Elektricitet i Aarhus - Versionshistorie

Maja1293 med 28. apr. 2022, 11:59

2022-04-28T11:59:23Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 13:59
Linje 37:		Linje 37:
	1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		== Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.		*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:51:00Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

Hwl med 15. maj 2019, 14:44

2019-05-15T14:44:45Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:44
Linje 35:		Linje 35:

	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===
	1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar (1935-)\|Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		==kilder==

Hwl med 15. maj 2019, 14:36

2019-05-15T14:36:35Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:36
Linje 35:		Linje 35:

	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===
	1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		==kilder==

Hwl med 15. maj 2019, 14:28

2019-05-15T14:28:11Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:28
Linje 35:		Linje 35:

	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===
	1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. [[Axel Handevitt-Haar]] fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		==kilder==

Hwl med 15. maj 2019, 14:24

2019-05-15T14:24:52Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:24
Linje 35:		Linje 35:

	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===

	1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

Hwl med 15. maj 2019, 14:24

2019-05-15T14:24:24Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:24
Linje 36:		Linje 36:
	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===

	1970'ernes energikriser ~~havde medført en holdningsændring ifølge~~ Axel Handevitt-Haar~~, der som den første~~ fremlagde Varmeplan Århus i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus~~, og anlægsarbejdet~~ blev udført i årene 1980-1985.		1970'ernes energikriser satte udviklingen på fjernevarmeområdet i gang. Axel Handevitt-Haar fremlagde Varmeplan Århus første gang i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus. Anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		==kilder==
Linje 66:		Linje 66:
	*Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger 1890, 1892, 1896, 1897, 1899		*Uddrag af Aarhus Byraads forhandlinger 1890, 1892, 1896, 1897, 1899
	*Aarhus Sporveje, Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Sporvejshistorisk Selskab 1971, #37		*Aarhus Sporveje, Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Sporvejshistorisk Selskab 1971, #37

	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

Hwl med 15. maj 2019, 14:13

2019-05-15T14:13:56Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 16:13
Linje 36:		Linje 36:
	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===

			1970'ernes energikriser havde medført en holdningsændring ifølge Axel Handevitt-Haar, der som den første fremlagde Varmeplan Århus i byrådet i 1977 - en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, der byggede på genbrug og indebar en udbygning af Studstrupværket. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.
	~~I 50~~-~~året for etableringen af fjernvarmen~~ i ~~Aarhus fremlagde Aarhus Kommune~~ en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, ~~Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud~~ på~~, at~~ Studstrupværket ~~skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør~~. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	==kilder==		==kilder==

Hwl: /* Varmeplan Århus */

2019-05-15T13:46:27Z

Varmeplan Århus

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2019, 15:46
Linje 36:		Linje 36:
	=== Varmeplan Århus ===		=== Varmeplan Århus ===

	Det kommunale varmeforsyningsområde var blevet kraftigt udvidet ved kommunesammenlægningen i 1970, da de tidligere forstadskommuner afleverede næsten lige så mange fjernvarmeforbrugere og et lige så langt fjernvarmenet, som man havde i forvejen.

	I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug.		I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug. I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985.

	I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. Første lånepulje på 190 millioner blev optaget i september 1982 i den Europæiske investeringsbank. Den 18. maj 1983 lånte Aarhus Kommune 150 millioner i kommunekreditforeningen til fortsat finansiering af byens varmeplan. Det var et kæmpe projekt kommunen kastede sig ud i, og det har betydet investeringer på alt i alt to milliarder.

	==kilder==		==kilder==

Phillip Stadsarkivet med 13. maj 2019, 14:37

2019-05-13T14:37:04Z

← Ældre version		Versionen fra 13. maj 2019, 16:37
Linje 33:		Linje 33:
	I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.		I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet [[Elsam]]. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.
	Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.		Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.

			=== Varmeplan Århus ===

			Det kommunale varmeforsyningsområde var blevet kraftigt udvidet ved kommunesammenlægningen i 1970, da de tidligere forstadskommuner afleverede næsten lige så mange fjernvarmeforbrugere og et lige så langt fjernvarmenet, som man havde i forvejen.

			I 50-året for etableringen af fjernvarmen i Aarhus fremlagde Aarhus Kommune en plan for den fremtidige boligopvarmning i Aarhusområdet, Varmeplan Århus. Hovedsynspunkterne gik ud på, at Studstrupværket skulle udbygges med 2 store blokke, og at der herfra skulle ledes fjernvarme ind til Aarhus gennem et 71 km langt ringrør. Fjernvarmesystemet skulle inden 1995 dække 90 % af byens samlede fjernvarmeforbrug.

			I slutningen af 1980 vedtog byrådet endeligt sin Varmeplan Århus, og anlægsarbejdet blev udført i årene 1980-1985. Første lånepulje på 190 millioner blev optaget i september 1982 i den Europæiske investeringsbank. Den 18. maj 1983 lånte Aarhus Kommune 150 millioner i kommunekreditforeningen til fortsat finansiering af byens varmeplan. Det var et kæmpe projekt kommunen kastede sig ud i, og det har betydet investeringer på alt i alt to milliarder.

	==kilder==		==kilder==

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:51
Linje 40:		Linje 40:
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.		*Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.
	*Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035512~~ Bestil materiale]		*Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035512 Bestil materiale]
	*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035539~~ Bestil materiale]		*Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035539 Bestil materiale]
	*Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172526~~ Bestil materiale]		*Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172526 Bestil materiale]
	*Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91283530~~ Bestil materiale]		*Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283530 Bestil materiale]
	*Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91170051~~ Bestil materiale]		*Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91170051 Bestil materiale]
	*Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08146675~~ Bestil materiale]		*Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08146675 Bestil materiale]
	*Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A42383163~~ Bestil materiale]		*Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D42383163 Bestil materiale]
	*Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91454211~~ Bestil materiale]		*Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.[https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91454211 Bestil materiale]
	*Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91157357~~ Bestil materiale]		*Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91157357 Bestil materiale]
	*Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172615~~ Bestil materiale]		*Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172615 Bestil materiale]
	*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91172011~~ Bestil materiale]		*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91172011 Bestil materiale]
	*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91283557~~ Bestil materiale]		*I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91283557 Bestil materiale]
	*Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974.		*Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974.
	*Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979.		*Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979.