Den jyske Opera - Versionshistorie

Hemik med 28. okt. 2025, 08:04

2025-10-28T08:04:58Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2025, 10:04
Linje 10:		Linje 10:
	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)\|Gerhard Johannes Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts Don Giovanni i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Aarhus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30. og 31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers 'Jægerbruden' på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes - både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)\|Gerhard Johannes Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts Don Giovanni i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Aarhus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30. og 31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers 'Jægerbruden' på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes - både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den ~~jyske~~ Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den ~~jyske~~ Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den Jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den Jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

Hemik med 5. maj 2025, 10:18

2025-05-05T10:18:12Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2025, 12:18
Linje 6:		Linje 6:
	\|center=56.152699, 10.199353		\|center=56.152699, 10.199353
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>Lige så længe som ~~Århus~~ har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne~~, endsige~~ et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.		}}</div>Lige så længe som Aarhus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i 'Svedekassen' i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til 'Svedekassen', men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret både et fast og trænet kor til at indgå i rollerne og et orkester af den størrelse, som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til ~~Århus~~ af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd~~\|Århus byråd~~]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)\|Gerhard Johannes Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts Don Giovanni i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Aarhus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30. og 31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers 'Jægerbruden' på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes - både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

Balthasar med 16. jan. 2025, 09:47

2025-01-16T09:47:45Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.
@@ Linje 19: / Linje 26: @@
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
-{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
 <!-- Koordinaterne er Aarhus Teater og Musikhuset -->

LS med 29. jun. 2022, 12:31

2022-06-29T12:31:32Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2022, 14:31
Linje 1:		Linje 1:
	Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.		Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (~~2015~~-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

LS med 29. jun. 2022, 12:26

2022-06-29T12:26:27Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2022, 14:26
Linje 1:		Linje 1:
	Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.		Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern (2015-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (2015-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

LS med 29. jun. 2022, 12:25

2022-06-29T12:25:50Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2022, 14:25
Linje 1:		Linje 1:
	Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.		Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern (2015-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

LS med 8. jun. 2022, 12:17

2022-06-08T12:17:44Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2022, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
	Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.		Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater\|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester\|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

	Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og Gerhard Schepelern som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.		Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd\|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

	Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.		Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

Cjk: Fjerner version 65508 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:56:11Z

Fjerner version 65508 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:56
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10\.~~\d+11123~~}}		{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
	{		{

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

2022-03-16T09:13:16Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|10\.\d+" to "#coordinates:56\.\d+,10\.\d+"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~156165\|~~10.~~211123~~}}		{{#coordinates:56\.\d+,10\.\d+11123}}
	<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
	{		{

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:49:55Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:49
Linje 8:		Linje 8:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08209464~~ Bestil materiale]		*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08209464 Bestil materiale]
	*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A02303841~~ Bestil materiale]		*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02303841 Bestil materiale]
	*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21671525~~ Bestil materiale]		*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21671525 Bestil materiale]
	*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21340790~~ Bestil materiale]		*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21340790 Bestil materiale]
	*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

	[[Kategori: Musik]]		[[Kategori: Musik]]