Den almindelige Kirkegård - Versionshistorie

Hemik med 18. nov. 2025, 08:43

2025-11-18T08:43:14Z

TAA med 15. okt. 2025, 09:18

2025-10-15T09:18:36Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:18
Linje 41:		Linje 41:
	*Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000		*Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000
	*Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]		*Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]
	*Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård~~:[http://www.aastrup.de]~~		*Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård


	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 15. jan. 2024, 12:38

2024-01-15T12:38:16Z

Vis ændringer

Jja: /* Kongens ordre i 1805 */

2019-12-20T08:00:18Z

Kongens ordre i 1805

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2019, 10:00
Linje 11:		Linje 11:
	==Kongens ordre i 1805==		==Kongens ordre i 1805==

	Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed, lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.		Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed; lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

	Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.		Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

	==Aarhus Bys Almen Kirkegård==		==Aarhus Bys Almen Kirkegård==

Jja: /* Tiden op til 1805 */

2019-12-20T07:59:17Z

Tiden op til 1805

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2019, 09:59
Linje 7:		Linje 7:
	==Tiden op til 1805==		==Tiden op til 1805==

	Efter at det ~~var~~ først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)		Efter at det først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

	==Kongens ordre i 1805==		==Kongens ordre i 1805==

Jja med 20. dec. 2019, 07:57

2019-12-20T07:57:47Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2019, 09:57
Linje 15:		Linje 15:
	Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.		Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

	==Aarhus Bys ~~Alemn~~ Kirkegård==		==Aarhus Bys Almen Kirkegård==

	I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)		I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

Torben Aastrup med 23. aug. 2018, 14:30

2018-08-23T14:30:06Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2018, 16:30
Linje 1:		Linje 1:
	I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen\| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien\| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse.		I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen\| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien\| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

	I det efterfølgende omtaler vi den som '''~~Den almindelige~~ Kirkegård'''.		Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

			I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''.

			==Tiden op til 1805==

			Efter at det var først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

	==Kongens ordre i 1805==		==Kongens ordre i 1805==
Linje 9:		Linje 15:
	Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.		Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

	==Aarhus Bys ~~almindelige kirkegård~~==		==Aarhus Bys Alemn Kirkegård==

	I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: ~~Den almindelige~~ Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)		I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

	==~~Den almindelige kirkegård~~==		==Almen Kirkegård==

	''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -		''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -
Linje 23:		Linje 29:
	''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''		''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

	''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[~~Broberg~~ Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''		''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

	''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''		''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''
Linje 39:		Linje 45:
	På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)		På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

	De ovennævnte kilder peger på, at ~~Den almindelige~~ Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.		De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

	==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==		==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==
Linje 48:		Linje 54:

	14) Den Store Danske Encyklopædi		14) Den Store Danske Encyklopædi

			35) Aarhus Vejviser, 1869#23

			38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

	56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000		56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

Kurt L med 18. jul. 2018, 07:47

2018-07-18T07:47:54Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 09:47
Linje 1:		Linje 1:
	I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstation]] mod [[Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse.		I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen\| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien\| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse.

	I det efterfølgende omtaler vi den som '''Den almindelige Kirkegård'''.		I det efterfølgende omtaler vi den som '''Den almindelige Kirkegård'''.

Kurt L: /* Den almindelige kirkegård */

2018-07-18T07:42:33Z

Den almindelige kirkegård

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 09:42
Linje 27:		Linje 27:
	''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''		''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

	''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd [[Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''		''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

	Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne		Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

Torben Aastrup: /* Artikler: */

2017-11-16T09:08:23Z

Artikler:

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2017, 11:08
Linje 55:		Linje 55:
	==Artikler:==		==Artikler:==

	* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de~~/joomla35/aarhus-historie~~]		* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2025, 10:43
Linje 3:		Linje 3:
	'''Den almindelige Kirkegård''' - også kaldet '''Almen Kirkegård''' - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor [[Aarhus Rutebilstation]] ligger i dag.		'''Den almindelige Kirkegård''' - også kaldet '''Almen Kirkegård''' - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor [[Aarhus Rutebilstation]] ligger i dag.

	I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt ''almindelig'' og ''almen'' kirkegård, fordi den var fælles for alle personer og typer af begravelser. I dag ville vi kalde det "en offentlig kirkegård", som står i modsætning til sognekirkegårde, der i princippet er private, da de er underlagt sognekirkens myndighed.		I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt 'almindelig' og 'almen' kirkegård, fordi den var fælles for alle personer og typer af begravelser. I dag ville vi kalde det 'en offentlig kirkegård', som står i modsætning til sognekirkegårde, der i princippet er private, da de er underlagt sognekirkens myndighed.

	===Tiden op til 1805===		===Tiden op til 1805===
Linje 12:		Linje 12:
	Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.		Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

	Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil den ~~også~~ blev overfyldt. Man anlagde derfor Almen Kirkegård, som blev placeret på en toft uden for [[Mindeport]].		Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil også den blev overfyldt. Man anlagde derfor Almen Kirkegård, som blev placeret på en toft uden for [[Mindeport]].

	===Aarhus Bys Almen Kirkegård===		===Aarhus Bys Almen Kirkegård===
	I forbindelse med nedlæggelsen af [[Søndre Kirkegård]], der blev foretaget for at skabe plads til [[Aarhus Rådhus\|det nuværende rådhus]] var en medarbejder ved [[Begravelsesvæsenet]] nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre ~~Kirkegård~~ forgænger - blev bekrevet. Nedenstående er citater fra hans transskriberinger af de oprindelige kilder, som han lavede til brug for forvaltningens arbejde. Transskriberingerne er maskinskrevne, men udaterede.		I forbindelse med nedlæggelsen af [[Søndre Kirkegård]], der blev foretaget for at skabe plads til [[Aarhus Rådhus\|det nuværende rådhus]], var en medarbejder ved [[Begravelsesvæsenet]] nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre Kirkegårds forgænger - blev bekrevet. Nedenstående er citater fra hans transskriberinger af de oprindelige kilder, som han lavede til brug for forvaltningens arbejde. Transskriberingerne er maskinskrevne, men udaterede.

	''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeport\|Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne'' [afdøde] ''købmand Jens Mors'' [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] ''og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -''		''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeport\|Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne'' [afdøde] ''købmand Jens Mors'' [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] ''og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -''
Linje 31:		Linje 31:
	''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|hr. cancelliråd Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -''		''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|hr. cancelliråd Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -''

	Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af [[Søndre Kirkegård]], som fandt sted ~~onsdage~~ den 2. november 1818. Almen Kirkegård var blevet opgivet allerede i 1816 og fik dermed en meget kort levetid. Da årsagen var, at grundvandet stod for højt, var det naturligt at man nu valgte at starte forfra på den højtbeliggende, såkaldte "[[Bispetoften\|Bispetoft]]" lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg.		Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af [[Søndre Kirkegård]], som fandt sted onsdag den 2. november 1818. Almen Kirkegård var blevet opgivet allerede i 1816 og fik dermed en meget kort levetid. Da årsagen var, at grundvandet stod for højt, var det naturligt, at man nu valgte at starte forfra på den højtbeliggende, såkaldte [[Bispetoften\|Bispetoft]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg.

	Den nye kirkegård fik først navnet "Assistens Kirkegård", da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde endegyldigt, og fra 1828 til 1876 var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. I 1876 blev [[Nordre Kirkegård]] dog anlagt og taget i brug som en ny "assistens kirkegård", hvorefter den tidligere primært blev omtalt som "Den Gamle Kirkegård" eller "Søndre Kirkegård".		Den nye kirkegård fik først navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde endegyldigt, og fra 1828 til 1876 var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. I 1876 blev [[Nordre Kirkegård]] dog anlagt og taget i brug som en ny 'assistens kirkegård', hvorefter den tidligere primært blev omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==