De Bynære Havnearealer - Versionshistorie

Hemik med 17. feb. 2026, 11:37

2026-02-17T11:37:06Z

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2026, 13:37
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG\|thumb\|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]		[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG\|thumb\|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]
	'''De Bynære Havnearealer''' (~~tidl.~~ Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.		'''De Bynære Havnearealer''' (tidligere Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

	I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].		I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] 'Nordhavnen', der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til 'De Bynære Havnearealer' med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

	Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne ~~vil~~ give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.		Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne skulle give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.

	Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.		Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.

	=== Fra idé til planer ===		=== Fra idé til planer ===
	Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer.		Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer. På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.
	På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.

	Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idémæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidékonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.		Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idémæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidékonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.
Linje 19:		Linje 18:
	=== Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===		=== Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===

	Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om "den rekreative forbindelse" og "byrummet", indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ~~‘landmarks’~~ skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.		Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om 'den rekreative forbindelse' og 'byrummet', indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder, ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og 'landmarks' skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.

	De to grundelementer:		De to grundelementer:
Linje 25:		Linje 24:
	* Den Rekreative Forbindelse		* Den Rekreative Forbindelse

	Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et ~~‘kanalmotiv’~~.		Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et 'kanalmotiv'.

	* Byrummet		* Byrummet

	Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.		Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.

	==== Trafik ====		==== Trafik ====

Hemik med 9. jul. 2024, 10:41

2024-07-09T10:41:15Z

Phillip Stadsarkivet med 13. feb. 2024, 08:37

2024-02-13T08:37:18Z

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2024, 10:37
Linje 4:		Linje 4:
	I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Ideen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].		I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Ideen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

	Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal~~, og frigørelsen~~ af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.		Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.

	Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.		Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.

Phillip Stadsarkivet med 13. feb. 2024, 08:30

2024-02-13T08:30:34Z

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2024, 10:30
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG\|thumb\|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]
	'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. 4 km. lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.		'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. 4 km. lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2024, 13:51

2024-02-06T13:51:10Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:51
Linje 1:		Linje 1:
	'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. 5 km. lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[~~Den Permanente~~]] i [[~~Risskov~~]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.		'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. 4 km. lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

	I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Ideen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].		I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Ideen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

Phillip Stadsarkivet: /* Bebyggelsesstrukturerne */

2024-02-06T13:45:58Z

Bebyggelsesstrukturerne

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:45
Linje 45:		Linje 45:

	Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser i de to byggefelter skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skulle have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skulle indeholde funktioner der kunne medvirke til at skabe liv i bybilledet.		Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser i de to byggefelter skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skulle have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skulle indeholde funktioner der kunne medvirke til at skabe liv i bybilledet.

			Pladsen mellem byggefelterne (og de senere opførte bygninger) skulle udgøre et aktivt byrum. Pladsen skulle udformes som en enkel og robust flade hvorpå der kunne skabes mulighed for at der her kunne foregå en bred vifte af aktiviteter.

	=== Tidslinje ===		=== Tidslinje ===

Phillip Stadsarkivet: /* Bebyggelsesstrukturerne */

2024-02-06T13:42:23Z

Bebyggelsesstrukturerne

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:42
Linje 44:		Linje 44:
	'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.		'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.

	Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten.		Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser i de to byggefelter skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skulle have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skulle indeholde funktioner der kunne medvirke til at skabe liv i bybilledet.

	=== Tidslinje ===		=== Tidslinje ===

Phillip Stadsarkivet: /* Bebyggelsesstrukturerne */

2024-02-06T13:40:16Z

Bebyggelsesstrukturerne

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:40
Linje 43:		Linje 43:

	'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.		'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.

			Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten.

	=== Tidslinje ===		=== Tidslinje ===

Phillip Stadsarkivet med 6. feb. 2024, 13:34

2024-02-06T13:34:49Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:34
Linje 35:		Linje 35:

	Grenåbanen udgjorde i visionerne for Aarhus Ø et reelt dilemma mellem ønsket om at forbedre tilgængeligheden på tværs og hensynet til den kollektive trafik. Det vurderedes at en omdannelse af Grenåbanen til en sporvognslignende letbane over tid kunne skabe bedre tilgængelighed mellem den indre by og De Bynære Havnearealer.		Grenåbanen udgjorde i visionerne for Aarhus Ø et reelt dilemma mellem ønsket om at forbedre tilgængeligheden på tværs og hensynet til den kollektive trafik. Det vurderedes at en omdannelse af Grenåbanen til en sporvognslignende letbane over tid kunne skabe bedre tilgængelighed mellem den indre by og De Bynære Havnearealer.

			=== Bebyggelsesstrukturerne ===

			I helhedsplanen indbyggedes to forudsætninger, der skulle sikre en åben havneplads med udsyn mod bugten og bevarelse af Toldkammerbygningen og Pakhus 13.

			'''1.''' at de nye byggemuligheder i tilknytning til havnepladsen koncentreredes i et nordligt og et sydligt byggefelt.

			'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.

	=== Tidslinje ===		=== Tidslinje ===

Phillip Stadsarkivet: /* Trafik */

2024-02-06T13:30:49Z

Trafik

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 15:30
Linje 30:		Linje 30:
	Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af dets beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb, udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.		Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af dets beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb, udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.

	=== Trafik ===		==== Trafik ====

	Tillige var der i visionen om Aarhus Ø dannelsen af et trafiksystem, som ville blive domineret af lette trafikanter og med en god kollektiv trafikbetjening, der bland andet kunne være med til at skabe grundlag for at minimere antallet af parkeringspladser.		Tillige var der i visionen om Aarhus Ø dannelsen af et trafiksystem, som ville blive domineret af lette trafikanter og med en god kollektiv trafikbetjening, der bland andet kunne være med til at skabe grundlag for at minimere antallet af parkeringspladser.

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 12:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG\|thumb\|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]		[[Fil:Forside kvalitetshaandbog for de bynaere havnearealer tillaeg jan 2006.JPG\|thumb\|Forsiden af "Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer".<br> Kilde: Aarhus Kommune, jan. 2006.]]
	'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. 4 km. lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.		'''De Bynære Havnearealer''' (tidl. Nordhavnen) er stedsbetegnelsen for en ca. fire km lang kyst- og havnestrækning, der løber fra [[Træskibshavnen]] på grænsen til [[Riis Skov]] i nord til [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] i syd.

	I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. ~~Ideen~~ bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].		I 2013 overtog [[Aarhus Kommune]] "Nordhavnen", der var den oprindelige betegnelse for havneområdet, hvorefter det blev omdøbt til "De Bynære Havnearealer" med henblik på at udvikle på områdets karakter. Idéen bag var, at området skulle omdannes og fornyes, og at man derigennem blandt andet ville opføre en helt ny bydel med karakter af boligområde ved navn [[Aarhus Ø]].

	Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.		Startskuddet til en egentlig planlægning for De Bynære Havnearealer blev givet i tilknytning til Aarhus Byråds vedtagelse af Masterplan for udvidelsen af [[Aarhus Havn]] i december 1997. Masterplanen indebar blandt andet en udvidelse af Aarhus Havns to østlige moler frem mod år 2022. Udvidelsen af østmolerne vil give havnen et areal på 350 hektar, en fordobling i forhold til 1997. Mest omfattende var anlægget af en ny containerterminal. Frigørelsen af de gamle containerarealer i Nordhavnen igangsatte ønsker om større omdannelse af de mest bynære havnearealer til bymæssige og rekreative formål.

	Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.		Som en del af masterplanen blev der i 1999 udskrevet en byplanidékonkurrence, som skulle danne grundlag for det videre arbejde med udviklingen af De Bynære Havnearealer. Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)\|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen med en hovedidé om at genskabe byens kant mod havet. Fladeland Nielsen og Aarhus Kommune fortsatte samarbejde om De Bynære Havnearealer, og således var Fladeland Nielsen med til at udarbejde de kommende års planer og kvalitetshåndbogen.

	=== Fra ~~ide~~ til planer ===		=== Fra idé til planer ===
	Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer.		Med afsæt i såvel byplanidékonkurrencen samt den efterfølgende offentlige debat blev der udarbejdet forslag til Kommuneplanen 2001, som bl.a. arbejdede med at præcisere intentioner og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse De Bynære Havnearealer.
	På baggrund heraf vedtog Aarhus ~~Byråds~~ 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.		På baggrund heraf vedtog Aarhus Byråd den 19. december 2001 'Handlingsplan for De Bynære Havnearealer'. Handlingsplanen udstak rammerne og tidsplanen for de kommende års arbejde frem mod vedtagelsen af det endelige kommuneplantillæg.

	Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. ~~Idemæssigt~~ kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra ~~byplanidekonkurrencen~~. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.		Næste store milepæl var Aarhus Byråds vedtagelse af Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer i september 2003. Helhedsplanen var en opfølgning på de intentioner og strategier, der blev lagt fast i Kommuneplan 2001 og Handlingsplanen for De Bynære Havnearealer. Idémæssigt kan helhedsplanen ses som en viderebearbejdning - med modifikationer - af Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag fra byplanidékonkurrencen. Fokus i Helhedsplanen var på at forbedre sammenhængen mellem byen, havnen og bugten, at etablere en rekreativ forbindelse fra syd til nord og at etablere et åbent havnebyrum i området ud for Domkirken.

	I januar 2005 indledtes arbejdet med at fastlægge rammer og indhold i den fremtidige bydel med Aarhus Byråds præsentation af den såkaldte Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Heri blev der konkret arbejdet med udviklingsplaner og ønsker for de enkelte delområder i De Bynære Havnearealer. Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer havde status af tillæg til Kommuneplanen (2001).		I januar 2005 indledtes arbejdet med at fastlægge rammer og indhold i den fremtidige bydel med Aarhus Byråds præsentation af den såkaldte Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Heri blev der konkret arbejdet med udviklingsplaner og ønsker for de enkelte delområder i De Bynære Havnearealer. Kvalitetshåndbogen for De Bynære Havnearealer havde status af tillæg til Kommuneplanen (2001).
	Herefter gik arbejdet ind i en ny fase~~, men~~ en mere detailorienteret planlægning og realisering af enkeltområderne i De Bynære Havnearealer.		Herefter gik arbejdet ind i en ny fase med en mere detailorienteret planlægning og realisering af enkeltområderne i De Bynære Havnearealer.

	=== Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===		=== Grundlæggende kvaliteter i udarbejdelsen af De Bynære Havnearealer ===

	Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om "den rekreative forbindelse" og "byrummet", ~~indeholdte~~ planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ‘landmarks’ skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.		Ud over Helhedsplanens to grundelementer, om "den rekreative forbindelse" og "byrummet", indeholdt planen en række nye byggemuligheder til byformål. Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og strukturer skulle karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skulle afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ‘landmarks’ skulle kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.

	De to grundelementer:		De to grundelementer:
Linje 25:		Linje 25:
	* Den Rekreative Forbindelse		* Den Rekreative Forbindelse

	Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et ‘kanalmotiv’.		Det første grundelement var etableringen af en rekreativ forbindelse, der skulle forløbe gennem De Bynære Havnearealer fra nord til syd. Hovedprincippet i dette grundelement bestod af etableringen af en sti for fodgængere og cyklister, som skulle forløbe parallelt med en kanal eller et ‘kanalmotiv’.

	* Byrummet		* Byrummet

	Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen, og ville som følge af ~~dets~~ beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb, udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.		Det andet af Helhedsplanens grundelementer var etableringen af et stort sammenhængende havnebyrum, centralt beliggende i området ud for Domkirken. Havnebyrummet skulle være et af de vigtigste rum i byen og ville som følge af sin beliggenhed tæt ved cityområdet og åens udløb udgøre det markante bindeled mellem byen og bugten.

	==== Trafik ====		==== Trafik ====

	Tillige var der i visionen om Aarhus Ø dannelsen af et trafiksystem, som ville blive domineret af lette trafikanter og med en god kollektiv trafikbetjening, der ~~bland~~ andet kunne være med til at skabe grundlag for at minimere antallet af parkeringspladser.		Tillige var der i visionen om Aarhus Ø dannelsen af et trafiksystem, som ville blive domineret af lette trafikanter og med en god kollektiv trafikbetjening, der blandt andet kunne være med til at skabe grundlag for at minimere antallet af parkeringspladser.

	Grenåbanen udgjorde i visionerne for Aarhus Ø et reelt dilemma mellem ønsket om at forbedre tilgængeligheden på tværs og hensynet til den kollektive trafik. Det vurderedes at en omdannelse af Grenåbanen til en sporvognslignende letbane over tid kunne skabe bedre tilgængelighed mellem den indre by og De Bynære Havnearealer.		Grenåbanen udgjorde i visionerne for Aarhus Ø et reelt dilemma mellem ønsket om at forbedre tilgængeligheden på tværs og hensynet til den kollektive trafik. Det vurderedes, at en omdannelse af Grenåbanen til en sporvognslignende letbane over tid kunne skabe bedre tilgængelighed mellem den indre by og De Bynære Havnearealer.

	=== Bebyggelsesstrukturerne ===		=== Bebyggelsesstrukturerne ===
Linje 43:		Linje 43:
	'''1.''' at de nye byggemuligheder i tilknytning til havnepladsen koncentreredes i et nordligt og et sydligt byggefelt.		'''1.''' at de nye byggemuligheder i tilknytning til havnepladsen koncentreredes i et nordligt og et sydligt byggefelt.

	'''2.''' at den karakteristiske byprofil der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen fortsat ville blive respekteret.		'''2.''' at den karakteristiske byprofil, der opleves fra Pier 2 og ved indsejlingen til byen, fortsat ville blive respekteret.

	Det var endvidere intentionen at de nye bebyggelser i de to byggefelter skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse, udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skulle have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skulle indeholde funktioner der kunne medvirke til at skabe liv i bybilledet.		Det var endvidere intentionen, at de nye bebyggelser i de to byggefelter skulle fremstå som markante/skulpturelle bygningsværker med særlige arkitektoniske kvaliteter og sammen med den eksisterende havnefrontbebyggelse udgøre byens nye profil mod bugten. Bygningerne skulle have god tilgængelighed og rumme mulighed for nye visuelle oplevelser af byen, havnen og bugten, såvel indendørs som udendørs. Bygningernes underste etager skulle indeholde funktioner, der kunne medvirke til at skabe liv i bybilledet.

	Pladsen mellem byggefelterne (og de senere opførte bygninger) skulle udgøre et aktivt byrum. Pladsen skulle udformes som en enkel og robust flade hvorpå der kunne skabes mulighed for at der her kunne foregå en bred vifte af aktiviteter.		Pladsen mellem byggefelterne (og de senere opførte bygninger) skulle udgøre et aktivt byrum. Pladsen skulle udformes som en enkel og robust flade, hvorpå der kunne skabes mulighed for, at der her kunne foregå en bred vifte af aktiviteter.

	=== Tidslinje ===		=== Tidslinje ===
	* 1997, december: Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn vedtaget af Aarhus Byråd		* 1997, december: Masterplan for udvidelse af Aarhus Havn vedtaget af Aarhus Byråd
	* 1999: Byplan-~~idekonkurrence~~ udskrives af Aarhus Kommune		* 1999: Byplan-idékonkurrence udskrives af Aarhus Kommune
	* 2001, december: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd		* 2001, december: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd
	* 2003, september: Helhedsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd		* 2003, september: Helhedsplan for De Bynære Havnearealer vedtaget af Aarhus Byråd