Da Den Spanske Syge ramte Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 16. feb. 2026, 08:20

2026-02-16T08:20:47Z

Phillip Stadsarkivet med 5. sep. 2023, 10:50

2023-09-05T10:50:59Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2023, 12:50
Linje 6:		Linje 6:
	Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser.		Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 procent døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus, heraf døde 291. I dag ved vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser.

	Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[~~garnisonssygehuset~~]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl\|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august.		Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ”Den spanske”s fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl\|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlig sygdomstilfælde først i august.

	I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.		I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.

Hhoej: /* Byrådsdebatten */

2018-10-03T08:55:34Z

Byrådsdebatten

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 10:55
Linje 25:		Linje 25:
	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

	Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.		Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)\|Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

	8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.		8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.

Hhoej: /* Byrådsdebatten */

2018-10-03T08:04:02Z

Byrådsdebatten

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 10:04
Linje 21:		Linje 21:
	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]](S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

Hhoej: /* Byrådsdebatten */

2018-10-01T12:23:45Z

Byrådsdebatten

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 14:23
Linje 21:		Linje 21:
	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

Kurt L med 11. jun. 2018, 11:56

2018-06-11T11:56:22Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2018, 13:56
Linje 52:		Linje 52:

	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Det 20.~~årh.~~]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Claire W Jensen med 29. maj 2017, 09:41

2017-05-29T09:41:39Z

← Ældre version		Versionen fra 29. maj 2017, 11:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Smittevogne.jpg\|400px\|thumb\|right\|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]		[[Fil:Smittevogne.jpg\|400px\|thumb\|right\|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]

	Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd\|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmanden [[Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.'''		Da ”Den spanske syge” ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd\|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmanden [[Niels Johan Laursen (1855-1930)\|Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.'''

	===”Den spanske” melder sin ankomst===		===”Den spanske” melder sin ankomst===

Claire W Jensen med 9. maj 2017, 08:53

2017-05-09T08:53:04Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 10:53
Linje 23:		Linje 23:
	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

	Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.		Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

Claire W Jensen med 9. maj 2017, 08:03

2017-05-09T08:03:06Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 10:03
Linje 19:		Linje 19:
	Skoleudvalgets formand, [[Jacob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]], afviste også skolelukning med det argument, at man ''”ikke kunde standse altid, fordi der kom en sygdom”''. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.		Skoleudvalgets formand, [[Jacob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]], afviste også skolelukning med det argument, at man ''”ikke kunde standse altid, fordi der kom en sygdom”''. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.

	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

Claire W Jensen: /* Byrådsdebatten */

2017-04-26T06:06:48Z

Byrådsdebatten

← Ældre version		Versionen fra 26. apr. 2017, 08:06
Linje 25:		Linje 25:
	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

	Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher ~~Lorenz~~ Drechsel\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.		Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

	8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.		8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.


	===Behov for hjemmehjælp og -pleje===		===Behov for hjemmehjælp og -pleje===

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 10:04
Linje 21:		Linje 21:
	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]](S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 14:23
Linje 21:		Linje 21:
	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 10:53
Linje 23:		Linje 23:
	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen\|Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten\|Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

	Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.		Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2026, 10:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Smittevogne.jpg\|400px\|thumb\|right\|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]		[[Fil:Smittevogne.jpg\|400px\|thumb\|right\|Antallet af indlæggelser på byens hospitaler steg, da den spanske syge ramte, og smittevognene kom på ekstraarbejde. Ukendt fotograf, 1913. Den Gamle Bys Billedarkiv]]

	Da ~~”Den~~ spanske ~~syge”~~ ramte Aarhus i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd\|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og ~~folketingsmanden~~ [[Niels Johan Laursen (1855-1930)\|Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.'''		'''Da 'Den spanske syge' ramte Aarhus''' i 1918, optog emnet ikke plads på [[Aarhus Byråd\|byrådets]] dagsorden. Håndteringen af epidemien blev overladt til byens sundhedsautoriteter. Men efter kritik i byens aviser fra borgere, der efterlyste mere indgribende handling i form af skolelukning og forbud mod offentlige forlystelser, bragte [[Venstre]]- og folketingsmedlemmet [[Niels Johan Laursen (1855-1930)\|Niels Johan Laursen]] alligevel emnet på bane.'''

	===~~”Den spanske”~~ melder sin ankomst===		==='Den spanske' melder sin ankomst===
	Den spanske syge, også kaldet lungepest, er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. ~~Cirka~~ en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 ~~procent~~ døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus~~, heraf~~ døde 291. I dag ~~ved~~ vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser.		Den spanske syge - også kaldet lungepest - er en af de alvorligste epidemier, der har ramt verden i nyere tid. Ca. en fjerdedel af verdens befolkning, hovedsagelig raske voksne, blev smittet, og op mod 5 % døde af den lungebetændelse, som ofte ledsagede sygdommen. I de to år, 1918-19, hvor epidemien hærgede, blev der i alt anmeldt 19.735 tilfælde i Aarhus. Af disse døde 291. I dag véd vi, at de mange dødsfald skyldtes en overreaktion af kroppens immunsystem. Men i datiden kendte man ikke årsagen, hvilket byrådsdebatten også viser.

	Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om ~~”Den spanske”s~~ fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl\|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ~~ugentlig~~ sygdomstilfælde først i august.		Avisens læsere havde i nogen tid kunnet læse om Den spanske syges fremmarch i ud- og indland, da [[Aarhus Stiftstidende]] den 30. juli 1918 kunne fortælle, at 12 soldater var indlagt på [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)\|Garnisonssygehuset]]. Ifølge amtslæge [[Johannes Ludvig Lunddahl\|Lunddahl]] var også flere civile ramt. Antallet af syge steg hurtigt for at nå en foreløbig kulmination med 853 ugentlige sygdomstilfælde først i august.

	I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien som i landets øvrige byer forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra ~~undervisningsministeriet~~. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser, og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.		I starten var der hovedsagelig tale om milde og kortvarige forløb. Alligevel blev skoleferien - som i landets øvrige byer - forlænget til et stykke ind i august efter indstilling fra Undervisningsministeriet. Herefter holdtes de aarhusianske kommuneskoler åbne, bortset fra ugen op til efterårsferien, hvor antallet af syge nåede en ny kulmination med 784 sygdomstilfælde. Undervisningen aflystes kun i særligt hårdt ramte skoleklasser - og kun børn, der selv var syge eller havde syge familiemedlemmer, skulle blive hjemme.

	Borgerne blev hver anden uge holdt underrettede om sygdommens udvikling gennem avisen, og i slutningen af oktober indrykkede Sundhedskommissionen advarsler mod deltagelse i større møder og sammenkomster. Men amtslægen afviste yderligere tiltag.		Borgerne blev hver anden uge holdt underrettede om sygdommens udvikling gennem avisen, og i slutningen af oktober indrykkede Sundhedskommissionen advarsler mod deltagelse i større møder og sammenkomster. Men amtslægen afviste yderligere tiltag.
Linje 15:		Linje 15:
	Da Laursen i slutningen af oktober bragte spørgsmålet op uden for dagsorden, var antallet af syge igen i stigning. Denne gang slog sygdommen hårdere og medførte flere dødsfald. Flere danseskoler og foreninger havde taget konsekvensen og havde aflyst undervisning og arrangementer.		Da Laursen i slutningen af oktober bragte spørgsmålet op uden for dagsorden, var antallet af syge igen i stigning. Denne gang slog sygdommen hårdere og medførte flere dødsfald. Flere danseskoler og foreninger havde taget konsekvensen og havde aflyst undervisning og arrangementer.

	Laursen, der sad i [[~~skoleudvalget~~]], var imod skolelukninger. Man skulle have maksimalt udbytte af de dyre skoler, og man tog sine forholdsregler med daglig rengøring. En sygdomsprocent på 11 blandt skolebørn fandt han ikke alarmerende, og syge lærere kunne dækkes ind med vikarhjælp. Han havde fuld tillid til sundhedsautoriteterne og mente, at folk selv måtte tage sig i agt, ellers var det deres egen skyld, hvis de blev syge.		Laursen, der sad i [[Skoleudvalget]], var imod skolelukninger. Man skulle have maksimalt udbytte af de dyre skoler, og man tog sine forholdsregler med daglig rengøring. En sygdomsprocent på 11 blandt skolebørn fandt han ikke alarmerende, og syge lærere kunne dækkes ind med vikarhjælp. Han havde fuld tillid til sundhedsautoriteterne og mente, at folk selv måtte tage sig i agt, ellers var det deres egen skyld, hvis de blev syge.

	Skoleudvalgets formand, [[Jacob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]], afviste også skolelukning med det argument, at man ''”ikke kunde standse ~~altid~~, fordi der kom en sygdom”''. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.		Skoleudvalgets formand, [[Jacob Jensen]] fra [[Socialdemokratiet]], afviste også skolelukning med det argument, at man ''”ikke kunde standse alting, fordi der kom en sygdom”''. Skulle noget endelig aflyses, var det snarere møder og lignende.

	Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.		Den lægeuddannede [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Brammer]] fra [[Det Radikale Venstre]] mente også, at sundhedsautoriteternes indsats var tilstrækkelig. Hans teori var, at sygdomsårsagen var dårlig hygiejne. Derfor var det bedre, at børnene opholdt sig i rengjorte og udluftede skoler frem for at samles på trapper og i gårde.

	Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]](S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.		Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)\|Jens Peter Marius Simonsen]] (S) tog sagen meget alvorligt. Han mente, at folk burde lære at udvise større forsigtighed, især mod at køre i overfyldte sporvogne og gå i biografen. Lærer [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)\|Christen Jensen Mousten]] påpegede, at rengøringen af skolerne kunne forbedres med daglig gulvvask.

	Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.		Ingeniør [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)\|Brøndum]] (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.

	Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)\|Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente ~~godt~~, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.		Deri var [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)\|Lauritz Valdemar Pedersen]] (S) enig. Han mente nok, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Dreschel]], havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.

	8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.		Den 8. november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.

	===Behov for hjemmehjælp og -pleje===		===Behov for hjemmehjælp og -pleje===
Linje 42:		Linje 42:
	Lægernes opgaver var at anvise hjem med størst behov for medicin, økonomisk hjælp, sygepleje eller hjælp til husgerning samt at sætte hjælpen i system.		Lægernes opgaver var at anvise hjem med størst behov for medicin, økonomisk hjælp, sygepleje eller hjælp til husgerning samt at sætte hjælpen i system.

	Samarbejdet blev fulgt med stor interesse i København. Erfaringerne fra Den ~~Spanske~~ syge medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje.		Samarbejdet blev fulgt med stor interesse i København. Erfaringerne fra Den spanske syge medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje.

	===Kilder og litteratur===		===Kilder og litteratur===
Linje 48:		Linje 48:
	http://www.emu.dk/sites/default/files/Den%20spanske%20syge%201918-1920%20Generelle%20oplysninger.pdf		http://www.emu.dk/sites/default/files/Den%20spanske%20syge%201918-1920%20Generelle%20oplysninger.pdf
	* Københavns Biblioteket: Den Spanske syge https://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/spanske-syge-0		* Københavns Biblioteket: Den Spanske syge https://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/spanske-syge-0
	* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden		* Aarhus Byråd, 31. oktober 1918 uden for dagsorden
	* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920,		* Aarhus Stiftstidende i perioden fra juli 1918 til juli 1920

	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]