Eduard Ludvig Frederik Springborg - Versionshistorie

Hemik med 16. jan. 2025, 07:57

2025-01-16T07:57:56Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2025, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|Bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg]]		[[Fil:Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg.jpg\|250px\|thumb\|right\|Bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg]]

	~~Bygnings- og brandinspektør~~ '''Eduard Ludvig Frederik Springborg'''		'''Eduard Ludvig Frederik Springborg''' (født den 25. februar 1848 i København, død i 1927) var bygnings- og brandinspektør. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld.

	~~Født 25. februar 1848 i København,~~ søn af kommandersergent Springborg~~. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld. Død 1927~~.		Han var søn af kommandersergent Springborg.

	Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus' store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.		Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus' store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.
Linje 10:		Linje 10:
	I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post, han beholdt de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført, at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.		I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post, han beholdt de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført, at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.

	Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].		Fra den 4. februar 1911 til den 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].

	=== Posternes mand ===		=== Posternes mand ===
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

	Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]		Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]

	I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, ~~sekundløjtnant~~ 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877 til 1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.		I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekondløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. Fra den 1. april 1877 til den 1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

	=== Grundlagde telefonselskab ===		=== Grundlagde telefonselskab ===
Linje 23:		Linje 23:

	=== Konflikt med socialdemokraterne ===		=== Konflikt med socialdemokraterne ===
	I slutningen af ~~Springborg~~ karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborgs administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.		I slutningen af Springborgs karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborgs administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution ..."''.

	Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang til syne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vegne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.		Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang til syne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vegne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

	=== Eftermæle ===		=== Eftermæle ===

Hemik: /* Eftermæle */

2024-06-13T10:34:41Z

Eftermæle

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 12:34
Linje 28:		Linje 28:

	=== Eftermæle ===		=== Eftermæle ===
	Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han blot kendt som 'Kaptajnen'.		Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur, og i brandkorpset var han blot kendt som 'Kaptajnen'.

	Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke længere findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus.		Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke længere findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus.

Hemik med 13. jun. 2024, 10:34

2024-06-13T10:34:17Z

JanneMarieBarslev med 9. feb. 2024, 08:02

2024-02-09T08:02:09Z

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2024, 10:02
Linje 13:		Linje 13:

	=== Posternes mand ===		=== Posternes mand ===
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|~~left~~\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

	Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]		Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]

JanneMarieBarslev med 9. feb. 2024, 08:01

2024-02-09T08:01:47Z

Amanda R med 15. feb. 2023, 12:59

2023-02-15T12:59:17Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:59
Linje 7:		Linje 7:
	Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.		Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.

	===Brand- og bygningsinspektør===		== Brand- og bygningsinspektør ==
	I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han beholdte de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.		I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han beholdte de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.

	Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].		Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].

	===Posternes mand===		== Posternes mand ==
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

Linje 19:		Linje 19:
	I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.		I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

	===Grundlagde telefonselskabet===		== Grundlagde telefonselskabet ==
	Springborg grundlagde i 1883 i samarbejde med [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] [[Aarhus Telefonselskab A/S]] - [[Telefonens historie i Aarhus\|det første telefonselskab i Aarhus]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med klokken.		Springborg grundlagde i 1883 i samarbejde med [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] [[Aarhus Telefonselskab A/S]] - [[Telefonens historie i Aarhus\|det første telefonselskab i Aarhus]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med klokken.

	===Konflikt med socialdemokraterne===		== Konflikt med socialdemokraterne ==
	I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.		I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.

	Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.		Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

	===Eftermægle===		== Eftermægle ==
	Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han bare kendt som 'Kaptajnen'.		Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han bare kendt som 'Kaptajnen'.

Amanda R med 31. jan. 2023, 10:38

2023-01-31T10:38:14Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2023, 12:38
Linje 31:		Linje 31:

	Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus længere.		Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus længere.

			== Eduard Ludvig Frederik Springborg på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110226 Se arkivalier omhandlende Eduard Ludvig Frederik Springborg i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Anton Herskind" to "Anton Herskind (1841-1915)"

2022-06-16T06:35:09Z

Text replacement - "Anton Herskind" to "Anton Herskind (1841-1915)"

← Ældre version		Versionen fra 16. jun. 2022, 08:35
Linje 13:		Linje 13:

	===Posternes mand===		===Posternes mand===
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

	Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]		Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 09:23

2022-05-16T09:23:43Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:23
Linje 13:		Linje 13:

	===Posternes mand===		===Posternes mand===
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[~~N.P.~~ Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

	Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]		Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg også gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

2022-05-12T13:22:49Z

Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:22
Linje 25:		Linje 25:
	I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.		I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.

	Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Jensen]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.		Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

	===Eftermægle===		===Eftermægle===

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 12:34
Linje 5:		Linje 5:
	Født 25. februar 1848 i København, søn af kommandersergent Springborg. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld. Død 1927.		Født 25. februar 1848 i København, søn af kommandersergent Springborg. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld. Død 1927.

	Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.		Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus' store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.

	=== Brand- og bygningsinspektør ===		=== Brand- og bygningsinspektør ===
	I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han ~~beholdte~~ de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.		I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post, han beholdt de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført, at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.

	Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].		Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].
Linje 15:		Linje 15:
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

	Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg ~~også~~ gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]		Udover stillingen som brand- og bygningsinspektør var Springborg gennem mange år formand for [[Den konservative Klub]], der i 1891 blev lagt ind under [[Højre\|Højrevælgerforeningen]]. Han var også formand for [[AGF]], ligesom han var aktiv indenfor [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1898 blev han formand for det nydannede [[SIKA - De samvirkende Idrætsklubber i Aarhus.]]

	I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.		I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877 til 1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

	=== Grundlagde telefonselskab ===		=== Grundlagde telefonselskab ===
Linje 23:		Linje 23:

	=== Konflikt med socialdemokraterne ===		=== Konflikt med socialdemokraterne ===
	I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet ~~Springsborg~~ administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.		I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborgs administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.

	Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang ~~tilsyne~~. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets ~~vejne~~ komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.		Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang til syne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vegne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

	=== ~~Eftermægle~~ ===		=== Eftermæle ===
	Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han ~~bare~~ kendt som 'Kaptajnen'.		Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han blot kendt som 'Kaptajnen'.

	Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus ~~længere~~.		Springborg døde i 1927 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravsted blev dog sløjfet i 1962, hvorfor der ikke længere findes noget fysisk mindesmærke for ham i Aarhus.

	== Eduard Ludvig Frederik Springborg på AarhusArkivet ==		== Eduard Ludvig Frederik Springborg på AarhusArkivet ==
Linje 36:		Linje 36:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.		* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte II. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
	* E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i ''Folk i Århus'' (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118		* E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i ''Folk i Århus'' (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118
	* Ib Gejl: ”E. Springborg”, i ''Aarhus – Byens borgere'' (red. Ib Gejl), 2000, s. 307-308.		* Ib Gejl: ”E. Springborg”, i ''Aarhus – Byens borgere'' (red. Ib Gejl), 2000, s. 307-308.

← Ældre version		Versionen fra 9. feb. 2024, 10:01
Linje 7:		Linje 7:
	Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.		Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.

	== Brand- og bygningsinspektør ==		=== Brand- og bygningsinspektør ===
	I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han beholdte de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.		I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han beholdte de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen\|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.

	Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].		Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].

	== Posternes mand ==		=== Posternes mand ===
	[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]		[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)\|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)\|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)\|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen\|H. Chr. Hansen]].]]

Linje 19:		Linje 19:
	I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.		I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

	== Grundlagde ~~telefonselskabet~~ ==		=== Grundlagde telefonselskab ===
	Springborg grundlagde i 1883 i samarbejde med [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] [[Aarhus Telefonselskab A/S]] - [[Telefonens historie i Aarhus\|det første telefonselskab i Aarhus]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med klokken.		Springborg grundlagde i 1883 i samarbejde med [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)\|J.M. Chr. Larsen]] [[Aarhus Telefonselskab A/S]] - [[Telefonens historie i Aarhus\|det første telefonselskab i Aarhus]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke\|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med klokken.

	== Konflikt med socialdemokraterne ==		=== Konflikt med socialdemokraterne ===
	I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.		I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd\|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.

	Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.		Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune\|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

	== Eftermægle ==		=== Eftermægle ===
	Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han bare kendt som 'Kaptajnen'.		Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han bare kendt som 'Kaptajnen'.