Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus - Versionshistorie

Uffe: Tilføjede google maps koordinater

2024-02-28T11:44:11Z

Tilføjede google maps koordinater

← Ældre version		Versionen fra 28. feb. 2024, 13:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Østergades Hotel.jpg\|thumb\|right\|350px\|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.<br>		[[Fil:Østergades Hotel.jpg\|thumb\|right\|350px\|I midten forsamlingsbygningens forhus, som fra 1875-1975 husede Østergades Hotel. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.]]
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.154229738114985, 10.20573149242411~[[Østergade 12]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center=56.154229738114985, 10.20573149242411
			\|align=right
			}}</div>


			Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.<br>
	Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester.		Gæstgiveriet blev snart kendt som [[Østergades Hotel]], og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester.

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:58

2023-02-27T08:58:05Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:58
Linje 3:		Linje 3:

	===Ligesom om man var hjemme===		===Ligesom om man var hjemme===
	Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup>, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.<br>		Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”<sup>1</sup>, som højskole- og Venstremanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]] i 1874 skrev i sit blad [[Aarhus Amtstidende]]<sup>1</sup>. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”<sup>2</sup>, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.<br>
	På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker.		På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker.

Phillip Stadsarkivet: /* ”Et vidtløftigt sammensurium” */

2022-10-06T12:44:14Z

”Et vidtløftigt sammensurium”

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:44
Linje 7:		Linje 7:

	===”Et vidtløftigt sammensurium”===		===”Et vidtløftigt sammensurium”===
	Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)\|Vilhelm Carl Puck]] ~~(1844-1926)~~ og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.		Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)\|Vilhelm Carl Puck]] og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.
	[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>		[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>
	Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>		Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>

Phillip Stadsarkivet: /* ”Et vidtløftigt sammensurium” */

2022-10-06T12:43:37Z

”Et vidtløftigt sammensurium”

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:43
Linje 7:		Linje 7:

	===”Et vidtløftigt sammensurium”===		===”Et vidtløftigt sammensurium”===
	Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.		Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)\|Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.
	[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>		[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>
	Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>		Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>
	Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>		Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>
	Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br>		Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br>


	===Livet i bygningen===		===Livet i bygningen===

Kurt L med 11. jun. 2018, 11:59

2018-06-11T11:59:42Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2018, 13:59
Linje 53:		Linje 53:

	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt‏‎]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt‏‎]]
	[[Kategori:Folkekultur og dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]

Kurt L med 11. jun. 2018, 11:52

2018-06-11T11:52:00Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2018, 13:52
Linje 52:		Linje 52:
	* Aarhus Stiftstidende 1.juni 1984 s.17		* Aarhus Stiftstidende 1.juni 1984 s.17

	[[Kategori:Forlystelser]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt‏‎]]
	[[Kategori:Folkekultur og dagligliv]]		[[Kategori:Folkekultur og dagligliv]]
	[[Kategori:Foreninger]]		[[Kategori:Foreninger]]
	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]

Claire W Jensen med 15. maj 2017, 09:23

2017-05-15T09:23:32Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2017, 11:23
Linje 9:		Linje 9:
	Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.		Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.
	[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>		[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>
	Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>		Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>
	Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>		Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>
	Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br>		Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.<br>

Trinesn med 21. jun. 2016, 07:35

2016-06-21T07:35:10Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2016, 09:35
Linje 8:		Linje 8:
	===”Et vidtløftigt sammensurium”===		===”Et vidtløftigt sammensurium”===
	Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.		Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen [[Aarhus Stiftstidende\|Aarhus Stifts-Tidende]] brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten [[Vilhelm Carl Puck]] (1844-1926) og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 1877<sup>3</sup>.
	[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet ]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>		[[Fil:Den folkelige Forsamlingsbygning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Den folkelige Forsamlingsbygning før nedrivningen. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]Ud over forhuset, som rummede [[Østergades Hotel]], og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.<br>
	Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>		Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber [[Søren Frich]] blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.<br>
	Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>		Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.<br>

Trinesn med 21. jun. 2016, 07:34

2016-06-21T07:34:12Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2016, 09:34
Linje 19:		Linje 19:
	Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br>		Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.<br><br>

	[[Fil:A6523.jpg\|thumb\|left\|350px\|Kommunalrevy i forsamlingsbygningen. ~~Fotograf:~~ Fotograf: Børge Venge, 1961, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv]]		[[Fil:A6523.jpg\|thumb\|left\|350px\|Kommunalrevy i forsamlingsbygningen. Fotograf: Børge Venge, 1961, Aarhus Stiftstidendes billedarkiv]]
	I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br>		I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i [[Hotel Royal]], og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.<br><br>

Linje 44:		Linje 44:
	http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1690110/nyt-hotel-i-aarhus-er-et-sted-som-ingen-kan-elske/		http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1690110/nyt-hotel-i-aarhus-er-et-sted-som-ingen-kan-elske/
	* Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger nr. 126, 117. aargang, den 4. juni 1875 s.4		* Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger nr. 126, 117. aargang, den 4. juni 1875 s.4
			*Planafdelingen, Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus: Lokalplan 863, Område til cityformål ved H. H. Seedorffs Stræde og Østergade
	* Sørensen, red. Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen: ”Aarhus i billeder under besættelse og befrielse” unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946		* Sørensen, red. Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen: ”Aarhus i billeder under besættelse og befrielse” unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946
	* Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i ”Sådan husker vi Aarhus 1915-60…”, HB Grafisk 1994		* Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i ”Sådan husker vi Aarhus 1915-60…”, HB Grafisk 1994

Trinesn med 20. jun. 2016, 14:01

2016-06-20T14:01:21Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jun. 2016, 16:01
Linje 50:		Linje 50:
	* Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i ”Antikken i Århus” red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83		* Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i ”Antikken i Århus” red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83
	* Aarhus Stiftstidende 1.juni 1984 s.17		* Aarhus Stiftstidende 1.juni 1984 s.17

			[[Kategori:Forlystelser]]
			[[Kategori:Folkekultur og dagligliv]]
			[[Kategori:Foreninger]]
			[[Kategori:Kooperation]]