Eligerede borgere i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 14. apr. 2026, 06:56

2026-04-14T06:56:42Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 08:56
Linje 1:		Linje 1:
	De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførelse i 1837.		'''De eligerede borgere''' var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførelse i 1837.

	Under det tidlige enevælde fra 1660 havde ~~Aarhusborgerne~~ ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.		Under det tidlige enevælde fra 1660 havde aarhusborgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

	Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.		Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

Hemik med 12. jun. 2024, 08:23

2024-06-12T08:23:57Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jun. 2024, 10:23
Linje 1:		Linje 1:
	De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] ~~indførsel~~ i 1837.		De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførelse i 1837.

	Under det tidlige enevælde fra 1660 havde ~~Aarhus borgerne~~ ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens ~~indførsel~~ lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags ~~genindførsel~~ af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.		Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhusborgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

	Op til ordningens ~~indførsel~~ i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe ~~personlig~~ økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.		Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

	Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med stiftamtmanden og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde stiftamtmandens opbakning.		Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med stiftamtmanden og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten på den måde, at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde stiftamtmandens opbakning.

	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd, som repræsenterede den ~~kongelinge~~ centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740 blev seks købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres ~~monopol på magt~~ i bystyret, da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker blandt de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd, som repræsenterede den kongelige centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740 blev seks købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres magtmonopol i bystyret, da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker blandt de eligerede.

	De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.		De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som en slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

	I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.		I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden De eligerede borgere til Eligerede borgere i Aarhus: Uhensigtsmæssig titel

2023-04-20T09:53:15Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden De eligerede borgere til Eligerede borgere i Aarhus: Uhensigtsmæssig titel

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 11:53
(Ingen forskel)

SBC med 9. feb. 2021, 08:44

2021-02-09T08:44:13Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:44
Linje 1:		Linje 1:
	De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.		De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.

	Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået ~~sin~~ ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.		Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

	Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten ~~skyldes~~ blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette ~~danner~~ baggrunden for at ~~amtsstifttmanden~~ i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.		Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

	Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med ~~amtsstifttmanden,~~ og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde ~~amtsstifttmandens~~ opbakning.		Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med stiftamtmanden og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde stiftamtmandens opbakning.

	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den ~~danske~~ centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker ~~iblandt~~ de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd, som repræsenterede den kongelinge centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740 blev seks købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret, da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker blandt de eligerede.

	De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.		De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

SBC med 9. feb. 2021, 08:32

2021-02-09T08:32:57Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2021, 10:32
Linje 12:		Linje 12:

	I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.		I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

			== Læs mere ==
			* [[Aarhus Byråd]]
			* [[Aarhus Kommune]]

			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Politik]]

Jja med 20. dec. 2019, 11:31

2019-12-20T11:31:24Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2019, 13:31
Linje 7:		Linje 7:
	Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.		Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.

	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker iblandt de eligerede.

	De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.		De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

	I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.		I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

Jja med 20. dec. 2019, 11:29

2019-12-20T11:29:55Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2019, 13:29
Linje 5:		Linje 5:
	Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.		Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

	Magistraten mistede ikke med ~~et alt~~ sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.		Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.

	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.

Thorup med 18. dec. 2019, 08:28

2019-12-18T08:28:36Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2019, 10:28
Linje 9:		Linje 9:
	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.

	De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|~~Aarhus byråds~~ moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.		De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

	I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.		I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

Thorup med 18. dec. 2019, 08:27

2019-12-18T08:27:44Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2019, 10:27
Linje 9:		Linje 9:
	Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.		Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.

	De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i Aarhus byråds moderne styreformer. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.		De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation\|Aarhus byråds moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

	I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.		I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

Thorup med 18. dec. 2019, 08:22

2019-12-18T08:22:14Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2019, 10:22
Linje 1:		Linje 1:
	De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.		De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.

	Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ~~”De~~ 24 ~~mænd”~~, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.		Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

	Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.		Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.