Enrico Mylius Dalgas - Versionshistorie

Hemik med 5. sep. 2025, 10:17

2025-09-05T10:17:10Z

Hemik med 3. okt. 2024, 06:36

2024-10-03T06:36:52Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 08:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]		[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

	'''Enrico Mylius Dalgas''', født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].		'''Enrico Mylius Dalgas''' (født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894) var officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].

	=== Opvækst ===		=== Opvækst ===

Hemik med 16. aug. 2024, 10:21

2024-08-16T10:21:19Z

MiaGulvadJørgensen med 19. jan. 2024, 08:55

2024-01-19T08:55:19Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 10:55
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

	'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].		'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].

	~~[[Fil:Dalgas.jpg\|500px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]~~

	=== Opvækst ===		=== Opvækst ===

AnneLund med 30. maj 2023, 08:05

2023-05-30T08:05:51Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 10:05
Linje 1:		Linje 1:
	'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det ~~danske~~ Hedeselskab]].		'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].

	[[Fil:Dalgas.jpg\|500px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]		[[Fil:Dalgas.jpg\|500px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]
Linje 13:		Linje 13:
	Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.		Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.

	=== Det ~~danske~~ Hedeselskab ===		=== Det Danske Hedeselskab ===
	Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.		Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.

	Det ~~danske~~ Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.		Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.
	Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdte han de første syv år i Hedeselskabet.		Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdte han de første syv år i Hedeselskabet.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Maria Magdalene Dalgas" to "Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)"

2022-05-10T12:15:09Z

Text replacement - "Maria Magdalene Dalgas" to "Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:15
Linje 34:		Linje 34:

	=== Privatliv ===		=== Privatliv ===
	Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].		Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].
	Dalgas og hans hustru fik otte børn:		Dalgas og hans hustru fik otte børn:

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:01

2022-05-05T09:01:00Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:01
Linje 65:		Linje 65:
	* [http://www.lundskov.dk/kongehus/familygroup.php?familyID=F10659&tree=treeroyal\| Om Dalgas familien]		* [http://www.lundskov.dk/kongehus/familygroup.php?familyID=F10659&tree=treeroyal\| Om Dalgas familien]

	~~[[Kategori: Personer]]~~		[[Kategori: Embedsmænd]]
	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~
	[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: ~~Det 19. århundrede~~]]		[[Kategori:Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Ernesto Dalgas" to "Ernesto Dalgas (1871-1899)"

2022-04-28T12:08:06Z

Text replacement - "Ernesto Dalgas" to "Ernesto Dalgas (1871-1899)"

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:08
Linje 44:		Linje 44:
	* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas\| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.		* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas\| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.
	* [[Henrik Dalgas]]		* [[Henrik Dalgas]]
	* [[Ernesto Dalgas]] blev forfatter.		* [[Ernesto Dalgas (1871-1899)]] blev forfatter.

	Dalgas døde i 1894 og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Gravmonumentet blev skænket af [[Aarhus Byråd]].		Dalgas døde i 1894 og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Gravmonumentet blev skænket af [[Aarhus Byråd]].

Kurt L: /* Dalgas og Aarhus */ I 1838 skulle det nye -> rettet til 1938

2020-12-06T14:02:27Z

Dalgas og Aarhus: I 1838 skulle det nye -> rettet til 1938

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2020, 16:02
Linje 52:		Linje 52:
	=== Dalgas og Aarhus ===		=== Dalgas og Aarhus ===
	* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.		* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.
	* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas\|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af billedehuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I ~~1838~~ skulle det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.		* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas\|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af billedehuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1938 skulle det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.
	*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.		*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.
	* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.		* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.

Kurt L: /* Henvisninger */ kategori

2018-06-15T18:45:43Z

Henvisninger: kategori

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2018, 20:45
Linje 68:		Linje 68:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: ~~Militærfolk~~]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2025, 12:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]		[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. <br>Ukendt fotograf og årstal]]

	'''Enrico Mylius Dalgas''' (født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894) var officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].		'''Enrico Mylius Dalgas''' (født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894) var officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].
Linje 16:		Linje 16:
	Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.		Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.

	Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en ~~opdykning~~ og tilplantning af heden.		Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdyrkning og tilplantning af heden.
	Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdt han de første syv år i Hedeselskabet.		Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han frem til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdt han sine første syv år i Hedeselskabet.

	Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.		Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.
Linje 26:		Linje 26:
	Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, samt i en lang række bøger og artikler.		Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, samt i en lang række bøger og artikler.

	==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====		==== ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” ====
	Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citatet, ''”Hvad udad tabes, skal indad ~~vindes,”~~'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H.P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.		Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas, kommer citatet ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog, om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas. Citatet stammer fra digteren H.P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.

	En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.		En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872 og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.

	Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre.		Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre.

	=== Privatliv ===		=== Privatliv ===
	Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].		Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)\|Maria Magdalene Dalgas]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].
	Dalgas og hans hustru fik otte børn:		Dalgas og hans hustru fik otte børn:

Linje 41:		Linje 41:
	* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/\| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper.		* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/\| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper.
	* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas\| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død.		* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas\| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død.
	* Jean Dalgas, døde som 2 år gammel i 1865.		* Jean Dalgas, døde som to år gammel i 1865.
	* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas\| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.		* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas\| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.
	* [[Henrik Dalgas]]		* [[Henrik Dalgas]]

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 12:21
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]		[[Fil:Dalgas.jpg\|350px\|thumb\|right\|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

	'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].		'''Enrico Mylius Dalgas''', født den 16. juli 1828, død den 16. april 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det Danske Hedeselskab]].

	=== Opvækst ===		=== Opvækst ===
	Dalgas forfædre var udvandret til Schweiz fra Frankrig. Dalgas bedstefar, Jean Marc Dalgas kom til Danmark som præst ved den reformerte kirke i Fredericia. Dalgas far, Jens Antonie Dalgas, var født i Danmark, men rejste til Napoli som forretningsmand. Dalgas blev født i Napoli i 1828. Hans far døde 7 år senere i 1835, hvorefter moderen, Johanne Tomine Stibolt, tog familien med til København. Dalgas begyndte på Efterslægtsselskabernes skole, hvor hans flittige arbejde førte til, at han som 18-årig bestod adgangseksamen til Den Kongelige Militaire Højskole.		Dalgas' forfædre var udvandret til Schweiz fra Frankrig. Dalgas' bedstefar, Jean Marc Dalgas, kom til Danmark som præst ved den reformerte kirke i Fredericia. Dalgas' far, Jens Antonie Dalgas, var født i Danmark, men rejste til Napoli som forretningsmand. Dalgas blev født i Napoli i 1828. Hans far døde syv år senere i 1835, hvorefter moderen, Johanne Tomine Stibolt, tog familien med til København. Dalgas begyndte på Efterslægtsselskabernes skole, hvor hans flittige arbejde førte til, at han som 18-årig bestod adgangseksamen til Den Kongelige Militaire Højskole.

	=== Officer og vejinspektør ===		=== Officer og vejinspektør ===
	Dalgas nåede ikke at færdiggøre uddannelsen ved Den Kongelige Militaire Højskole før [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|Treårskrigen]] brød ud i i 1848. Han deltog i Treårskrigen fra 1848-50 som artillerist. I krigen deltog to af Dalgas brødre ~~også~~ - begge brødrene mistede livet. Efter krigen færdiggjorde ~~han~~ sine studier som ingeniørofficer. I 1853 var Dalgas færdiguddannet og blev ansat som premierløjtnant i ingeniørkorpsets vejdirektion i Viborg. Han arbejdede her med etableringen af landevejen mellem Randers og Viborg.		Dalgas nåede ikke at færdiggøre uddannelsen ved Den Kongelige Militaire Højskole før [[Besættelsen af Aarhus i 1849\|Treårskrigen]] brød ud i 1848. Han deltog i Treårskrigen fra 1848-50 som artillerist. I krigen deltog også to af Dalgas' brødre - begge brødrene mistede livet. Efter krigen færdiggjorde Enrico Mylius Dalgas sine studier som ingeniørofficer. I 1853 var Dalgas færdiguddannet og blev ansat som premierløjtnant i ingeniørkorpsets vejdirektion i Viborg. Han arbejdede her med etableringen af landevejen mellem Randers og Viborg.

	Arbejdet ved ingeniørkorpset medførte, at Dalgas fik arbejde inden som assistent for overvejsinspektøren, hvilket førte ham til Aarhus. Dalgas overtog stillingen som overvejsinspektør i 1885. I perioden blev der udført store vejanlægningsprojekter, som Dalgas var leder af. Et af disse projekter var hovedlandevejen fra Viborg til Holstebro. Arbejdet med vejanlægningen nødvendiggjorde en indsigt i de øvre jordlag. Det var under arbejdet med vejene på hedeegnene, at Dalgas fik indsigt i ~~jordbrudsforholdene i~~ egnen. Denne viden kunne han senere bruge ved sit arbejde i Hedeselskabet.		Arbejdet ved ingeniørkorpset medførte, at Dalgas fik arbejde inden som assistent for overvejsinspektøren, hvilket førte ham til Aarhus. Dalgas overtog stillingen som overvejsinspektør i 1885. I perioden blev der udført store vejanlægningsprojekter, som Dalgas var leder af. Et af disse projekter var hovedlandevejen fra Viborg til Holstebro. Arbejdet med vejanlægningen nødvendiggjorde en indsigt i de øvre jordlag. Det var under arbejdet med vejene på hedeegnene, at Dalgas fik indsigt i jordbundsforholdene på egnen. Denne viden kunne han senere bruge ved sit arbejde i Hedeselskabet.

	Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.		Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.
Linje 17:		Linje 17:

	Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.		Det Danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.
	Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde ~~beholdte~~ han de første syv år i Hedeselskabet.		Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdt han de første syv år i Hedeselskabet.

	Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.		Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

	Dalgas blev den forenende person for hedesagen. Han havde udstråling, var fagligt dygtig og en god skribent og taler. Alle disse egenskaber gjorde ham til en kendt skikkelse i tiden. Den store indsats Dalgas gjorde for sagen havde dog visse omkostninger. Arbejdet kostede hans helbred, sled voldsomt på medarbejderne og gik ud over hans forhold til familien.		Dalgas blev den forenende person for hedesagen. Han havde udstråling, var fagligt dygtig og en god skribent og taler. Alle disse egenskaber gjorde ham til en kendt skikkelse i tiden. Den store indsats, Dalgas gjorde for sagen, havde dog visse omkostninger. Arbejdet kostede hans helbred, sled voldsomt på medarbejderne og gik ud over hans forhold til familien.

	==== Forfatter ====		==== Forfatter ====
	Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, og i en lang række bøger og artikler.		Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, samt i en lang række bøger og artikler.

	==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====		==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====
	Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer ~~citater~~, ''~~”hvad~~ udad tabes, skal indad vindes,”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H. P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.		Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citatet, ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes,”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H.P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.

	En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.		En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.
Linje 52:		Linje 52:
	=== Dalgas og Aarhus ===		=== Dalgas og Aarhus ===
	* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.		* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.
	* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas\|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af ~~billedehuggeren~~ Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1938 skulle det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.		* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas\|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas' død i 1894 af billedhuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet af Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1938 skulle det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.
	*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.		*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej, som huset lå på, er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.
	* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.		* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.