Den Romersk - Katolske Kirke - Versionshistorie

Stinejensen: Omdirigering til Katolsk Vor Frue Kirke oprettet

2014-09-23T09:44:52Z

Omdirigering til Katolsk Vor Frue Kirke oprettet

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880.jpg\|260px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]~~		#REDIRECT [[Katolsk Vor Frue Kirke]]
	Den Romersk - Katolske Kirke i Århus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Århus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
	~~[[Fil:~~Katolsk ~~Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]~~
	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

	~~Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af Birgitte West.~~

	~~Ved kirken ligger den kristne, katolske privatskole ''[[Skt. Knuds Skole]]'' der startede i 1875 og oprindeligt blev ledet af Skt. Josefsøstrene.~~

	~~===Aarhus Vor Frue Kirke===~~
	~~Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[~~Vor Frue Kirke~~]] på [[Frue Kirkeplads]].~~

	~~==Litteratur og kilder==~~
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00146307 Bestil materiale]
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bestil materiale]
	*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
	*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941
	*Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]

	~~[[Kategori:Kirker]]~~
	~~[[Kategori:Arkitektur]]~~
	~~[[Kategori:Religion~~]]

Stinejensen: /* Litteratur og kilder */

2014-09-23T09:44:14Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:44
Linje 18:		Linje 18:
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bestil materiale]		*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bestil materiale]
			*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
			*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941
			*Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]

	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
	[[Kategori:Religion]]		[[Kategori:Religion]]

Stinejensen med 23. sep. 2014, 09:43

2014-09-23T09:43:51Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:43
Linje 5:		Linje 5:
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]
	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

			Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af Birgitte West.

			Ved kirken ligger den kristne, katolske privatskole ''[[Skt. Knuds Skole]]'' der startede i 1875 og oprindeligt blev ledet af Skt. Josefsøstrene.

	===Aarhus Vor Frue Kirke===		===Aarhus Vor Frue Kirke===

Stinejensen: /* Litteratur og kilder */

2014-09-23T09:43:14Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:43
Linje 13:		Linje 13:
	*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00146307 Bestil materiale]		*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00146307 Bestil materiale]
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 ~~Bistil~~ materiale]		*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bestil materiale]

	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]
	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]
	[[Kategori:Religion]]		[[Kategori:Religion]]

Stinejensen med 23. sep. 2014, 09:42

2014-09-23T09:42:59Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:42
Linje 3:		Linje 3:

	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
			[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]
	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

Stinejensen med 23. sep. 2014, 09:42

2014-09-23T09:42:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2014, 11:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880.jpg\|260px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]		[[Fil:Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880.jpg\|260px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
	Den Romersk - Katolske Kirke i Århus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af Franz Schmitz. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Århus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.		Den Romersk - Katolske Kirke i Århus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Århus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

			===Aarhus Vor Frue Kirke===
			Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Vor Frue Kirke]] på [[Frue Kirkeplads]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Mns med 16. okt. 2012, 06:38

2012-10-16T06:38:16Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 08:38
Linje 7:		Linje 7:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00146307 Bestil materiale]		*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00146307 Bestil materiale]
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.

JanneMarieBarslev med 14. sep. 2012, 09:56

2012-09-14T09:56:04Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2012, 11:56
Linje 4:		Linje 4:
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Århus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus ~~hovedbanegård~~\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Mns med 7. jun. 2012, 08:26

2012-06-07T08:26:38Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2012, 10:26
Linje 5:		Linje 5:

	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. Da [[Aarhus hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.


	~~''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 13:		Linje 10:
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bistil materiale]		*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230909 Bistil materiale]

			[[Kategori:Kirker]]
			[[Kategori:Arkitektur]]
			[[Kategori:Religion]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Den Romersk - Katolske Kirke

2012-01-19T08:05:39Z

Fjernet beskyttelse af Den Romersk - Katolske Kirke

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2012, 10:05
(Ingen forskel)