Den tyske besættelse - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-07-09T11:35:14Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2025, 13:35
Linje 157:		Linje 157:
	*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.		*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
	*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.		*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.


	*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”		*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”

	[[Kategori:Besættelsen]]		[[Kategori:Besættelsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-07-09T11:34:56Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2025, 13:34
Linje 157:		Linje 157:
	*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.		*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
	*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.		*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.
			*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”
	Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”

	[[Kategori:Besættelsen]]		[[Kategori:Besættelsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-07-09T11:34:46Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2025, 13:34
Linje 157:		Linje 157:
	*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.		*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
	*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.		*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.

			Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus”

	[[Kategori:Besættelsen]]		[[Kategori:Besættelsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Hemik med 8. maj 2025, 06:05

2025-05-08T06:05:30Z

← Ældre version		Versionen fra 8. maj 2025, 08:05
Linje 19:		Linje 19:
	De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt.		De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt.

	Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[~~Petergruppe~~]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi\|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.		Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[Petergruppen]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi\|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.

	=== Forordninger og forholdsregler ===		=== Forordninger og forholdsregler ===

JanneMarieBarslev: /* Tyske indkvarteringer */

2025-05-06T08:07:39Z

Tyske indkvarteringer

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 10:07
Linje 34:		Linje 34:

	=== Tyske indkvarteringer ===		=== Tyske indkvarteringer ===
			[[Fil:000276635 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Samsøgades Skole]] var en af de skole, som den tyske besættelsesmagt beslaglagde. Her et Hitlercitat på væggen i Samsøgades Skole. Efter befrielsen blev der ryddet op på de kommunale skoler, som var blevet hærget under tyskernes ophold. Her er et citat af Hitler skrevet på væggen for at styrke soldaternes moral: "Wir werden uns so stähleiz daß jeder Sturm uns stark findet" Vi vil blive så stålsatte, at hver storm vil finde os stærke). Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 17. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer.		De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer.

JanneMarieBarslev: /* Befrielsen */

2025-05-06T07:54:08Z

Befrielsen

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 09:54
Linje 70:		Linje 70:

	==Befrielsen==		==Befrielsen==
	~~[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	[[Fil:000372491 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]
	~~[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	~~[[Fil:000161544 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===		===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
	4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.		4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
Linje 99:		Linje 95:

	====Tyske soldater====		====Tyske soldater====
			[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus.		Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus.

Linje 104:		Linje 101:

	====Tyske flygtninge====		====Tyske flygtninge====
			[[Fil:000372491 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]
	Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid.		Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid.

Linje 111:		Linje 109:

	====De engelske befriere====		====De engelske befriere====
			[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.		Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.

Linje 118:		Linje 117:

	====Polske krigsfanger====		====Polske krigsfanger====
			[[Fil:000161544 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger.		[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger.

Linje 123:		Linje 123:

	Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.		Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.

			====Norske krigsfanger====
			[[Fil:000136582 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Norske krigsfanger ankommer til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Ukendt fotograf, bragt i Aarhus Stiftstidende 3. juni 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
			Den 2. juni trillede et særtog ind på [[Aarhus Hovedbanegård]] med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentlig blevet påbegyndt den 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i [[Aarhus-Hallen]], inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet.

	==Befrielsen på film==		==Befrielsen på film==

JanneMarieBarslev: /* Befrielsen */

2025-05-06T07:49:16Z

Befrielsen

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 09:49
Linje 73:		Linje 73:
	[[Fil:000372491 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]		[[Fil:000372491 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]
	[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000161544 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]]]		[[Fil:000161544 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===		===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
	4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.		4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.

JanneMarieBarslev: /* Befrielsen */

2025-05-06T07:49:06Z

Befrielsen

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 09:49
Linje 70:		Linje 70:

	==Befrielsen==		==Befrielsen==
	~~[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]~~
	[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000372491 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]]
			[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
			[[Fil:000161544 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]]]
	===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===		===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
	4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.		4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
Linje 108:		Linje 110:
	Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård.		Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård.

	===De engelske befriere===		====De engelske befriere====
	Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.		Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.

Linje 114:		Linje 116:

	Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold\|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja.		Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold\|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja.

			====Polske krigsfanger====
			[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger.

			Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede, og lige efter befrielsen skabte det stor undring, hvad de hundredevis af polakker lavede i ridehallen.

			Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.

	==Befrielsen på film==		==Befrielsen på film==

JanneMarieBarslev: /* Befrielsen */

2025-05-06T07:39:55Z

Befrielsen

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 09:39
Linje 71:		Linje 71:
	==Befrielsen==		==Befrielsen==
	[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000241789 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|The Royal Dragoons passerer Frederiks Bro på Frederiks Allé 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem ~~inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. På billedet ses tyske soldater marchere~~ via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000161527 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]]
	===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===		===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945===
	4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.		4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit.
Linje 94:		Linje 94:

	===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===		===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===
	~~De 6-7000~~ tyske soldater, ~~der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen den 8. maj. De~~ var ~~kun én af mange grupper af mennesker,~~ der ~~i de dage enten rejste fra~~, ~~kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var~~ norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.		I befrielsesdagene blev Aarhus grundet sin centrale position på infrastrukturnettet passeret af mange forskellige nationaliteter. Ud over de tyske soldater, var der eksempelvis briter, norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv.

			====Tyske soldater====
			Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus.

			Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]].

			====Tyske flygtninge====
			Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid.

			Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn.

			Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård.

			===De engelske befriere===
	Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.		Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa.

JanneMarieBarslev: /* Befrielsen */

2025-05-06T07:31:24Z

Befrielsen

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 09:31
Linje 92:		Linje 92:

	Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem fik i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne.		Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem fik i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne.

	~~[[Fil:Befrielsen, Poul Erik Sørensen, 05.1945.jpg\|300px\|thumb\|right\|Engelske soldater kører gennem [[Ryesgade]] i maj 1945.]]~~

	===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===		===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse===