Dansk Filmfabrik - Versionshistorie

Hemik med 30. sep. 2025, 06:15

2025-09-30T06:15:14Z

← Ældre version		Versionen fra 30. sep. 2025, 08:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk ~~filmfabrik~~''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).		[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk Filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]] og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).

	Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage ~~indeholdte~~ mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.		Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]] og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt fire etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdt mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn 'Dansk Filmfabrik'. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===
	Thomas Sørensen Hermansen rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og ~~det~~ var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. Thomas S. Hermansen producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.		Thomas Sørensen Hermansen rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og dette var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. Thomas S. Hermansen producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.

	Thomas Sørensen Hermansen tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle ~~århusianere~~ med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet A/S Thomas S. Hermansen oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ~~ideen~~. Thomas S. Hermansen fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)		Thomas Sørensen Hermansen tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle aarhusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet A/S Thomas S. Hermansen oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået idéen. Thomas S. Hermansen fik 25.000 kr. i aktiekapital, og 75.000 kr. i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed og endte med at blive smidt ud.)

	Med sin biografvirksomhed solgt kunne Thomas S. Hermansen begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af ~~'''~~Dansk Filmfabrik~~'''~~, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.		Med sin biografvirksomhed solgt kunne Thomas S. Hermansen begynde at koncentrere sig om det, der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.

	=== Fabrikkens produktion og skæbne ===		=== Fabrikkens produktion og skæbne ===
	Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurrence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter ~~bare~~ i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede Thomas Sørensen Hermansen 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurrence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til Thomas S. Hermansens hustru Marie Hermansen for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.		Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurrence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter alene i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede Thomas Sørensen Hermansen 17 længere og tre mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurrence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914 og solgt til Thomas S. Hermansens hustru Marie Hermansen for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.

	I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.		I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.

Skjold Andreas Arendt med 26. okt. 2022, 08:36

2022-10-26T08:36:01Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 10:36
Linje 24:		Linje 24:
	[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]		[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159925 longitude=10.207089>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207089, 56.159925] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~


	~~<!-- Koordinaterne er på Nørre Allé 13 -->~~

Maja1293 med 19. apr. 2022, 11:58

2022-04-19T11:58:45Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 13:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).		[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).

	Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.		Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Th. Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===

Maja1293 med 19. apr. 2022, 11:39

2022-04-19T11:39:47Z

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2022, 13:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).		[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).

	Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.		Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)\|Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:11Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 25:		Linje 25:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.159925~~\|10.207089~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159925 longitude=10.207089>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207089, 56.159925] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på Nørre Allé 13 -->		<!-- Koordinaterne er på Nørre Allé 13 -->

Kurt L: Linkjusteringer

2018-08-07T11:50:25Z

Linkjusteringer

SBC: /* Fabrikkens produktion og skæbne */

2016-05-15T21:26:59Z

Fabrikkens produktion og skæbne

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2016, 23:26
Linje 12:		Linje 12:

	=== Fabrikkens produktion og skæbne ===		=== Fabrikkens produktion og skæbne ===
	Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.		Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas Sørensen Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.

	I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.		I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.


	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

SBC: /* Baggrund */

2016-05-15T21:26:42Z

Baggrund

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2016, 23:26
Linje 5:		Linje 5:

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===
	[[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.		[[Thomas Sørnensen Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.

	[[Thomas Sørensen Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)		[[Thomas Sørensen Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)

SBC med 15. maj 2016, 21:26

2016-05-15T21:26:29Z

← Ældre version		Versionen fra 15. maj 2016, 23:26
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|400px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33).		[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|400px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33).

	Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af ~~jerninfattede~~ ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.		Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.


Linje 7:		Linje 7:
	[[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.		[[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.

	[[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)		[[Thomas Sørensen Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)

	Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.		Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.

Venni sale: /* Litteratur og Kilder */

2016-04-12T13:59:21Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 15:59
Linje 26:		Linje 26:
	[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]		[[Kategori:Teater, film, radio & tv]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.159925\|10.207089}}

			<!-- Koordinaterne er på Nørre Allé 13 -->

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2018, 13:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|~~400px~~\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33).		[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg\|thumb\|300px\|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]'''Dansk filmfabrik''' blev grundlagt i 1912 af [[Thomas Sørensen Hermansen]], og står i baggården på adressen [[Nørre Allé]] 13 (tidligere [[Guldsmedgade]] 33).

	Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.		Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jernindfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn "Dansk Filmfabrik". Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.


	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===
	[[Thomas ~~Sørnensen~~ Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.		Thomas Sørensen Hermansen rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. Thomas S. Hermansen producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark.

	[[Thomas Sørensen Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)		Thomas Sørensen Hermansen tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet A/S Thomas S. Hermansen oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. Thomas S. Hermansen fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)

	Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.		Med sin biografvirksomhed solgt kunne Thomas S. Hermansen begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af '''Dansk Filmfabrik''', som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.

	=== Fabrikkens produktion og skæbne ===		=== Fabrikkens produktion og skæbne ===
	Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen ~~konkurence~~ indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas Sørensen Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde ~~konkurence~~, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.		Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurrence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede Thomas Sørensen Hermansen 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurrence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til Thomas S. Hermansens hustru Marie Hermansen for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar.

	I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.		I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22		* Jensen, Bernhardt, 1969, ''Da Århus var Hollywood'', Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22
	* Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23		* Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, ''Filmen i Danmark'', Akademisk Forlag, s 20, 22, 23
	* Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68		* Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68