Dybkjær - Versionshistorie

Hemik med 4. jul. 2025, 06:12

2025-07-04T06:12:02Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 08:12
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. 1946-69 Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst, 1946-69. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Dybkjær''' (~~el.~~ Dybkjærgaard) var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.		'''Dybkjær''' (eller Dybkjærgaard) var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.

	=== Dybkjærs baggrundshistorie ===		=== Dybkjærs baggrundshistorie ===
	Dybkjær gennemgik i løbet af ~~dens~~ levetid mange ejerskift.		Dybkjær gennemgik i løbet af sin levetid mange ejerskift.

	Gården var ejet af "Gamle Hestehandler Hansen" i sidste halvdel af 1800-tallet. Ligeledes var gården ejet af proprietær [[Iver Johan Mohr]] i slutningen af 1800-tallet.		Gården var ejet af 'Gamle Hestehandler Hansen' i sidste halvdel af 1800-tallet. Ligeledes var gården ejet af proprietær [[Iver Johan Mohr]] i slutningen af 1800-tallet.

	Omkring år 1900 ejedes gården af sagfører Leitner, som solgte den videre til proprietær A. Nielsen. Nielsen ejede på et tidspunkt flere gårde i omegnen, herunder gården [[Vestereng]] og en del af [[Neder-Brendstrup]].		Omkring år 1900 ejedes gården af sagfører Leitner, som solgte den videre til proprietær A. Nielsen. Nielsen ejede på et tidspunkt flere gårde i omegnen, herunder gården [[Vestereng]] og en del af [[Neder-Brendstrup]].

	Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte ~~Proprietær~~ [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)\|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.		Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)\|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.

	===Udstykningsplaner===		===Udstykningsplaner===

	Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold, der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter, og de nye ejere så sig ~~nødsaget~~ til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne, og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet ~~til~~ nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.		Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret og skabes forhold, der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter, og de nye ejere så sig nødsagede til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne, og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet med nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.

	Byrådet godkendte udstykningsplanen den 4. december 1924.		Byrådet godkendte udstykningsplanen den 4. december 1924.

SBC: /* Litteratur og kilder */

2024-01-27T17:42:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2024, 19:42
Linje 35:		Linje 35:
	* Aarhus Stiftstidende. Dybkjær paa Aarhus Mark. 26-06-1896.		* Aarhus Stiftstidende. Dybkjær paa Aarhus Mark. 26-06-1896.
	* Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 24-11-1920.		* Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 24-11-1920.
			* Aarhus Byråds journalsager, Aarhusarkivet.dk, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000168372_c.pdf
	* Aarhus Byrådsforhandlinger. Mødet den 17. april 1941. J. Nr. 62-1941.		* Aarhus Byrådsforhandlinger. Mødet den 17. april 1941. J. Nr. 62-1941.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

SBC: /* Dybkjærs baggrundshistorie */

2024-01-27T17:42:17Z

Dybkjærs baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2024, 19:42
Linje 19:		Linje 19:
	Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)\|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.		Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)\|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.

	Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.		===Udstykningsplaner===

			Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold, der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter, og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne, og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.

			Byrådet godkendte udstykningsplanen den 4. december 1924.

	Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.		Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.

Phillip Stadsarkivet: /* Dybkjærs baggrundshistorie */

2023-07-31T08:40:34Z

Dybkjærs baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 10:40
Linje 23:		Linje 23:
	Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.		Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.

	Indenrigsministeriet godkendte i 1941 [[Aarhus Kommune\|kommunens]] køb af 14,2 ha jord af Dybkjær til udvidelse af den projekterede eksercerplads på [[Vestereng]].		Indenrigsministeriet godkendte i 1941 [[Aarhus Kommune\|kommunens]] køb af 14,2 ha jord af Dybkjær til udvidelse af den projekterede eksercerplads på Vestereng.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2023, 08:40

2023-07-31T08:40:08Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 10:40
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. 1946-69 Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. 1946-69 Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.		'''Dybkjær''' (el. Dybkjærgaard) var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.

	=== Dybkjærs baggrundshistorie ===		=== Dybkjærs baggrundshistorie ===
Linje 22:		Linje 22:

	Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.		Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.

			Indenrigsministeriet godkendte i 1941 [[Aarhus Kommune\|kommunens]] køb af 14,2 ha jord af Dybkjær til udvidelse af den projekterede eksercerplads på [[Vestereng]].

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 29:		Linje 31:
	* Aarhus Stiftstidende. Dybkjær paa Aarhus Mark. 26-06-1896.		* Aarhus Stiftstidende. Dybkjær paa Aarhus Mark. 26-06-1896.
	* Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 24-11-1920.		* Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 24-11-1920.
			* Aarhus Byrådsforhandlinger. Mødet den 17. april 1941. J. Nr. 62-1941.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet med 7. jul. 2023, 14:09

2023-07-07T14:09:52Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2023, 16:09
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. 1946-69 Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.		'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.

Phillip Stadsarkivet med 7. jul. 2023, 14:05

2023-07-07T14:05:59Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2023, 16:05
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Gaarden Dybkjaer sylvest nks 04090.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den hvide hovedbygning ved gården Dybkjær øverst. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.		'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.

Phillip Stadsarkivet med 7. jul. 2023, 13:29

2023-07-07T13:29:57Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jul. 2023, 15:29
Linje 16:		Linje 16:
	Omkring år 1900 ejedes gården af sagfører Leitner, som solgte den videre til proprietær A. Nielsen. Nielsen ejede på et tidspunkt flere gårde i omegnen, herunder gården [[Vestereng]] og en del af [[Neder-Brendstrup]].		Omkring år 1900 ejedes gården af sagfører Leitner, som solgte den videre til proprietær A. Nielsen. Nielsen ejede på et tidspunkt flere gårde i omegnen, herunder gården [[Vestereng]] og en del af [[Neder-Brendstrup]].

	Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer Perregaard og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.		Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer [[Jens Perregaard (1880-1953)\|Perregaard]] og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.

	Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.		Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.

Phillip Stadsarkivet: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.178787374329076, 10.182812162216687~Dybkjær; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.178787374329076, 10.182812162216687 |align=right }}
'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af Brendstrupvej. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på Farsundsvej 9B, mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet. === Dy..."

2023-07-07T13:26:24Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.178787374329076, 10.182812162216687~Dybkjær; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.178787374329076, 10.182812162216687 |align=right }}</div> '''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af Brendstrupvej. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på Farsundsvej 9B, mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet. === Dy..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.178787374329076, 10.182812162216687~[[Dybkjær]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.178787374329076, 10.182812162216687
|align=right
}}</div>
'''Dybkjær''' var en gård i det nordlige Aarhus beliggende nær den vestligste ende af [[Brendstrupvej]]. Gårdens hovedhus er bevaret på en lille og smal grund på [[Farsundsvej 9B]], mens resten af gårdens jorder blev udmatrikuleret til beboelse op igennem 1900-tallet.

=== Dybkjærs baggrundshistorie ===
Dybkjær gennemgik i løbet af dens levetid mange ejerskift.

Gården var ejet af "Gamle Hestehandler Hansen" i sidste halvdel af 1800-tallet. Ligeledes var gården ejet af proprietær [[Iver Johan Mohr]] i slutningen af 1800-tallet.

Omkring år 1900 ejedes gården af sagfører Leitner, som solgte den videre til proprietær A. Nielsen. Nielsen ejede på et tidspunkt flere gårde i omegnen, herunder gården [[Vestereng]] og en del af [[Neder-Brendstrup]].

Proprietær Nielsen afhændede gården til proprietær Elmer. I 1920 videresolgte Proprietær [[J.N. Kløve]] gården til proprietær Chr. Buchtrup på [[Saralyst]]. Gården endte derefter i hænderne på [[Aarhuus Privatbank]], hvorefter den igennem et uofficielt konsortium blev solgt videre til tømrer Perregaard og søn med henblik på at udstykke gårdens jorder.

Ingeniør Haxen udarbejdede for Perregaard og søn en vej- og kloakplan for ca. 25 tdr. land, hvorpå der i krigs- og efterkrigsårene var opstået ulovlig bebyggelse. Med den nye plan skulle der ryddes ud i kvarteret, og skabes forhold der kunne danne grundlag for et helt nyt arbejderkvarter. Mange af de tidligere markhuse var af meget beskeden karakter og de nye ejere så sig nødsaget til at nedlægge beboelserne og lade beboerne rykke ud. Dette kunne ske mod tilbagebetaling af de i tidens løb indbetalte beløb til husejerne og fordi der ikke var skrevet skøde på ejendommene. Aarhuus Privatbank erklærede sig villig til at dække omkostningerne forbundet til nedlæggelsen af de ulovlige opførte bygninger.

Til gården hørte et halvt hundrede tdr. land langs Brendstrupvej vestpå til bygrænsen.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Selvbyggeriet ved Dybkjær. 16-01-1936.
* Aarhus Stiftstidende. Stort Boligbyggeri paa Dybkjærs Jorder. 22-06-1936.
* Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Stift. "Gamle Hestehandler Hansen". 22-06-1897.
* Aarhus Stiftstidende. Dybkjær paa Aarhus Mark. 26-06-1896.
* Aarhus Stiftstidende. Ejendomssalg i Aarhus. 24-11-1920.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]