Dynkarken - Versionshistorie

Hemik med 10. apr. 2025, 08:38

2025-04-10T08:38:22Z

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 08:32

2024-04-04T08:32:30Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 10:32
Linje 56:		Linje 56:
	*[[Dynkarken 31]]		*[[Dynkarken 31]]
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109006 Dynkarken]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 08:30

2024-04-04T08:30:18Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 10:30
Linje 5:		Linje 5:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg\|thumb\|350px\|right\|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]]		[[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg\|thumb\|350px\|right\|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]]

	[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg\|thumb\|350px\|right\|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]]		[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg\|thumb\|350px\|right\|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]]
			[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård\|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]]
	'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken\|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.		'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken\|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.

Linje 27:		Linje 25:

	Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].		Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].

	[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård\|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]]

	To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.		To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

	=== Dynkarken får sin nuværende form ===		=== Dynkarken får sin nuværende form ===
			[[Fil:Saneringsbog s52 Dynkarken foer og efter sanering skitser.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitser af facader ved Dynkarken før og efter sanering af området. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	[[Fil:Saneringsbog s51 Dynkarken ny erhvervsbebyggelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitsering af ny erhvervsbebyggelse på østsiden af Dynkarken. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]		[[Fil:Saneringsbog s51 Dynkarken ny erhvervsbebyggelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitsering af ny erhvervsbebyggelse på østsiden af Dynkarken. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.		Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

Phillip Stadsarkivet med 4. apr. 2024, 08:25

2024-04-04T08:25:45Z

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2024, 10:25
Linje 33:		Linje 33:

	=== Dynkarken får sin nuværende form ===		=== Dynkarken får sin nuværende form ===
			[[Fil:Saneringsbog s51 Dynkarken ny erhvervsbebyggelse.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skitsering af ny erhvervsbebyggelse på østsiden af Dynkarken. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
	Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.		Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

Phillip Stadsarkivet med 2. okt. 2023, 08:21

2023-10-02T08:21:18Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 10:21
Linje 12:		Linje 12:
	'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken\|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.		'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lille størrelse kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og et [[Sygehuset i Dynkarken\|sygehus]], som lå på adressen Dynkarken 12-14.

	I dag er der ingen, der har adresse på Dynkarken. [[Aarhus Politigård]] ligger langs gaden, men har adresse på [[Ridderstræde 1]]. På den anden side af gaden ligger Restaurant Flammen og spillestedet Train, men de har adresse på [[Toldbodgade]] 6.		I dag er der ingen, der har adresse på Dynkarken. [[Aarhus Politigård]] ligger langs gaden, men har adresse på [[Ridderstræde 1]]. På den anden side af gaden ligger [[Restaurant Flammen]] og spillestedet [[Train]], men de har begge adresse på [[Toldbodgade]] 6.

	Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]].		Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]].

	===Dynkarkens lejeboder===		=== Dynkarkens lejeboder ===
	Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)\|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)\|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.		Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)\|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)\|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

	I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)\|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.		I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)\|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.

	===Den Videnskabelige Realskole===		=== Den Videnskabelige Realskole ===
	I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.		I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.

Linje 32:		Linje 32:
	To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.		To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

	===Dynkarken får sin nuværende form===		=== Dynkarken får sin nuværende form ===
	Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.		Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

Linje 51:		Linje 51:
	*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).		*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).

	===Ejendomme===		=== Ejendomme ===
	*[[Dynkarken 1-3]]		*[[Dynkarken 1-3]]
	*[[Dynkarken 5]]		*[[Dynkarken 5]]
Linje 59:		Linje 59:
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011.		* Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov:''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2011.
	* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971		* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971
Linje 65:		Linje 65:
	* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader. Anden Samling'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1961		* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader. Anden Samling'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
	* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/havnen/dynkarken.php		* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/havnen/dynkarken.php
			* Vejlby-Risskov gennem tiderne. Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov Kommune, 1955.

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Phillip Stadsarkivet: /* Dynkarkens navn */

2023-10-02T08:19:02Z

Dynkarkens navn

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2023, 10:19
Linje 37:		Linje 37:
	Efter Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da, sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] på den modsatte side, udgjort Dynkarken.		Efter Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da, sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] på den modsatte side, udgjort Dynkarken.

	===Dynkarkens navn===		=== Dynkarkens navn ===
	[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]		[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]

Linje 47:		Linje 47:
	*'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.		*'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.
	*'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.		*'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.
	~~'''~~
			I [[Vejlby]] i den nordlige del af Aarhus omkring 1850, forekom et navn af nærliggende karakter, "Dønkokkeriet". Dette sted bestod af to række af småhuse der lå overfor hinanden vest for den gamle [[Vejlby Skole]].
	*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).		*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).

Skjold Andreas Arendt med 2. nov. 2022, 12:12

2022-11-02T12:12:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2022, 14:12
Linje 55:		Linje 55:
	*[[Dynkarken 7]]		*[[Dynkarken 7]]
	*[[Dynkarken 11]]		*[[Dynkarken 11]]
			*[[Dynkarken 31]]
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-17T13:11:22Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 15:11
Linje 54:		Linje 54:
	*[[Dynkarken 5]]		*[[Dynkarken 5]]
	*[[Dynkarken 7]]		*[[Dynkarken 7]]
			*[[Dynkarken 11]]
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-17T13:04:52Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 15:04
Linje 53:		Linje 53:
	*[[Dynkarken 1-3]]		*[[Dynkarken 1-3]]
	*[[Dynkarken 5]]		*[[Dynkarken 5]]
			*[[Dynkarken 7]]
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-17T12:34:51Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2022, 14:34
Linje 52:		Linje 52:
	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	*[[Dynkarken 1-3]]		*[[Dynkarken 1-3]]
			*[[Dynkarken 5]]
	*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]		*[[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|Dynkarken 39-41]]

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2025, 10:38
Linje 17:		Linje 17:
	Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)\|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)\|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.		Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede i Dynkarken. De boede i såkaldte lejeboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere end ét til fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Christensen Wegerslev (Winther) (1619-1697)\|Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)\|Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

	I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. ([[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|nr. 39-41 og 43]]) ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)\|Rasmus Nielsen Malling]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.		I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. [[Købmandsgården Dynkarken 39-41\|nr. 39-41 og 43]] ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)\|Rasmus Nielsen Malling]]. Eventyrdigteren H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.

	=== Den Videnskabelige Realskole ===		=== Den Videnskabelige Realskole ===
	I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.		I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det nye års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: I modsætning til Vestergade lå Dynkarken - efter aarhusianske forhold - langt fra de fleste studerende.

	Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx. [[Søren Frich (1827-1901)\|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]], der oprettede en realafdeling.		Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes, selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, f.eks. [[Søren Frich (1827-1901)\|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]], der oprettede en realafdeling.

	Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 ~~århusianere,~~ omkring 2,5 % af byens indbyggere, ~~livet –~~ købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].		Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå dengang i Vestergade og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet, der kostede 213 aarhusianere (omkring 2,5 % af byens indbyggere) livet, købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].

	To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.		To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)\|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S\|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned i 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

	=== Dynkarken får sin nuværende form ===		=== Dynkarken får sin nuværende form ===
Linje 33:		Linje 33:
	Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.		Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden blev revet ned i 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

	Efter Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da, sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] på den modsatte side, udgjort Dynkarken.		Efter at Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da - sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] - på den modsatte side udgjort Dynkarken.

	=== Dynkarkens navn ===		=== Dynkarkens navn ===
	[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]		[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg\|thumb\|350px\|right\|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]

	Navnet~~, '~~'"Dynkarken"'', kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet stavet ''"Dynkercket"''.		Navnet 'Dynkarken' kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus, der er udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet dog stavet 'Dynkercket'.

	Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet, Dynkarken, i Aarhus egentlig kommer af. Nogle af buddene er:		Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet, Dynkarken, i Aarhus egentlig kommer af. Nogle af buddene er:
	*'''Dunkerque.''' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer~~. Enten~~ fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.		*'Dunkerque.' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener, havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer - enten fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.
	*'''Søren Dynker.''' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.		*'Søren Dynker.' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.
	*'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.		*'Dynke-kar.' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.
	*'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.		*'Mudderkrog.' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog, som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.

	I [[Vejlby]] i den nordlige del af Aarhus omkring 1850, forekom et navn af nærliggende karakter, "Dønkokkeriet". Dette sted bestod af to række af småhuse der lå overfor hinanden vest for den gamle [[Vejlby Skole]].		I [[Vejlby]] i den nordlige del af Aarhus omkring 1850 forekom et navn af nærliggende karakter, 'Dønkokkeriet'. Dette sted bestod af to række af småhuse, der lå overfor hinanden vest for den gamle [[Vejlby Skole]].
	*'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).		*'Dønkokkeriet.' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted, hvor man dvælede for at spise og drikke).

	=== Ejendomme ===		=== Ejendomme ===