Dansk Kvindesamfunds Hus - Versionshistorie

Hemik med 16. feb. 2026, 08:50

2026-02-16T08:50:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 10:50
Linje 13:		Linje 13:
	Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.		Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.

	Som en reaktion på de herskende forhold fremsatte Dansk Kvindesamfunds ~~århusianske~~ afdeling, der var oprettet i 1886, i 1917 et forslag om at opføre et hus med boliger til enlige selverhvervende kvinder, men det økonomiske grundlag for huset var på den tid ikke til stede. Først et årti senere i 1927 blev forslaget genfremsat af bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund fru Voldborg Ølsgaard, og i 1928 blev der gennem salg af aktier skabt grundlag for at oprette et selskab, der skulle opføre og drive det foreslåede hus. Det blev dog i de følgende år ikke uden vanskeligheder, at husets opførelse blev realiseret.		Som en reaktion på de herskende forhold fremsatte Dansk Kvindesamfunds aarhusianske afdeling, der var oprettet i 1886, i 1917 et forslag om at opføre et hus med boliger til enlige selverhvervende kvinder, men det økonomiske grundlag for huset var på den tid ikke til stede. Først et årti senere i 1927 blev forslaget genfremsat af bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, fru Voldborg Ølsgaard, og i 1928 blev der gennem salg af aktier skabt grundlag for at oprette et selskab, der skulle opføre og drive det foreslåede hus. Det blev dog i de følgende år ikke uden vanskeligheder, at husets opførelse blev realiseret.

	Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt.		Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt.

	Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik\|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken.		Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik\|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken.

			Det arkitektoniske resultat blev en treetagers bygning i røde mursten med en fireetagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt 'det herreløse hus' med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne, bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden - i 1997 - anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til 'høj bevaringsværdi'.
	Det arkitektoniske resultat blev en ~~tre etagers~~ bygning i røde mursten med en ~~fire etagers~~ bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ~~”det~~ herreløse ~~hus”~~ med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ~~”høj~~ bevaringsværdi.”

	== Beboere og aktiviteter 1930-91 ==		== Beboere og aktiviteter 1930-91 ==
	Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var ~~beskæftiget~~ inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.		Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftigede inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.

	[[Fil:Dansk Kvindesamfund, 1986.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Vestergade]] fik i 1986 nyt navn, da [[Dansk Kvindesamfund]] ønskede at hædre kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger]] med ophængning af et nyt gadeskilt på gavlen af Kvindesamfundets Hus.]]		[[Fil:Dansk Kvindesamfund, 1986.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Vestergade]] fik i 1986 nyt navn, da [[Dansk Kvindesamfund]] ønskede at hædre kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger med ophængning af et nyt gadeskilt på gavlen af Kvindesamfundets Hus.]]

	Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.~~000~~-1.~~800~~ kr. i ~~2014~~-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.		Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.250-2.200 kr. i 2026-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.

	I 1986 markerede den ~~århusianske~~ afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]], der nu har navnet [[KØN]]~~. og~~ med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] ~~(1830-1872)~~ var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.		I 1986 markerede den aarhusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]], der nu har navnet [[KØN]], samt med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.

	== Restauranter ==		== Restauranter ==
	Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.		Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.

	Blandt andet lå herreekviperingsforretningen Tip-Top i de første år på adressen. Derudover havde [[Mejerier i Aarhus\|Mejeriet Vesterbro]] på [[Silkeborgvej]] et butiksudsalg på stedet, og endelig har der uafbrudt siden 1930 været drevet restaurant på stedet. Den første restaurant havde navnet [[Kvindernes Køkken/Kloster-Kaféen\|Kloster-Kaféen]] og blev drevet af restauratør J. Carlsen under sloganet ~~”Bedste~~ madsted – ekstra god kaffe.” I begyndelsen var der diskussioner om, hvorvidt restauranten skulle have lov til at servere alkohol. Dansk Kvindesamfunds lokalformand i Aarhus, lærerinde [[Hulda Pedersen]], var engageret i afholdsbevægelsen og satte sig imod servering af alkohol i huset. Det ville imidlertid være umuligt at drive restaurant uden alkoholbevilling, hvorfor Kvindesamfundet måtte acceptere alkoholserveringen, idet udlejning af restaurationslokalerne var en vigtig del af husets økonomiske grundlag. I 1945 blev driften af Kloster-Kafeen overtaget [[Georg Østergaard Andersen]], der hidtil havde drevet restaurant i [[Aarhus-Hallen]]. Han omdøbte restauranten til [[Restaurant Klostergården]] og markedsførte sig med sloganet ~~”Munken~~ med ~~maden”~~.		Blandt andet lå herreekviperingsforretningen Tip-Top i de første år på adressen. Derudover havde [[Mejerier i Aarhus\|Mejeriet Vesterbro]] på [[Silkeborgvej]] et butiksudsalg på stedet, og endelig har der uafbrudt siden 1930 været drevet restaurant på stedet. Den første restaurant havde navnet [[Kvindernes Køkken/Kloster-Kaféen\|Kloster-Kaféen]] og blev drevet af restauratør J. Carlsen under sloganet 'Bedste madsted – ekstra god kaffe'. I begyndelsen var der diskussioner om, hvorvidt restauranten skulle have lov til at servere alkohol. Dansk Kvindesamfunds lokalformand i Aarhus, lærerinde [[Hulda Pedersen]], var engageret i afholdsbevægelsen og satte sig imod servering af alkohol i huset. Det ville imidlertid være umuligt at drive restaurant uden alkoholbevilling, hvorfor Kvindesamfundet måtte acceptere alkoholserveringen, idet udlejning af restaurationslokalerne var en vigtig del af husets økonomiske grundlag. I 1945 blev driften af Kloster-Kafeen overtaget [[Georg Østergaard Andersen]], der hidtil havde drevet restaurant i [[Aarhus-Hallen]]. Han omdøbte restauranten til [[Restaurant Klostergården]] og markedsførte sig med sloganet 'Munken med maden'.

	Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ~~”En~~ stjerne i ~~centrum”~~ fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. ~~Siden~~ 1996 ~~har~~ [[Restaurant Lotus]] ~~været~~ beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach ~~serverer~~ kinesiske retter.		Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet 'En stjerne i centrum' fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Fra 1996 var [[Restaurant Lotus]] beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverede kinesiske retter. Siden kom restauranten Mamma's, og nu (i 2026) holder den italienske restaurant LUPO til i lokalerne.

	Liste over restauranter i huset:		Liste over restauranter i huset:
Linje 44:		Linje 43:
	* 1996: Restaurant Lotus v. Chan A. Quach.		* 1996: Restaurant Lotus v. Chan A. Quach.
	* 2019: Mamma's v. Madklubben		* 2019: Mamma's v. Madklubben
			* 2025: LUPO v. Madklubben

	== Ejerforhold ==		== Ejerforhold ==
	Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ~~”Dansk~~ Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et ~~interessentselskab~~. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for ~~selv~~ at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var ~~derfor også~~ tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.		Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet 'Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S'. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, hvorfor Kvindesamfundet var tvunget til også at afhænde ''sin'' ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.

	Fra 1991 blev huset ejet af en privat investor, der dog allerede i 1995 solgte huset videre til det nystiftede selskab ”Frue Kirkeplads 1 I/S”, som var under ledelse af [[Marie Louise Ebdrup]], der var konservativt byrådsmedlem 1998-2001. I maj 2015 er huset atter sat til salg, og ejeren håber, at salget kan indbringe 94,5 mio. kr.

			Fra 1991 blev huset ejet af en privat investor, der dog allerede i 1995 solgte huset videre til det nystiftede selskab 'Frue Kirkeplads 1 I/S', som var under ledelse af [[Marie Louise Ebdrup]], der var konservativt byrådsmedlem i 1998-2001.

	Liste over ejere:		Liste over ejere:

Hemik med 1. okt. 2024, 06:22

2024-10-01T06:22:39Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 08:22
Linje 29:		Linje 29:
	Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.		Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.

	I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.		I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]], der nu har navnet [[KØN]]. og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.

	== Restauranter ==		== Restauranter ==

Uffe: Zoomede

2024-01-25T07:47:56Z

Zoomede

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2024, 09:47
Linje 4:		Linje 4:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=17
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Uffe: Tilføjede google maps koordinater

2024-01-25T07:47:42Z

Tilføjede google maps koordinater

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2024, 09:47
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991.		'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991.
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.15789141545901, 10.204241707153905~Dansk Kvindesamsfunds Hus;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]		[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]

Phillip Stadsarkivet med 6. mar. 2023, 13:47

2023-03-06T13:47:21Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2023, 15:47
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991.		'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik Marius Rasmussen Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991.

	[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]		[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]

	==Husets opførelse 1928-30==		== Husets opførelse 1928-30 ==
	Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.		Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.

Linje 15:		Linje 15:
	Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”		Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”

	==Beboere og aktiviteter 1930-91==		== Beboere og aktiviteter 1930-91 ==
	Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.		Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.

Linje 24:		Linje 24:
	I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.		I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.

	==Restauranter==		== Restauranter ==
	Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.		Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.

Linje 38:		Linje 38:
	* 2019: Mamma's v. Madklubben		* 2019: Mamma's v. Madklubben

	==Ejerforhold==		== Ejerforhold ==
	Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ”Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentselskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for selv at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var derfor også tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.		Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ”Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentselskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for selv at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var derfor også tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.

Linje 45:		Linje 45:

	Liste over ejere:		Liste over ejere:
	*1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.		* 1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.
	*1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.		* 1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.
	*1960: Dansk Kvindesamfund og Aarhus Universitet, Købesum: 800.000 kr. Vurdering: 1.000.000 kr.		* 1960: Dansk Kvindesamfund og Aarhus Universitet, Købesum: 800.000 kr. Vurdering: 1.000.000 kr.
	*1991: Finn Toustrup. købesum: 11 mio. kr. Vurdering: 7,6 mio. kr.		* 1991: Finn Toustrup. købesum: 11 mio. kr. Vurdering: 7,6 mio. kr.
	*1995: Frue Kirkeplads 1 I/S v. Tidligere byrådsmedlem Marie Louise Ebdrup. Købesum: 13 mio. kr. Vurdering: 15,7 mio. kr.		* 1995: Frue Kirkeplads 1 I/S v. Tidligere byrådsmedlem Marie Louise Ebdrup. Købesum: 13 mio. kr. Vurdering: 15,7 mio. kr.
	*2015: Sat til salg til 94,5 mio. kr. Vurdering: 53 mio. kr.		* 2015: Sat til salg til 94,5 mio. kr. Vurdering: 53 mio. kr.


	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* [http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/historie/historik.html Dansk Kvindesamfunds historie]		* [http://danskkvindesamfund.dk/hvem-er-vi/historie/historik.html Dansk Kvindesamfunds historie]
	* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.		* Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, ''Århus-årbog 1992'', s. 71-79.

Amanda R med 21. feb. 2023, 10:19

2023-02-21T10:19:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 12:19
Linje 44:		Linje 44:


	==Liste over ejere==		Liste over ejere:
	*1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.		*1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.
	*1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.		*1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.

Amanda R med 21. feb. 2023, 10:18

2023-02-21T10:18:56Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 12:18
Linje 44:		Linje 44:


	Liste over ejere:		==Liste over ejere==
	*1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.		*1928: Dansk Kvindesamfund, Malthe Conrad Holst og en kreds af aktionærer.
	*1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.		*1944: Dansk Kvindesamfund og Malthe Conrad Holst.

Amanda R med 21. feb. 2023, 10:17

2023-02-21T10:17:47Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 12:17
Linje 3:		Linje 3:
	[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]		[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg\|thumb\|400px\|right\|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]

	===Husets opførelse 1928-30===		==Husets opførelse 1928-30==
	Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.		Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer.

Linje 15:		Linje 15:
	Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”		Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke\|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”

	===Beboere og aktiviteter 1930-91===		==Beboere og aktiviteter 1930-91==
	Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.		Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.

Linje 24:		Linje 24:
	I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.		I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.

	===Restauranter===		==Restauranter==
	Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.		Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.

Linje 38:		Linje 38:
	* 2019: Mamma's v. Madklubben		* 2019: Mamma's v. Madklubben

	===Ejerforhold===		==Ejerforhold==
	Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ”Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentselskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for selv at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var derfor også tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.		Det var Dansk Kvindesamfund, der stod for aktiviteterne i huset, men ejerskabet var dog overladt til aktieselskabet ”Dansk Kvindesamfunds Hus i Aarhus A/S”. Dette selskab var i udgangspunktet ejet af Dansk Kvindesamfund og en kreds af aktionærer, men som omtalt i afsnittet om husets opførelse 1928-30 skød Aarhus Oliefabriks direktør [[Malthe Conrad Holst]] penge i selskabet og blev storaktionær. I 1943 og 1944 blev selskabet ramt af økonomiske problemer, da en række håndværksmestre, som havde pant i huset, krævede deres penge udbetalt. Situationen var så alvorlig, at husets eksistens var truet. Malthe Conrad Holst skød atter penge i selskabet, og en række småaktionærer forærede deres aktier til Dansk Kvindesamfund, hvorved huset overlevede. Inden sin død i 1951 testamenterede Holst sin ejerandel til [[Aarhus Universitet]], som dog først endeligt fra 1958 kom til at indgå som medejer af selskabet, der nu blev omdannet til et interessentselskab. Dette fælles ejerskab varede frem til 1991, hvor Aarhus Universitet besluttede at afhænde sin ejerandel af selskabet. Dansk Kvindesamfund undersøgte mulighederne for selv at drive huset videre alene, hvilket ikke viste sig muligt, og Kvindesamfundet var derfor også tvunget til at afhænde sin ejerandel. Dermed var det slut med det formål, som huset var opført til.

Linje 66:		Linje 66:
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157895 longitude=10.204265>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204265, 56.157895] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

Phillip Stadsarkivet: /* Restauranter */

2022-10-26T13:45:24Z

Restauranter

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 15:45
Linje 30:		Linje 30:

	Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ”En stjerne i centrum” fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Siden 1996 har [[Restaurant Lotus]] været beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverer kinesiske retter.		Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ”En stjerne i centrum” fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Siden 1996 har [[Restaurant Lotus]] været beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverer kinesiske retter.


	Liste over restauranter i huset:		Liste over restauranter i huset:
	*1930: Kloster-Kafeen v. J. Carlsen.		* 1930: Kloster-Kafeen v. J. Carlsen.
	*1945: Restaurant Klostergården v. Georg Østergaard Andersen.		* 1945: Restaurant Klostergården v. Georg Østergaard Andersen.
	*1983: Restaurant René v. René Knudsen.		* 1983: Restaurant René v. René Knudsen.
	*1996: Restaurant Lotus v. Chan A. Quach.		* 1996: Restaurant Lotus v. Chan A. Quach.
			* 2019: Mamma's v. Madklubben

	===Ejerforhold===		===Ejerforhold===

AnneLund: /* Restauranter */

2022-09-16T08:30:43Z

Restauranter

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2022, 10:30
Linje 27:		Linje 27:
	Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.		Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.

	Blandt andet lå herreekviperingsforretningen Tip-Top i de første år på adressen. Derudover havde [[Mejerier i Aarhus\|Mejeriet Vesterbro]] på [[Silkeborgvej]] et butiksudsalg på stedet, og endelig har der uafbrudt siden 1930 været drevet restaurant på stedet. Den første restaurant havde navnet [[Kloster-~~Kafeen~~]] og blev drevet af restauratør J. Carlsen under sloganet ”Bedste madsted – ekstra god kaffe.” I begyndelsen var der diskussioner om, hvorvidt restauranten skulle have lov til at servere alkohol. Dansk Kvindesamfunds lokalformand i Aarhus, lærerinde [[Hulda Pedersen]], var engageret i afholdsbevægelsen og satte sig imod servering af alkohol i huset. Det ville imidlertid være umuligt at drive restaurant uden alkoholbevilling, hvorfor Kvindesamfundet måtte acceptere alkoholserveringen, idet udlejning af restaurationslokalerne var en vigtig del af husets økonomiske grundlag. I 1945 blev driften af Kloster-Kafeen overtaget [[Georg Østergaard Andersen]], der hidtil havde drevet restaurant i [[Aarhus-Hallen]]. Han omdøbte restauranten til [[Restaurant Klostergården]] og markedsførte sig med sloganet ”Munken med maden”.		Blandt andet lå herreekviperingsforretningen Tip-Top i de første år på adressen. Derudover havde [[Mejerier i Aarhus\|Mejeriet Vesterbro]] på [[Silkeborgvej]] et butiksudsalg på stedet, og endelig har der uafbrudt siden 1930 været drevet restaurant på stedet. Den første restaurant havde navnet [[Kvindernes Køkken/Kloster-Kaféen\|Kloster-Kaféen]] og blev drevet af restauratør J. Carlsen under sloganet ”Bedste madsted – ekstra god kaffe.” I begyndelsen var der diskussioner om, hvorvidt restauranten skulle have lov til at servere alkohol. Dansk Kvindesamfunds lokalformand i Aarhus, lærerinde [[Hulda Pedersen]], var engageret i afholdsbevægelsen og satte sig imod servering af alkohol i huset. Det ville imidlertid være umuligt at drive restaurant uden alkoholbevilling, hvorfor Kvindesamfundet måtte acceptere alkoholserveringen, idet udlejning af restaurationslokalerne var en vigtig del af husets økonomiske grundlag. I 1945 blev driften af Kloster-Kafeen overtaget [[Georg Østergaard Andersen]], der hidtil havde drevet restaurant i [[Aarhus-Hallen]]. Han omdøbte restauranten til [[Restaurant Klostergården]] og markedsførte sig med sloganet ”Munken med maden”.

	Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ”En stjerne i centrum” fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Siden 1996 har [[Restaurant Lotus]] været beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverer kinesiske retter.		Klostergården eksisterede frem til 1983, hvor den sidenhen lokalt kendte kok [[René Knudsen]] sammen med sin hustru Anita Knudsen åbnede [[Restaurant René]] i lokalerne. Under sloganet ”En stjerne i centrum” fik Restaurant René igennem 1980’erne og 1990’erne succes med servering af gourmetmad og med udlejning af selskabslokaler og lokaler til møder og konferencer. Siden 1996 har [[Restaurant Lotus]] været beliggende på adressen, hvor Chan A. Quach serverer kinesiske retter.