Else Marie Pade (1924-2016) - Versionshistorie

Hemik med 3. okt. 2024, 06:29

2024-10-03T06:29:55Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 08:29
Linje 1:		Linje 1:
	'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.		'''Else Marie Pade''' (født den 2. december 1924 i Aarhus, død den 18. januar 2016, oprindeligt navn Else Marie Haffner Jensen) var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

	~~Født Else Marie Haffner Jensen den 2. december 1924 i Aarhus, død den 18. januar 2016~~.

	Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].		Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].
Linje 8:		Linje 6:

	=== Barndom i Aarhus ===		=== Barndom i Aarhus ===
	Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.		Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun ti måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.

	Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.		Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

Hemik med 16. aug. 2024, 09:37

2024-08-16T09:37:52Z

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 11:37
Linje 1:		Linje 1:
	'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.		'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

	Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.		Født Else Marie Haffner Jensen den 2. december 1924 i Aarhus, død den 18. januar 2016.

	Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].		Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].
Linje 12:		Linje 12:
	Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.		Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

	Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af ~~Aarhus’~~ førende pianister og underviser på [[Musikkonservatoriet]].		Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af Aarhus' førende pianister og underviser på [[Musikkonservatoriet]].

	=== Modstandskamp ===		=== Modstandskamp ===
Linje 23:		Linje 23:
	I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder.		I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder.

	Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45'', der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus.		Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45'', der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter den 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus.

	=== Musik ===		=== Musik ===
	I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.		I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede hun sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.

	I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne ~~forsatte~~ hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.		I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne fortsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.

	I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til ~~DRs~~ tv-dokumentar, ''En dag på Dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.		I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DR's tv-dokumentar, ''En dag på Dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.

	Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.		Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.
Linje 39:		Linje 39:
	Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.		Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.

	~~Hun~~ døde d. 18. januar 2016.		Else Marie Pade døde den 18. januar 2016.

	=== Udvalgte værker ===		=== Udvalgte værker ===

Amanda R med 12. apr. 2023, 12:16

2023-04-12T12:16:30Z

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2023, 14:16
Linje 51:		Linje 51:
	*Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen		*Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
	*Illustrationer, 1995		*Illustrationer, 1995

			== Else Marie Pade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113221 Se arkivalier omhandlende Else Marie Pade i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder==

LS med 29. apr. 2022, 08:37

2022-04-29T08:37:46Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2022, 10:37
Linje 3:		Linje 3:
	Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.		Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.

	Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner.		Datter af [[Hans Christian Jensen]] og [[Nikoline Haffner]].

	Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960.		Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960.

MiaGulvadJørgensen med 28. apr. 2022, 11:44

2022-04-28T11:44:29Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 13:44
Linje 1:		Linje 1:
	'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.		'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

	Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død i 2016.		Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død d. 18. januar 2016.

	Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner.		Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner.
Linje 12:		Linje 12:
	Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.		Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

	Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], ~~der~~ på det tidspunkt ~~var~~ en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet~~, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning~~.		Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning. Karen Brieg var på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på [[Musikkonservatoriet]].

	=== Modstandskamp ===		=== Modstandskamp ===
Linje 19:		Linje 19:
	I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland.		I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland.

	Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. ~~Gruppen~~ var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset \| Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og ~~blev~~ banket.		Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Modstandsgruppen var blevet stukket, og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset\|Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og banket.
	I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder.

	Under ~~indsættelsen~~ i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en ~~cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen:~~ ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus		I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i otte måneder.

			Under opholdet i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en CD med titlen ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45'', der blev udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus.

	=== Musik ===		=== Musik ===
	I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først som pianist, men ~~her~~ måtte ~~hun~~ stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i ~~lejren, dernæst~~ som komponist~~, hvor hun~~ arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.		I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først uddannede sig som pianist, men måtte stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i Frøslevlejren. Derefter fortsatte hun som komponist og arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.

	I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.		I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.
Linje 36:		Linje 37:

	=== Den sene anerkendelse ===		=== Den sene anerkendelse ===
	Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.		Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond.

			Hun døde d. 18. januar 2016.

	== Udvalgte værker ==		=== Udvalgte værker ===
	*En dag på Dyrehavsbakken, 1955		*En dag på Dyrehavsbakken, 1955
	*Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959		*Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
Linje 49:		Linje 52:
	*Illustrationer, 1995		*Illustrationer, 1995

	== ~~Kilder~~ og ~~litteratur~~ ==		== Litteratur og kilder==
	*[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek]		*[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek]
	*Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale]		*Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale]
Linje 57:		Linje 60:
	*[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet]		*[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet]

	~~[[Kategori: Musik]]~~		[[Kategori:Kulturpersoner]]
	[[Kategori: Kulturpersoner]]		[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
	[[Kategori: ~~Besættelsen~~]]

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Else Marie Pade til Else Marie Pade (1924-2016): Manglede årstal i titlen

2022-04-28T11:31:54Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Else Marie Pade til Else Marie Pade (1924-2016): Manglede årstal i titlen

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 13:31
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 28. apr. 2022, 09:31

2022-04-28T09:31:21Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 11:31
Linje 1:		Linje 1:
	'''Else Marie Pade''' ~~(1924-2016, født Else Marie Haffner Jensen)~~ var en ~~dansk~~ komponist~~. Hun~~ var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. ~~Værket~~ ''Syv cirkler'' (1958) er den første rent elektroniske indspilning i Danmark.		'''Else Marie Pade''' var en aarhusiansk komponist, der var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Hendes værk, ''Syv cirkler'' (1958), er den første rent elektroniske indspilning i Danmark. Anerkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

	~~Anderkendelsen fik hun dog først sent~~ i ~~livet~~, ~~da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik~~.		Født Else Marie Haffner Jensen d. 2. december 1924 i Aarhus, død i 2016.

	~~I 1946 blev hun gift med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner. Parret blev skilt i 1960~~.		Datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner.

			Gift i 1946 med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner, men blev skilt i 1960.

	=== Barndom i Aarhus ===		=== Barndom i Aarhus ===
	Else Marie Pade blev født i Aarhus ~~d. 2. december i 1924. Hun~~ voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. ~~Hun var datter af~~ Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner~~. Forældrene~~ havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom.		Else Marie Pade blev født i Aarhus og voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hendes forældre, Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner, havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom. Hun led især af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen. Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.

	~~Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen.~~		Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen, var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller. Hun gik også til sangundervisning og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på [[Aarhus Musikskole\|Folkemusikskolen]]. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet [[The Blue Star Band]], der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.
	~~Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere.~~ Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller.

	Hun gik også til sangundervisning, og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på Folkemusikskolen. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet The Blue Star Band, der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.		Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], der på det tidspunkt var en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning.

	Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning.

	=== Modstandskamp ===		=== Modstandskamp ===
Linje 31:		Linje 29:
	I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.		I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.

	I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på ~~dyrehavsbakken~~'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.		I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på Dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.

	Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.		Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.

	Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.		Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.

	=== Den sene anerkendelse ===		=== Den sene anerkendelse ===
	Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.		Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.

Jannikheiberg med 8. sep. 2016, 12:18

2016-09-08T12:18:20Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2016, 14:18
Linje 3:		Linje 3:
	Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.		Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

	I 1946 blev hun gift med Henning Pade ~~(skilt i 1960)~~, som hun havde mødt i Frøslevlejren~~, med hvem~~ fik to sønner.		I 1946 blev hun gift med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner. Parret blev skilt i 1960.


	=== Barndom i Aarhus ===		=== Barndom i Aarhus ===
	Else Marie Pade blev født i Aarhus d. 2. december i 1924. Hun voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hun var datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. Forældrene havde før Else Marie ~~Pade~~ fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom.		Else Marie Pade blev født i Aarhus d. 2. december i 1924. Hun voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hun var datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. Forældrene havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom.

	Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen.		Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen.
Linje 22:		Linje 22:

	Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset \| Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og blev banket.		Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset \| Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og blev banket.
	I arresten skrev hun sangen Du og jeg og stjernerne ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder.		I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder.

	Under indsættelsen i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus		Under indsættelsen i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus
Linje 35:		Linje 35:
	Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.		Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.

	Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren ~~bliver~~ med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 ~~bliver~~ hun pensioneret fra radioen, og hun ~~komponerer~~ gradvist ~~mindre~~.		Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.

	=== Den sene anerkendelse ===		=== Den sene anerkendelse ===
	Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.		Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.

Jannikheiberg med 24. aug. 2016, 08:16

2016-08-24T08:16:48Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2016, 10:16
Linje 61:		Linje 61:
	[[Kategori: Musik]]		[[Kategori: Musik]]
	[[Kategori: Kulturpersoner]]		[[Kategori: Kulturpersoner]]
			[[Kategori: Besættelsen]]

Jannikheiberg med 11. aug. 2016, 12:14

2016-08-11T12:14:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2016, 14:14
Linje 14:		Linje 14:
	Hun gik også til sangundervisning, og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på Folkemusikskolen. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet The Blue Star Band, der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.		Hun gik også til sangundervisning, og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på Folkemusikskolen. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet The Blue Star Band, der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

	~~Senere~~ startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning.		Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning.

	=== Modstandskamp ===		=== Modstandskamp ===