig i hovedstaden i 1714, er det usandsynligt at Erasmus Emborg mødte kendte personer som Ludvig Holberg, der samme år til Københavns Universitet som professor, eller Peter Wessel (Tordenskiold), der dét år blev stillet for en krigsret. Han kan dog have stødt på den famøse madam Berg på byens førende værtshus på hotellet ''Tre Hjorter''. Hun blev senere fængslet for at have taget mod bestikkelse for til gengæld at arrangere embeder til præster og degne gennem dronning Anna Sophie Reventlow, der var Frederik 4's dronning til venstre hånd.

	~~Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (~~1715) rejste Erasmus Emborg ~~hjem~~ til ~~Århus~~ - han havde ~~syd for byen~~ fået et godt kald som degn ~~i Jeksen (~~Adslev og Mesing ~~Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet~~ i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede faderen sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens uægte døtre. Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie.		I 1715 rejste Erasmus Emborg til Aarhus - væk fra det pesthærgede København - da han havde fået et godt kald som degn ved Adslev og Mesing menigheder i Jeksen.

	Trolovelse ~~var stadigvæk~~ det ~~rigtige~~ bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og ~~året efter~~ (~~1720~~) blev ~~brudgommen ansat som degn med konfirmation~~ i ~~Gødvad (Gødvad~~ og ~~Balle Menigheder~~ i ~~Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736)~~.		I marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green (født mellem 1686 og 1702), datter af degn i Odder Enoch Green og Maren Villumsdatter. Trolovelse fungerede på dette tidspunkt som det egentlige bryllup, men i oktober 1719 stod Anne Marie Green ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg. Sammen fik de adskillige børn, bl.a. sønnerne Jens, der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj, Enoch, der rejste til Langesund i Norge og blev stamfader til Green-slægten, og Elias Emborg (1731-), der blev student i Aarhus og skoleholder og senere degn i Hansted.

	Erasmus ~~døde 73 år gammel~~ i Gødvad ~~degnebolig~~ (~~1765~~). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), ~~der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet~~ af ~~Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green~~. ~~En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn~~ blev ~~født 275 år senere~~ i ~~København og navngivet Elias Emborg)~~.		I 1720 blev Erasmus Emborg ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført i 1736.

	~~Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23~~ år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i ~~København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren [[Maren Fugl]] på bare 24 somre, og~~ i ~~tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted~~. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter ~~det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede~~ i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i ~~den enevældige kongens navn~~, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var ~~med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun~~ i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, ~~de kendte loven~~, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.		Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig i 1765. Hans hustru døde efter flere års sygeleje i 1780 ligeledes i degneboligen, der nu var faldet i hendes datter, Mette Marie, og svigersøns eje.

	[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

MiaGulvadJørgensen med 4. jan. 2024, 07:12

2024-01-04T07:12:10Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 09:12
Linje 13:		Linje 13:
	Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg).		Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg).

	Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.		Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren [[Maren Fugl]] på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.

	[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

MiaGulvadJørgensen med 19. apr. 2023, 06:38

2023-04-19T06:38:34Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2023, 08:38
Linje 1:		Linje 1:
	Rasmus (søn af Jens), blev født (1692~~) vest for Århus~~ i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). ~~10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel~~ blev ~~Rasmus~~ student fra Aarhus Katedralskole ~~(22 år gammel,~~ 1714~~). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?)~~. Efterfølgende på Københavns Universitet ~~blev hans~~ navn ~~ændret~~ til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom ~~først~~ 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede ~~farmand~~ sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre ~~(ikke ægteskab = ikke ægte = uægte)~~. Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). ~~Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?).~~ Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også ~~han~~ student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.		'''Erasmus Emborg''' - født '''Rasmus (søn af Jens)''' - blev født i 1692 i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster), vest for Aarhus.

			Søn af Jens.

			Rasmus blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1714. Efterfølgende studerede han på Københavns Universitet og ændrede sit navn til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, da navneloven først kom 136 år senere (1828).

			Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de to traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel.

			Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede faderen sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens uægte døtre. Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie.

			Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736).

			Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg).

			Som sin far blev [[Elias Emborg]] også student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.

	[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

2022-05-05T10:24:13Z

Text replacement - "Kategori: Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:24
Linje 1:		Linje 1:
	Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). 10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel blev Rasmus student fra Aarhus Katedralskole (22 år gammel, 1714). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede farmand sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre (ikke ægteskab = ikke ægte = uægte). Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også han student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.		Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). 10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel blev Rasmus student fra Aarhus Katedralskole (22 år gammel, 1714). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede farmand sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre (ikke ægteskab = ikke ægte = uægte). Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også han student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.

	[[Kategori: Gejstlige]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

JanneMarieBarslev med 2. jan. 2017, 09:51

2017-01-02T09:51:29Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2017, 11:51
Linje 1:		Linje 1:
	Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). 10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel blev Rasmus student fra Aarhus Katedralskole (22 år gammel, 1714). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede farmand sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre (ikke ægteskab = ikke ægte = uægte). Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også han student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.		Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). 10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel blev Rasmus student fra Aarhus Katedralskole (22 år gammel, 1714). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede farmand sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre (ikke ægteskab = ikke ægte = uægte). Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også han student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.

			[[Kategori: Gejstlige]]

Brugernavn med 17. sep. 2016, 11:58

2016-09-17T11:58:45Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2016, 13:58
Linje 1:		Linje 1:
	Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). ~~At gå~~ til latinskolen i Skanderborg ~~var cirka 10 kilometer~~ - ~~cirka~~ 3 gange så langt ~~til Århus~~ - alligevel blev Rasmus (22 år gammel) ~~student fra Aarhus Katedralskole~~. ~~Antagelig~~ har ~~noget familie~~ boet inde midt i ~~Århus~~ (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg~~, og~~ derved blev så slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne ~~eller kaldenavne~~ var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke~~, navneloven~~ for almindelige mennesker kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år ~~(1714)~~ til Københavns Universitet som professor, de 2 traf ~~antagelig aldrig~~ hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold) - han blev dét år ~~(1714)~~ stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, "3 hjorter" i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et ~~embede~~ (et ~~kald~~) til præst eller degn~~, hvilket ellers dengang var næsten umuligt at få~~, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem) - hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede ~~i byen -~~ halvdelen af indbyggerne døde - hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg ~~tilbage~~ til Århus - han havde fået et godt kald som degn i Jeksen ~~syd for byen~~ (Adslev og Mesing Menigheder). 1719 blev han ~~gift~~ i ~~Them~~ Kirke (~~syd~~ for ~~Silkeborg~~) med Anne Marie ~~Green fra Odense~~, og ~~derefter~~ (1720) ~~ansatte ejeren af Silkeborg Slot, Christian Fischer, Erasmus~~ som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Konfirmation, blev ~~ellers først~~ officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus ~~Emborg~~ døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765).		Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). 10 kilometer til latinskolen i Skanderborg - til Århus 3 gange så langt - alligevel blev Rasmus student fra Aarhus Katedralskole (22 år gammel, 1714). Noget familie har antagelig boet inde midt i byen (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg - derved blev slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke for almindelige mennesker, navneloven kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år til Københavns Universitet som professor, men de 2 traf næppe hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold), han blev dét år stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, 3 hjorter i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et kald (et embede) til præst eller degn, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem), hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede, halvdelen af indbyggerne døde, hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg hjem til Århus - han havde syd for byen fået et godt kald som degn i Jeksen (Adslev og Mesing Menigheder). Marts 1719 blev han trolovet i Odense med Anne Marie Green. Pigen var antagelig født efter sine forældres bryllup (3. Juledag 1686 i Odder Kirke) - senest ved sin mors død (1702, differencen er 16 år). Almindeligt, at kvinden døde i barselsseng, og som det sømmede sig (i de bedre kredse), giftede farmand sig straks igen. Dengang var hendes far, Enoch Green, degn i Odder, og hendes salig mor var mester Willums datter - gennem generationer byens skrædderfamilie. Stedmor blev Berete Cathrine af Rodsteenseje, antagelig en af Jens Rodsteens døtre (ikke ægteskab = ikke ægte = uægte). Såre almindeligt, at mindst halvdelen af en herremands børn var uægte, hvilket var af afgørende juridisk betydning vedrørende arveret. Derfor fik Enoch antagelig en passende tilgift (1702), en fornem ansættelse i Odense som orgelmester for biskoppen Thomas Kingo. Et hjem med klaver, hvor så Erasmus 17 år senere (marts 1719) blev trolovet med Anne Marie. Trolovelse var stadigvæk det rigtige bryllup - oktober 1719 stod Anne Marie ydermere kirkebrud i Them Kirke syd for Silkeborg, og året efter (1720) blev brudgommen ansat som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Den nye arbejdsgiver var Christian Fischer, ejeren af Silkeborg Slot. Konfirmation blev officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765). Anne Marie døde (1780) efter flere års sygeleje i svigersønnen og datteren Mette Maries degnebolig - samme hus - hvor Anne Marie havde født mange børn - foruden Mette Marie - også Jens (opkaldt efter sin farfar), der blev skovridder og godsejer vest for Kolding på Lille Røj (i dag ejet af Peter Gæmelke), og Enoch (opkaldt efter sin morfar), der rejste til Langesund i Norge, og der blev gift med en pige fra Mecklenburg - stiftede familie - som anvendte slægtsnavnet Green. En af børneflokkens yngste var Elias (født 1731 - et tip 5 oldebarn blev født 275 år senere i København og navngivet Elias Emborg). Som sin far blev også han student langt hjemme fra på Aarhus Katedralskole (elevnummer 1639). Noget familie har antagelig stadigvæk boet inde midt i byen (?). 23 år gammel (1754) indskrevet som Elias Emborg på Københavns Universitet. 3 år senere nævnt som pietistisk prædikant på Hansted Hospital (ved Horsens). Antagelig efterfølgende mangeårig dannelsesrejse (Tyskland, Italien og eller Frankrig). Meget senere (1771) noteret af Holmens Kirke i København som far til en nyfødt datter. 43 år gammel (1774) gift i højlandet nord for Horsens med degnedatteren Maren Fugl på bare 24 somre, og i tilgift ansat af sin svigerfar som skoleholder i Hansted. Maren Fugl, var født (1750) på Rytterskolen i Yding, hvor hendes far dengang var skoleholder. Efternavnet Fugl havde fulgt hendes slægt gennem 8 generationer. De gamle slægter, som stod for kongerigets hær, havde fået tilføjet et efternavn (1526, midt under borgerkrigen, 302 år tidligere end navneloven for almindelige), derefter blev de slægter kaldt adel (tysk inspiration), og våbenskjoldet, som traditionelt havde været en militær forpligtelse, havde som regel inspireret til de adelige slægtsnavne (fx tegningen af en fugl). Imidlertid frasagde mange ur-adelige sig titlen (opsagde aftalen) efter det historiske år 1660 - fordi det nyetablerede embedsværk derefter ændrede i de økonomiske rettigheder contra forpligtelser (militært engagement til gengæld for fx skattefritagelse). Peder Schumacher (senere adlet Griffenfeld), dengang den mest magtfulde embedsmand, udstedte mange reformer i den enevældige kongens navn, men desværre er emnet ikke seriøst forsket (?). Uanset fortsatte mange ur-gamle slægter med deres fine efternavn. 6 år efter brylluppet døde svigerfar Peder Fugl, svigersønnen Elias Emborg overtog embedet som degn i Hansted. Imidlertid døde han bare 12 år senere (1792, kun 61 år gammel). Enken Maren Fugl var med tiden blevet 42, og til at brødføde børneflokken fik hun i årevis ernæringen spædet op af degnenes enkekasse. Jens Jørgen Emborg blev gift i Helsingør, og blev præst i Lemvig. Storebroderen Rasmus Emborg (1779-1853) rejste til Norge, blev gift med rigmandsdatteren Maren Rendtler fra Kragerø, og forpagtede Langsæ Gård i Arendal (senere Arendal Rådhus, i dag museum og egnsarkiv). Landsbydegne havde fra længere tilbage end kristendommens indførsel været landsbyernes administratorer, de kendte loven, og kunne både læse og skrive. På gamle dokumenter kendes degne som vidne eller medunderskriver. Fik en mand brev, gik han til degnen. I fællesskab havde landsbyens bønder bekostet en lang uddannelse på klosterskolen. Til gengæld forsvarede degnen landsbyen. Navnet degn kommer af det tyske degen, et forsvarsvåben i lighed med det engelske daggert. Under borgerkrigens 13 år (1523-1536) var degnen på tabernes side - i modsætning til præsten - og derefter blev degnen underlagt præsten. Samfundets elite påstår imidlertid, at degnen i tidernes morgen oprindeligt var præstens assistent, at det danske ord degn er afledt af det latinske diakon, og at der i øvrigt aldrig har været borgerkrig i Danmark.

Brugernavn: Oprettede siden med "Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). At gå til latinskolen i Skanderborg var cirka 10 kilometer - cirka 3 ga..."

2016-09-14T08:07:41Z

Oprettede siden med "Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). At gå til latinskolen i Skanderborg var cirka 10 kilometer - cirka 3 ga..."

Ny side

Rasmus (søn af Jens), blev født (1692) vest for Århus i landsbyen Emborg (tidligere Øm Kloster). At gå til latinskolen i Skanderborg var cirka 10 kilometer - cirka 3 gange så langt til Århus - alligevel blev Rasmus (22 år gammel) student fra Aarhus Katedralskole. Antagelig har noget familie boet inde midt i Århus (?). Efterfølgende på Københavns Universitet blev hans navn ændret til Erasmus Emborg, og derved blev så slægtsnavnet Emborg institueret. Øgenavne eller kaldenavne var nødvendige, og identifikationen var sædvanligvis det lokale stednavn. Efternavne eksisterede ikke, navneloven for almindelige mennesker kom først 136 år senere (1828). Ludvig Holberg fra Bergen kom samme år (1714) til Københavns Universitet som professor, de 2 traf antagelig aldrig hinanden. Antagelig heller ikke Peter Wessel fra Trondheim (senere adlet Tordenskiold) - han blev dét år (1714) stillet for en krigsret. Derimod velsagtens madam Berg på byens førende værtshus, "3 hjorter" i Vestergade, hun arrangerede mod betaling et embede (et kald) til præst eller degn, hvilket ellers dengang var næsten umuligt at få, og hun lagde ikke skjul på, at det meste af bestikkelsen gik til dronningen til venstre hånd, Anna Sophie Reventlow. Frederik 4, havde to dronninger, en til hver hånd. "Hver en sten skal vendes", sagde den enevældige konge (da sagen var kommet frem) - hvorefter den åbenmundede madam blev kastet i fængsel. Pesten hærgede i byen - halvdelen af indbyggerne døde - hvorefter København igen talte mindre end 50.000. Året efter (1715) rejste Erasmus Emborg tilbage til Århus - han havde fået et godt kald som degn i Jeksen syd for byen (Adslev og Mesing Menigheder). 1719 blev han gift i Them Kirke (syd for Silkeborg) med Anne Marie Green fra Odense, og derefter (1720) ansatte ejeren af Silkeborg Slot, Christian Fischer, Erasmus som degn med konfirmation i Gødvad (Gødvad og Balle Menigheder i Silkeborg). Konfirmation, blev ellers først officielt indført 16 år senere (1736). Måske var degneboligen og den gamle skole i Gødvad samme bygning (?). Erasmus Emborg døde 73 år gammel i Gødvad degnebolig (1765).