Det Konservative Folkeparti - Versionshistorie

Hemik med 24. sep. 2026, 08:33

2026-09-24T08:33:08Z

Hemik med 23. jan. 2026, 07:11

2026-01-23T07:11:34Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2026, 09:11
Linje 191:		Linje 191:
	\| 2023 – 2024 \|\| [[Sebastian Kaimson (1998-)\|Sebastian Kaimson]]		\| 2023 – 2024 \|\| [[Sebastian Kaimson (1998-)\|Sebastian Kaimson]]
	\|-		\|-
			\| 2026 – \|\| [[Lotte Friis Böing (1993-)\|Lotte Friis Böing]]
	\|}		\|}

Hemik med 16. jan. 2026, 11:45

2026-01-16T11:45:43Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2026, 13:45
Linje 177:		Linje 177:
	\| 2011 – 2013 \|\| [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)\|Niels Christian Selchau-Mark]]		\| 2011 – 2013 \|\| [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)\|Niels Christian Selchau-Mark]]
	\|-		\|-
	\| 2014 - 2017 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]		\| 2014 - 2017, 2022 - 2022 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]
	\|-		\|-
	\| 2019 – \|\| [[Mette Skautrup (1963-)\|Mette Skautrup]]		\| 2019 – 2025 \|\| [[Mette Skautrup (1963-)\|Mette Skautrup]]
			\|-
			\| 2020 - \|\| [[Peter Sporleder (1971-)\|Peter Sporleder]]
			\|-
			\| 2022 – 2025 \|\| [[Christian Baller (1980-)\|Christian Baller]]
			\|-
			\| 2022 – \|\| [[Nicolaj Bang (1980-)\|Nicolaj Bang]]
			\|-
			\| 2022 – 2025 \|\| [[Purnima Erichsen (1980-)\|Purnima Erichsen]]
			\|-
			\| 2023 – 2024 \|\| [[Sebastian Kaimson (1998-)\|Sebastian Kaimson]]
	\|-		\|-

Hemik: /* Olaf P. Christensen */

2024-08-16T08:54:14Z

Olaf P. Christensen

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 10:54
Linje 37:		Linje 37:
	Prokurist [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] – eller blot O.C. – blev første gang valgt ind i byrådet i 1962. Efter ganske kort tid overtog han rådmandsposten i Magistraten for tekniske anliggender fra sin partifælle [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]]. Posten beholdt han i 30 år.		Prokurist [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] – eller blot O.C. – blev første gang valgt ind i byrådet i 1962. Efter ganske kort tid overtog han rådmandsposten i Magistraten for tekniske anliggender fra sin partifælle [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]]. Posten beholdt han i 30 år.
	Det var i en tid med omfattende forandringer. Midtbyens saneringsplaner gav store udfordringer på den politiske front. Det var jo en sag med følelser i.		Det var i en tid med omfattende forandringer. Midtbyens saneringsplaner gav store udfordringer på den politiske front. Det var jo en sag med følelser i.
	O.C. sad i byrådet i 34 år frem til 1997. Han blev i 1966 valgt til 2. viceborgmester og senere 1. viceborgmester. Han var med til at træffe beslutninger om markante byggerier som [[Scandinavian Congress Center]], [[Musikhuset]], [[Strøget\|gågaderne]] og ikke mindst, at [[Aarhus Å]] skulle lægges frit.		O.C. sad i byrådet i 34 år frem til 1997. Han blev i 1966 valgt til 2. viceborgmester og senere 1. viceborgmester. Han var med til at træffe beslutninger om markante byggerier som [[Scandinavian Congress Center]], [[Musikhuset]], [[Strøget\|gågaderne]] og ikke mindst, at [[Aarhus Å]] skulle lægges frit.
	~~I jubilæumsåret går de konservative et spændende valg i møde, og der er nok mange, som håber, at de landspolitiske vinde ikke blæser dem rådmandsposten af hænde~~.

	=== Politiske talenter ===		=== Politiske talenter ===

Hemik med 16. aug. 2024, 08:49

2024-08-16T08:49:52Z

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Adreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)" to "Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)"

2023-04-04T09:55:22Z

Text replacement - "Adreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)" to "Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)"

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2023, 11:55
Linje 114:		Linje 114:
	\| 1952 – 1954 \|\| [[Alf Volmer Fris Jensen (1897-1967)\|Alf Volmer Fris Jensen]]		\| 1952 – 1954 \|\| [[Alf Volmer Fris Jensen (1897-1967)\|Alf Volmer Fris Jensen]]
	\|-		\|-
	\| 1958 – 1962 \|\| [[~~Adreas~~ Nikolai Brorson Fich (1894-1984)\|Adreas Nikolai Brorson Fich]]		\| 1958 – 1962 \|\| [[Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)\|Adreas Nikolai Brorson Fich]]
	\|-		\|-
	\| 1958 – 1962 \|\| [[Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)\|Viggo Worsøe Laursen]]		\| 1958 – 1962 \|\| [[Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)\|Viggo Worsøe Laursen]]

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:57

2023-02-27T08:57:39Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:57
Linje 5:		Linje 5:
	=== Protestforening ===		=== Protestforening ===
	Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.		Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.
	Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak]].		Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]].

	=== Stod stærkt i byrådet ===		=== Stod stærkt i byrådet ===

SBC med 31. maj 2022, 11:04

2022-05-31T11:04:33Z

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2022, 13:04
Linje 1:		Linje 1:
	Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', fejrer i oktober ~~2013~~ sit ~~140~~ års jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.		Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', fejrer i oktober 2023 sit 150 års-jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.

	Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] blot for at nævne nogle.		Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] blot for at nævne nogle.

JanneMarieBarslev: /* Medlemmer i byrådet */

2021-10-19T07:23:51Z

Medlemmer i byrådet

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 09:23
Linje 180:		Linje 180:
	\| 2014 - 2017 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]		\| 2014 - 2017 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]
	\|-		\|-
	\| 2019 – \|\| [[Mette Skautrup (~~1965~~-)\|Mette Skautrup]]		\| 2019 – \|\| [[Mette Skautrup (1963-)\|Mette Skautrup]]
	\|-		\|-

Hhoej: /* Medlemmer i byrådet */

2019-02-25T12:27:19Z

Medlemmer i byrådet

← Ældre version		Versionen fra 25. feb. 2019, 14:27
Linje 170:		Linje 170:
	\| 2004 – 2005 \|\| [[Ann Katrine Karoff (1973-)\|Ann Katrine Karoff]]		\| 2004 – 2005 \|\| [[Ann Katrine Karoff (1973-)\|Ann Katrine Karoff]]
	\|-		\|-
	\| 2006 – \|\| [[Marc Perera Christensen (1979-)\|Marc Perera Christensen]]		\| 2006 – 2018 \|\| [[Marc Perera Christensen (1979-)\|Marc Perera Christensen]]
	\|-		\|-
	\| 2007 – 2011 \|\| [[Niels Brøchner (1946-2016)\|Niels Brøchner]]		\| 2007 – 2011 \|\| [[Niels Brøchner (1946-2016)\|Niels Brøchner]]
Linje 180:		Linje 180:
	\| 2014 - 2017 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]		\| 2014 - 2017 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]
	\|-		\|-
			\| 2019 – \|\| [[Mette Skautrup (1965-)\|Mette Skautrup]]
			\|-

	\|}		\|}

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2026, 10:33
Linje 4:		Linje 4:

	=== Protestforening ===		=== Protestforening ===
	Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ~~’at~~ modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.		Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål "''at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven''". Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse - ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.
	Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]].		Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]].

Linje 15:		Linje 15:
	[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.		[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.

	’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften den 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ~~’Socialistiske~~ Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens ~~Udvikling’~~. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.		’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften den 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ''"Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling"''. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.

	=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===		=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===
Linje 22:		Linje 22:
	Det kneb til gengæld mere med samarbejdet med moderpartiet. Stridens kerne var det konservative folketingsmedlem, greve [[Bent Holstein]].		Det kneb til gengæld mere med samarbejdet med moderpartiet. Stridens kerne var det konservative folketingsmedlem, greve [[Bent Holstein]].

	Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. ~~Verdenskrig~~. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.		Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.
	Holstein blev valgt, men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linje i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linje, som Christmas Møller senere lagde for de konservative.		Holstein blev valgt, men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linje i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linje, som Christmas Møller senere lagde for de konservative.
	Eksklusionen skyldtes netop ~~Holstein~~ principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille til sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper: "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”		Eksklusionen skyldtes netop Holsteins principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille til sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper: ''"Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje".''

	Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende\|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig at fastholde i denne sag.		Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og den blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende\|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig at fastholde i denne sag.

	Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem ~~hovedbestyrelsen~~ og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ~~’midlertidigt’~~ ekskluderet af moderpartiet.		Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelse og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 'midlertidigt' ekskluderet af moderpartiet.
	Holstein fortsatte i Folketinget ~~som løsgænger~~ gennem flere valgperioder. Lokalt fortsatte vælgerforeningen sit arbejde, nu som en selvstændig partiforening og eksponent for en alternativ kurs, der blev døbt [[Aarhuskonservatismen]].		Holstein fortsatte som løsgænger i Folketinget gennem flere valgperioder. Lokalt fortsatte vælgerforeningen sit arbejde - nu som en selvstændig partiforening og eksponent for en alternativ kurs, der blev døbt [[Aarhuskonservatismen]].

	Holstein skiftede siden hen parti, og vælgerforeningen blev igen optaget i moderpartiet.		Holstein skiftede siden hen parti, og vælgerforeningen blev igen optaget i moderpartiet.
Linje 36:		Linje 36:
	Efter [[magistratsstyre]]ts indførelse i 1950 har Det Konservative Folkeparti haft mange rådmænd, men én skiller sig ud fra mængden.		Efter [[magistratsstyre]]ts indførelse i 1950 har Det Konservative Folkeparti haft mange rådmænd, men én skiller sig ud fra mængden.
	Prokurist [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] – eller blot O.C. – blev første gang valgt ind i byrådet i 1962. Efter ganske kort tid overtog han rådmandsposten i Magistraten for tekniske anliggender fra sin partifælle [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]]. Posten beholdt han i 30 år.		Prokurist [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] – eller blot O.C. – blev første gang valgt ind i byrådet i 1962. Efter ganske kort tid overtog han rådmandsposten i Magistraten for tekniske anliggender fra sin partifælle [[Alfred Mougaard (1905-1993)\|Alfred Mougaard]]. Posten beholdt han i 30 år.
	Det var i en tid med omfattende forandringer. Midtbyens saneringsplaner gav store udfordringer på den politiske front. Det var jo en sag med følelser i.		Det var i en tid med omfattende forandringer. Midtbyens saneringsplaner gav store udfordringer på den politiske front. Det var en sag med følelser i.
	O.C. sad i byrådet i 34 år frem til 1997. Han blev i 1966 valgt til 2. viceborgmester og senere 1. viceborgmester. Han var med til at træffe beslutninger om markante byggerier som [[Scandinavian Congress Center]], [[Musikhuset]], [[Strøget\|gågaderne]] og ikke mindst, at [[Aarhus Å]] skulle lægges frit.		O.C. sad i byrådet i 34 år frem til 1997. Han blev i 1966 valgt til 2. viceborgmester og senere 1. viceborgmester. Han var med til at træffe beslutninger om markante byggerier som [[Scandinavian Congress Center]], [[Musikhuset]], [[Strøget\|gågaderne]] og ikke mindst, at [[Aarhus Å]] skulle lægges frit.

	=== Politiske talenter ===		=== Politiske talenter ===
	Vælgerforeningen har fostret mange politiske talenter. En af dem er [[Lars Peter Gammelgaard (1945-1994)\|Lars P. Gammelgaard]]. Gammelgaard, altid letgenkendelig med sine karakteristiske briller, fik en flot karriere i Folketinget, som blev kronet med posten som fiskeriminister i 1986.		Vælgerforeningen har fostret mange politiske talenter. Et af dem er [[Lars Peter Gammelgaard (1945-1994)\|Lars P. Gammelgaard]]. Gammelgaard, altid letgenkendelig med sine karakteristiske briller, fik en flot karriere i Folketinget, som blev kronet med posten som fiskeriminister i 1986.

	=== Medlemmer i byrådet===		=== Medlemmer i byrådet===
Linje 65:		Linje 65:
	\| 1925 – 1933 \|\| [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)\|Carl Holst-Knudsen]]		\| 1925 – 1933 \|\| [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)\|Carl Holst-Knudsen]]
	\|-		\|-
	\| 1926 - 1939 \|\| [[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]		\| 1926 – 1939 \|\| [[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)\|Knud Ørbæk Holch]]
	\|-		\|-
	\| 1929 – 1931 \|\| [[Aage Jensen (1887-1933)\|Aage Jensen]]		\| 1929 – 1931 \|\| [[Aage Jensen (1887-1933)\|Aage Jensen]]
Linje 77:		Linje 77:
	\| 1932 – 1954 \|\|[[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)\|Jens Rudolf Fanger]]		\| 1932 – 1954 \|\|[[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)\|Jens Rudolf Fanger]]
	\|-		\|-
	\| 1933 -- 1936 \|\| [[Peter Johan Busch (1876-1937)\|Peter Johan Busch]]		\| 1933 – 1936 \|\| [[Peter Johan Busch (1876-1937)\|Peter Johan Busch]]
	\|-		\|-
	\| 1933 – 1955 \|\| [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)\|Jens Christian Sørensen]]		\| 1933 – 1955 \|\| [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)\|Jens Christian Sørensen]]
Linje 131:		Linje 131:
	\| 1965 – 1970 \|\| [[Ove Hammeleff (1914-1980)\|Ove Hammeleff]]		\| 1965 – 1970 \|\| [[Ove Hammeleff (1914-1980)\|Ove Hammeleff]]
	\|-		\|-
	\| 1965 - \|\| [[Villy Tage Gotfred Jensen (1921-2004)\|Villy Tage Gotfred Jensen]]		\| 1965 – 1970 \|\| [[Villy Tage Gotfred Jensen (1921-2004)\|Villy Tage Gotfred Jensen]]
	\|-		\|-
	\| 1966 - \|\| [[Hans Eiler Belvedere Christensen (1921-)\|Hans Eiler Belvedere Christensen]]		\| 1966 – 1970 \|\| [[Hans Eiler Belvedere Christensen (1921-)\|Hans Eiler Belvedere Christensen]]
	\|-		\|-
	\| 1966 – 1970 \|\| [[Grete Marie Løchte (1915-1991)\|Grete Marie Løchte]]		\| 1966 – 1970 \|\| [[Grete Marie Løchte (1915-1991)\|Grete Marie Løchte]]
Linje 157:		Linje 157:
	\| 1982 – 2006 \|\| [[Poul B. Skou (1957-)\|Poul B. Skou]]		\| 1982 – 2006 \|\| [[Poul B. Skou (1957-)\|Poul B. Skou]]
	\|-		\|-
	\| 1982 - 1984 \|\| [[Ole M. Nielsen (1924-1990)\|Ole M. Nielsen]]		\| 1982 – 1984 \|\| [[Ole M. Nielsen (1924-1990)\|Ole M. Nielsen]]
	\|-		\|-
	\| 1983 – 1993 \|\| [[Henning Schou (1930-2014)\|Henning Schou]]		\| 1983 – 1993 \|\| [[Henning Schou (1930-2014)\|Henning Schou]]
Linje 165:		Linje 165:
	\| 1998 – 2001 \|\| [[Marie Louise Ebdrup (1956-)\|Marie Louise Ebdrup]]		\| 1998 – 2001 \|\| [[Marie Louise Ebdrup (1956-)\|Marie Louise Ebdrup]]
	\|-		\|-
	\| 1998 - 2004 \|\| [[Frederik Gammelgaard (1973-)\|Frederik Gammelgaard]]		\| 1998 – 2004 \|\| [[Frederik Gammelgaard (1973-)\|Frederik Gammelgaard]]
	\|-		\|-
	\| 2004 – 2005 \|\| [[Ann Katrine Karoff (1973-)\|Ann Katrine Karoff]]		\| 2004 – 2005 \|\| [[Ann Katrine Karoff (1973-)\|Ann Katrine Karoff]]
Linje 177:		Linje 177:
	\| 2011 – 2013 \|\| [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)\|Niels Christian Selchau-Mark]]		\| 2011 – 2013 \|\| [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)\|Niels Christian Selchau-Mark]]
	\|-		\|-
	\| 2014 - 2017, 2022 - 2022 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]		\| 2014 – 2017, 2022 - 2022 \|\| [[Steen Stavnsbo (1964-)\|Steen Stavnsbo]]
	\|-		\|-
	\| 2019 – 2025 \|\| [[Mette Skautrup (1963-)\|Mette Skautrup]]		\| 2019 – 2025 \|\| [[Mette Skautrup (1963-)\|Mette Skautrup]]
	\|-		\|-
	\| 2020 - \|\| [[Peter Sporleder (1971-)\|Peter Sporleder]]		\| 2020 – \|\| [[Peter Sporleder (1971-)\|Peter Sporleder]]
	\|-		\|-
	\| 2022 – 2025 \|\| [[Christian Baller (1980-)\|Christian Baller]]		\| 2022 – 2025 \|\| [[Christian Baller (1980-)\|Christian Baller]]

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 10:49
Linje 1:		Linje 1:
	Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', ~~fejrer~~ i oktober 2023 sit 150 års-jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.		Danmarks ældste vælgerforening, '''Den Konservative Vælgerforening i Aarhus''', kunne i oktober 2023 fejre sit 150-års jubilæum. Foreningen kan se tilbage på en lang historie, hvor den har sat markante aftryk på såvel lokal- som landspolitik.

	Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] blot for at nævne nogle.		Vælgerforeningen, som den slet og ret blev kaldt, da der kun var den ene, blev dannet i 1873. Bag foreningen stod en række af byens førende mænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Mads Pagh Bruun]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]] blot for at nævne nogle.

	=== Protestforening ===		=== Protestforening ===
	Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.		Foreningen blev dannet i protest mod [[Venstre]]s ageren i Folketinget under finanslovsforhandlingerne. Den havde med egne ord til formål ’at modarbejde valg af kandidater, der ville slutte sig til det parti, der har nægtet Finansloven.’ Situationen var den, at Venstre i 1872 for første gang opnåede flertal i Folketinget, mens Landstinget fortsat var domineret af det konservative Højre. Venstre krævede indflydelse ikke mindst på regeringssammensætning. Partiet blev i første omgang udmanøvreret af [[Højre]], som forsvarede, at de store skatteydere og godsejere skulle bevare deres særrettigheder. Dette var optakten til forfatningskampen og provisorietiden, som først fik sit endeligt med parlamentarismens indførelse i 1901.
	Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]].		Lokalt i Aarhus havde vælgerforeningen succes i sit foretagende. Ved folketingsvalget i 1873 vandt den konservative folketingskandidat, godsejer og senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]] en snæver sejr over venstreagitator og redaktør på [[Aarhus Amtstidende]] [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]].

Linje 15:		Linje 15:
	[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.		[[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] brød for alvor igennem på landsplan i løbet af 1880’erne og 1890’erne, og det satte den konservative bastion i byrådet under pres. Diskussionerne i rådet blev flere og fik en stærkere ideologiske karakter. Og da der i 1908 blev indført lige og almindelig valgret, så kvinder og tyende fik stemmeret, smuldrede det konservative flertal.

	’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ’Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling’. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.		’Den sorte plet i landet’. Sådan lød overskriften den 13. marts 1909 i [[Aarhus Stiftstidende]], da de borgerlige partier med de konservative i spidsen mistede flertallet i byrådet til Socialdemokratiet. Byen ville med Stiftstidendes ord nu blive ramt af en række ’Socialistiske Reformer, der vil sætte sine deprimerende Spor i Byens Fremtid og hæmme dens Udvikling’. De konservative måtte vænne sig til rollen som oppositionens ledere, da Socialdemokratiet havde sat sig tung i borgmesterstolen.

	=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===		=== Ekskluderet greve og Aarhuskonservatisme ===
Linje 23:		Linje 23:

	Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.		Bent Holstein var blevet et kendt og anerkendt navn for sin meget aktive rolle i grænsesagen efter 1. Verdenskrig. Vælgerforeningen opstillede ham til folketingsvalget i 1920.
	Holstein blev valgt men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat ~~linie~~ i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den ~~linie~~, som ~~Chrismas~~ Møller senere lagde for de konservative.		Holstein blev valgt, men blev ekskluderet af partiet blot to år efter. Holstein var en stærk taler med markante og stejle holdninger. Han var strengt konservativ i militære spørgsmål, mens han stod for en ny og mere moderat linje i sociale spørgsmål. Nogle mener, at Holstein var en forgænger for den linje, som Christmas Møller senere lagde for de konservative.
	~~Ekslusionen~~ skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper. "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”		Eksklusionen skyldtes netop Holstein principfasthed. I 1922 stemte han imod sit eget parti, da de konservative indgik forsvarsforlig med Venstreregeringen Neergaard. I den forbindelse undlod han ikke at komme med en bitter stikpille til sine partifæller, som han mente solgte ud af sine grundprincipper: "Den konservative Politik har i den forløbne Samling revet sig på adskillige Torne, der gror langs Venstregaardmændenes krogede politiske Biveje.”

	Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende\|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig fastholde i denne sag.		Vælgerforeningen i Aarhus ville ikke finde sig i eksklusionen, og de blev bakket op af både [[Aarhus Stiftstidende\|Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Man mente, at partiforeningen havde ret til at opstille sine egne kandidater, og den ret havde man tænkt sig at fastholde i denne sag.

	Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelsen og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ’midlertidigt’ ekskluderet af moderpartiet.		Efter flere forgæves forsøg på at mægle mellem hovedbestyrelsen og vælgerforening, blev vælgerforeningen i 1923 ’midlertidigt’ ekskluderet af moderpartiet.