Den Permanente Søbadeanstalt - Versionshistorie

Hemik med 15. aug. 2024, 06:52

2024-08-15T06:52:33Z

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 08:52
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]		[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]

	Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933.		Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet den 27. maj 1933.

	=== Den Permanente ===		=== Den Permanente ===
Linje 25:		Linje 25:

	===Inspiration fra Berlin===		===Inspiration fra Berlin===
	Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.		Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. Den 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede den 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, den 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin, hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

	===Forurenet vand og Marens Røvhul===		===Forurenet vand og Marens Røvhul===
Linje 36:		Linje 36:
	Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.		Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.

	Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. ~~Samtidigt~~ måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.		Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidig måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	Knap ~~tres~~ år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]] og med støtte fra [[Aarhus Kommune]], A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].		Knap 60 år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]] og med støtte fra [[Aarhus Kommune]], A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

	Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog ~~åbent~~ for offentligheden.		Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbnet for offentligheden.

	===Se også===		===Se også===

Kraemer: /* Renovering og udvidelse */Rettet faktuelle fejl

2023-11-25T22:24:26Z

Renovering og udvidelse: Rettet faktuelle fejl

← Ældre version		Versionen fra 26. nov. 2023, 00:24
Linje 39:		Linje 39:

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod ~~[[Aarhus Kommune]] og~~ Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].		Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]] og med støtte fra [[Aarhus Kommune]], A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

	Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.		Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.

Pernille Jeppesen: /* Forurenet vand og Marens Røvhul */

2023-11-20T08:42:13Z

Forurenet vand og Marens Røvhul

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2023, 10:42
Linje 34:		Linje 34:
	Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.		Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.

	Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til ~~1982~~ kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ~~”Marens Røvhul”~~, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.		Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.

	Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.		Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

JanneMarieBarslev: /* Renovering og udvidelse */

2023-11-08T08:08:06Z

Renovering og udvidelse

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2023, 10:08
Linje 39:		Linje 39:

	===Renovering og udvidelse===		===Renovering og udvidelse===
	Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen ~~fandt~~ sted i ~~december 2023~~, hvor Den Permanente ~~vendte~~ tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].		Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

	Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.		Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.

JanneMarieBarslev: /* Video af Den Permanentes åbning */

2023-10-04T07:06:11Z

Video af Den Permanentes åbning

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2023, 09:06
Linje 52:		Linje 52:

	Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] i spidsen.		Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] i spidsen.

			== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119894 {{BASEPAGENAME}}]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 4. okt. 2023, 07:04

2023-10-04T07:04:22Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2023, 09:04
Linje 13:		Linje 13:

	=== Den Permanente ===		=== Den Permanente ===
			Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag [[Sjette Frederiks Kro]] - ved [[Riis Skov]] for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var [[Stadsarkitektens Kontor\|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til [[Badeanstalten Spanien]], der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod [[Stadsingeniørens Kontor]] for med stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]] i spidsen.

	~~Ved samme lejlighed~~ blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle ~~Klub~~\|Aarhus Bicycle ~~Klubs~~]] medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. ~~Udover cyklen kunne man indtil 2005 via [[Grenåbanen]] også tage toget til Den Permanente. Søbadeanstalterne~~, ~~opført før Den Permanente~~, var ~~kun~~ til ~~brug om sommeren og blev derfor taget ned~~ i ~~vinterhalvåret~~.		I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Club\|Aarhus Bicycle Klub]]s medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i [[Risskov]].

	De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.		De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.
Linje 23:		Linje 24:
	Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.		Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

			===Inspiration fra Berlin===
	Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.		Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.

Linje 36:		Linje 38:
	Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.		Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.

			===Renovering og udvidelse===
	Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen fandt sted i december 2023, hvor Den Permanente vendte tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].		Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen fandt sted i december 2023, hvor Den Permanente vendte tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

JanneMarieBarslev med 4. okt. 2023, 06:59

2023-10-04T06:59:58Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2023, 08:59
Linje 13:		Linje 13:

	=== Den Permanente ===		=== Den Permanente ===
	7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråds]] forhandlinger ''Anlæg af en Søbadeanstalt udfor ”Salonen” i Riis Skov''. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet. Blot 13 måneder senere, 27. maj 1933 blev Den Permanente officielt indviet i [[Risskov]].

	Ved samme lejlighed blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Klub\|Aarhus Bicycle Klubs]] medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. Udover cyklen kunne man indtil 2005 via [[Grenåbanen]] også tage toget til Den Permanente. Søbadeanstalterne, opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev derfor taget ned i vinterhalvåret.		Ved samme lejlighed blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Klub\|Aarhus Bicycle Klubs]] medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. Udover cyklen kunne man indtil 2005 via [[Grenåbanen]] også tage toget til Den Permanente. Søbadeanstalterne, opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev derfor taget ned i vinterhalvåret.

	Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. ~~Navnet~~ Den Permanente ~~kom dog højst sandsynligt først efter 1965~~, ~~hvor~~ en storm raserede badeanstalten~~. Efter stormen~~ blev ~~badeanstalten~~ genopbygget ~~på støbte moler~~.		De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger.

	=== ~~Det ugentlige bad~~ ===		===Sammenblanding af kønnene===
	~~Ud over Den Permanente blev også~~ [[~~Badeanstalten Spanien~~]] ~~oprettet i 1933. Stadsarkitekt~~ [[~~Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby~~]] ~~stod bag tegningerne~~ til ~~begge badeanstalter~~, ~~mens stadsingeniør~~ [[~~Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll~~]] ~~stod bag projekteringen af Den Permanente~~. ~~Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt~~ med ~~udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland~~, ~~hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.~~		De tidligere søbade i byen havde, som tiden foreskrev det, haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer. Det havde skabt furore i byen, da den lille badeanstalt [[Trouville]] for foden af [[Ørnereden]] tilbage i 1910 havde lagt strand til både herrer og damer på samme tid. Dengang havde byrådet haft sagen til diskussion, og bølgerne gik også højt i læserbreve i [[Århus Stiftstidende]]. En læser foreslog eksempelvis at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså, at heksedans på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.
	~~Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse~~, ~~men primært ud fra et stigende fokus~~ på ~~hygiejne- og kropsidealer~~.

	~~I 1872 blev~~ det ~~[[Kommunale Vandværk i Aarhus]] indviet~~, ~~så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen~~. ~~Men selv~~ om ~~der i 1902 blev opført et nyt boringsanlæg i [[Stavtrup]],~~ så ~~aarhusianerne ikke længere skulle bruge renset vand fra åen~~, var ~~personlig hygiejne stadigt et problem i Aarhus~~. ~~Rindende vand~~ var ~~primært til brug~~ i ~~madlavningen, så~~ for ~~mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende~~ med ~~etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i~~ en ~~balje på gulvet ca~~. ~~en gang om ugen eller hver 14~~. ~~dag i skolens badefaciliteter~~.		Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne.

	~~=== Badehuse~~ og ~~søbadeanstalter ===~~		Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin – hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom.
	~~Der har eksisteret badehuse~~ i Aarhus ~~siden middelalderen, men~~ i ~~1500-tallet~~ blev ~~de fleste~~ af ~~disse lukket; blandt andet på grund af en stor spredning af kønssygdomme~~. ~~I lyset af oplysningstidens øgede fokus på sundhed~~ og ~~kropsidealer fik badehusene~~ en ~~renæssance~~.

	~~I 1827 åbnede klasselotterikollektør [[Laurids A. Jahnsen]] den første søbadeanstalt i Aarhus i [[Skolegade]]. Søbadeanstalterne bestod typisk af et lille skur~~, ~~man kunne benytte til omklædning samt~~ en ~~badebro~~. ~~Havneudvidelser og forurening gjorde at badeanstalterne ofte måtte flyttes. Forureningen var ofte spildevand~~ fra ~~fabrikker, men også kloakudslip var~~ et ~~stort problem~~. ~~Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt~~.		===Forurenet vand og Marens Røvhul===
			At det gik hurtigt med både at få besluttet og etableret badeanstalten, viser byens store behov for en sådan. Badeanstalter – også havbadeanstalterne – udsprang oprindeligt ikke ud fra et behov om sjov og fornøjelse. De handlede langt mere om helse og hygiejne.

	~~=== Forbud mod offentlig afklædning ===~~		I 1872 var [[Vandforsyningen i Aarhus\|det første kommunale vandværk]] i Aarhus blevet indviet, så de fleste aarhusianere kunne få rindende vand fra hanen. Der var dog tale om renset åvand. I 1902 blev der opført et boringsanlæg i [[Stavtrup]], så aarhusianerne ikke længere skulle bruge åvandet, men stadig blev rindende vand primært kun til madlavning. For mange voksne var et bad helt op til 1940’erne ensbetydende med etagevask ved køkkenvasken. Børnene derimod blev vasket i en balje på gulvet omtrent en gang om ugen eller hver 14. dag i skolens badefaciliteter.
	~~Forholdene på badeanstalterne~~ var ~~af svingende karakter, og vejr og vind ødelagde ofte faciliteterne. I 1877 kunne man eksempelvis læse en lang klage i~~ [[Aarhus ~~Stiftstidende~~]] ~~om forholdene på [[A/S~~ Aarhus ~~Søbadeanstalt\|Aarhus Søbadeanstalt]]~~, ~~og året efter lukkede denne anstalt~~.
	~~Den første offentlige søbadeanstalt~~ blev ~~indviet~~ i ~~1867 ved~~ [[~~Mindeport~~]]~~. I forbindelse med åbningen kunne man 12. juli 1867 læse i Aarhus Stiftstidende~~, ~~at de badende advares ”herved om~~ ikke ~~at benytte Strandkanten under Skandsebakken og nær Landeveien mellem Aarhuus og Marselisborg Skov til Afklædning~~, ~~og ville Overtrædere af dette Forbud blive dragne~~ til ~~Ansvar og straffede”~~. ~~Forbuddet gjorde det svært for de fattigste at skaffe sig adgang til~~ et bad~~, da benyttelse af badeanstalterne kostede penge~~.

	~~Udover renselse~~ blev ~~de offentlige~~ badeanstalter ~~også benyttet til skolesvømning~~.		Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.

	~~På grund af havneudvidelser blev den offentlige badeanstalt lukket i 1885 og grunden sat til salg for 14~~.~~000 kr. Året efter blev der~~ til ~~gengæld oprettet to nye offentlige badeanstalter;~~ [[~~Nordre Badeanstalt]] ved stranden ud for~~ Trøjborg ~~og [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen~~]].		Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.

	~~=== Kønnene blandes på Den Permanente ===~~		Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.
	Da det var ~~havnens~~ udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt ~~[[Aarhus Havn\|~~havnen]] at finansiere ~~ca.~~ halvdelen af de i alt ~~230~~.000 som anlæggelsen af Den Permanente ~~løb op i~~. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel.

	~~De tidligere søbade havde~~, ~~som tiden foreskrev det~~, ~~haft forskellige åbningstider til henholdsvis herrer og damer~~. Da Den Permanente ~~åbnede~~ i ~~1933 var det da også~~ med ~~kønsopdelte omklædningsrum~~, ~~men~~ med ~~et stort fælles strandareal~~. ~~Dette blev anset for meget vovet,~~ og mange frygtede for et moralsk forfald. Til de blufærdige var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelt. I dag bliver området lige syd for Den Permanente brugt af de knap så blufærdige; nemlig naturisterne.		Knap tres år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen fandt sted i december 2023, hvor Den Permanente vendte tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod [[Aarhus Kommune]] og Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]], med støtte fra A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]].

	~~Badeanstalten~~ Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for ~~[[Vikingeklubben Jomsborg]]~~.		Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbent for offentligheden.

	===Se også===		===Se også===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-09-25T07:43:48Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2023, 09:43
Linje 60:		Linje 60:
	*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
	*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007		*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007
			*"Et Svømmestadion ved Aarhusbugten", artikel i Jyllands-Posten, 28.05.1933.
	*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.		*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.
	*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932		*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932

Phillip Stadsarkivet: /* Det ugentlige bad */

2023-03-06T13:49:32Z

Det ugentlige bad

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 15:49
Linje 20:		Linje 20:

	=== Det ugentlige bad ===		=== Det ugentlige bad ===
	Ud over Den Permanente blev også [[Badeanstalten Spanien]] oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.		Ud over Den Permanente blev også [[Badeanstalten Spanien]] oprettet i 1933. Stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] stod bag tegningerne til begge badeanstalter, mens stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)\|A.J. Rambøll]] stod bag projekteringen af Den Permanente. Inspirationen til den hesteskoformede badeanstalt med udspringstårn blev blandt andet fundet i Tyskland, hvor en badeanstalt i Berlin blev besigtiget.
	Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.		Til forskel fra i dag udsprang badeanstalterne ikke ud fra et behov for solbadning og fornøjelse, men primært ud fra et stigende fokus på hygiejne- og kropsidealer.

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2022, 10:49

2022-12-06T10:49:46Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2022, 12:49
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|~~400px~~\|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.17675630050062,10.231243155373187~[[Den Permanente Søbadeanstalt]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.17675630050062,10.231243155373187
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]]

	Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933.		Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933.
Linje 36:		Linje 45:
	Badeanstalten Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for [[Vikingeklubben Jomsborg]].		Badeanstalten Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for [[Vikingeklubben Jomsborg]].

			===Se også===
	~~Se mere om~~ [[Badeanstalter i Aarhus]].		*[[Badeanstalter i Aarhus]]

	=== Video af Den Permanentes åbning ===		=== Video af Den Permanentes åbning ===
Linje 46:		Linje 55:
	Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] i spidsen.		Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] i spidsen.

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne		*Red. Henrik Fode og Finn H. Lauridsen, Århus i 1930'erne

	*Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008		*Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008

	*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		*Red. Ib Gejl, Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

	*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007		*Jens-Ole Jensen, Århus som idrætslandskab – topografiske fortællinger og analyser, red. Sine Agergaard og Niels Kayser Nielsen, Aarhus Universitetsforlag 2007

	*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.		*Århus Stiftstidende 15.06.1827, 16.06.1835, 12.06.1867, 12.07.1867, 23.04.1877, 18.07.1885, 12.06.1886, 27.05.1933, 25.10.1989, 17.6.1999, 10.10.2007, 7.2.2008, 25.5.2008.

	*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932		*Aarhus Byraads Forhandlinger for 31. januar 1867, 7. januar 1932, 31. marts 1932